Cow of Pain
Medlemmer-
Antal besvarelser
12 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
About Cow of Pain
-
Status
Medlem
-
Hint: Der er kylling i posen (hvis nogen gætter det, er jeg stadig voldsomt imponeret)
-
Aspartam har været på markedet i næsten 40 år. Det blev opdaget i 1965 og godkendt i USA i 1974.
-
Der er ingen andre sødemidler der er så velundersøgte som aspartam, netop fordi der er så mange udokumenterede påstande om dets skadelige virkninger. Og det er stadig tilladt i omtrent alle lande. Det betyder enten at der er en enorm konspiration af læger, statistiskere, sundhedsstyrelser, biokemikere, fødevareproducenter, politikere og hvad ved jeg - eller at stoffet er uskadeligt. Jeg ved godt hvilken af de to muligheder jeg finder sandsynlig.
-
Aspartam er et problem hvis man lider af Føllings sygdom. Hvis man gør det, ved man det. Ellers er der aldrig nogen der faktisk har kunnet dokumentere nogen af de mange påståede problemer med det. Det stammer tilbage fra dårligt udførte dyreforsøg hvor man vist fik konstateret at rotter ikke har godt af at få det sprøjtet direkte ind i hjernen i høje koncentrationer, men hvis man indtager det på en lidt mere rimelig måde, er der ikke nogen problemer.
-
Det er der intet der tyder på. Det var en undersøgelse fra Statens Seruminstitut der lod til at vise en overhyppighed af for tidlig fødsel hos kvinder der drak store mængder light-sodavand, men for det første kunne der ikke vises nogen statistisk signifikant overhyppighed ved et indtag på under en liter om dagen, for det andet, og dette er det væsentligste, kunne der ikke findes nogen overhyppighed ved selv et stort indtag af ikke-karbonerede light-læskedrikke (altså light-produkter uden kulsyre), ganske som der heller ikke var noget ved sukker-sodavand. Med andre ord var det kun ved kombinationen af et meget stort indtag af læskedrikke med både kulsyre og kunstigt sødemiddel, der var noget at se overhovedet. Dette antyder kraftigt at det ikke som sådan er læskedrikindtaget, men andre bagvedliggende faktorer der ligger bag. Konklusionen på rapporten var at intet kunne konkluderes, hverken for eller imod, og at der var behov for nye undersøgelser, hvis problemstillingen skulle afklares. Undersøgelsen havde søgt at tage hensyn til visse mulige faktorer som indkomst og samlet kalorieindtag, men ikke ting som faktisk kostsammensætning. Et godt bud er at det er hér der skal ledes. Ja, jeg læste faktisk i undersøgelsen i stedet for at lade mig nøje med mediernes fremstilling.
-
Hvor meget af hvad der skal i afhænger naturligvis af mængden af risengrød, men generelt er det vigtigt at have nok æg i for at få det til at hænge sammen under stegningen. Du skal ende med at have en konsistens der er mere flydende end frisk risengrød (og altså noget mere end den kolde), men ikke så flydende som pandekagedej. Tænk på at det skal kunne løbe ud til klatkager. Dette opnår du ved først at tilsætte æg indtil konsistensen er mere flydende end godt er, og derefter mel indtil det er passende igen. Et mål sukker der ikke er alt for stort og lidt vanilje (gerne i form af vaniljesukker) tilsættes. Klatkagerne steges på pande i smør. Sørg for først at vende dem når dette kan gøres uden at ødelægge dem. Server med syltetøj, rørsukker, appelsinsirup eller hvad du nu ville servere til pandekager.
-
Kyllinge-tagine med abrikos, mandler og saltcitron samt bulgur.
-
Hjemmelavede burgere (med friskbagte boller, naturligvis) med brasede kartofler, lemon merinque-pie, nachos, øl, kaffe og hvad der ellers skal til for at overleve en Superb Owl.
