Hej BK..
Jeg er fast bruger, men har valgt at slette min profil og starte forfra, da jeg kender et par stykker herinde privat og det her problem rækker langt ud over, hvad jeg vil "kendes" for :(
Jeg føler mig lige nu som verdens største idiot og samtidig verdens absolut dårligste mor :boo
Jeg og min mand har været gift i mange år efterhånden og sammen har vi to små børn.. Den sidste er lavet på privatklinik og har kostet os rigtig mange penge, da jeg havde rigtig svært ved at blive gravid. Da vi i sin tid ankommer til klinikken, som vi naturligvis opfatter som rigtig troværdige, da det netop er en privatklinik, har vi naturligvis store forventninger. Alle test bliver lavet på mig og alt viser fint og min mand får lavet en sædprøve, og hans sædkvalitet er meget nedsat :( Men efter rigtig mange forsøg, med både IUI og ICSI/IVF bliver jeg gravid med vores lækreste prinsesse og da jeg sad med hende i armene, var ALT glemt omkring behandling og pris og jeg ville gå det igennem 1000 gange mere, hvis jeg bare får så lækker en trold igen :kuller Desværre får hun dagen efter fødslen voldsom øjenbetændelse og skal i behandling. Det er ikke noget jeg tænker skal være et problem, for ud over det er hun jo sund og rask..
Tiden går og vi er begge godt klar over, at vi ikke skal have flere børn. Vi har de to lækreste børn, så det er vi begge afklaret med..
Her for én uge siden da vi havde samleje opdagede jeg en blødning på papiret efterfølgende og jeg var på dag 20 i min cyklus, så jeg var ikke engang tæt på mens :( Shit, jeg blev bange og brugte den halve nat på at google og jeg blev mere og mere opmærksom på, at jeg måtte være døden nær :unsure
Dagen efter ringer jeg til lægen og fortæller det og jeg kommer ind til hende dagen efter og hun laver en podning for klamydia og samtidig et celleskrab ( Det er 2 år siden jeg fik lavet et sidst )
I mandags ringer jeg får at få svar og får af vide, at klamydiatesten er negativ, og hun kunne se i undersøgelsen, at min livmoderhals så fin ud, men blødte dog en lille smule stadigvæk...Men jeg skulle vente med svar på celleskrabet. Dog mente hun ikke, det kunne være celleforandringer, når det kun er 2 år siden jeg fik lavet den sidst, og den altid har set fin ud.
Nå, men nu er jeg så lige blevet ringet op af lægen igen, at svarene på klamydiatesten er kommet her i dag og den er positiv :o :o Grunden til hun først sagde den var negativ, var fordi hun havde fået kigget på den fra klinikken..
Men for pokker !!! Vores lille datter blev født med slem øjenbetændelse, hvilket er første tegn på klamydia og jeg havde enormt svært ved, at blive gravid, hvilket også er et ret godt tegn <_< Kan klinikken i sin tid have testet forkert, og min mand blev jo ikke testet dengang da vi var i behandling.. Vi har nok gået i flere år med det skidt... :unsure :unsure Værst af alt er, at jeg var skyld i hendes øjenbetændelse og jeg føler mig som en elendig mor :boo
Vi er nu begge to sat i behandling med piller og lægen mente at det bestemt var derfor jeg havde blødning ved samleje for ud over det har ingen af os intet mærket... Åhh nej, jeg føler mig dum..
Er der andre der har eller har haft klamydia og blødning ved samleje ???
TAK fordi du læste med SÅ langt :)
:kram2