Etiene

Jeg ved godt det er fjollet men frygter at når jeg kommer på mandag at jeg stadig er før uge 7 og at der ikke vil være hjerteblink og alle vil tro at den er død så jeg skal have en abort. Men så er den måske alligevel i live fordi det er for tidligt... Men sådan vil det vel aldrig ske eller? Ellers må jeg kunne sige jeg ikke vil sættes igang med aborten før efter endnu en scanning om en uge hvor jeg må være langt nok til hjerteblink. Men mon ikke også de kan se det på "hvor meget" der er derinde. Altså hvor mange mm i forhold til sidst?

Sidder i stort set nøjagtig samme situation og skal scannes igen på mandag.

I dag ringede jeg til lægen. Hun sagde at hun gerne ville have mig scannet først før vi talte mere sammen pga usikker termin. Jeg fik et nummer til en gynækolog i Helsingør som hun ville henvise mig til. I dag skulle jeg imidlertid med Steven til børne fysioterapeut på Hillerød hospital pga hans skæve kranie, hvor jeg før har arbejdet, så jeg gik hen på gynækologisk ambulatorie hvor de normalt scanner NF og videre frem i graviditeten scanninger. Jeg gik derhen fordi jeg kender lægerne ret godt og også de sosu-assistenter der arbejder der. Sosu-assistenten overtalte en læge til at scanne mig så jeg slap for turen til Helsingør. Det var jeg rigtig glad for. Til gengæld viste scanningen en af to ting: 1. Et rigtig tidligt foster... jeg må næsten have testet positiv før 4+0 men det gjorde jeg jo også med Steven når alt kommer til alt så det er bestemt ikke urealistisk. 2. Et foster der er dødt tidligt men hvor jeg ikke har aborteret. Altså en tidlig MA. I hvert fald var der et ret aktivt gult legeme på æggestokken (der hvor hormoner produceres før moderkagens oprettelse), en blommesæk i livmoderen og så kunne fosteret ikke identificeres og der var intet hjerteslag. Jeg fik en tid i svangre ambulatoriet i Hillerød igen på mandag og er graviditeten ikke vokset der er den nok gået til. Jeg har det totalt mærkeligt med dette. På den ene side så ville det jo lette den spændte stemning mellem Karsten og jeg. Det hele har bare været så dumt, og så kunne vi nok få det tilbage til normalt forhåbentlig. På den anden side så ville jeg nu stadig blive enormt ked af det hvis fosteret er dødt og jeg har jo følt at alt det med Karsten og jeg har fyldt det hele, men nu efter at have set scanningen så føler jeg at barnet fylder mere og mere... og så bliver det jo også mere og mere sørgeligt hvis det er dødt. Karsten kom ikke med nogen jubii bemærkninger eller lignende da jeg fortalte ham det. Han var faktisk rigtig sød og sagde sådan noget som "jeg vil heller ikke udelukke at vi kan prøve at få et barn om nogle år" for at trøste. Jeg synes virkelig at denne reaktion oven i alt det andet der har været imellem os bør gives ros. Jeg aftalte desuden med Karsten at jeg skulle sige det til også min mor så far kan passe Steven og mor kan tage med til scanning på mandag hvis de har tid nu hvor de kommer tilbage fra deres tur til Sverige. Det er dog meget mærkeligt at skulle fortælle dette til mor... "Mor du skal MÅSKE være mormor igen som jeg ved du ønsker så meget, men barnet er muligvis dødt. Jeg håber du vil tage med til scanning". Til gengæld er jeg sikker på at min mor gerne tager med. Hun har i øvrigt aborteret over 5 gange i sit liv. Nå men endnu engang har i en trist Margrethe, men denne gang over at fosteret måske er dødt snarere end uvenskab med Karsten som har været sødere de sidste 2 døgn.

Kvalme mest om natten. Træthed. Og nu fra i går også ondt i den nederste del af ryggen. Desuden føler jeg mig trist i humøret.

Jeg tabte mig næsten 10 kg i løbet af min første graviditet og tog aldrig nogensinde noget på.

