Lone W

Jeg har været rigtigglad for både bæresele og slynge, hvor jeg har flere modeller. Den ene slynge, kunne jeg bruge mens bebs spiste og jeg kunne have hænderne frie, til selv at spise sammentidig. Prøv dig frem.

Skægt at læse andres julefremtid. Sent den 23 dec. kører min lille familie, bestående af min mand Thomas, Jens på 2 år, vores dreng og vores hund Nova og jeg ) fra Djursland hvor vi bor,til Sønderjylland, hvor mine forældre bor i Broager, tæt ved den tyske grænse. Hos mine forældre bor også min nevø Nikolaj på 18, som desværre lige nu er meget syg med leveren, da han har en arvelig leversygdom. På besøg kommer også min lillebror Jakob og hans dreng Noah, som er 4 år. Så vi regner med at Jens og Noah kan lege sammen. :jul13: Juleaften skal vi både have traditionel julemad bestående af And og flæskesteg, rødkål, hvide og brune kartofler m.m. Helt normalt. Derudover skal der også ris og salat på bordet, da det er det eneste min leversyge nevø lige nu kan og vil spise. Han har helt mistet appetitten og får kvalme af fedtrig mad! :jul4: :jul5: Første juledag, skal vi have den traditionelle frokost, også denne pebbet op med ris og salat. Forhåbentlig skal vi spille spil, lege og hygge os sammen. Efter nogle hyggelige dage, regner jeg med, tager vi hjem 2 juledag og kører direkte hen til mine svigerforældre, som bor 5 km. fra vores hjem. Der skal vi så igen spise julemad. Denne gang uden ris og salat! :jul3: Mellem jul og nytår skal jeg nok arbejde lidt, nogle af dagene. Men Thomas har fri, sammen med Jens, så de tager nok i haven og arbejder; Forbereder vores hus på nye vinduer som ankommer i uge 1! Nytårsaften tilbringer vi i sommerhus, sammen med mine forældre. :balloon Det er i Fjellerup på Djursland. Der er ikke så meget larm ved årsskiftet, kun lidt fyrværkeri. Både Jens og Nova, kan godt blive nervøse over al den larm. Nok mest Nova, men hun får sløvende medicin og lange gårture inden aften. God jul til jer allesammen :jul11:

Puha. Det er en grim oplevelse. :kram Jeg har selv siddet og troet, nu skulle der komme et lækkert billede af et liv. Men allerede 5 minutter efter skulle jeg tage stilling til hvordan det skulle fjernes. BAM! Lige i hovedet! Det var de længste 6 uger af mit liv! Jeg håber du har nogle at snakke med, ellers må du bruge os herinde. :kram :kram :kram

Sikke en dejlig slutning. Tillykke og jeg håber det bedste for dig :)

Tak. Så tager jeg det roligt. :loveshower

Jeg pletblødte en lille smule og blev nervøs. Tog til lægen der tog det meget roligt. Han fortalte at den første mens. der kommer når man er gravid, går til fosteret, men fordi det er så tidligt, har det måske ikke brug for alt blodet og det kommer så ud. Så du kan godt stadig være gravid og alt er i orden. Men bliver det ved, er det nok ikke for godt. Håber det bare er lidt pletblødning og at det snart slutter.

?? Jeg er også tabt bag en dør, for jeg ved det heller ikke!

JA :) Med vores første barn, fik vi det at vide og ville gerne. Vil også igen, hvis vi er heldige.

Efter min abort og efterfølgende udskrabning, fik jeg at vide, min menstruation ville komme tilbage som normalt efter et lille måneds tid ( 28 dage som normal cyklus). Men jeg blødte temmelig meget efter udskrabningen, de første 14 dage mere og den efterfølgende uge til fjorten dage derefter endelig som aftagende. Efter et måneds tid, fik jeg en minimal lille blødning, lidt pletblod i ca. 1½ dag. Desuden var det kun brunt, som blødningen efter udskrabningen. Tænkte; Var det det? Eller er den slet ikke kommet tilbage. På nær min sidste graviditet og i månederne efter hvor jeg ammede, har jeg haft klokkeklar mens, på dato, nærmest på klokkeslet og hver gang i mindst 3- 4 dage. Måske er der stadig rester i min livmoder? Kan det være forklaringen? Hvordan var jeres første menstruation efter en abort, spontan, medicinsk, eller kirugisk? HVIS JEG HAR LOV AT SPØRGE? Jeg ved det er et kedeligt emne og måske kommer det ingen svar. Men jeg tænker meget over det og er både irreteret og forvirret over min krops reaktion.

