sivtop

Totalt lækkert emne ja :D Men har altså selv tænkt over det samme. Plejer virkelig at døje med hård mave, trods jeg kun tager halv dosis af jernpillerne + to magnesia. Og stadig plejer det at være lidt.... Hmm, besværligt ;) men den sidste uge har jeg haft det som dig, har undret mig lidt.. men jeg er jo så kun 38+6 i morgen... Men det er da lidt tankevækkende :)

Vi har overhovedet ikke forberedt noget som helst i fryseren... :klap Dumt! Men læner mig lidt op af at herhjemme er det min mand der laver mad og bager, så det satser jeg på at han sagtens kan rumme at fortsætte med... :7himmel

Jeg er godt nok ikke over tid endnu. Men vil bare gi dig en krammer og sige at jeg godt forstår du er ved at blive utålmodig, og skør.. af alle dem der ringer og kontakter en hele tiden. Mine forældre ringer allerede nu dagligt, og nogle gange tager jeg simpelthen ikke telefonen. Jeg gider simpelthen ikke.. de skal da nok nå at blive indviet i hende når hun er her, hold nu op.. argh. Her ender det måske i pks, og har end ikke fortalt dem datoen endnu. Jeg vil gerne ha alenetid med far, baby og vores to store børn når hun er ude.. så ved ikke hvordan jeg lige tackler den. Så lige den del, der forstår jeg dig virkelig godt... Man bliver helt skør af at skal fortælle at "nej, jeg har IKKE født endnu... Jeg har det fint.. " grrr ;)

Tilslutter mig... Det er tungt og hårdt nu. Fordi hun står med hovedet øverst, ligger det konstant som et enormt pres på mine ribben i højre side. Har så svært ved at trække vejret medmindre jeg sidder ret op.. halebenet er jeg begyndt at døje med de sidste par uger. Føler mit maveskind er ved at sprække, så udspilet føler jeg mig... Av av :D

Vi er mere end klar :) tøjet er vasket og ligger klart i kommoden, tasken er pakket, barnevogn er hentet... Ja, hun kan bare komme :) Dog ligger hun stadig i uk, så pt er det pks.. var til forundersøgelse i dag. På dagen, bliver jeg undersøgt igen, og har hun vendt sig, sendes vi hjem igen. Så vi forbereder os lidt på begge dele, trods det faktisk er helt vildt svært ;)

Blev scannet i dag, 38+2 og hun blev skønnet til 3420g.. lige lidt over gennemsnittet :)

Heller ikke her :)

Har været ved JM i dag, og fik bekræftet efter en scanning at lillepigen stadig ligger med hovedet oppe under mine ribben :unsure Har jo ikke været vild med tanken om vendingsforsøg, og bestemt ikke sædefødsel. Så er der jo kun kejsersnit tilbage... Nu er jeg pludselig osse bange for det, åh altså :blink :( :rolleyes Hun blev skønnet til 3200g, så hun er en smule større end gennemsnittet som hun har været hele vejen igennem. Hvis ikke hun vender sig af sig selv, tror jeg det ender med kejsersnit...men uuuhh altså, jeg er virkelig nervøs ved det hele lige pt. :huh

Denne graviditet har osse været den mest symptomfyldte af mine, overhovedet. Mega voldsom kvalme indtil uge 23-24, ømme dutter de første 3 mdr, 3-4 bekymrende blødninger, ekstra scanninger, hovedpine, svimmelhed, lav blodprocent og lavt blodtryk... Alt er gået godt, og i morgen er jeg 38+0... Vi må se det som tegn på at alting er præcis som det skal være... Ik :)

