rusternille

Håber snart at du får det bedre :kram Jeg har læst på den store hvide web, at man i USA kalder det; giving birth to the ugly cousin! -der beskrev de at man fik så mange problemer med at få noget ud at det kunne blive mere smertefuldt end den "første" fødsel.. :blink Så jeg tror at det er en god ide at forberede sig på en del forstoppelse efter fødslen, -det vil jeg i hvert fald gøre.. Hvad med jer der har taget Bio Gaia, hjælper det ikke også på maven? eller skal der skrappere midler til??

Stort tillykke Med bassedrengen herfra også, hvor er det bare skønt at høre at det hele er gået og fortsat går godt! :7himmel

Ååååårh økonom jeg har slet ikke hørt om din fødsel! Stooooort tillykke med hende, -hvor er det skønt at læse at du er så lykkelig! :7himmel

Her krydser jeg fingre for at det sker snart, og at det går som det skal! :loveshower

Hej alle mere eller mindre fødeklare kvinder, :gravid og jer der har klaret den hårdeste prøve i en kvindes liv! :balloons Jeg har læst i vores bog fra lægen om det her stof Syntocinon som bruges enten til at stimulere veerne, eller som gives efter endt fødsel i låret på os kvinder for at stimulere livmoderen til at trække sig sammen.. Så vidt jeg ved om det er det et kunstigt hormonstof som efterligner oxytocinon.. Har i modtaget sprøjten efter fødslen? Har i alle fået tilbuddet? Er der nogen der har valgt den fra, -og i så fald hvorfor? Tak for jeres svar og tid :yiepie

Ja det synes jeg bestemt at du har ret i.. God ide lige at vende det med jordemoderen, vil jeg prøve at huske! :lovebk

Det er han bestemt!! Håber du har haft en dejlig wellness dag :7himmel

Hvis du har mod på at prøve noget lidt alternativt, så vil jeg anbefale homøopatisk jern, -sådan tager jeg jern, da de gængse piller er for hårde ved mavsen! I helsebutikker spørger man efter Ferrum Phos (cellesalt).. Håber du finder en løsning, og alt kommer til at gå strålende!! :loveshower

Sikke en dejlig opdatering :loveshower Så dejligt at høre, lad os håbe at det går siiiiindsygt stærk med lille Christian.. Hold fast ved dit fantastiske humør!!

Mit stoppede nogenlunde efter uge 13, mæææææn der er altså en dag i ny og næ hvor det stadig spøger <_< Det er dog meget forskelligt fra person til person, jeg var heller ikke vildt påvirket af det de første 12-13 uger.. Håber du snart får det bedre :kiss

Længsler og Leverpostej af Annamette Furhmann, super sjov skrevet, og omhandler parforhold efter børnenes ankomst! :loveshower

Udover de grunde som de andre har skrevet om, mener jeg at have læst at det også er godt for barnet at skifte stilling, -så han/hun ikke ligger med hovedet for meget til den ene side!? Men ved ikke hvor meget betydning det har, hvis man ellers er opmærksom på babyens kropsstillinger..

Rigtig god idé!

Jeg var til jordemoder i torsdags, og hun sagde til mig at jeg fra nu af godt kunne opleve at have flere smerter, og også nogle ret så slemme stikkende smerter, -oooog at dette er helt normalt, fordi maskineriet(bækkenet) skulle til at give sig og derved blive blødgjort!! Og er det ikke bare vidunderligt at det nærmer sig? Jeg glæder mig heeeeeelt vildt til at få min krop alene igen :gravid

Åååårh lige et tillykke med det store "skridt" :loveshower

Nej hvor lyder det spændende.. Jeg tænker også slimprop, jeg mener at de kan være ret forskellige fra person til person, og det er vel heller ikke utænkeligt at det kan være at lidt af dit vand er gået også? -hence det gennemvæddede bind i nat! Jeg krydser fingre for at det er opstarten :D :bd :bd :bd

