reka

jeg har ikke taget på under selv behandlingsforløbet, tabte mig for at nå en vægt jeg var tilfreds med inden at vi startede i behandling og har tabt mig yderligere 3 kg nu hvor jeg er 8 uger henne pga at lidt kvalme og nok en masse spekulationer inden at vi viste om den nu sad der og det hele var ok.

:kram kender følelsen vi har selv været igennem ICSI, syntes ikke det var slemt, når man har i tankerne hvad der er i vente :7himmel hvis al er fint lykkes det i 1. forsøg. det værste var helt sikkert at få beskeden om at det nok var lidt mere besværligt end som så (lukket ægleder og nedsat sædkvalitet) :goodluck

jeg har søskende der er hhv. 2.5, 12 og 14 år mellem os, hvor jeg er den ældste. jeg har fået fortalt og kan egentlig huske episoder hvor jeg havde meget store problemer med min første søster dette skyldes helt klart at jeg gik fra at være enebarn til at skulle dele pladsen og opmærksomheden. faktisk hang dette ved til at jeg flyttede hjemme fra (som 18 årig)ellers havde jeg egentlig aldrig gidet hende, hvad var totalt synd for hun ville gøre alt for min bekræftelse. med de to efternølere, kan jeg desværre ikke huske hvordan jeg havde det med det at mor var gravid, men det er ikke noget jeg var ked af, men måske til tider irriteret over for folk havde det med at spørge "er det så din mor OG far" og det kan jeg huske at jeg syntes var ret pinligt (problemer får heldigvis et andet perspektiv senere i livet) men som jeg ser det nu elskede jeg mere de to sidste end min ældste søster, mens vi var børn. men havde et helt andet forhold til mine søskende grundet aldersforskellen og kunne godt lide at "passe på" de to små, hvor det kunne jeg ikke rigtig med søsteren der også gik sammen med venner jeg kunne havde haft. I dag elsker jeg jo alle mine søskende lige meget, og har fået et kanon forhold (venindeagtigt tiltider) med min største søster. ved godt at jeg ikke kommer med et svar som sådan, men håber at kunne give et billed af hvordan man godt kan have det og hvordan man også kan ændre helt holdning i løbet af lidt tid. :balloons :goodluck

nu ved jeg ikke om du er begyndt endnu... men vi fik vist hvordan de skulle tages og jeg blev ret nervøs, men som sygeplejeske sagde, at hvis ikke jeg kunne måtte min kæreste stikke <_< Men om aften da jeg skulle tage den første hormonindsprøjtning VILLE jeg selv, og det var overraskende nemt, skulle bare lige overvinde det at stikke :rolleyes :goodluck med det hele.