Diamanten

Nå... just in case, nogen undrede sig- det lykkedes heller ikke denne gang. Hvilket var et ordentligt pust i maven. Vi blev ringet op dagen før, vi skulle have fået opsat æg etc. igen, og de sagde, at der, helt uforklarligt, ikke var noget at sætte op ud af hele 9 æg, der så fine ud, da de blev taget ud. Nu er der muligvis også et job på vej, muligvis (man har jo lov at håbe lidt), hvorfor jeg tænker, at en pause fra 'projektet' måske er en meget sund ting... selvom vi egentlig ikke gider vente mere, er jeg bare ret træt af hele processen. Held og lykke til jer derude. Håber, at I har bedre held end os.

Jeg håber, at du har ret. Imidlertid er vi dog hus- og bilejere, og derfor er vi ret afhængige af en fast indtjening på et vist niveau... men nu må vi se, hvad der sker. Hvis det ikke lykkes denne eller næste (sidste) reagensglas forsøg, tror jeg, at jeg foreslå, at vi dropper det... i hvert fald for noget tid.

Tak- det håber jeg også, for jeg gider nok ikke blive ved, hvis det ikke lykkes inden for de her tre forsøg (vi er i gang med 2. reagensglas forsøg)...

Tak. Vi er skam sammen om det. Her får hanogså 'lov' til at stikke mig, da jeg er ret ubekvem ved nåle, og ikke så godt selv kan stikke mig :oops Og han er også med det meste af tiden, dog ikke til alle scanninger pga. arbejde. Det er bare mere det der med, at han ikke tager mine 'kvaler' helt alvorligt, og så forventer at jeg kan holde styr på alle datoer, medicin etc., og bliver irriteret på mig, når jeg er irritabel/emotionel (pga. medicinen). Så bliver jeg bare enormt ked af det og frustreret til tider. Så det er mere på det plan, at jeg bliver sur på ham nogle gange. Men nu har vi kun ét forsøg tilbage efter det her, hvis det heller ikke lykkes denne gang. Hvis det ikke lykkes med det sidste forsøg, ved jeg dog ikke, om jeg gider at blive ved med det.

Tak, Ikra. Rart at høre, at jeg ikke er helt tosset! Vi er heldigvis på ingen måde et sted, hvor det er så slemt, at vi vil gå fra hinanden. Vi elsker hinanden meget, men vi kan begge blive ret frustrerede over situationen- især fordi, at vi begge vil det så meget. Så er det lidt som om, at det nogle gange går udover hinanden... Mht. manden tror jeg skam, at han prøver, men det er bare ikke altid, at han er så forstående- måske fordi han tror, at jeg overdriver med de forskellige ting, hvilket jeg ikke føler, at jeg gør. Men ja- det er bare super hårdt! :cell :bye

Det er ikke nemt herhjemme pt. Vi har været i gang med PB on/off i lang tid nu. Vi vil det rigtig gerne begge to, men den meget lange periode, først uden hjælp, og sidenhen med hjælp (behandling) uden resultater, begynder det at blive ret svært at overskue... Jeg er ved at være godt træt af, at jeg skal ligge og sprede ben, stikkes i, tage medicin og generelt bare føle mig som et forsøgsdyr. Det tror jeg, at min mand har lidt svært ved at forstå. Det er som om, at han ikke kan sætte sig ind i mit sted- at jeg bare 'brokker' mig, men nu er det heller ikke ham, der skal pilles ved konstant og påvirkes af hormoner. Og så skal han hele tiden være efter mig med alting, oveni hormoner/medicin/behandling... hvilket pisser mig af, for at sige det ligeud. Jeg er snart ved at være nået dertil, hvor jeg ikke gider hele PB mere. Det er bare virkelig svært at holde hovedet oppe. Oven i det hele er jeg på dagpenge, og har ikke, på trods af en kæmpe indsats og et hav af ansøgninger, fundet noget job. Det er hårdt nok i sig selv- så med det ene mislykkede 'forsøg' efter det andet mht. PB, er det bare endnu mere tærende. En anden ting, der bekymrer mig, er at jeg ikke ved, hvordan det overhovedet skal køre rundt sådan helt økonomisk, hvis jeg rent faktisk bliver gravid... for jeg løber tør for dagpenge om lidt, og har derfor ingen indtægt overhovedet. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg vil sige med alt det her. Havde bare brug for at komme af med det... da jeg ikke rigtig har andre at tale med udover min mand, da vores PB ikke er officielt. Er der andre, der har 'kurrer på tråden'? Eller er det kun os, der bliver irriterede på hinanden efter snart 3 års PB uden held?

