casw

Nå nu melder jeg mig lidt mere på banen - har egentlig forsøgt at holde mig lidt på sidelinien, men nu skete der lidt og jeg har en større tro på at det kan lade sig gøre. Jeg vil gerne være sådan forholdsvis anonym, så hvis der er nogle der mener at kende mig, så tys tys :) Jeg er 24 år og er uddannet pædagog. Jeg bor sammen med min mand på 32, som jeg blev gift med i juni i år. Vi har også en hund på 3 år, som vi kalder vores første barn :whistling Vi smed beskyttelsen i marts i år, men vi har stort set ikke boet sammen før i august (pga arbejde). Vi har lidt haft en indstilling at det nok ikke ville lykkedes for os at få børn uden hjælp eller i hvert fald vægttab pga vores størrelse. Desuden er vi blevet påvirket af 4 hold bekendte som kæmper for at få børn, og så har vi sådan tænkt lidt at "hvis de ikke kan, så kan vi heller ikke". Den 10, september tog jeg en test (som jeg havde gjort utallige gange før), men der var sku 2 streger på. Det var uforståeligt og vi blev fyldt med glæde. Ifølge min beregning ville jeg være omkring 5-6 uger henne. Jeg sad og læste lidt på nettet og blev så bekymret pga meget mørk udflåd, samt at jeg om torsdagen havde haft ekstreme smerter i underlivet. Jeg frygtede at jeg var gravid udenfor livmoderen, så jeg ringede til lægen tirsdag og fik en tid med det samme. Hun sendte mig direkte til en tidlig scanning om onsdagen. Lægen kunne ikke se noget i min livmoder hvilket kunne betyde 3 ting, enten var jeg ikke så langt henne som jeg regnede med, ellers havde jeg haft en spontan abort eller også var jeg gravid udenfor livmoderen. JEg blev sent ned og fik taget en blodprøve og skulle komme tilbage 2 dage senere for at se hvordan mit hcg tal var. Fredag eftermiddag blev jeg ringet op, at mit hcg var faldet fra omkring 700 til ca 400 på to dage, hvilket betød at jeg højst sandsynligt havde haft en spontan abort. Jeg er dog stadig under observation for at være gravid udenfor livmoderen og skal have taget en ny blodprøve i morgen. Det var selvfølgelig en meget kort lykke vi fik os, og den slog os da også lidt ud, men vi forsøger at se det positive i, at det faktisk er gået relativt stærkt og at vi nu har fået bekræftet at vi i det mindste kan. Så nu når man krop er færdig med at tro at den er gravid, så prøver vi bare igen. Vi har ingen børn nogen af os og har været sammen siden jeg var 16 - altså i 8 år. Vi glæder os rigtig meget og der er begyndt at være en del babyer i omgangskredsen, så for os er tidspunktet helt perfekt :)

Hej Tøser Jeg har kigget med herinde lidt tid. Vi siger selv at vi ikke prøver, men vi er heller ikke forsigtige! Jeg har netop taget en test (som jeg har taget utallige af efterhånden) men denne gang var der altså 2 streger!!!! Puha, min hjerte hamrer ekstra hårdt lige nu og jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre af mig selv. JEg er meget glad for at min mand ikke er hjemme, for han ville kunne læse mig som en åben bog. Jeg tror liiiige at jeg tager en mere senere, for at være helt sikker inden jeg siger noget til ham - han brænder virkelig efter at jeg bliver gravid, så jeg vil heller ikke skuffe ham! Ej men for søren da - havde lige brug for at skrive det et eller andet sted!!!! God dag derude :)

Ja det er ret øv - men det er bare at vente på at min krop bliver normal igen, så må vi igang igen :) Tak for støtten!

Øv øv øv og atter øv - det blev en kort fornøjelse med udsigt til baby, men vi må på den igen. Mine tal var i onsdags på omkring 700 og var i dag på omkring 400, så de mener at jeg har haft en spontan abort - der er i hvert fald ikke nogen baby. Jeg skal så have taget blodprøve igen på fredag, for de vil godt følge mig hele vejen ned, for at være sikker på at jeg ikke er gravid udenfor livmoderen. Held og lykke til Jer alle sammen - krydser fingre for Jer :biglove

Mange tak piger - ja er egentligt ved ret godt mod, for er mest positivt overrasket over, at vi faktisk KAN blive gravide...

Tak piger :biglove

Tak Piger JA nu når man kommer over ærgelsen, så har vi i det mindste fået noget positivt ud af det :)

Tusind tak piger - det har været en skør skør uge, fra helt oppe at ringe og så bare helt ned igen. Men det positive er, at vi nu i hvert fald ved at vi kan og det gik jo forholdsvis stærkt, så jeg skal bare lige have alle hormonerne ud af kroppen og så er det op på hesten igen. Lægen beroligede mig med at ca 25% får en spontan abort, så det er jo egentlig rimeligt "normalt", så efter nedturen er vi egentlig okay med det... Vi må bare op igen :)

Ja det var desværre dårligt nyt :numse Ingen baby i denne omgang. I onsdags var mit tal på omkring 700 og idag var det omkring 400 - så de er ret sikre på at det var en spontan abort, men jeg skal ind på fredag og få taget en ny blodprøve, for de vil gerne følge mit tal helt ned. Så det er bare på den igen, når vi kommer tilbage i cyklus - det var en kort fornøjelse desværre, men tusind tak for alt jeres respons og held og lykke til Jer andre :kram2

Har været op og få taget blodprøve her til morgen, så nu skal jeg bare vente et par timer mere, så ved vi besked :)

Tusind tak!