Jeg er 37+4 i dag. Baby ligger stadig i UK, har takket nej til vendingsforsøg. Fik i går datoen til et pks, har fået det rimelig ok med det. Hvis hun vender sig spontant af sig selv, bliver det dog alm fødsel. Det er faktisk svært at indstille sig på begge dele kan jeg mærke. Nu bliver jeg jo helt klar på den dato vi har fået :7himmel Baby har ligget som hun gør lige nu, i alt den tid vi har kunnet mærke en babykrop i maven, hun har ikke bevæget sig meget rundt, trods hun har været temmelig aktiv. Spurgte lægen jeg talte med, om hun ikke sagtens selv kunne nå at vende sig endnu. Og det ku hun godt, men det skete faktisk sjældent når barnet havde holdt sig i en favorit stilling det meste af graviditet. Så vil jeg høre... nogle af jer der har oplevet en sen vending, hvor barnet selv klarer det? Og hvor sent?

Jeg har født selv tre gange før, og haft meget voldsomme fødsler. Bl.a en meget syg dreng i uge 20 som vi mistede. Der ligger mange grunde til for mit valg, og trods det siges at vendingsforsøg er uden risiko for barnet nægter jeg at tro på dette. Har hørt om flere rigtig skidte forsøg. Bl.a hvor moderkagen rev sig løs og det endte i aks på stedet. Det lykkedes kun at vende barnet i 50% af tilfældende, ikke godt nok når det er så voldsomt. Desuden tænkes der i at de mange små der fødes med problemer i nakke og ryg KAN i nogle tilfælde skyldes vendingsforsøg... Så nej, det er ikke helt ufarligt, tror jeg ikke på. Men jeg skrev heller ikke indlægget for at skulle sidde og forsvare hvordan jeg skal føde. Vender hun i UK, så er det sådan hun har valgt at skulle til verden, og ingen skal stå og mase og trykke på mit lille barn. Har oplevet så mange ting hvor folk tænker at risikoen er så lille for at det går galt, så jeg ved at det ikke kun går galt for naboen.. ;)

Lige på besøg :) jeg har en søn der blev født i august, vi købte en voksi, var så forelsket i de poser :) Men endte faktisk med at sælge den efter nogle mdr igen, lige præcis af den grund du nævner. Vi gik mange ture, pga vi bor i lejlighed, så skulle middagsluren være udenfor så var det ud på tur. Det var meget upraktisk når han så vågnede eller blev ked af det, for eks december og januar hvor det er rigtig koldt, var det jo ikke bare lige at tage ham op, for han havde jo bare sit tøj og en lille hue på. Så jeg endte med at blive træt af den... Og denne gang skal vi ha lift med dyne. Der fulgte en blød lift med den barnevogn vi har købt.. ved il helt hvad jeg synes om den? Den ku godt ligne noget jeg bliver lidt træt af. Men nu prøver vi.. ellers har en veninde en alm lift vi må få :)

Erfaringer er selvfølgelig forskellige. Men jeg kommer ikke til at lade nogen vende hende med magt, det er i mit hovede helt forkert. Og sædefødsel er udelukket. Har tre grimme fødsler bag mig, så der er ikke så meget at betænke mig på på det punkt. Men det var mere om nogle havde oplevet at barnet vendte sig selv, sent og tæt på termin? Det er nemlig lidt svært at forholde sig og forberede sig til begge dele .. men det må jeg vist bare fortsætte med :)

Slet ingen?? :huh :) :)

Uuuha.... har fået dato til pks... det er lidt vildt :wub Vi holder den for os selv lidt endnu, men kan sige at vi får os en maj-baby, medmindre hun når at vende sig inden :7himmel

Puuuha.... sikke en uhyggelig oplevelse :o Men hvor er det godt at i begge har det godt, og at alt forløb hurtigt og proffessionelt. Jeg får da helt ondt i maven af at læse det, kan kun forestille mig hvor bange du må ha været da du så så voldsomt meget blod... igen, hvor er det bare godt at lillemanden hele vejen igennem var ok. Kæmpe stort tillykke med ham :wub

