HerligeH

Stakkels lille barn (og jer selvfølgelig). Har selv haft et voldsomt sygeforløb med min søn (og mange af de samme symptomer) og en af de ting, der har gjort en stor positiv forskel i forhold til infektioner, var at han fik fjernet polypper (han snorkede meget, det var det der blev grunden til at hans polypper blev opdaget). Hvis bekymringen fortsætter kan lægen eller ihvertfald en speciallæge tage MBL - et tal der indikerer om der er noget galt med immunforsvaret - men man tager det vist kun i ret grelle tilfælde. Rigtig rigtig god bedring med den lille.

Jeg blev indlagt med veer, da jeg var 25 uger henne. Jeg fik lungemodner og ve-hæmmer. Jeg var vildt nervøs, da de trappede mig ud af det ve-hæmmende, men det lykkedes at stoppe fødslen. Jeg lå totalt stille indtil uge 32 (måtte kun liste på toilettet). Efter uge 32 måtte jeg lidt mere og efter uge 34 måtte jeg alt. Jeg endte med at blive sat i gang, da jeg var 37 uger henne....og så tog det 5 dage at få ham født! Håber alt går vel med dig.

Altså jeg havde ret regelmæssige plukkeveer fra temmelig tidligt i graviditeten. Til sidst - i uge 26 - gik de pludselig over i rigtige veer og jeg endte i vehæmmende drop på hospitalet. Det lykkedes heldigvis at stoppe veerne, men jeg lå helt stille indtil uge 34, og det var ikke særlig sjovt. Hvis jeg var dig, ville jeg kontakte lægen i morgen og få ham til at tjekke om din livmoderhals er begyndt at blive kortere - i så fald vil du nok blive sendt til yderligere undersøgelse på hospitalet. Held og lykke med det hele, håber bare det er din livmoder, der har gang i de helt store forberedelsesøvelser!

Sukkerfri slik (lakrids og vingummi) var meget virksomt for mig - selv i rimelig små doser. Der står fin advarsel på pakkerne om,at de virker afførende...og det var bare et hit!

Jeg arbejder med unge, der er udfordret af deres vrede- på en måde, der tit bringer dem i vanskeligheder i skolen og hjemmet. Der hvor jeg arbejder, har vi netop udviklet et forebyggende undervisningsforløb i vredeshåndtering til unge. Det er lavet til Folkeskolebrug. Hvis du er interesseret i at læse teorien bag og nogle af de forståelser vores forløb bygger på, vil jeg gerne sende teoriafsnittet til dig. Det giver en fin forståelse af nogle af de mange ting, der kan være på spil, når børn og unge reagere med meget vrede. Jeg kan desuden anbefale nogle meget fine artikler, som måske kan give nye perspektiver på og forståelser af jeres pige. Held og lykke med det hele...

Min søn lider af voldsom astma og får desværre også falsk strubehoste - meget tit. Jeg synes ikke han plejer at svede voldsomt - kun når han har anfald, hvor han går i panik, fordi han ikke kan trække vejret. Hvis din søns falsk strubehoste fortsætter eller kommer i meget slemme anfald (hvor han bliver mørke rød eller blå) så er det bare afsted til hospitalet. Lægen kan ikke gøre noget ved strubehosten. På børnemodtagelsen kan de give adranalin i maske, men det giver de kun ved rigtig voldsomme anfald. Hos os virker sodavandsis rigtig godt, men det er han selvfølgelig for lille til. Ville ikke være så bange for svedeturene, hvis han ellers ikke har andre symptomer og hans almentilstand er god. Rigtig god bedring med ham.

Tjek lige skarlagensfeber. Streptokokker kan kun ses ved en podning i halsen. Hvis lægen kun har kigget i halsen er det meget mærkeligt, at hun har fået penicillin. Får hun imacilin eller primcillin? Eller noget helt tredje? Godt at hun vil tage MME, væske er det vigtigste og giv endelig panodil til at tage smerterne.

Nu ser jeg lige at du vist også har et indlæg om udslæt. Sagde lægen noget om, at det kunne være skarlagensfeber? Her starter udslættet i ansigtet og breder sig ned af kroppen og så er halsbetændelsen rigtig slem. Det kan være en lidt hårdere omgang og jeg mener måske vi fik noget speciel penicillin da det var skarlagensfeber. Tjek hvordan hendes tunge ser ud...efter et par dage kan der komme røde hævede knopper. God bedring med hende...