MIT RIGTIGE NAVN: Margrethe TERMIN: 9/12 FØDESTED: Hillerød SCANNINGER: Ja to pga usikker termin. Første gang var for tidligt til at se andet end en blommesæk men så et fint blinkende hjerte ugen efter og var der 6+1. Jeg har tid til NF scanning den 1/6. JM KONSULTATIONER: ? VENTER PIGE/DRENG/TVILLINGER: ? MULIGE NAVNE: Måske Jamie. STØRRE SØSKENDE: Steven fra august 2011. TAGET PÅ I KILO: Er ikke gode venner med vægten så har ikke vejet mig. GENER:Kvalme specielt om natten, træthed, mindre overskud. SÅDAN VIL JEG FØDE: Endnu en god vaginal fødsel HVEM SKAL MED TIL FØDSLEN: Min kæreste. Ud over det forhåbentlig den super jordemoder som jeg kender og som jeg fødte med sidst, hvis hun har overskud til det. ANDET:

Hej piger (når I engang kommer ind til mig. For det er vist første emne) Jeg er 31 år og har en lille søn på 7 mdr. Jeg er uplanlagt gravid og min kæreste har det rigtig rigtig svært ved det selvom han er en super far for vores søn på 7 mdr. Jeg for min part er (på nær min kærestes reaktion) rigtig glad for at jeg er gravid. Jeg tror nemlig at de to vil kunne få rigtig meget glæde af hinanden. Jeg har foreløbig termin 6 december men kan måske godt være lidt længere. Jeg regner med at gå til læge efter påske.

Mine kæreste og jeg har en dreng på 7 mdr som vi begge er meget glade forældre til. Det tog noget tid at blive gravid med ham og jeg næsten fuldammer stadig og vi troede derfor at jeg ville have svært ved at blive gravid igen. Med både hans og min vidende brugte vi ikke prævention. Vi havde indkøbt kondomer men de kom aldrig i brug. Vi var i en diskussion om vi ville have flere børn hvor jeg gerne ville og han ikke var klar, men så opdagede jeg for en uge siden at jeg er gravid igen. Jeg blev umiddelbart glad da jeg tænker de to kan få meget glæde af hinanden, men min kæreste er slet ikke spor glad. Vi synes begge det vil være forkert med en abort af moralske grunde, men min kæreste siger også at fordi jeg gerne vil have barnet vil han ikke have at jeg skal have en abort da det ikke vil være godt for mig. Han siger han gerne vil støtte mig som hans kæreste i graviditeten og ved fødslen men samtidig siger han at han ikke tror at han nogensinde vil kunne få følelser for det barn og som udgangspunkt har han ikke lyst til at gøre noget med barnet. Han ser for sig at han kan lave det praktiske med vores 7 mdr søn mens jeg helliger mig den lille nye når den kommer. Han påstår at i hans øjne vil han altid kun have et barn og det er vores 7 mdr gamle søn. Det er altsammen totalt grotesk i mine øjne fordi han er så glad for vores første barn, og har gjort ALT for at blive så knyttet til ham som muligt. Jeg forestiller mig at i løbet af graviditeten eller når barnet kommer vil han blive glad og knyttet til det, men det plager mig enormt meget at jeg ikke kan være sikker. Jeg tænker også at hans uvilje måske også ligger i at han har gjort sig så enormt stor umage med at være en god far for vores søn at han slet ikke kan overskue at skulle gøre noget lignende for et barn mere. Samtidig er min kæreste så sød som altid imod mig og vores søn... men siger som sagt alle disse grimme ting om det kommende barn. Er der nogen der har oplevet noget lignende da de blev gravide og hvor det hele endte lykkeligt. Jeg er rigtig ked af det lige nu, og ville ønske at det hele ikke var gået sådan. Jeg føler mig så naiv ved at tænke at jeg nok ikke blev gravid igen og hvis jeg gjorde ville vi alle alligevel blive glade for det fordi jeg egnetlig gerne ville have et barn til, og fordi min kæreste har vist sig at være sådan en god far for vores søn.

Tillykke! Vi brugte også noget tid på at lave vores første barn, og jeg kan huske hvor enormt lettet jeg var da jeg blev gravid, for havde nået at dømme mig selv til ikke at kunne få børn uden hjælp. Men det viste sig jo at vi godt kunne selv.