Jeg kan bare ikke forliges med tanken om at nogle skal stå og trykke og mase på min baby udefra, for med "magt" at vende hende om. Det er helt forkert i mit hovede...Har bestemt læst gode historier, men lige så mange dårlige. Har en veninde hvis vendingsforsøg var så voldsomt at en læge kradsede hende på maven? :blink Tror osse meget er psykisk. Har mistet en lille syg dreng i uge 20 for mange år siden, og havde en MA i uge 9 før denne graviditet. Vil bare for alt i verden ikke ha der sker noget med min lille pige :unsure Selv om jeg godt ved de siger det er uden risiko for barnet at blive vendt... Jeg kan bare ikke gennemføre det. Har læst og forsøgt lidt alternative metoder for vending, ikke noget har hjulpet. Tror hun ligger heeelt vildt godt med hovedet deroppe ;) Der er et infomøde om kejsersnit på "mit" sygehus i næste uge. De ville lige sende datoen til mig, så det ser jeg frem til. Vender hun sig pludselig spontant, så er det alm. fødsel. Så skal lidt indstille mig på begge dele, det er faktisk lidt svært. Må tage en dag ad gangen tror jeg bare lige nu. Glæder mig bare til at få hende ud nu, på den ene eller den anden måde :7himmel

Det er så spændende... Pøj pøj med det hele :yay

Jeg vil osse sige langærmet... De er så små og helt nye, og mine andre to har lige skullet ha en smule sul på kroppen for at ku holde varmen i en kortærmet :)

Jeg har været til tredje og sidste lægebesøg i dag, alt var så fint :) Lillepigen blev skønnet til 2100g, jeg har taget 8kg på, det er ganske fint synes jeg selv... dog har hun stadig ikke stillet sig med hovedet ned. Hun ligger stadig skråt og på tværs.. hun har lidt tid at løbe på endnu, så håber hun klarer at vende sig af sig selv :7himmel Lægen målte mit symfysemål til 30cm, jeg er i dag 33+0, tænkte ikke lige over det da jeg sad der. Men da jeg gik derfra, kom jeg i tanke om at det sidst vist osse lå på de 30? Hjem og tjekke vandrejournal, og ganske rigtigt.. sidst hos jdm uge 28+ da var det 30, og faktisk er det kun vokset en cm siden jeg var 26+0 hvor det var 29cm. Min læge sagde ikke noget, men jeg synes da det er lidt underligt, så lang tid uden at det vokser? Baby er jo vurderet til at vokse, og det er selvfølgelig det vigtigste... men bliver da lidt bekymret alligevel? Betyder det mon noget at hun ligger i tværstilling? Så fylder hun måske mere ud den anden vej? Hva ved jeg... Hmm, dumme tanker :unsure :klap

Da jeg ventede min datter og min søn havde jeg gode graviditeter, uden voldsomme gener. Denne gang, har jeg haft voldsom kvalme de første 24 uger, opkast og virkelig virkelig dårlig :( Haft lavt blodtryk, lav blodprocent, hovedpine, svimmelhed... alt, simpelthen alt. Her er kun en denne gang osse, så tror tilfældighederne spiller ind. :)

Jeg oplevede det med min søn. Han stod ikke fast, men med hovedet nedaf. Pludselig gik vandet midt om natten 35+4, da jeg skulle ind til min datter der vågnede, i en stor skylle. Jeg blev chokeret, havde jo ikke lige regnet med det var tid :o Men lagde mig ned med det samme, fik manden til at ringe til fødegangen og blev hentet af en ambulance. Så det er lige præcis det du skal gøre hvis vandet går :)

Uha.... røgelsespinde er jeg ikke meget for, dem springer vi altså over :P Trods forskellige hjemme forsøg, ligger hun stadig nøjagtig som hun har gjort hele tiden. Jm på onsdag, så må jeg se hvad de siger der jo :)

Iiiihh... hvor er de bare søde :7himmel Og sikke en hygge de giver :wub

Ja hold da op en tøseflok vi kan samle :D