Nej, deres almentilstand kan godt være påvirket længere. Har hun feber? Hvilken halsbetændelse er det - Er det streptokokker? Min søn har desværre nok været igennem 30 - 40 penicillinkurer på hans 3 år og min erfaring er, at der højst går 1-2 døgn fra han får penicillin til han er meget meget bedre. Ved halsbetændelse kan det jo gøre temmelig ondt bare at synke, så indtil betændelsen kommer i bedring, kan det godt være et meget ked af det barn man har. Heldigvis kan du være sikker på, at det pludselig vender...hvis det er korrekt penicillin. Håber natten bliver okay, og at hun er meget bedre i morgen.

Min dreng plejer at måtte komme i institution efter 1 døgn på penicilin - hvis hans almen tilstand altså tillader det. Så skulle han ikke smitte mere. Tror faktisk tit smittetiden er inden de egentlig bliver syge. Lørdag burde ihvertfald været helt sikker! God fornøjelse...

Jeg havde også fornøjelsen af heldags kvalme fra uge 4 til 14. Det kunne slet ikke skjules for mit arbejde, jeg var lærer på det tidspunkt, og måtte have en spand stående ved siden af tavlen, så jeg lige kunne kaste op i den (tømme den) og så undervise videre... Jeg tabte 6 kg i de første 3 måneder, men lærte til gengæld at kaste op mens jeg cyklede - uden at få bræk på mig selv. Dejlig tid! Samme historie med barn nummer to - der havde jeg dog fået eget kontor, så der var opkastningerne lidt mere "private" :)

Jeg har født begge mine børn på Hvidovre, og fik fin en-familiestue ved den første fødsel. Dog deler man bad og toilet med én anden familie. Ved min anden fødsel, var der desværre ikke plads, så der sov vi fire familier i et depot - og alle vores mænd lå på gulvet ved siden af vores senge...det var ikke særlig sjovt. På dag to lå jeg det meste af dagen på en gang, men endte heldigvis med til sidst at få en stue. Jeg skulle have lagt kateter hver tredje time, og det var godt nok ikke fedt - hverken i depotet eller på gangen - selv om de trak et gardin for. Krydser fingre for at i får en fin en-familie stue....

Sikken en skøn beretning, og en skøn fødsel - men godt i ventede med at tage afsted til kl. 10, så havde du i stedet kunne skrive om en af de berømte bil-fødsler! Stort tillykke med den lille mand.

Det lyder da godt nok som en lidt udfordrende situation, med en lille ny og en "stor", der ikke har det så let. Først og fremmest syntes jeg det lyder som om, I er rigtig gode til at se jeres barn og er opmærksomme på de vilkår, der er i hans liv - problemer med øre og en lille ny søskende. Rigtig mange børn i den alder har svært ved at sove selv og mange har tryghedsrutiner, som fx at nusse hår eller øre. Det tænker jeg ikke er så bekymrende. Der hvor det lyder til at være rigtig svært, er når han går ind i sig selv - fx ved "skæld ud". Her kunne det måske være en god ide at sætte mange ord på det i ser - "jeg kan se du bliver rigtig ked af det nu, og det ser ud til at være svært for dig" - mest for at han føler sig forstået, og forstår at hans reaktion er ok. Han kan jo godt være meget frustreret over, at han endnu ikke har så meget sprog, og derfor har meget svært ved at udtrykke sine ønsker og følelser - og derved føle sig forstået. Måske gør I det allerede i forvejen? I forhold til psykolog i vuggestuen ville jeg være opmærksom på, hvad vuggestuens intention er med det. Er det for at få ham udredt ift om han "fejler" noget, eller er det for at de (som professionelle) og I som forældre kan få nogle nye strategier til at støtte han i de situationer, hvor han får det vanskeligt??? Håber han snart får det lidt lettere, og at det bare er en lidt svær periode for ham.

