Mommy

Ihh hvor er det dejligt for jer at i kunne komme hjem en tur. Bare lige for at se noget andet, sidde i sin egen sofa og ikke mindst se dyrene. Kan godt forstå i nød det :biglove Og mens i fik lidt frisk luft så var der jo nogle rigtig dygtige sygeplejersker og læger, der passede super godt på jeres lille skatte basse på sygehuset. Det er sådan nogle små ting man skal huske at gøre for dig selv og hinanden også for at få et frisk pust og ny energi. Det er uden tvivl meget krævende og helt ubeskriveligt hårdt det i går igennem på sygehuset lige nu. Min veninde gik det samme igennem og var alene med den lille og kom stort set ikke ud. Hun var så slidt op til sidst :( Hvor stor er han ved at være nu den lille mus? Og har i fået lov at have ham ude hos jer og ligge i kortere tid? :biglove

Årh sikke en masse dejlige sange i synger for jeres børn :biglove Min den ældste på knap 5 vil gerne have jeg synger Rasmus Seebacks "Nangijala" for ham. Hvis det er hans far der skal synge beder han altid om "Bjerget i skoven". Andre gange synger jeg "Solen er så rød mor". Den lille synger jeg den der sang fra Bamses Billedbog som starter med "Hvor kigger dine øjne hen, de ser slet ikke mig, så er det man ku ønske sig, at se langt ind i dig".... den er såårh sød og han synger selv med på nogle a ordene nu :biglove Han vil også gerne høre "Elefantens vuggevise" eller "Mariehønen Evigglad" eller "Lille Peter edderkop" :loveshower Og allerhelst alle sangene hver dag :rolleyes :7himmel

Min mave har også været kæmpe oppustet og bare små bitte portioner mad fyldte mig helt til randen. Det var meget underligt. Nu er jeg lige præcis 8 fulde uger henne idag og oppustetheden er så småt ved at fortage sig. Der kan stadig komme lidt hen på aftenen, men slet ikke som tidligere. Mine bukser kan også knappes igen. De kræver dog lige en opknapning om aftenen også ;) Men jeg kan mærke nu at det efterhånden er livmoderen der begynder at fylde, hvor det før var længere oppe på maven. Det er stadig ikke helt vildt, men dejligt at man kan begynde at mærke det rent faktisk er baby der vokser og ikke "bare luft" :rolleyes <_<

Så er jeg hjemme efter lægebesøg og scanning. Jeg havde tid hos lægen kl.12.55 grundet mavesmerter, brunligt udflåd og en meget dårlig mavefornemmelse :unsure Jeg kom heldigvis ret hurtigt til hos lægen og ligeså snart jeg trådte ind ad hendes dør begyndte tårerne at løbe. Jeg var bare så ked af det og meget bange. Jeg kunne bare mærke at der var noget der ikke var som det skulle være og var rigtig bange for svaret :boo Lægen var heldigvis sød og forstående og tog sig god tid til at lytte og fortalte ind imellem om alle de gode erfaringer hun havde på trods af smerter og brunt udflåd. Hun tilbød at jeg enten kunne få målt mit hcg endnu engang eller at blive sendt til akut scanning. Je takkede ja til det sidste og hun ringede med det samme og fik en tid 3 kvarter efter. Desværre kunne manden min ikke nå hjem fra job, men min fantastiske veninde, der selv er gravid og med dejlig tyk mavse, ville gerne tage med, så vi mødtes ved sygehuset. Uh hvor var jeg bange....! Ind og lave en urinprøve (som jeg egentlig aldrig fandt ud af hvad de brugte til, men sikkert for at se om jeg havde urinvejs infektion). Jeg fik en hurtig snak med gynækologen om smerter, varighed, styrke, blødningen og hvordan de sidste to graviditeter havde været. Op på briksen med mig og så fik jeg foretaget en indvendig scanning. Hold op hvor synes jeg bare de første 10-20 sekunder var lange og uudholdelige. Tårerne trillede bare og jeg var så bange for hun ville sige hun intet kunne se. Heldigvis drejede hun skærmen og viste mig det dejligste hjerteblink. Jeg hylede som pisket.... af glæde.... :boo :biglove Gynækologen kunne så på scanningen se en ret kraftig blødning ved siden af foster sækken som hun var i tvivl om og fik tilkaldt gynækologisk bagvagt og frygten begyndte igen at melde sig. Jeg fik lige et lille billede af spiren som jeg kunne "trøste" mig lidt med :7himmel Jeg blev så scannet af bagvagten, der kunne fortælle at den blødning de kunne se skyldtes at der havde været endnu et foster, som så desværre er gået til. Der var ikke noget at se mere, men man kunne tydeligt se hvor den havde været (altså hvis man vidste hvordan det skulle se ud). Jeg var helt rundt på gulvet derinde og fik bare fremstammet et eller andet med at "bare der er en" eller sådan noget. Jeg har så fået beordret max ro de næste 14 dage og gynækologen anbefalede kraftigt at jeg blev sygemeldt ihvertfald i de næste to uger, hvorefter jeg så har 3 ugers ferie. Jeg har fået tid til en ny scanning om 2 uger så jeg vil blive fulgt lidt ekstra det næste stykke tid. Jeg føler mig i gode hænder. Men efterfølgende da jeg kom ud blev jeg frygtelig ked af det.... :( Jeg har altid drømt om at få tvillinger og siden jeg blev gravid denne gang har jeg haft en underlig følelse af at det ville lykkes denne gang :huh Nu sidder jeg så tilbage med en KÆMPE glæde og en meget meget stor lettelse over at der er en lille spire derinde med fint hjerteblink :loveshower Og samtidig er jeg frygtelig ked af den lille spire der desværre ikke blev til et lille barn :boo En meget underlig ambivalent fornemmelse i kroppen som jeg slet ikke kan finde ud af. :huug Jeg ønsker bare af hele hjertet at den lille spire der ligger i maven nu bliver derinde og er helt sund og rask og alt er som det skal være.... undskyld det lange indlæg.... havde bare brug for at fortælle det. Tak hvis du stadig læser med :biglove

