Solvej99

Synes det er en lidt sjov opfattelse de fleste har af begreberne :) "At arbejde for at leve": Man arbejder som udgangspunkt, fordi man er nødt til at tjene penge, men derfor kan man jo sagtens være glad for sit job alligevel? "At leve for at arbejde" ser jeg som et udtryk for ekstreme karrieremennesker, der ingen familie har, men kun LEVER og ånder for deres job. Min pointe er bare, at selvom man svarer nr. 1, behøver det jo ikke at betyde, at man ikke er glad for sit job, at man KUN arbejder for at leve, og at man hellere ville være hjemmegående. Synes der kan ligge flere ting i det :) Ja, jeg har jeg et arbejde for at kunne leve, men vandt jeg den store gevinst, tror jeg dog stadig, at jeg ville lave en eller anden form for arbejde alligevel (men det betyder jo ikke at jeg så ville "leve for at arbejde" ;) ) Giver det mening? ^_^

:ditto Jeg forstår godt hvad du mener.

Ej spændende :) Hvorhenne?

Holder fridag med mormor. De er på vej i Frederiksberg Have med madpakke :)

Stiller du op? Eller arbejder du for én, der gør?

:dittoKan slet ikke holde ud at se TV2 i denne periode.

Kan det mon være et klodset forsøg på at trøste? :unsure Lidt a la "det er ikke dig, men ham den er gal med".

:D

Ha ha vi er bare så hurtige :D

Forskellen her er jo så bare at vi allerede har et barn. Han siger, at han bedre kunne forstå mig, hvis vi ikke havde. Han forstår ikke hvorfor jeg ikke bare kan være glad for det jeg har og så vente og se. Men som du skriver, så er uvisheden ikke rar :( Tror bare jeg vil gøre mit bedste for at pakke det her langt væk for en stund. Og så må jeg jo håbe på, at han en dag lægger armene om mig og siger, at han vil have én til.

Tror også det er noget af det, som han ikke orker lige pt. Mange tak søde :kram2

Tror ikke det er noget han har gået og tænkt over egentlig. Men han er selv enebarn og føler ikke at han er gået glip af noget. Det handler helt sikkert også om, at det hele er blevet lettere, nu hvor Theo er større.Tak for kram :kram2

Tak fordi du deler dine tanker :kram2 Han har sagt, at han ikke vil have flere, men han har heller ikke sagt, at han vil.

Da Theo var lidt over 1,5 år var vi væk i 3 dage. Han var hos mine forældre, som han er meget tryg ved og ser flere gange om ugen. Det var intet problem. Til nytår tager vi til London og er væk i 3 dage igen. Der er han 2,5 år. Hvad tænker du? Det handler jo meget om, hvilket barn man har og hvem, der skal passe det :)

Jeg arbejder for at leve :)

Der er godt nok mange, der skal genhuses for tiden :blink Mon ikke I finder noget andet, når du er færdig og har fået job? :)

Ja, det er drastisk. Jeg overvejer det ikke lige nu for vi har stadig masser af tid. Men helt ærligt, så kan jeg ikke afvise, at det ikke er noget jeg vil overveje om nogle år, hvis tingene ikke ændrer sig. Jeg ønsker selvfølgelig ikke at true ham til noget, og som du skriver, er det jo også helt fair, at hans ønske er et andet end mit. Jeg er dog bare sikker på, at jeg resten af livet ville fortryde, hvis jeg ikke fik et barn mere. Så én af os kommer jo til ikke at få det, som vi ønsker. Du har helt ret i, at hvis vi bliver enige om ikke at få flere, så skal jeg selvfølgelig acceptere det. Hvilke tanker gjorde du dig, da S måske ikke ville have flere? Jeg vil så sige, at jeg er ret overbevist om at barnet intet ville mærke. Han er en fantastisk far og ville 100 % blive lige så glad for barnet, som han er for Theo. Men at få et barn skal jo være en fælles beslutning. Tak for kram :kiss

Han er helt sikkert ikke klar og det er også i orden. De første næsten 2 år efter Theo var jeg heller ikke klar, men jeg vidste dog at jeg gerne ville på et tidspunkt. Han kan planlægge alt mulig andet ud i fremtiden, men bare ikke det her. Derfor har jeg bare svært ved at forestille mig at han får lyst :(

Er uvenner med min kæreste. Vi har igen diskuteret barn nummer 2, men han er hverken til at hugge eller stikke i :( Han siger kun at han ikke ved om han får lyst til flere. Jeg sagde at det kunne jeg jo ikke bruge til noget. Jeg vil gerne vide hvad jeg har at forholde mig til. Han blev sur over at jeg antydede at ville gå fra ham. Det er jo bare pest eller kolera det her. Enten får jeg et barn med én, der måske ikke ønsker det eller også får jeg aldrig flere børn :(

:D

Ha ha tak :D

At jeg har løbet 6 km i dag :yay Og at jeg er på dag 3 uden sukker :)

Ikke for mig ;) Men ja han vil stadig ikke planlægge noget :(

Har ryddet op og sorteret på loftet. Har derfor også haft fingrene i Theos babytøj :wub Åh hvor jeg håber at jeg kan få lov at genbruge det en dag :unsure

Ja, det er selvfølgelig lidt øv, men jeg er bare taknemmelig for at det har været så nemt indtil nu :) Og det er jo stadig ingenting i forhold til hvad andre herinde må døje med. Tja det kan godt være. Men det er faktisk uanset hvor længe han sover eller hvor meget (eller lidt) han har sovet til middag. Jeg tror måske at det handler om at han er blevet mere bevidst og at han synes det er hyggeligt at vi er hos ham.