Fødselsberetning af min datter Efter en lang og lidt besværlig graviditet præget af kvalme, opkast, bækkenløsning, voldsomme plukkeveer og mistet syn på den ene øje var det med længsel, at terminsdatoen endelig kom. Desværre kom der ingen baby af den grund! Da jeg var gået 9 dage over tid, var jeg på hospitalet for at få lavet en plan for igangsætning. Jordmoderen løsnede hinder ved sammen lejlighed, og allerede da cyklede hjem fra hospitalet begyndte plukkeveerne at nive lidt mere end normalt. Sidst på aftenen begyndte det at murre godt i lænden, så jeg skyndte mig mig i seng, for at være så udhvilet så muligt. Natten igennem havde jeg veer med ca 30 minutter imellem. Om morgenen sendte jeg manden på job, da der stadig var 25 - 30 minutter imellem veerne. Da min mand kom hjem igen ved 14 tiden var der 15 minutter imellem - og da vi havde læst os til, at man skulle have veer i utrolig mange timer, inden man skulle tage på hospitalet, så tænkte vi, at vi hellere måtte tage ud og leje videofilm. Smart var det, at der netop var 15 minutter til nærmest blockbuster, så jeg regnede jo hurtigt ud, at jeg kunne klare cykelturen derhen mellem to veer. I praksis blev mine veer dog meget hurtigt meget stærke og meget hyppige - efter jeg var hoppet på cyklen, så jeg tog Damhussøen rundt hængende over cykelstyret med efterhånden ret vilde veer. Hjemme igen måtte vi selvfølgelig droppe alt om vores videofilm. Jeg stod under bruseren indtil der var små 5 minutter mellem veerne, og så var det ellers afsted til fødegangen. Jeg blev hurtigt undersøgt - var 3-4 cm åben og i fødsel... Efter klyks og iførsel af aldeles smart hospitalstøj fik vi en fødestue med dejlig stort bad, som straks blev gjort klar. Det var skønt at komme vand, selv om vandet slet ikke var varmt nok efter min smag. Efterhånden bed veerne godt, men da jeg vidste at min mand havde truet med at forlade fødslen, hvis jeg begyndte at skrige vildt, bad jeg pænt om lov til at sige som en lille ugle under veerne - det var heldigvis helt i orden, så sådan fortsatte fødslen et par timer - uh uh uh - uh uh uh.... Jeg tror, jeg var en sød og mild lille "ugle" at føde med for jordmoderen! Endelig ved 21 tiden var jeg 8 cm åben og jordmoderen tog vandet. Herefter kom der en ny jordmoder, og jeg begyndte at panikke en smule. Jeg bad hende den nye jordmoder om at give mig "narko - NU", men det kunne jeg desværre ikke få, sagde hun, da jeg var alt for tæt på at føde. Hertil svare jeg ganske børnefornærmet, "så ligger jeg mig bare til at dø - og hvad tror du så lige, der sker med barnet, når jeg er død". Truslen virkede ikke, så jeg måtte nøjes med lidt ilt. Begyndende pressetrang meldte sig herefter, men der var slet ikke kraft nok på veerne længere. Kl 23 fik jeg vestimulerende drop, da presseveerne havde varet over en time. Herefter skiftede jeg igen jordmoder. Den nye jordmoder var heldigvis rigtig god til at guide mig ift. presseveerne - så kl. 23.43 fødte jeg en skøn - og temmelig mast - lille pige. Hun kom straks op på maven og så lå vi ellers bare der, det næste lange stykke tid, mens moderkagen blev født og et lidt kringlet "syarbejde" blev udført. Herefter holdt vi fin fødselsdag for vores lille datter. Hun var 3500 g og 53 cm. Jeg var desværre bristet en milimeter fra urinrøret, så det kom til at give en masse bøvl de første dage efter fødslen, da jeg slet ikke kunne tisse selv (de første tre dage). Alt det bøvl med tisseriet var langt langt mere smertefuld og væmmeligt end fødslen - hver tredje time fik jeg lagt kateter (efter de selvfølgelig havde vasket og skurret godt rundt i hele underlivet) - det var dælme nogle lange dage, men min fantastiske skønne og dejlige datter hjalp selvfølgelig på det hele. Efter fem dage blev vi udskrevet. Efterfølgende havde jeg en MEGET stolt mand, en stor regning til Blockbuster - "for sent afleverede film", og nogle lidt bøvlede ture til kontrol med mit øje på Riget. Heldigvis kom mit syn nogenlunde tilbage et par måneder efter fødslen OG jeg blev top tjekket til at fare rundt med offentlig transport med et meget nyfødt barn! Fødselsberetning af min søn Efter en hård graviditet med min datter håbede jeg, at denne graviditet ville blive