SilkeogSimon

Jeg krydser finger for din cyklus snart bliver kortere :-)

Held og lykke :-) det er spændende

Jeg fik kvalme allerede i uge 4-5 stykker ved begge mine graviditeter. Held og lykke.

Stakkels pige. Jeg er så harm over sådan noget kan ske, hvad er det dog for en verden vi lever i, det er så skrækkeligt :-(

Jeg ville ikke være bekymret, men kan selvfølgelig godt forstå dine tanker. Den lille er stadig ikke ret stor, og kan vende så den "sparker" ind af, og så mærker du ingenting. Nu er det efterhånden nogle år siden jeg har været gravid, men jeg kan stadig huske, hvor opmærksom man er. Jeg var til en ekstra scanning med mit første barn, da jeg pludselig ikke kunne mærke hende. Der lå hun som jeg beskriver. Hvis du er meget bekymret, synes jeg du skal kontakte din læge eller jordmoder, og så kan de tjekke hjertelyd med en dop-tone. Held og lykke med din graviditet. Knus herfra.

Hej piger. Håber I kan hjælper mig. Jeg er mor til Silke på 4 ½ år og Simon på 3 år. Der er 17 måneder mellem dem. Jeg føler mig så ked af det for tiden. Jeg synes de skændes og slåes hele tiden, og jeg føler jeg går og skælder ud og er sur på dem det meste af dagen. Det kan være et marerit ikke at have planer en hel weekenden, da de hurtigt kommer til at kede sig, og hvad gør man så, ja så driller man hinanden. De er også begge i den alder hvor de prøver os af hele tiden,og sådan er det jo bare, men balancen er jo at finde hvor grænsen går. Grunden til jeg skriver er jeg gerne vil høre hvordan jeres 4½ årig opføre sig. Synes tit Silke kan blive meget sur, smækker med dørene, blive helt vildt rarende at se på og kan finde på at slå løs på Simon hvis der ikke lige er en af mor og far i nærheden.(altså hvis han efter hendes mening driller) Sige alt muligt grimt om hendes far og jeg når vi har sendt hende ind på værelset. Dertil kommer hun næsten altid er ked af det når jeg aflevere hende i børnehaven. Hun vil ikke have jeg går, og græder rigtig tit. Jeg har prøvet rigtig mange ting for at få det til at blive bedre men intet har endnu hjulpet. Vi har også et rigtig stort problem ved aftensmadstid ved bordet. Begge unger sidder rigtig dårligt ved bordet om aftenen. De gejler hinanden op, og gider ikke rigtig at spise. Det er forfærdentlig. Vi kan f.eks. ikke tage ud og spise med dem, det ville bare blive nej, stop det, spis så, hold nu op, STOP :-( Jeg er bare så ked af det, håber nogen kan fortælle lidt om deres erfaringer. Knus er trist mor

Tusind tak for jeres imputs. Der er klart nogle ting og råd jeg kan bruge til noget. Problemet lige i tiden er at min mand har benet i gips, og det har han haft i 3 uger nu. Og vi skal forvente der går 5 uger mere inden han kan begynde at gå på det. Det gør det hele svære og hårdere for mig at nå. At passe hus, 2 små børn, fuld tids arbejde, "syg" mand, og alt det andet der nu kommer til, er job nok i sig selv. Jeg prøver at gi alt min eks. tid til børnene men det kan godt komme til at knibe lidt med tiden. Vi læser ALTID en bog med børnene om aftenen og der deler vi os også op så de hver især får deres far og mor lidt i fred. Jeg tror bestemt, du-Faith har ret i det betyder rigtig meget hvordan jeg snakker til børnene, og det vil jeg begynde at tænke mere over. Særligt kan jeg godt lide din pointe med at snakke noget mere med børnene hver for sig til aftensmaden, og lade dem fortælle hvad de har lavet uden den anden afbryder. Det skal der arbejdes med så må vi jo se hvordan det gået. Vi har nemlig prøvet det Myliona skriver, med konsekvenser når de ikke sidder ordentlig, men det virker ikke mere end 10 min så er det glemt igen. Og det har både været, komme på værelset, sidde i et hjørne, ikke få fredags snolder selvom den anden får osv. Det virker bare ikke hjemme ved os, i hvert fald ikke ved bordet. Det er underligt nok også mest til aftensmad vi har problemet :-( Tak for svar piger.