Ja krydser også fingre, nu er der under et døgn til vi ved besked. Jamen alting er egentlig gået meget hurtigt. Jeg testede positiv mandag (havde overhovedet ikke forventet det, tog bare en test for "sjov") og så var det at jeg kom til at tænke over min krop. Torsdag havde jeg haft rigtig rigtig kraftige smerter i underlivet, så jeg lå stille nærmest hele dagen. Der var også en anelse blod. JEg troede det var blærebetændelse og ville ringe til lægen fredag, hvis jeg stadig havde ondt. Men fredag havde jeg ingen smerter. Siden havde jeg en meget brunlig udflåd og da jeg så fandt ud af at jeg var gravid, så sad jeg og læste lidt rundt på nettet og læste om at være gravid uden på livmoderen. Jeg tænkte at det kunne jeg godt have symptomer på, så tirsdag ringede jeg til egen lægen og fik en tid senere på dagen. JEg havde ikke nogen smerter, men blev undersøgt. Hun kunne godt se udflåden og henviste mig til scanning onsdag og fik besked om at ringe direkte derind, hvis jeg fik smerter. Jeg blev jo så scannet onsdag og der kunne de ikke se noget. Så nu er det blodprøven i morgen der fortæller om alt er som det skal være eller om vi må prøve igen. Vi forsøger at se positivt på det og ligesom sige, at vi i det mindste kan :)

På det nye billede er den meget tydeligere!!! Er ret sikker på at den er der, krydser alt hvad jeg kan :loveshower

Det bliver godt nok grumset når jeg man downloader det, men jeg synes at kunne ane en meeeeeget svag streg!!!

Hjertelig tillykke til Jer alle :loveshower Jeg var til tidlig scanning igår - lægen kunne se livmoderen, men kunne ikke se noget inde i den, hvilket enten betyder at jeg ikke er så langt henne, som jeg troede eller også er der ikke noget derinde. Det kan sagtens være jeg ikke er så langt henne som jeg troede, jeg har OVERHOVEDET ikke styr på det, fordi det kom så meget bag på mig at det lykkedes. Vi har pt 4 hold i omgangskredsen, som kæmper for at få børn og det tror jeg at vi er blevet påvirket af. Vi er begge store mennesker, så vi har haft lidt den der: "hvis de ikke kan, så kan vi nok heller ikke". Men jeg fik taget en blodprøve igår og skal så have taget en ny i morgen, så de kan se om mine tal stiger som de skal - så jeg krydser fingre. JEg HÅBER at jeg kan blive i denne gruppe, det bliver nok med termin midt/slut maj :)

Nå ja tisning - jeg har normalt en hammer god blære, men den er altså gået sin vej!!!!

Tusind tak Jeg ved slet ikke hvor jeg er henne i det, det er det der gør det hele endnu mere forvirrende :)

Har MEGET ømme brystvorter, kan ikke ligge armene over kors, fordi det er for ubehageligt. Ellers er jeg ikke så slemt ramt, lidt kvalme når jeg går i seng om aftenen.

Nej det var det ikke lige, men jeg er også meget i tvivl om hvor langt jeg er henne, så det håb har vi da endnu Tak! Det er nok det der er problemet at det ved jeg ikke. Jeg troede 6 uger, men det er det ikke, nok nærmere 4 uger måske, men det finder vi ud af på fredag... Ja gør jeg også! Tusind tak :)

Har været til scanning idag. Lægen kunne efter noget tid finde livmoderen, men kunne ikke se noget inde i den, hvilket kunne betyde to ting: enten var jeg ikke så langt henne som jeg troede, eller også er der simpelthen bare ikke noget og så må vi prøve igen. Jeg fik taget en blodprøve og skal så have taget en blodprøve igen på fredag, for at tjekke om mit tal er steget og så konkluderer om det er det ene eller det andet - så nu venter vi bare til fredag eftermiddag....

Tusind tak :biglove

Jeg tror også at jeg skal være med herinde - er i hvert fald testet positiv: JEg vakler lidt, for jeg skal være ærlig at indrømme at jeg ikke aner hvornår barnet er undfanget, vi har prøvet, men jeg troede ikke at det kunne lade sig gøre pga overvægt, men vupti, så var den der - vil skyde på jeg skal føde først i maj. Jeg vakler også fordi jeg i morgen skal til scanning og tjekke om alt er som det skal være, fordi jeg har haft stærke smerter i underlivet i torsdag og har en meget mørk udflåd. Men hjertelig tillykke til Jer andre i hvert fald :biglove

Det er godt at høre, jeg er typen der altid er forberedt, så alt det her kommer meget bag på mig og jeg er utrolig forvirret. Ser bare frem til at få et svar i morgen om jeg kan informere mine forældre og at de skal være bedsteforældre for første gang...

Altså jeg har jo ikke været gravid før, så jeg ved ikke om det er anerledes jo, men torsdag havde jeg meget kraftige smerter i underlivet, så kraftige at jeg ingenting kunne foretage mig (på det tidspunkt vidste jeg ikke at jeg var gravid) og jeg har i en lille uge haft en meget brunlig udflåd, som om der er gammelt blod med ud. Lægen kunne ikke umiddelbart se noget, men kunne godt se at jeg havde meget mørk udflåd og derfor er jeg sendt videre til scanning :)

Et "lille" skår i glæden..... Nå sad og læste lidt rundt på nettet i aftes og fik en bekymring omkring at være gravid udenfor livmoderen pga ting der har foregået tidligere (men jeg aaaaaaanede jo ikke at jeg var gravid) - så jeg var et smut ved lægen idag, som har sendt mig videre til scanning, som jeg skal til i morgen, situationen har 3 udfald: enten er jeg gravid udenfor livmoderen, ellers er jeg ved at få/har haft en spontan abort eller også er alt som det skal være... Jeg synes ikke om oddsene, så det er gået fra utrolig glad til meget bekymret og forvirret...