Hej med jer,
I går aftes kom Jarl til verden :) 3690 gram og 48 cm lang. Han er SÅÅÅÅ dejlig - hvis jeg selv skal sige det! Fødslen var lidt vild..det tog lige under 1,5 time fra første ve til han var ude. Han blev skudt ud som en kanonkugle med presseveer i ca 3-4 min. Jordemoder blev også taget på sengen - eller den pause hun havde planlagt at afholde lige da Jarl besluttede sig for at komme ud.
Jeg mødte til igangsættelse igår kl 10.30 og kl 12 blev vandet taget. Der skete ikke en fis, så ved vagtskifte besluttede vi os for ve-drop. Da hjerterytmen via CTG faldt hver gang der var en plukkeve, så fik han sat indvendig elektrode på og så afventede vi ellers en pæn kurve. Det var der ingen problemer i, så kl 17.30 blev ve-droppet tændt med minimal dosis for lige at se hvordan og hvorledes. Alt var fint og veerne kom stille og roligt og jeg fik lattergas.
Jeg hader at være fuld, så synes til en start at det var virkelig ubehageligt, men jeg kunne godt klare veerne.
Kl. 18.30 spurgte jeg om ikke vi skulle mærke hvor langt jeg var åbnet, og jm og jeg blev enige om at mærke kl 19.
Jm og Jm stud gik ud for lige at spise lidt og kl 18.40 ringede vi og jeg sagde at nu kunne jeg snart ikke klare den på lattergas og hvis jeg var langt fra 10 cm, så ville jeg gerne have en epidural.
OK sagde jm: Vi tjekker kl 19. De forlod rummet for at forberede dette. Kl 18.50 (iflg min mand) sagde jeg at jeg skulle presse og vi ringede igen og de kom løbende. Så sagde jm til den studerende og min mand "Det her sker aldrig, nu skal I se hvor hurtigt det kan gå!" og så ringede hun efter ekstra hjælp. Jeg blev nervøs og spurgte om noget var galt: "Næh, jeg skal bare bruge en, der er vant til at gribe!!", sagde hun og så pressede jeg ellers og POP så var Jarl skudt ud som en kanonkugle og nærmest som et rekyl kom han op på maven af mig :)
Jeg fik en minimal bristelse i kønslæben, men ellers er alt fint. Det er egentlig lidt vildt, når man tænker på hvor hurtigt jeg er åbnet mig og med hvilken kraft vores søn blev skudt ud. Vi tog hjem efter nogle timer, da jeg var frisk (havde jo næsten ikke brugt nogen kræfter på at føde) og Jarl suttede fint.
De sagde at hvis jeg selv var gået igang med veer derhjemme, så kunne jeg have risikeret fødsel i bilen - så på en måde er jeg glad for at være på hospitalet ;)
Og her er vidunderet så :
Idag har han brugt størstedelen af tiden på at die og bare være bedårende!