Du ved ikke hvor glad jeg bliver for at læse den historie der minder så meget om min og som ender godt! I dag kom svigermor forbi uplanlagt fordi hun havde smækket sig ude (Hun bor i samme by), vi spiste morgenmad mens hun var her og efter morgenmaden gik jeg op for at børste tænder. Min kæreste kom op til mig og spurgte om ikke vi skulle sige det til hans mor og jeg sagde overrasket ja. Han sagde "Steven har noget at fortælle dig", og så fortalte han at Steven skulle være storebror. Der var ikke et negativt ord. Ikke et ord om uplanlagt osv. Alene blev der fokuseret på hvordan Steven glædede sig til at få en lillebror eller søster og at han håbede at han måtte tage sin søskende med ned til farmor når han skulle passes dernede osv. Jeg blev meget glad for dette og det var alene en positiv situation. Efterfølgende talte han om at ringe til sin bedste ven der også snart skal have nr 2 og fortælle det, men konkluderede at han ville vente til jeg havde været til læge hvor jeg måske vil blive sendt til scanning pga usikker termin. Bare så det hele er lidt mere sikkert. Senere på dagen begyndte min kæreste dog igen at tale om at han ikke tror han kan få følelser, at han altid kun ville have et barn og det var Steven osv. Men jeg sagde meget bestemt (for det var som om at de positive oplevelser havde stivet mig af) at jeg var sikker på at han ville komme til at få følelser for barnet og at han ikke kun havde Steven men allerede var far til 2 selvom den ene endnu ikke var ude hos os. Desuden sagde jeg at det gjorde mig ked af det at han sagde sådan noget. Og så sagde han ikke mere. Jeg tager alt dette som om at han humør svinger noget fordi det hele er en svær situation for ham, men at han helt nede på bunden faktisk er ved at vende sig til tanken om barnet og måske også føler en flig af stolthed. Eller sådan håber jeg det er.

Kvalme, men ikke noget jeg kaster op af. Rigtig ømme bryster der genere mig når jeg ammer Steven. Træthed men ikke i udtalt grad endnu.

Tillykke med graviditeten. Jeg glæder mig til at følge dig herinde.

Tillykke. Jeg håber baby bliver her denne gang når nu i får hjælp. Skal du tage nogle anti immun piller eller hvad gør I, og giver det dig så lettere andre sygdomme?

Jeg kan godt følge dig i hvad du siger, og vil tænke over det. Selv er jeg også rigtig trist lige nu og spekulere på hvad der kunne udvikle sig hos mig selv hvis det bliver ved på den måde. Men samtidig tænker jeg også at jeg er stærk, og at jeg nok skal klare den. Min kæreste har på det sidste tumlet meget med sin tidligere kærestes død... har talt om hvad hun er gået glip af ved ikke at opleve at blive mor osv. Han var måske lidt i en krise før han fik noget at vide om graviditeten. Ikke i en alvorlig krise men nok til at det tilsammen måske kan vælte læsset. Lige nu er vi også alle 3 rigtig forkølede og skvattede. Måske ser det hele lysere ud når forkølelsen lægger sig og vi alle bliver i bedre humør (forhåbentlig).

Tak. Jeg er enig. Vil kæmpe for det så langt som muligt! Jeg håber virkelig og tror faktisk også på, at det vil kunne lade sig gøre for os.

Tillykke og velkommen herinde. Flot du er stoppet med at ryge.

Det kan også være at det ikke går... hvis det værste scenarie skulle opstå. Men indtil da vil vi nu prøve at holde sammmen på det hele. Der er også grund til at håbe at det hele nok skal gå og at han kommer til at holde lige meget af dem når først baby er født. JEg vil ikke blande min svigermor ind i det, men på et tidspunkt vil hun jo helt naturligt finde ud af at jeg er gravid, og ytre min kæreste sig som han gør nu på det tidspunkt over for hende, så er det at jeg er sikke rpå hun vil slå i bordet.

Ja det har jeg overvejet. Jeg tror ikke på at det bliver situationen. Dels tror jeg hjertet vinder når baby kommer men ellers tror jeg at min fornuftige svigermor i den grad vil slå i bordet over for ham hvis det er. Men bliver det alligevel situationen så tror jeg nu alligevel som udgangspunkt det er bedst for dem at vokse op med en far og mor der er sammen, og så må jeg jo prøve at kompentsere den anden vej og lave specielle ting over for lillebror/søster. Men det vil nu skære mig i hjertet. I dag har vi også haft en snak hvor han blev ved med at sige "jeg vil altid kun have et barn" og jeg skar ud i pap at han allerede havde 2 børn, selvom det var ok at han lige nu kun kunne ellske den ene, så har han stadigvæk skabt to børn som han er far for og det er fakta. Han var vist lidt sådan "nå" men havde ikke rigtig noget at sige... måske fordi han godt ved at det er sådan. Og så sagde jeg til ham at et af de træk ved ham jeg syntes han var bedst til var at være far for vores ældste søn, og at jeg var sikker på at når han er en så god far over for Steven så kan han ikke andet end at blive en god far over for dette barn også.