Tauriel

Træthed og uren hud.

Det gjorde jeg også. Både at der var så kort imellem, for vi fik da også det med 3-5 minutter at vide fra vores sygehus; og så ikke mindst, at han sagde de ikke var regelmæssige nok til Hvidovre - jeg tror aldrig mine veer blev sådan fuldstændigt regelmæssige, så der var nøjagtigt samme tid mellem alle veerne. Det varierede lidt, sådan med ½ minut til hver side måske, og det skred da bestemt fremad helt, som det skulle.

Jeg har efterhånden hørt mange fortælle om, hvordan folk har sagt "sikke en sød lille pige" om deres dreng iklædt skjorte med påsyet butterfly til en fest, eller "sikke en sød lille dreng" om en deres pige i lyserød kjole og med sløjfe i håret, så hvis folk alligevel laver den slags antagelser, kan argumentet om, at de skal kunne se, hvilket køn barnet har, vist ikke bruges til meget. Og så er det et fjollet argument i forvejen - hvorfor i alverden skulle det betyde en pind om tilfældige mennekser i supermarkedet kan regne ud, hvilket køn ens barn har? Det kan da ikke rigtigt betyde noget for dem, og hvis nogen faktisk har interesse i at vide det, kan de vel spørge.

Jeg kan godt forstå, du er irriteret. Jeg har ikke selv de store problemer med, at folk vil trække overtro ned over hovedet på mig eller diktere farvevalg, men som meget ikke-overtroisk og som endnu én, der virkelig ikke bryder sig specielt om babylyserødt )og heller ikke vildt om babylyseblåt), kan jeg sagtens sætte mig ind i din irritation. Og det med forretningerne, der stort set ikke kan lave noget neutralt, medmindre det er vildt kedeligt, har jeg lige oplevet i dag. Vi har været til NF med vores nr. 2, og jeg ville købe et stykke tøj til ham/hende og endte med at lede i hundrede år, før jeg fandt noget, der ikke skreg enten "dreng" eller "pige" eller bare var for basic og ensfarvet til, at jeg gad købe det som det første, jeg købte til barnet. Vores første er en dreng og vi fik ikke en masse babylyseblåt, men jeg synes også, der er noget mindre tendens til det end til den babylyserøde til piger. Selvom min familie og venner som sagt er meget rimelige mht. farver, er jeg lidt spændt på, hvad der sker, hvis denne her bliver en pige. Der skal sikkert nok snige sig en smule babylyserødt ind, men jeg vil tro, jeg kan få drejet folk over i retning af kraftig pink, lilla eller rød, hvis de gerne vil købe i pigefarver. Hvis folk insisterer på at købe babylyserødt eller -blåt til jer, så byt det, hvis det er muligt; og hvis det er for besværligt, så smid det nederst i bunken med tøj og tildel det rollen som nødtøj, den lille kun får på, hvis alt andet rent er blevet gylpet, tisset eller skidt på.

Jeg ville være komplet ligeglad, ligesom det også rager mig en høstblomst, om det er en mand eller en kvinde, der skal lave underlivsundersøgelser eller indvendige scanninger på mig.

Roald kommer i seng ved 19-tiden, og det har han gjort længe, vel siden han var ca. 5 mdr. Det var på det tidspunkt, han gik fra 3 til 2 lure om dagen, og så kom han tilsvarende tidligere i seng om aftenen (hvor det inden da var 20-21). Han gad ikke den tredje lur og var ikke træt nok til den, men blev så til gengæld træt tidligere om aftenen. Han gik så småt ned på kun én lur omkring 8-9 mdr. med samme sengetid om aftenen. Da han kom i vuggestue (9½ måned), blev der nogle gange 2 lure igen, fordi der skete mere, som gjorde ham trættere, og så er det nogle gange blevet trukket til 20, hvis eftermiddagsluren først var, når han blev hentet. Nu er han 11 måneder, og det er blevet ret fast med kun én lur. Hvis de lægger ham ud at sove tidligt i vuggestuen, er det som regel umuligt at få ham til at sove om eftermiddagen alligevel, og så ryger han i seng kl. 18 i stedet. Men som regel ender han med en almindeligt timet middagslur, og så passer det med 19 eller evt. 18.30, hvis han ikke har sovet så meget. Jeg har på fornemmelsen,at vi kan holde fast i den sengetid nogenlunde længe, hvor han så lige så stille afkorter middagsluren, indtil han engang ikke har brug for den længere, men nu får vi se.

