Hej med alle jer :)
Min mand og jeg har prøvet at blive gravide i over et år.. I starten var vi helt enige om, at vi ikke ville sige noget, før jeg var de 3 obligatoriske måneder henne, og alt var som det skulle være. Men det er desværre ikke gået så nemt for os, som vi jo alle går og håber på.
Jeg har fået konstateret en mild form for PCO, og min mand har desværre fået konstateret en temmelig ringe sædkvalitet. Vi er derfor blevet henvist til en fertilitetsklinik med henblik på IVF. Vi glæder os rigtig meget til at komme igang og er meget spændte.
Det der er mit spørgsmål er, hvordan har I gjort det? Har I fortalt det til jeres omgangskreds og andre, der har spurgt? Hvad med jeres arbejdsplads? Jeg tænker bare, der bliver mange løgne, hvide løgne om man vil, når der bliver mange besøg på klinikken og evt. humørsvingninger m.m.
Jeg er i tvivl om, om det mere er samfundets holding end min egen, at man ikke siger noget om graviditetsønsket. Jeg tænker også, at der er for meget tabu over uønsket barnløshed. Og det ville jeg gerne lave om og være åben om vores egen uønskede barnløshed. Men jeg synes bare, det er svært for mig, at tage den endelige beslutning. Når først det er sagt, kan det jo ikke tages tilbage.
Jeg bliver jævnligt spurgt, om vi ikke snart skal have et barn, og jeg synes det er lidt svært, når vores ønske er så stort, og sige nej hver gang. Jeg tænker, det vil være nemmere, bare at fortælle det som det er. "Ja, vi vil gerne have børn, men vi bestemmer desværre ikke selv tempoet. Vi er igang på fertilitetsklinik."
Håber I kan hjælpe mig med mit spørgsmål :)
Kærlig hilsen Ingrid.