-
Bønner er ikke nødvendige i chili con carne. Oprindeligt var retten uden. Jeg foretrækker helt klart at have dem med, men hvis man ikke bryder sig om bønner, kan man fint lave det uden. Dog ville jeg nok vælge en variant der ikke var baseret på hakket kød for netop at få det til at adskille sig fra en kødsovs.
-
Jeg finder først det bedste tilbud på noget oksekød med god fedtmarmorering, sener og store fibre - fx en grydesteg, bovklump osso buco eller hvad der nu er. Gerne svarende til et kilo kød (dvs. mere hvis der er ben i). Når dette er købt tager jeg hjem og sætter bønner, ca. en kop af hver af lima- og kidney-) i blød natten over. Dagen efter starter jeg omkring middagstid med at skære kødet i ujævne tern på godt et par cm på hver side. Jeg hakker et par løg og knuser og hakker og en god mængde hvidløg (10-12 fed). I bunden af en stor gryde (gerne en støbejernsstegegryde, men en almindelig tykbundet gryde er fin nok) kommer jeg en god mængde olie, og når det er varmet op, drysser jeg en toppet teskefuld spidskommen i - når det har stået og sydet lidt, tilsætter jeg løg og hvidløg, og når løget begynder at blive lidt gennemsigtigt i det, tilsætter jeg kødet (og hvis der var ben i kødet, smides det med i - det giver god smag, og der sidder sikkert lidt ekstra kød tilbage som kan koges af)). Når kødet har fået farve på alle sider, tilsættes omkring en toppet spiseskefuld tomatpure, der røres ud i hele massen, derefter en dåse hakket tomat og en flaske øl (Vestfyen Ale fra Aldi er glimrende og billig - øllet er vigtigt fordi det giver mere fylde i smagen og dertil er med til at mørne kødet). Chili efter behov (hér begynder det at være meget individuelt - personligt foretrækker jeg at bruge frisk chili, gerne et par habaneroer) tilsættes sammen med en hel stang kanel og et drys salt (og evt. lidt stødt koriander). Det hele bringes i kog, der skrues ned til lav varme og lægges låg på (det er vigtigt at varmen ikke er så lav at gryden helt går af kog, men det skal kun simre). Det skal herefter stå i mindst 4 og gerne 5-6 timer. Efter de første par timer tages kanelstangen op. Den sidste halve times tid kan det være en god idé at tage låget af og skrue helt op for varmen så noget væske kan fordampe. På dette tidspunkt er det en god idé at smage retten til for om der mangler salt (det gør der formentlig med mindre man er meget modig med hvor meget man tilsatte i første omgang), mere tomatpasta, chili ... og i øvrigt at fjerne evt. ben der har kogt med. Mens kødet passer sig selv, drænes bønnerne. De koges herefter i nyt vand (sørg for at skumme dem i starten). Lima-bønnerne skal have 40 minutter og kidney-bønnerne omkring en time (evt. mere hvis de har ligget et stykke tid - mærk efter om de er møre inden de tages af kog). Når bønnerne er kogt, sættes de til side. Når man mener at man efterhånden har lyst til faktisk at spise maden, blandes bønnerne i kødet - og får lov til at stå i det en 10 minutters tid (for lige at tage lidt smag, men uden at de bliver helt udkogte). Evt. kan man med god succes osse tilsætte en god håndfuld cashew-nødder. Det er umiddelbart en lidt omstændelig opskrift, men selve køddelen er reelt meget simpel, og det meste af tiden passer den sig selv. Bønnerne er lidt mere arbejde end hvis man tager dem fra dåse, men der er virkelig osse forskel i smag (og konsistens) der gør det værd at prøve. Kanelen kan udelades hvis man ikke bryder sig om det (jeg synes det er synd), og man kan sagtens som variation bruge hakket oksekød - og derved nedbringe kogetiden en del.
-
Jeg har taget top 50 for drengenavne i 2009, fjernet top 15 for ikke at gøre det for poppet, og renset den for navne med S eller initielt M: Anton Benjamin Jacob Nikolaj Carl Daniel Jonathan Jeppe Valdemar Bertram Adam Albert Philip Alfred