Vi har ikke nogen endnu, men vi skal klart have fat i én. Til middag eller for en kortere bemærkning, hvis vi ender med at være ude senere end hans sengetid, kan han fint sove i barnevognen, men til en hel nat bliver han bare træt af ikke at kunne bevæge sig rundt (vi har prøvet det et par gange). En madras på gilvet eller lignende går heller ikke, for han bevæger sig meget om natten og ville bare ende med at kravle væk. Der skulle i hvert fald stables en temmelig solid barriere op, og så synes jeg godt nok, det er lettere med en rejseseng. Da han var mindre var der intet behov, for så brugte vi jo bare liften - det gjorde vi alligevel også derhjemme. Men nu vil vi gerne have én. Vi har bare ikke købt én endnu, fordi det er besværligt at have med uden bil, men nu får vi bil i marts, og så skal den indkøbes. Jeg glæder mig virkelig til, at vi faktisk vil kunne tage afsted til noget en lørdag aften inde i København og så bare sætte Roald af hos svigermor i Albertslund med en ordentlig seng at sove i. Det vil vi ikke byde hende med ham sovende i barnevogn om natten. Mine forældre har selv købt en rejseseng, som står fast hos dem, fordi vi altid overnatter, når vi er der, pga. afstanden, og den sover han fint i.

Min mor gik 10 dage over tid med mig. Dengang var der ikke lige scanninger, så hendes terminsdato har været udregnet ud fra sidste menstruation. Hvilket jeg nævner, fordi jeg faktisk fødte 10 dage efter den oprindelige terminsdato, jeg fik udregnet baseret på sidste menstruation (jeg blev rykket 5 dage i termin ved NF, så det var kun 5 dage over tid baseret på det). Da jeg ikke havde født på min terminsdato, sagde jeg faktisk til min mand, at jeg gættede på, at jeg ville føde den dag, jeg gjorde, baseret på lige netop det her, så det var lidt sjovt, at det faktisk gik sådan. Jeg håber nu ikke, jeg ligner min mor mht. de efterfølgende fødsler, for hun gik mere over tiden med begge mine brødre og blev sat i gang.

Jeg var med, da min yngste lillebror blev født (jeg var 11). Det var en god oplevelse, ganske stille og roligt, men gik ret hurtigt og var sådan set hyggeligt samtidigt med, at det var rigtig spændende. Min mormor var også med, for at hun kunne koncentrere sig om mig, mens min far støttede min mor. Min mor blev sat i gang, og efter ikke så lang tid igen, gik min mormor og jeg ned til cafeteriet for at få noget frokost, og da vi kom tilbage, var det faktisk ved at være tæt på. Så jeg så på, nussede min mor lidt på hånden og hjalp vist en lille smule til rent praktisk (jeg holdt i hvert fald hendes ben på et tidspunkt). Så stod jeg pænt og var den første (sammen med jordemoderen) til at få det første glimt af ham; jeg fik lov at klippe navlestrengen, og efter lidt tid fik jeg lov at sidde med ham lidt tid, mens han kiggede vældigt på mig.

Næh, jeg blev ikke forskrækket. Han var snasket og sammentrykt, men det havde jeg jo også regnet med. Jeg har jo da både set tv-programmer med fødsler og set min mindste lillebror, da han blev født, så det sammentrykte og snaskede var ret forventet, og han var naturligvis fin og dejlig alligevel. Mest af alt fandt jeg det lidt surrealistisk, at jeg nu faktisk havde et ægte levende barn liggende på mig, især fordi jeg også var temmelig træt og lidt i den der zombieagtige "pyyyyyhaaaa"-tilstand, man kan komme i, når man har overstået noget fysisk hårdt.

