Hvis du virkelig vil det, og din kæreste vil det, og du mener, han bliver en god far, så vil han sikkert også være en god partner for dig. Men det skader nok alligevel ikke at høre, hvad det er ved din kæreste, der bekymrer hende. Jeg ville umiddelbart ikke bekymre mig om, hvad din stedfars familie tænker. Dem er du sikkert ikke sammen med særlig tit, og de vil komme over det før eller siden. I forhold til det økonomiske er det nok en god ide, hvis især din kæreste kan knokle lidt ekstra inden fødslen for at få rettet op på jeres økonomi, så I ikke har det at stresse over oven i manglende indtægt, fordi du er på barsel og mangel på nattesøvn pga natteamning og nattebleskift og nattediverse. Hvis du er i fysisk god form, kan du sikkert også godt slippe afsted med at arbejde tæt op til fødslen, især hvis du ikke har et fysisk krævende job. Under alle omstændigheder kan jeg på det varmeste anbefale, at I begge holder jer i så god fysisk form som muligt, især dig, hele vejen op til fødslen. Så orker du mere, sover bedre og får ikke mindst større chance for at få en god fødselsoplevelse :-) Efter din krop så småt er helet efter fødselen (typisk 3 mdr), kan du begynde at dyrke lidt gravideyoga mv igen - hvis du orker. Min mand og jeg synes, det var overvældende svært at få lavet og spist mad i de første 2 måneder, så jeg tabte mig i raketfart! MEN baby skal jo have næring fra dig, så det er ikke nok bare at drikke vand og juice og så tro, at det er nok. Vi havde nogle skønne venner, der lavede et måltidstog for os. Det vl sige, de skreev sig op på https://www.mealtrain.com/og skrev, hvilke dage de ville komme forbi med et færdiglavet varmt aftensmåltid til os og så igen, så vi ikke blev for trætte, og så vi fik MAD :-D Det betød rigtig, rigtig meget, og jeg er for evigt taknemmelig! Jeg håber, I kan få nogen venner til at gøre det samme for jer! I forhold til økonomi kan I med fordel forhøre jer omkring (og i den Blå Avis/Gul/Gratis), om der er nogen, der ligger inde med babytøj og øvrige babygrej, I kan overtage. Det gjorde vi i stor stil og sparede et 5-cifret beløb på den konto!! (ud over at det også er godt for miljøet at genbruge frem for at købe nyt) Skulle du alligevel ende med at tænke, at du stadig er ung og kan vente endnu, er der heller ingen skam i det. Jeg fik selv en abort, da jeg var 21, fordi jeg ikke var klar (og manden var den forkerte, og det var et uheld). Det har jeg aldrig fortrudt, men det er heller ikke noget, jeg mindes med glæde. Det er en hormonbombe at blive gravid, så alle følelser kommer ud i fuld udblæsning. Så får man en abort, skal du også regne med at græde i de efterfølgende 24 timer. Gennemfører du graviditeten vil du stadig være en hormornbombe, så længe du ammer (åh, hvor jeg savner det!!), så vær forberedt på, at der også kommer en del tårer, når du holder op med at amme, og hormonerne skal ned i normalt leje igen. Det er en stor beslutning, du står foran, og det er svært at tænke klart, når andre prøver at fortælle dig, hvad du skal mene og gøre. Gå eller løb en lang tur i naturen et sted, sæt dig på en bænk eller i et træ og bare vær. Så finder du garanteret det svar, der er rigtigt for dig. Held og lykke med det, uanset hvilken vej du vælger :-)