bare lidt nemmere - men sådan skulle det desværre ikke være. Efter et par måneder med kvalme og opkast (og en del kilo lettere) - begyndte plukkeveerne meget tidligt i graviditeten. Jeg havde halvvejs i graviditeten så mange plukkeveer, at lægen ville sygemelde mig, men det nægtede jeg. I uge 25 var det dog så slemt, at lægen nu krævede, at jeg blev sygemeldt og holdt mig helt i ro! Samme nat som min sygemelding var blevet en realitet, vågnede jeg med mavesmerter, som jeg først efter nogen tid fattede var veer. Efter samtale med fødegangen kørte jeg akut til hospitalet - min mand måtte blive ved vores lille sovende datter. Herefter gik det hele lidt hurtigt, og jeg havde egentlig nok med at koncentrere mig om min vejrtrækning. Efter undersøgelse fik jeg skudt noget lungemodnede i mig og så fik jeg ellers vehæmmende drop. Så var det ellers bare at vente og håbe. Det var nogle helt forfærdelige dage, hvor man ikke helt vidste, hvad vej det hele ville gå. Heldigvis kom veerne ikke igen, da de trappede mig ud af droppet. Efter en uges indlæggelse blev jeg sendt hjem til TOTAL hvile. Det var nogle hårde måneder, når jeg nu havde en lille på 2 år, der ikke helt forstod, hvad pokker det var, der lige skete. Ved alle mine undersøgelser hos jordmoder og fødselslæge, var der problemer med sukker i urinen og meget høj puls - og så blev der holdt godt øje med, at jeg ikke fik den sjældne øjensygdom, jeg havde haft i første graviditet. Heldigvis forblev mine øjne gode, jeg fik ikke sukkersyge, men jeg kom igennem et hav af hjerteundersøgelser pga den voldsom høje puls. Til sidst blev det planlagt, at jeg skulle sættes igang tre uger før min termin, da min krop var ret stresset. Min igangsætning blev en ret parodi - nu havde jeg ligget i månedsvis for at holde på barnet, og når jeg så endelig måtte føde, så ville han dælme ikke ud! Det kom til at betyde fem dage med igangsatte veer, der hver dag gik i sig selv om natten. Heldigvis nåede manden og jeg lige i biografen og se "Luftkastellet der sprængtes" på tredje dagen med veer - vi mødte pænt mange undrende blikke i biografen, når jeg lå og holdt i sædet foran mig under de værste af veerne... Endelig på femte dagen kunne vandet tages, og så gik det pludselig hurtigt. Jeg fik taget vandet kl. 16, og blev sendt ud på gåtur på hospitalet (iført en vældig fræk og vældig stor ble). Kl. 17 var der kommet veer, og jeg fik lov at komme på fødestue. Jeg fik en vældig sød jordmoder, som var med fra start til slut. Jeg måtte desværre ikke komme i vand, da jeg havde overvågning på baby. I stedet blev jeg bedste venner med den store blå bold OG med lattergassen. Jeg fik vedrop, og det betød desværre, at veerne kom oveni hinanden, og at jeg derfor ikke rigtig fik pauser imellem. Det var virkelig hårdt. Kl. 20.30 var jeg kun 4 cm åben og bad derfor om en epidural. Kl 21.15 kommer anestesilægen og gør klar til epidural, men jeg skal lige nå at tisse inden, og jeg får selvfølgelig presseveer på toilettet. Det betød så åbenbart, at jeg kunne glemme alt om noget bedøvelse, da det pludselig gik meget hurtigt. Jordmoderen undersøger mig igen og jeg var nu 8 cm åben. Kl. 21. 50 føder jeg den smukkeste lille dreng. Helt fin og skøn - 3680 g og 53 cm. Han kommer op på maven og sutter stort set med det samme. Her ligger han så, mens hans far og jeg holder fin fødselsdag for ham. Jeg er desværre bristet på samme måde som ved min første fødsel, så det giver mange problemer med at kunne tisse. Af samme grund får vi ikke lov at komme hjem, men skal blive på hospitalet - indtil jeg selv kan tisse - det kan jeg heldigvis efter 2 døgn. Derefter var det bare om at komme hjem til den stolte storesøster. Fantastisk fødsel og fantastisk lille dreng.

Efter at have fuldt jeres meget fine forum i snart et halvt år fik jeg taget mig sammen til selv at bidrage lidt. Jeg er lidt i krise, fordi jeg ikke kommer til at blive gravid igen - det må jeg ikke for lægen, og vi har nok heller ikke lige overskuddet til endnu et lille vidunder. Til gengæld nyder jeg at læser om jer andre og ville bare ønske det var mig, der havde en fødsel i udsigt. Hvis jeg kan finde ud af det, skal jeg ligge et billede af mine skønne unger op.