Tillykke med 1-årsdagen! :)

Roald får dem, når han får tøj på om morgenen, direkte fra pipetten (uden den rører hans mund). Da han var mindre, åbnede jeg munden ved at trykke på hagen og holdt den åben. Ret hurtigt opdagede han, at han synes, dråberne er sjove, så nu åbner han stort set munden selv - skal evt. lige have et let tryk på hagen mellem dråberne for at minde ham om at åbne munden igen for den næste dråbe, fordi han gerne lige vil lukke munden og smage/mærke lidt på hver dråbe. Hvis han bliver sur over at få tøj over hovedet eller at skulle have ærmerne på, bliver han altid glad igen, så snart han ser flasken med d-dråber :)

Roald havde feber og var pylret. Feberen kom efter nogle timer og blev et døgns tid. Han havde ellers ikke rigtigt reageret på 3-måneders vaccinen overhovedet, men ved 5 måneder var det altså mere. Han havde også nedsat appetit i nogle dage - men det har han nu også af og til uden nogen særlig grund, så det har han nok let ved at få (heldigvis tager han generelt ok på alligevel og trives fint).

Roald får sine, når han får tøj på om morgenen. Han synes, de er sjove, så hvis han bliver irriteret over at få tøj på, lyser han straks op igen, så snart han ser flasken med d-dråber blive fundet frem :)

Jeg tror, Roald var omkring en uge. Nøj, det var rart, da den faldt af, for den lugtede altså ikke videre fantastisk.

Vi havde heldigvis opdaget, hvordan det er, allerede før jeg havde født, så vi ikke skulle gå forgæves, men jeg synes virkelig også, det er fjollet. Man skulle jo synes, der var et kundegrundlag, for dem, der køber de større størrelser, har vel også handlet de steder, mens børnene var mindre. Det er selvfølgeli i ret kort tid, de bruger de små størrelser, men jeg ville da tro, at der til gengæld var en nogenlunde fast tilførsel af nye små babyer. Da vi kom op i størrelse 3, gik der et par gange, før jeg faktisk kom i tanke om, at vi så kunne få i Lidl, og hold da op, hvor det føltes som en luksus at gå fra næsten 2 kr. pr. ble på tilbud i størrelse 3 (Pampers) til 1 kr. pr. ble som fast pris i Lidl.

Han var 5-6 dage. Det var kort efter, vi kom hjem fra sygehuset. Amningen kørte fint (det holdt den så op med senere, men af helt andre grunde), og vi ville gerne have den ekstra hjælp, det kunne give, når muligheden nu var der. Han bruger den aldrig til andet end at sove, og når han er meget pylret, for ellers er han ikke særligt interesseret, og man kan bedre trøste ham på anden vis. Men når han så har en dag, hvor han bare ikke er tilfreds med noget som helst, så er den godt nok rar at have :) Og til at begynd med, da han var helt lille og havde et større suttebehov end nu, blev den brugt mere og gav os noget mere ro på.

Jeg havde heller ikke det store ud af JM i forhold til at få information og stille spørgsmål - og hende, der startede som min faste JM var desuden møgirriterende og opførte sig, osm om jeg var 5 år og ikke kunne tænke selv (heldigvis blev hun af en eller anden årsag forhindret i at fortsætte med mig, og jeg fik først vikar og så en ny fast - som der dog også kom vikar for den sidste gang). Men jeg syntes det var rart at vide, at der blev tjekket blodtryk, urin, SF-mål, hvordan barnet vendte, etc., så jeg tog det simpelthen bare som det. Ikke noget jeg skulle have det store ud af, men bare som en kontrol af, at alt var, som det skulle være. Og nå ja, så var jeg så heldig, at jeg endte med at føde med en JM, jeg kendte, nemlig hende der var vikar ved mit sidste besøg (og ved den fødselsforberedelse, der lå samme dag) :) Det var såmænd også meget rart (men naturligvis ikke noget, man kan regne med, og det var også mest en god ting, fordi jeg faktisk rigtig godt kunne lide hende. Hvis det havde været hende, der var min faste til at starte med, havde det nok snarere været en dårlig ting at kende hende :))

