Jasmin32

Ja, jeg har kunnet mærke ham rumstere rundt de sidste 3-4 uger, men her på det seneste har jeg kunnet mærke ham helt tydeligt :-) forleden morgen blev jeg vækket af et ordentligt spark, jeg var helt grædefærdig over oplevelsen! :-D Og det bliver jo kun bedre, har jeg ladet mig fortælle. Jeg glæder mig dog til min kæreste også kan mærke ham, så det ikke kun er mig der har fornøjelsen :-)

Jeg hedder Jasmin, er 32 år og vi venter vores første barn den 7. april - en lille dreng :-)

I mine ører giver det meget god mening ;-) Jeg oplever lidt de samme ting, det føles som om der er en vildfaren prut det helt forkerte sted :yay Jeg er dog begyndt at kunne "fremprovokere" bevægelse fra ham ved at skubbe rundt på livmoderen - bliver spændende når min kæreste også kan mærke sin søn :wub

Er der mon nogle af Jer andre der har fået stikpiller ift. Jeres vægt? Vi var til md-scanning i sidste uge, hvilket egentlig var en rigtig god oplevelse, med undtagelse af de sidste 5 minutter, hvor jeg oplevede at scanningslægen var utrolig kort for hovedet da snakken faldt på glukosebelastning og graviditetsvægt. Det skal lige siges, at inden graviditeten oplevede vi en spontan abort i februar, hvorefter jeg tabte mig 12 kg, grundet kostændring - når man er lidt rund, så skader det jo ikke at komme lidt ned i vægt ;-) Jeg har pt. taget 3-4 kg på og ser det absolut ikke som et problem, men har alligevel valgt at inddrage en diætist, da jeg ofte glemmer at spise, fordi jeg synes det meste mad er kedeligt, så ofte er det de samme ting jeg spiser. Håber I har nogle inputs!

Jeg har altid været overvægtig, men dyrker da motion osv, og er obs på min kost, særligt efter jeg er blevet gravid. Men øv, hvor jeg syntes det var ærgerligt hun lige kunne ødelægge oplevelsen for os :( Jeg har talt med min jordemoder om det, og hun syntes jo kun at min mave er så fin, og sidder hvor den skal osv - og det med vægten tager hun ikke så tungt, eftersom jeg selv er obs på at jeg nok ikke skal tage 20 kg på :-)

Hvor skønt for Jer! Her er det også en lille dreng der rumsterer :glad Er du begyndt at kunne mærke liv endnu så?

Min kæreste arbejder også i udlandet - dog ikke i forsvaret, men som smed i Norge, men afsavn er afsavn uanset geografi og branche. Jeg forstår godt, du er ked af han går glip af de ting, og jeg giver dig absolut ret i, at det ikke er det samme at viderebringe informationer over sms og telefonopkald. Christian var ikke hjemme til vores 12 ugers scanning, så vi tog faktisk en privat scanning i Aalborg da han kom hjem, så han ikke følte han gik glip af alt for meget, og det har vi absolut ikke fortrudt! Han var dog hjemme til 20 ugers scanning i sidste uge, men da havde vi allerede på forhånd aftalt, at hvis han også var væk til den, tog vi en privat scanning mere :-) Sådan noget som jordemoder og glukosebelastning, som jeg også skal til, generer det mig ikke at han ikke deltager i, men det er selvfølgelig altid skønnest at kunne komme hjem og dele det med de kære mænd personligt :-)

Det er faktisk også sket for to af vores vennepar - altid fået af vide de nok skulle væbne sig med tålmodighed, da det kunne være en lang proces pga fysiske ting, og bum - så er det sket i første forsøg! Jeg er sikker på, at Jeres forældre er ligeså begejstrede som I er! :-)

Hvor dejligt for Jer!! Vi fortalte det også først til familien efter de 12 uger, men det var fordi vi havde mistet den første i februar da jeg var i 8. uge - better safe than sorry :-) Men det er jo så forskelligt, hvad folk de gør ift. at blive offentlig med det. Selv var jeg ved at eksplodere, da det nærmede sig de 3 mdr, jeg havde bare lyst til at fortælle det til alle :-D

Stort tillykke med graviditeten, hvor er det spændende for jer :-) Jeg er også gravid med vores den første, og da vi skulle have fastslået ved lægen hvor langt jeg var henne, kunne de ikke helt regne det ud pga. uregelmæssig menstruation, så vi blev scannet, hvor jeg så var 7 uger henne. Jeg havde kunnet mærke det på min krop i form af ømme bryster og kvalme i cirka 3 ugers tid før vi tog en test - vi turde ikke håbe på det var sket i første hug ;-) Mht. kvalmen, så døjede jeg virkelig meget med det frem til uge 14 - umiddelbart kunne jeg ikke rigtig finde hoved og hale i hvad der virkede - den ene dag var det mariekiks, den anden dag solbærsaft, men det der hjalp mig mest var faktisk ristet toastbrød med cheasy rejeost, hvilket er noget jeg aldrig plejer at spise! Jeg kan se en af de andre har foreslået seaband-armbånd, det nåede jeg aldrig selv at prøve, men efter sigende skulle det hjælpe :-) Det er en ringe trøst, hvis du virkelig døjer med det allerede nu, men det plejer at gå over ;-) Jeg kan stadig have lidt kvalme om morgenen, men det hjælper at spise morgenmad :-)

Rigtig fin mave! Håber af scanningen gik godt :-) Har I fået kønnet af vide?

Jeg synes alligevel, det er imponerende så stor en forskel der er på, hvordan vi mærker liv og hvor kraftigt :-)

Hejsa :-) Jeg er gravid med vores den første, har terminsdato den 7. april, så det hele er meget nyt og spændende - og forvirrende! :-) Jeg har pt. taget 4 kg på, men det er først kommet på det seneste, da jeg har haft meget kvalme/opkast samt madlede, men appettitten er kommet tilbage igen :-) Jeg kan stadig have lidt kvalme om morgenen, men det forsvinder som regel når jeg har spist morgenmad. Ellers er jeg bare en smule træt hele tiden, men det har jeg vænnet mig til. Dog døjer jeg noget med mit bækken og smerter, så jeg er rendt ind i en fuldtidsygemelding allerede på nuværende tidspunkt. Lidt svært at sluge, da jeg er vant til at tage fat, men så har jeg jo mere tid til at forberede og hygge mig med at gøre klar til den bette mand deltager - ja, det er en dreng vi skal have :-) Vi var til privat scanning i Aalborg for 3 uger siden for at få fastslået kønnet, da min kæreste ikke deltog i 12 ugers scanningen - han arbejder i Norge, så det er svært at få til at passe sammen nogle gange :-) Men imorgen skal vi til 20ugers scanning i Hjørring, og vi glæder os begge til at se ham igen! Mave har jeg allerede fået en del af, og er så småt også begyndt at mærke liv - en underlig fornemmelse, som mest af alt føles som når en sæbeboble går i stykker... det er i hvert fald sådan jeg forestiller mig, at det føles når en sæbeboble brister :-)

Jeg er i uge 19+4 med vores den første - en bette dreng :loveshower Jeg er begyndt at kunne mærke nogle små bobler i løbet af den sidste uge, og jeg vil gerne tro, at det er ham der banker på :-)