Tak for jeres søde ord :loveshower Jeg har idag talt med min chef og han var heldigvis rigtig glad på mine vejne over graviditeten og jeg blev sygemeldt prompte. Vi skal sørme ikke risikere noget med hverken dig eller den lille, som han sagde. Så nu er jeg sygemeldt de næste 14 dage indtil jeg skal til scanning igen og så håber jeg bare at den lille spire bliver derinde og vokser sig stor og fin :biglove

Ihh altså jeg er ved at gå til at nervøsitet.... Jeg er bare så bange for der skal gå noget galt denne gang. Nu har jeg ringet til lægen og har en tid kl.12.55, så håber jeg hun kan give mig lidt ro (eller endnu bedre en scanning, så jeg selv kan se den lille har det godt derinde). Grunden til min nervøsitet er grundet mavesmerter. Det kommer ret pludseligt og ofte om morgenen eller om aftenen. Jeg synes virkelig det er svært at lokalisere hvor smerterne bestemt sidder, men de er sådan lidt krampe agtige hen over maven. Mine første tanker gik på graviditet udenfor livmoderen, men jeg synes ikke smerterne er konstante over hele dagen og det ville jeg mene de burde være?? Jeg har også tænkt om det er fordi jeg er ved at miste, men jeg bløder ikke og igen er smerterne ikke hele dagen. Så var det så lidt at jeg har haft lidt problemer med at komme på toilettet og "bommelumme" og jeg har så været lidt obs på det og smerterne kommer ofte lidt tid inden jeg skal på toilettet. Måske er der et mønster i det :unsure . I så fald tænker jeg at det så kan være livmoderen der er vokset så meget nu, at tarmene bliver trykket og aff. kan have svært ved at passere :rolleyes :unsure Ja jeg ved det simpelthen ikke. Jeg synes det trykker og gør ondt og det skal det jo da ihvertfald ikke gøre, hvis det er livmoderen der gør ondt. Ihh alle de bekymringer.... Håber lægen kan give mig lidt ro.... nogen der har oplevet noget lignende??

Hvor dejligt de tog det så pænt :loveshower Jubii så holdt dine bekymringer heldigvis ikke stik. Hvor er det flot af dem at de kan glæde sig på jeres vejne. Godt du fik det sagt. Hvornår skal du til nf? Det bliver spændende at fortælle det til de 3 store :)

Selvfølgelig er der plads :) Velkommen til og stort tillykke med graviditeten.... :loveshower

:loveshower Håber det bedste for dig og glæder mig til at følges med dig

Ja det har du helt ret i. Det tror jeg nu ikke kommer på tale sådan lige. Vi har to skønne drenge i forvejen, så hvis vi kunne ønske en nummer 4 på et tidspunkt, så er der jo en vis sandsynlighed for at nummer 4 bliver til 4 OG 5 :baby1 :baby1 :help :box :zzz

Har lavet en ny tråd efter læge besøget.... det endte lidt anderledes end forventet.

Har lige plukket en kæmpe skålfuld i haven idag og havde glædet mig til en stooor portion friske jordbær med vanille creme :biglove Jeg må prøve at begrænse mig :whistling

Ja nu kom det jo så også til at gå lidt anderledes for mig end jeg havde skrevet i mit tidligere indlæg. Jeg har besluttet at ringe til chefen imorgen og høre om han lige har en stund til at tage med mig, så kører jeg nemlig lige derover. Jeg må hellere følge gynækologens anvisning og sygemelde mig de næste 2 uger og det drejer sig heldigvis ikke om ret mange vagter der skal dækkes ind med vikarer. Det er en ny chef vi har fået for 3 uger siden, men jeg er heldigvis kommet rigtig godt ind på ham og kan sagtens tale med ham, men jeg tror måske ikke lige det er det her han regner med jeg vil tale med ham om.... :whistling Håber han tager det på en pæn måde....