:balloons Hvor er det altså bare skønt at læse. Jeg er så glad på dine og kærestens vegne. :goodluck

Hej. Vores dreng er også to år og kan også blive meget vild. Han hoppede også meget på min mave, da jeg var gravid i august/ september ( Har desværre aborteret nu). Vi fortalte hver gang meget omhyggeligt, med store ord og direkte: Pas på mors mave, der er en baby i. Eller: Hold op, det gør ondt, jeg bliver ked af det! Jeg tænker, de er jo kun to år og forstår ikke, hvilken skade tumling, eller vild leg kan medføre. Derfor, er vi jo nødt til at lære dem det. Men de skal jo have det at vide mange gange før de forstår det helt. I den tid, må vi være overbærende og elske dem som de er. Det gør du selvfølgelig også. De undersøger alt, og er jo naive og uvidende og ved ikke at det kan gøre ondt og måske skade. Ingen børn er født onde og det er han heller ikke. :rolleyes Jeg kan godt forstå du bliver nervøs over, hvad det kan medføre. Men vores kroppe er stærke og jeg tror på, at der skal et meget alvorligt hop til, før der sker noget alvorligt. Som forældre bliver vi jo desværre nogle gange frustreret og gør forkerte ting. Men hey, vi er mennesker og ikke robotter. Hvis du kan komme det i forkøbet næste gang, kan du stoppe ham, inden han hopper og igen forklare hvorfor. :kram

ØØØVVV. :kram Jeg tror desværre også, det værste er ved at ske. Jeg har lige haft en tilbundbået graviditet. Kom til scanning og der var kun døde celler tilbage. Så fik jeg en medicinsk abort med hjem. Allerede mindre end to timer efter jeg lagde pillerne op, kom der en meget voldsom blødning, med klumper. Så at du siger, der er klumper med, lyder i mine ører ikke godt. Det er jeg virkelig ked af at høre. :kram Jeg ved at andre hurtigt bliver gravide igen, så det håber jeg for dig. Håber dog allermest, at vi alle tager fejl og at der er gode nyheder. :kram

Hej. Når man bliver gravid, begynder kroppen at danne graviditetshormoner. Først når de er oppe i et bestemt antal, kan det måles i en test. Så du kan sagtens være gravid i flere uger, med en negativ test. Første gang, jeg var gravid og det kunne måles, var jeg i uge 5, anden gang var det allerede i uge 3. Så tro på det. Håber det snart sker for dig snart. :kram

Jeg ville amme fra starten, jeg vidste jeg var gravid. Men jeg er også adopteret og har aldrig haft nogen som jeg var biologisk beslægtet med, på det tidspunkt. Det betød så meget for mig, at få en blodsbeslægtet. Det specielle bånd, der kommer imellem mor og barn, når man ammer er helt vidunderligt. MIN krop skabte ham og MIN krop gav ham næring gjorde mig også stolt. Desværre fik jeg mindre og mindre mælk og måtte give erstatning ved siden af. Da han var 3½ måned ammede jeg for sidste gang. Jeg var så ked af det, græd faktisk og filmede det, for at huske følelsen. Foruden det psykiske bånd, der skabes, er modermælken helt speciel skabt til dit barn og hjælper med at opbygge og styrke barnets imunforsvar. Erstatning idag er virkelig godt og børn får god ernæring af det. Så vil du ikke amme, skal du ikke få dårlig samvittighed af den grund. Man skal dog være opmærksom på sundhedsstyrelsens anbefalinger om hvor længe man ammer. I 09 da jeg ammede, var grænsen på 4 måneder. De stoffer vi har i kroppen, tilsætning, pthalater o.a. som vi får via, tøj, mad, parfume, makeup osv. Giver vi videre via modermælken. Men om man vil,kan, ikke vil amme synes jeg du skal vente med at bestemme. Det findes rigtig gode bøger om amning; hvordan, fordele osv. Kig på dit lokale bibliotek. Vil I give erstatning, er det så lige pludseligt muligt for manden, at knytte bånd med bebse, når der gives mad. Min mand synes det var fantastisk, at give vores dreng mad. Håber du kan bruge lidt af mit svar. Good luck med projekt baby. :goodluck

Hvor dejligt for jer. Vi andre bliver også enormt glade for, når det lykkedes for andre. :balloons