Roald har generelt været besværlig mht. at spise - det var også derfor, vi endte med at stoppe amningen. I begyndelsen med MME (vi startede ved ca. 3 måneder) fik han maaaaaange flasker, hvor han ofte ikke spite ret meget, men det var den måde, man kunne få det i ham på. For os har det ikke været så meget anderledes end amning mht. hvornår han har fået mad. Enete forskel er, at hvor det med amningen ofte var noget af det første, vi prøvede, når han var utilfreds, har vi i højere grad prøvet andet først med flaske for ikke at skulle rense flasker alt for tit. Forholdsvis hurtigt fik vi en fornemmelse af, hvor længe der normalt gik, før han blev sulten, afhængigt af, hvor meget han havde spist, og så blev det naturligvis også i høj grad brugt til at finde ud af, om han mon var sulten. Vi satsede på ca. 6 flasker i døgnet, men det blev ofte til flere til at starte med, men til gengæld med mindre i. Lige så stille har vi så fået det ned på de 6, og der er også kommet noget mere rytme på nu. Hvis han spiser op, men det sidste bliver spist langsomt og uden, han virker særligt interesseret, laver vi ikke mere. Hvis det bare ryger lige ned i en fart, gør vi. Når han gennem nogle dage generelt har spist helt op og af og til har skullet have mere, har vi sat portionsstørrelsen op. Og så har vi i øvrigt måttet glemme alt om det med, hvor meget de "skal" have i forhold til, hvad de vejer. Roald spiser bare mindre end det, og han tager fint på alligevel. Så længe de gør det og har våde bleer og generelt trives, er det fint. Vi har også flere gange sat portionsstørrelsen op for så at blive nødt til at sætte den ned igen et stykke tid. Lige nu er han f.eks. inde i en periode, hvor han ikke vil spise ret meget overhovedet, men det skal nok komme igen; det plejer det.

Håber, du ikke bliver syg!

iPregnancy. Koster lidt, men jeg syntes, den var rigtig god og med meget indhold.

Jeg var til rundvisning - det var på Roskilde Sygehus. Vi kunne sagtens have fundet derhed uden, for det er samme elevator, som når man skal til scanninger, bare en anden etage, og etagenummeret havde jeg jo lært udenad alligevel (og der var tydelige skilte under alle omstændigheder). Men det var rigtig hyggeligt som gravid. Og så endte jeg faktisk med at føde på den fødestue, som vi havde set på rundvisningen, så det føltes helt rart at velkendt at komme derhen (ikke at det betød det store, men det var da lidt sjovt) :)

Roald skreg, lige da han blev stukket; blev trøstet igen på meget kort tid og var så glad og frisk. Måske en smule ekstra pylret resten af dagen, men så lidt at det sagtens kan have været et tilfælde. Ingen feber eller noget.

Vi havde chokolade og kiks med. Jeg fik kun spist en Mars-bar, men den var virkelig guld værd, for jeg var så udmattet på det tidspunkt, og jeg havde slet ikke tænkt over at få noget at spise. Sygehuset kunne vist tilbyde nogle kiks, men jeg ville hellere have chokolade, for jeg var vildt tørstig hele tiden, og så var det trods alt lidt mere behageligt end tørre kiks. Jeg fik vand og saftevand, som var sygehusets. Og nu du skriver, at de ting, I har tænkt på enten ikke kan holde sig eller ikke er særlig sunde - jeg ville helt ærligt ikke gå spor op i, om det var sundt (ja, det gjorde jeg jo så heller ikke :)). Det er en fødsel, en enorm kraftanstrengelse; de vigtige er, at du får lidt hurtig energi, hvis du har brug for det, ikke om du får noget, der ellers er særligt sundt.

Roald startede i strl. 50 og brugte det ca. den første måned. Så 56 i en måneds tid til, og så begyndte vi så småt på str. 62 i bodyer, mens der gik længere med bukser. Nu er han 4 måneder og bruger stadig str. 62.