Hej Piger.. Jeg frygter ikke rigtig selve fødslen, men jeg er utrolig bange for at havne i en fødselsdepression efter!? Jeg har haft en lidt hård graviditet rent psykisk, hvor der er blevet rodet op i en smertefuld fortid, min morfar og barndomshund er begge gået bort.. :boo Jeg har følt mig meget ensom omkring graviditeten, og har ikke følt at der helt har været plads til at jeg bare kunne gå og være ked af det, -for man er jo gravid og omgivelserne forventer lidt at man er ufattelig lykkelig! Jeg har tidligere oplevet at ende i kulkælderen, -så det med at være depressiv ligger mig ikke sindsygt fjernt! Jeg vil derfor meget gerne høre om der er nogen af jer der har oplevet det? hvordan kan man mærke at det er en fødselsdepression og ikke bare de overvældende ambivalente følelser som jeg har hørt næsten alle får på et tidspunkt? Hvad har jeres omgivelser sagt om jeres opførsel og væremåde? -for jeg vil gerne forberede min mand og mor på hvad der kan ske, -så de måske kan prøve at hjælpe mig op og væk fra den, hvis det skulle ske! Måske er der nogen af jer der kender til en rigtig god hjemmeside om emnet?? Tuuuuusind tak til jer der ønsker at dele dette lidt ømme emne! :kiss Kærlige hilsner fra Pernille

:kram Tusind tak... Jeg er MEGET MEGET enig med dig, og jeg har også noget terapeut-agtigt jeg går til når det ser sort ud, jeg kommer ofte bare afsted liiiidt for sent, og jo værre det er jo længere går der som regel, så jeg ved at jeg har brug for et spark.. Jeg har taget den første snak med min mor og mand, -som dog gjorde det lidt sværere fordi deres første reaktion var, at de umiddelbart synes at det var dybt forkert af mig allerede at tænke på sådan noget (lidt ala, hvis du tænker det så får du det), men de kunne begge godt forstå i sidste ende at jeg var nød til at forberede dem, og de kunne også godt se at det åbenbart var vigtigt for mig at få luftet det (jeg er jo lige omvendt, og mener at jo mere jeg udtrykker det, jo mindre er chancen for at jeg ender der).. Det var virkelig hårdt at kæmpe, med tårer, for at få dem til at forstå det, men jeg fortryder virkelig ikke at jeg gjorde det, og jeg vil anbefale alle at sludre med nogen om det, hvis de også går med en lille angst for fødselsdepression.. Glæder mig lidt til forhåbentlig at skrive herinde om 2 måneder, at alt gik som det skulle, og at frygten for det, ikke behøver betyde at man er i større risiko! Endnu en gang tak for al jeres støtte!

Hvor er det fint Fister :D

Åååårh hvor er det skønt at høre at i andre også har bekymringer :rolleyes Det kan nemt herinde handle om hvor meget man glæder sig.. Hvilket vi jo også gør.. Og i har da så ret piger, jeg overfortolker nok aaaaalt for meget.. Jeg blev simpelthen bare mega frustreret over tanken om at hun rent faktisk kunne komme for tidligt!! men jeg bliver ved med at berolige mig selv med, at vi har tag over huset, og resten går nok, -det vi mangler kan vi købe eller sende bud efter! OG så en Dyyyyyyyyyyyb vejrtrækning :D Skal dog også så småt tage mig sammen til at begynde at pakke nogen ting til hospitalet, -og som i andre, krydse den magiske grænse hvor man køber efterfødselsbind.. :o

Jeg var til jordemoderen igår, og hun bekræftede mine anelser om at min lille piges hovede står fast! :unsure OG hvis jeg har ret så har det gjort det i snart 2-3 uger.. Jeg bliver simpelthen så skræmt, for jeg har over en måned til termin, og føler mig bare ikke klar OVERHOVED.. -Det hjælper absolut ikke på frygten at der nu er op til flere som har født fra vores gruppe :baby2 Ved jo inderst inde godt at det ikke betyder at jeg føder før, meeeen kan ikke slippe tanken, vi mangler en del praktiske ting(som jo nok ikke er livsvigtige), men jeg føler mig bare heller ikke helt klar til ansvaret, og synes derfor at det er meget skræmmende, men på den anden side, hvor meget mere klar bliver jeg til det på bare en måned?? De gode tegn, er at jeg stadig ikke mærker noget til nogen plukveer, mine bryster er heller ikke ved at gøre sig klar (de leaker ikke er heller ikke blevet større eller ømme siden første trimester)... Sååå forhåbentlig er der god rum tid endnu :rolleyes Ellers var alt som det skulle være, hun blev skønnet til 2700 gram. :7himmel Hvad med jer andre, nogen der bekymrer sig ligesom mig?

