Baby4me-please

Bliver lige nødt til at dele min glæde/ængstelse Vi har forsøgt at lave en bebs i over 1 år nu, og derfor skrev jeg til min læge at vi gerne ville undersøges begge to, for at finde ud af, om der er noget galt. Så vi skal til lægen og have taget blodprøver, og jeg skal igennem en underlivsundersøgelse. På den ene side glæder jeg mig helt vildt til at finde ud af om der er noget galt, men på en anden side er jeg også vildt nervøs! For tænk nu hvis de siger at der ikke er noget at gøre....alene tanken er slet ikke til at holde ud :unsure Den gode nyhed er så, at han har lovet at henvise os til yderligere undersøgelser, og det er jo et plus! (kan forstå at en del herinde har læger der siger at man skal prøve i 2 år før de vil henvise) Så på den måde er min læge super fin. Uh jeg er spændt, kryds lige fingre for os! Så vi forhåbentlig snart får vores ønske barn :stork Jeg skal selvfølgelig nok opdatere om, hvordan det går når vi er kommet igennem undersøgelserne:-) Pyha måtte lige af med det :kram fra mig

Jeg har aldrig brugt P-piller, så det kan ikke have haft en indvirkning på det. Nu må vi se hvad lægen finder ud af. Glæder mig rigtig meget til at få en afklaring, og evt. komme i gang med behandling hvis det bliver nødvendigt. Håber dog inderligt at det ender med en "hjemmelavet" baby. Krydser fingre....

Jeg er blevet undersøgt for omkring et par år siden, og der blev det konstateret at jeg havde rigeligt med æg, og at jeg ikke har PCOs så det er i hvert fald ikke det der er galt. Men glæder mig til at vi finder ud af hvad der så kan være i vejen, og håber på resultat:) Tak for de mange besvarelser, det er rart at man ikke er alene i verden :-)

Hejsa Vi har nu haft gang i projekt baby i over 1 år, og jeg er ved at være frustreret over at der bare ikke sker noget! Det skal siges at jeg har en noget underlig cyklus, føler ikke rigtig min krop samarbejder med mig. Jeg blev gift med min drømmeprins for en lille måned siden, og er rigtig lykkelig over det. Men håber sådan at der snart sker noget på babyfronten. Det ville være så rart, for det virker som om hele verden har bestemt sig til at blive gravide, mens jeg selv står på sidelinjen og bare venter på noget der ikke sker. Min omgangskreds siger at jeg skal slappe af, og huske at nyde at jeg ikke har nogle forpligtelser lige nu. Men hvor er det svært at forblive optimist når nu testen er negativ måned efter måned. Ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv med mine tanker. Det er som om ingen forstår hvor svært det er, at man så gerne vil være gravid, men at det ikke går så let som forventet :-( Jeg troede (måske lidt naivt) at børn bare var noget der kom, når man gerne ville have dem. Men sådan skal det åbenbart ikke være. Der er nogen der mener at 1 år ikke er lang tid, men siden jeg mødte min mand for 4 år siden, har jeg bare vidst at det var ham jeg ville have børn med. Så fulgte en lang periode hvor han ikke var klar til at få barn, og nu hvor vi endelig er klar begge to, sker der ingenting!Så nu har jeg fundet vej herind, i håbet om at finde andre der også har problemer, og derfor ved hvad jeg går og tumler med. Har brug for at tale med andre i samme situation. Kan slet ikke holde ud at tænke på at det måske aldrig lykkes :huug