Tak alle sammen. Den er altid hård- men i det mindste kan jeg drikke både vin og øl henover jul og nytår... :kiss :bunny :oops

Negativ blodprøve i dag. Så er (endnu) en gang ude af rumlen...

Fik blodprøve i dag- og der er desværre ikke gevinst. Men fik også en tydelig fornemmelse af, at der ikke var noget i går. Selvfølgelig skuffet. Men til gengæld kan jeg nyde jul og nytår til fulde- og så må vi prøve igen igen igen igen... ved næste cyklus

Jamen, det er noget af vildeste... det er pga. af progestoron-indtaget. Men klamt er det altså!! Håber vi også, men vil heller ikke blive skuffet. Så lader op til en skuffelse nu. Skal 'kun' vente knap 3 dage på svar nu... ulideligt!! Men ja- hormonhelvedet kender jeg (vi) i hvert fald godt til :P

Nemlig! Her står den på evig brystsmerte, ondt i lænden, humørsvingninger, klaaaaamt udflåd (sorry- men har aldrig oplevet noget lignende!!) og en virkelig mærkelig appetit. I går havde jeg også en mærkelig fornemmelse i maven/underlivet, som jeg aldrig har prøvet før... virkelig mystisk. Sådan som om det boblede derinde- eller en slags murren? Dunno. Mærkeligt var det i hvert fald! Men igen- det betyder ingenting. Det eneste der betyder noget, er en positiv blodprøve! :gravid :jul5: :jul12:

Haha- jamen tak da! Nu må vi se. 5 dage igen... man ønsker nogle gange, at man bare kunne sprole frem til dagen, så man fik vished. Men fedt, at p-pille ikke skaber mere ventetid for jer i det mindste så :) Der sker en masse mærkelige ting med min kroo i disse dage, som jeg ikke har oplevet før- men det behøver desværre ikke betyde, at der er gevinst. Det gjorde de meget klart ved behandlingens start. At man får graviditetssymptomer, selvom man højst sandsynligt ikke er gravid. Det er næsten det mest nedern... at gå rundt med de her symptomer (aka progesteron-bivirkninger) i 2 uger, og potentielt ikke være gravid overhovedet... :boo :klap :mam :shooter

Vi ventede i 6 måneder på indledende samtale og derefter næsten 1 1/2 måned på infomøde, før vi kunne melde os til....... så kender godt til frustrationen over ventetiden. Jeg kan se, at jeg fik skrevet forkert, haha, vi har kun ca. 40% for positivt svar og 60% for et negativt. Fik vist lige vendt om på det. Ja, 60% for positivt havde været ret vildt, især fordi 40% er højere end normen ifølge lægen :oops

Øv!! Men ja- det er nedern at tage på, og så at der ikke "er noget" :( Det ville jeg også være ked af. Btw er øget appetit også en af de ting, udover mood swings og meget ømme tutter, jeg døjer med... men desværre betyder det ikke nødvendigvis, at der er noget derinde. Tæller seriøst ned til testdag nu... kan næsten ikkeoverskue, at der stadigvæk er en uge tilbage. Men sådan er det jo :/

Ja, men bliver jo nød til at være forberedt på begge udslag/resultater... da der kun er 60% chance for to streger- eller i mit tilfælde en positiv blodprøve. Så må have en positiv reaktion klar på en negativ blodprøve... og ja, at kunne feste igennem nytårsaften, er helt klart noget man kan bruge som positiv fordel ved manglende undfangelse ;)