Hvor er jeg bare virkelig glad for du tog dig tid til at skrive dit indlæg :biglove Det gør da at jeg kan slappe en smule mere af, når jeg ved at det rent faktisk kan være helt normalt og ende ud med en dejlig lille bebse. Jeg har lige været i bad og på toilettet og havde så brunligt udflåd også. Åhh altså, det hjalp ikke just på humøret. Er bare glad for jeg skal afsted til læge om lidt for forhåbentligt at få ro på. Der er heldigvis intet frisk blod, men bekymringerne er der stadig.... suk altså. Hvis alt er som det skal være så vil jeg bestemt prøve med HUSK og varmepude

:biglove Tak for en dejlig beretning.... der bliver trillet en lille tåre her.... skønne lækre Maja.... åhh altså :loveshower

Ihh en spændende opdatering, tak for den. Dejligt for manden han ikke skulle sidde med svede ture til scanningen, hvis han virkelig havde frygtet det. Smil. Og dejligt du har fået det fortalt på jobbet. Det gør det altså bare lidt nemmere, når man kan sige det på jobbet. Jeg har endnu ikke sagt det, men det varer nok ikke så længe.

Tillykke og velkommen til :) :loveshower

Puha sikke en gang rod for dig. Det er virkelig trist at læse at der findes mænd der så brat kan ændre sig så meget. Men hvor var det godt han trods alt kom hjem så i kunne få snakket om det og hold da op hvor jeg synes du taklede samtalen vildt flot. Dine tanker omkring anerkendelse af ham i samtalen tager jeg virkelig hatten af for. Jeg ville selv have siddet med kløerne fremme hvis min mand var begyndt at snakke om fuld forældre myndighed og at jeg tog dårlige beslutninger for barnet. Kæmpe ros til dig. Håber virkelig han lige skal rase af og kommer sig over chokket, så han kan få sagt ordentligt undskyld og så i sammen kan nyde den dejlige ventetid og det lille vidunder, når det kommer til verden til næste år. Må jeg spørge hvor længe i har været sammen siden din svigermor er af den opfattelse at det er for tidligt? Jeg synes jo det er vidt forskelligt hvornår man føler sig klar!!!! Eller er det pga jeres alder hun tænker sådan? Igen er jeg af samme holdning: Det er SÅ individuelt og man kan da være en ligeså god mor om man er 18 eller 38....

Politikens graviditets bog. Den er rigtig god og kommer hele vejen rundt både ifht barsels regler, uge-for-uge kalender hvor man kan læse hvad der sker med kroppen og med bebsen, selve fødslen og efter fødslen, graviditet med komplikationer osv osv

Hmm jeg bliver lige lidt i tvivl.... så hvis man HAR haft toxoplasmose og har dannet antistoffer mod det, så er det ikke farligt at spise vildt eller rødt kød overhovedet eller??

Guud det har jeg bare slet ikke skænket en tanke. Jeg troede faktisk kun det var harer man ikke måtte spise af vildt kød. Og det ved jeg nemlig også man ikke må røre ved som gravid ifht smitte. Vi har selv avlet kaniner til slagtning tidligere og der gjaldt de samme regler sagde min læge. Men dyrekølle havde jeg faktisk ikke lige tænkt på. Og hvorfor er det så at man får en ustyrlig lyst til det, når det er NO GO? Suk. Men den er straks taget til mig.... tænk om der skete noget. Godt din svigermor er lydhør overfor dine tanker om det og synes det var ok du havde madpakke med. Sejt af både dig og hende.

Jeg har en tid hos lægen til at få lavet vandre journal i starten af juli. Der er jeg 9+0. Det er det tidligste de kan tage blodprøven til double testen :) Herefter tænker jeg at der ikke går ret lang tid inden jeg får indkaldelse til nf. GLÆÆÆÆÆÆDER MIG!!!!

Uha uha jeg er godt nok ved at være både spændt og nervøs for at skulle op og have taget 2.hcg blodprøve imorgen. Jeg fik taget den første for en uge siden pga mavesmerter og brunligt udflåd. Dette er heldigvis stoppet nu, men en lille bekymring har man jo stadig inderst inde i maven.... :unsure Håber tallet er super højt og alt er som det skal være med den lille spire. Jeg skal så bare lige have fundet en god "undskyldning" for at køre fra arbejde i min middags pause.... hmm.... ikke at jeg behøver stå til regnskab, men mine kollegaer vil jo helt sikkert spørge hvad jeg skal og jeg tænker jeg vil sige jeg lige skal om forbi lægen pga et eller andet (som jeg så ikke har udtænkt endnu). Og det skal helst ikke komme frem endnu at jeg er gravid. Jeg vil gerne lidt længere hen :gravid Uha hvor jeg håber og beder til alt er som det skal være....

Jamen så lyder det jo pludselig rigtig smart :balloons Så kan i bruge læge tiden på de ting der giver anledning til bekymring og til at få kigget og mærket på dig istedet for en masse skrive arbejde, når først du er hos lægen. Super

Det lyder helt klart som ligament smerter og er helt normalt. Det føles fuldstændig som du beskriver og kommer netop ofte når man rejser sig op. Og efter et øjeblik er det væk igen? ;)