Ja for pokker, hvor kunne man brække sig over folks gode råd, og meninger om hvad man hellere skal gøre! Jeg havde dog tænkt mig en stol i børneværelset/soveværelset, til at sidde i og amme, eller andre ting, det får jeg nævnt for min svigermor, -som så siger at det synes hun er dybt latterligt, for det ender med at jeg bare ammer inde i stuen! -Så jeg stod i den omvendte situation! -Jeg er sikker på at du sagtens kan undvære en ammeplads inde i værelset, mæææn jeg vil nu gerne have en :whistling

Jeg sludrede lidt med manden her i weekenden omkring dåben af vores endnu ikke fødte barn :rolleyes Vi har været enige om at høn skal døbes, også fordi begge vores familier er lidt anti-kristne, og vi derfor ønsker at føre de traditioner videre i familierne.. Min mand er ikke særlig kristen, men han synes det hører til vores kultur, jeg er heller ikke sindsygt kristen men er nok lidt mere åben overfor det end han er, og er klart den af os der ser flest positive ting ved religionen! Nåååå konflikten starter lidt ved, at jeg ønsker at fortælle dem i vores familie som er imod kristendommen og de kirkelige handlinger, at vi altså ikke forventer at de dukker op i kirken, fordi vi godt ved at de egentlig ikke gider! Min mand synes så ikke at de er velkomne til festen!?? Det får jeg ham dog så overtalt til.. Men så begynder jeg at snakke gudfar/gudmor, -fordi jeg lufter at jeg ikke ønsker at bruge nogen som ikke er konfirmeret, da disse personer jo har valgt kristendommen ud af deres liv, og jeg føler derved at det vil være en løgn de står og svarer ja til, og dette vil jeg ikke "tvinge" dem til.. -dette synes min mand er at tage det aaaaalt for seriøst, og han går lidt amok fordi det udelukker hans bror (som er den person af alle vores bekendte vi har mest at gøre med, og som vi begge i bund og grund holder mest af).. Han ser mest gudfar/mor rollerne som dem der skal tage sig af barnet hvis der sker noget med os! -Jeg prøver at forklare ham at det slet ikke er det det handler om, men det handler om at personen skal sørge for at "opdrage" barnet i en kristentro.. Han mener så at hvis han ikke kan lægge det i det han har lyst til så, vil han heller ikke kunne stå inde for det, og derved ikke have døbt vores barn! :blink (jeg respekterer fuldt ud at hvis han ikke kan følge det kristne i dåben, så skal han ikke gå med til at døbe vores bebs) Så vi strander lidt på at jeg måske tager det lidt for alvorligt, (og det derved kun efterlader os med 1 person som vi kan blive enige om som gudmor/far) Synes i at jeg er for langt ude? ville i have en anti-kristen(med det menes, en der ikke tror på gud, jesus og biblen) til at stå som gudfar/mor?? Kan man som forældre selv være gudmor/far? Kun at holde en navngivningsfest synes vi begge er noget fis.. Så lige nu er konflikten endt med ingen dåb og ingen fest men det kan mit hjerte jo slet ikke holde ud, så er der nogen der har gode ideer? som løser vores konflikt? Tak for gode råd, og al mulig :respekt for at i læste min laaaaaaange intro..

Det er bare ikke okey!!!! Har du oprettet dig med navn og email? eller har du aldrig modtaget en invitation??

Er det til flaskeskæringen? I så fald har jeg også lidt ekstra tips!, for jeg viklede mere bomuldsnor rundt end opskriften sagde for at få det til at virke (tror nok jeg viklede 12 omgange) og derudover hældte jeg neglelaksfjerneren ud over snoren så der hurtigt kunne sættes ild til, uden at så meget nåede at fordufte (opskriften sagde at man skulle dyppe snoren og efterfølgende rulle den på flasken igen.. -men det virkede altså ikke for mig Har selvfølgelig ikke pinned lige den opskrift, men man tager en flaske og vikler bomuldsnor om (6-12 gange) derefter hælder man neglelaksfjerner (med acetone) på snoren hele vejen rundt (eller piller snorene af og dypper dem, for derefter at rulle dem på flasken igen og så sætte ild til snoren med en lighter, når der ikke er flere flammer skal man skynde sig at dyppe flasken i en spand eller balje med koldt vand, og så siger det et lille smæld, og flasken skulle gerne dele sig... Paaaaaas nu lidt på hænderne, kanten er skarp, -men kan slibes med sandpapir bagefter! :D