Missgravid

hvad koster det?

Er det egen læge der henviser til skanning, og skal man have en særlig grund til det eller hvordan fungere det?

Skønt at høre cæcilie, tror og håber også jeg hurtigt kommer ind i en hverdagsrytme med den lille. Lidt vildt at tænke på hvad der vokser i ens mave lige nu :7himmel Men hold da fast jeg ville ønske den fædrene situation var noget anderledes :blush Hvornår kan man egentligt blive skannet første gang? spørger fordi jeg føler mig allerede større om maven, min menstruationscyklus var svingende den sidste til, så er kommet i tvivl om, om jeg reelt er lidt længere henne end 6+2.

Du har fuldstændigt ret maybe, mit barn skal ikke udsættes for et on/off forhold, det fortjener bedre - og det gør jeg egentligt også ;-) Har givet udtryk overfor ham at jeg har forstået at han ikke interessere sig for mig mere, men at han må sige til hvis han bliver interesseret i vores barn, og så må vi tage den derfra. Aktuelt er han som sagt ret meget tavs.. Han er iøvrigt også ved forsvaret, bliver udsendt i februar og skal være væk i 6 mdr., så han er heller ikke hjemme når jeg har termin i april. Så godt at høre at man kommer ind i en hverdagsrytme baby2011, er noget af det jeg tænker meget på - samt livet med et barn generelt, om man kan opfylde barnets behov, får det nogensinde en faderfigur i sit liv,hvordan min familie reagere på nyheden m.m.. Mange mange tanker - og følelser er i spil. Og samtidigt mærker man forandringerne i sin krop (i det små) og har det supergodt (fraset træthed) og så føler man sig bare så velsignet :7himmel

Tusind tak for alle jeres søde og støttende svar, så fantastisk at høre så positive beretninger fra jer - både ift. at være barn et uden far og ift. at være den enlige mor. :D Er stadig meget i tvivl, men i takt med at jeg kan mærke de små tegn fra kroppen om at den er igang med at producere et lille vidunder, ja så har jeg svært ved tanken om at skulle få en abort. Selvom jeg ikke er i tvivl om at hverdagen alene med et barn vil blive hårdt, men vokser man ikke lidt med opgaven også? Mht. min ex gør det mig ret ked af at han agere som han gør. Jeg holder stadig meget af ham, men forstår ganske enkelt ikke hans handlinger når han bare forsvinder mentalt og ikke vil svare på sms eller noget. Frustrere mig og gør mig ked af det. Hvorfor handler en mand sådan?

Tusind tak for alle jeres svar og alt jeres hjælp og støtte. Giver meget at vide at mange andre har været hvor jeg er - og har klaret den. Snakken med faderen i fredags gik faktisk godt, han tog det stille og roligt. Selvom hverken jeg eller ham var sikre på hvad vi skulle gøre - igår røg han så i et ukontaktbart hul igen. Ved nu at jeg ihvertfald ikke kan regne med ham ift. mig - men håber stadig han er moden nok til at blive far igen og stå ved sit ansvar. Ellers må jeg jo være alene om det.. Kan mærke at jeg i min underbevidsthed nok har taget beslutningen om at beholde barnet - selvom beslutningen ikke ligefrem er rationel og fornuftpræget (og måske lidt egoistisk) :blush Men synes omvendt også at jeg har meget at tilbyde barnet mht. kærlighed, stabilitet m.m..

Tusind tak for alle besvarelser, er stadig hamrende i vildrede men hjælper at høre om at andre i min situation har fået barn og kunnet give barnet en god opvækst - også evt. uden en far i hverdagen. Har fortalt faderen det og han foreslog ret hurtigt at vi satte os ned og fik talt om det - hvilket vi skal i aften. Han har endnu ikke nævnt abort eller om det er hans barn eller lignende, faktisk har han taget det ret stille og roligt. Han har et barn i forvejen som han ser tit, så han ved selvfølgeligt hvad det handler om. Den måde han ikke altid har behandlet mig ok på har mere været i retningt af hans forsvindingsture, overdreven flirt - og udenomsleg, så vil altså ikke være bekymret for at efterlade et barn hos ham - men mere i retning af om han svigter barnet. For en ting er at han engang imellem svigter mig (jeg er voksen), men skal vide at jeg kan regne med ham ift. et barn.. Men som en af jer nævner, så har jeg jo lidt tid til at "teste" ham i inden den endelige beslutning skal falde.. Men nu må vi se hvad han siger i aften. Kan bare mærke at jeg bliver mere og mere glad ved tanken om barnet, undersøger ting på nettet om graviditet - har endda købt GraVitamin, mens mine undersøgelser om abortmuligheder med mere kan ligge på et meget lille sted :whistling

Jeg skriver til jer fordi jeg er fuld af forvirring og tvivl. Jeg er en 32 årig pige som er (relativ) single og gravid i 6 uge. Faderen til barnet er min ex kæreste som jeg i en kort periode boede sammen med. Han er en mand fuld af forvirring, tvivl og som forsvinder og bliver ukontaktbar (kan ikke engang svare en sms) i uger af gangen -> vores forhold de sidste par måneder har været meget on/off hvor han det ene øjeblik vil mig og det andet øjeblik, nå ja... Så kan jeg regne med ham som far - eller vil han også forsvinde ift. vores barn i perioder, og dermed i bedste fald blot være far i periferien.. Jeg har fast job, ok økonomi og ejer et rækkehus og har altid drømt om at få lov at blive mor (som det største i livet), men kan jeg forsvare at sætte et barn til verden som sandsynligvis ikke får en far i hverdagen - eller måske ligefrem i sit liv? Kan jeg klare at stå med det hele alene? Aner ikke hvordan min familie reagere på min graviditet da de ikke er super glade for min ex da han i perioder ikke har behandlet mig optimalt. Og så er jeg bare så grådlabil for denne situation er bestemt ikke som den jeg drømte om jeg ville sidde i ifald jeg fik lov at have en guldklump i min mave. Da jeg fandt ud af at jeg er gravid hældte jeg mest til at få en abort, men nu.. Begynder at kunne mærke små forandringer i kroppen, og følelserne er overvældende (på den gode måde). Håber der er nogen derude som har været i samme situation som kan komme med et godt råd :blush