Indrømmet.. Jeg skriver sent.
Jeg håber der er kommet styr på jeres situation og at I kan nyde hinanden i hverdagen. Ellers ville mit råd have været at tage imod parterapien. En parterapeut vil ikke kæmpe for alt i verden for at redde et forhold der ikke kan reddes, men til gengæld se på det enkelte forhold og råde de indvolverede parter. Jeg er sikker på at en parterapeut ville hjælpe med at få konen til at forstå hvor meget skade hun ville forvolde hos deres fælles søn, hvis hun gjorde alvor af sine trusler. Under alle omstændigheder ville det være gavnligt for hende at blive vejledt og hjulpet ind i hendes nye liv som alenemor. Ofte tror vi at vi kan klare alle kriser selv og ender derfor i en endnu større krise, og det er her psykisk sygdom og familietragedier kan opstå.
Som skrevet håber jeg at der er kommet styr på jeres situation, jeg håber bare at I også husker på hvor stort et chok det kan være for konen.
Hilsen en som selv har været den forsmåede kone.