14juli2013

Tillykke :)

Tror at din læge ville ringe til dig, hvis det viste sig at du havde HIV. Men ring da til dem, hvis du gerne vil have svar :)

Jeg er ikke i samme situation som dig, men jeg ville bare lige sige at jeg ikke synes at du skal føle dig skyldig. At de kalder det højrisiko er jo egentlig "bare" et udtryk for hvordan de forholder sig til dit forløb rent professionelt. Ligesom når de tilbyder diætist eller hvis man har arvelige sygdomme man skal holde øje med. De følger din graviditet for at have de bedste forudsætninger for at tage imod bebsen :) Jeg synes at du skal vælge at se på det fra den positive side - det er positivt at de tager dig alvorligt og at du hos din læge kan snakke om de ting du kæmper med i hverdagen. Jeg ville være mere bekymret hvis de ikke vurderede mig ud fra min personlige situation, hvis du forstår. Og du har trods alt gennemført to graviditeter uden problemer:)

NAVN: hemmeligt ALDER: 26 BOR I: København UDDANNELSE/ARBEJDE: under uddannelse KÆRESTE / GIFT: kæreste TERMIN: 14. juli FØDESTED: hvidovre DRENG/PIGE: ? MULIGE NAVNE: ? ANDRE BØRN: 0 VÆGTFORØGELSE: -1 HVEM SKAL MED TIL FØDSEL: kæreste SÅ LANGT HENNE VED SIDSTE OPDATERING: 10 + 1 SCANNING: TS: 8+0 NF: i starten af januar. JORDMODER: 10. januar

Jeg satser også på at alt er okay derinde :) Var til scanning 8+0 hvor alt var fint, så i princippet kunne jeg også godt sige det til lidt flere. Sagen er bare den, at jeg ikke har særlig mange symptomer, så det er ikke rigtigt "nødvendigt" for mig at sige det til folk. Det er kun i de der sociale situationer hvor jeg må komme med undskyldninger (HVILKET JEG OGSÅ ER TRÆT AF). Hvis man siger nej til en øl, så skal man virkelig have en god undskyldning, føler jeg. I Danmark er det som om at man ikke bare kan sige "jeg har ikke rigtig lyst". Det skal også lige nævnes at dette lille mirakel slet ikke var planlagt - derfor er der ikke særlig mange der mistænker mig for at være gravid :mam

Jeg er 10+1 i dag og jeg har gjort ligesom dig. De aller nærmeste veninder fortalte jeg det også den dag jeg testede positiv. Og så har jeg hen af vejen fortalt det til folk hvor det kommer naturligt. Kunne heller ikke lade være med at sige det til mine forældre. Men de sidste par uger har der ikke rigtig være nogen "nye" jeg har haft behov for at fortælle det til. Nu vil jeg bare gerne have NF overstået :) Jeg tror ikke at det bliver en kæmpe "announcement" for os. Jeg tror at vi fortæller det til folk når det føles rigtigt, og så kommer der selvfølgelig et tidspunkt hvor man ikke kan skjule det længere :) Men jeg er ikke rigtig fan af "Facebook-offentliggørelser" og den slags. Så jeg tror at det bliver meget face-to-face for os. Jeg er studerende, så når jeg kommer tilbage til undervisning i februar, er der nok et par stykker der får sig et chok :) Har kun sagt det til to af mine medstuderende - blev simpelthen nødt til at redegøre for min underlige opførsel :)

Jeg har lige fået en indkaldelse og skal til jordemoder første gang den 10. januar hvor jeg vil være 13+4. Havde ikke regnet med at det skulle være så tidligt, men det er jo dem der har indkaldt mig :rolleyes Skal til NF den 2. januar. KAN IKKE VENTE!!!

Jeg tør slet ikke gå i gang med at købe ting før vi har været til NF :unsure Vi så hjerteblink til en TS hvor hun mente at jeg var 8+0, men selvom at de siger at risikoen for SA eller MA er mindre efter at have set hjerteblink, så kan jeg simpelthen ikke få mig selv til at "være rigtig glad" før vi har været til NF den 2. januar. Er der andre der har det sådan? Det er første gang jeg er gravid, og jeg har næsten ingen symptomer udover at jeg var usandsynlig træt fra uge 5-8... Men efter NF kunne det da godt være at man skulle fejre det med en bodystocking :loveshower

Som førstegangsfødende tænker jeg, at det er en meget god idé :) Om ikke andet møder man nogle andre der er i samme situation som man kan tale med :)

Har termin den 14. juli og skal også føde på Hvidovre :rolleyes