Stbaby

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    1,307
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

  • Days Won

    22

Alle besvarelser af Stbaby

  1. Jeg har ikke fået læst alle de andre svar så måske gentager jeg noget... Da jeg arbejdede i børnehave så måtte bleen ikke komme på igen hvis den først var taget af. Og 3 uheld om dagen blev regnet for lidt og ikke mange, men det er jo også fordi at det er sværere at huske at komme på wc i institution end hjemme (og især om vinteren hvor det tager tid at få flyverdragten af). Der var flere hvor vi snakkede om at de ikke havde været parate, men at give dem ble på igen var at give deres tro på at det nok skal lykkes et knæk. Dog var der nogen vi lavede aftale om at de havde ble på på legepladsen, netop fordi det er svært at nå at få overtøjet af. Lige som langt de fleste også brugte natble, fordi de ikke kunne nå at vågne og komme på wc. Og i den alder kunne vi snakke med dem om hvorfor de skulle have ble på netop der. Jeg ville tage en snak med DP om at din datter skal have ble på når de er ude men ikke når de er inde. At lave faste tissetider hvor din datter lige skal ud og se om hun kan og ellers selvfølgelig efter behov (når hun selv siger det eller begynder 'tissedans' som er den måde langt de fleste børn begynder at bevæge sig på når de skal tisse men ikke selv registrerer det fordi de er for optagede af at lege).
  2. Da jeg var i Australien kunne man ikke købe champignon med stilk. Det var kun hatten tilbage, for stilken var giftig. Forestil jer en kilopris det pludselig var ;)
  3. Her må listen være: 1: Mor og far 2: Søskende 3: min mands ex-svigermor 4: min mands forældre 5: mine forældre ....og så er der ikke flere der viser interesse for dem andet end pædagoger, lærere, deres venners forældre og den slags.
  4. Xander er 6½ og har altid haft sociale problemer (haft PPR inden over nogle år). Det går bedre og han har fået sig et par kammerater i skolen, men hvis de ikke er i skole sidder Xander alene hele dagen uden at lege med andre. Han har derudover problemer med at han tisser i bukserne (som dog ikke er så ofte mere :)) Han tænker på ingen måde på sit udseende og tøj til dagligt, men ind imellem dukker der noget frem. Han vil gerne have strit i håret eller han finder en skjorte frem fra bunden af skuffen fordi han gerne vil være lidt pæn. Han har altid selv fået lov til at vælge tøj, og har han valgt noget der slet ikke har passet sammen har vi snakket om det og sammen fundet noget der passede. Jeg tror aldrig han ikke har fået lov til at gå med det han havde lyst til - men at jeg ind imellem har fået ham til at se at han måske har lyst til noget andet (fordi det han startede med ikke passede sammen). Til gengæld er der nogle småting som han ikke får lov til - især efter han er begyndt i skole. F.eks. at have strømperne uden på bukserne og samtidig trukket strømperne helt op til knæene. Gå i bukser / bluser der er for korte. Gå i hullet tøj. Gå i beskidt tøj. Jeg er selv blevet mobbet rigtigt meget fordi jeg havde det 'forkerte' tøj på da min mor købte tøj til mig hver andet år i en meget billig butik / brugt. Dvs. det første år var det alt for stort med mange opsmøj og det sidste år var det alt for kort på ben og arme. Jeg har aldrig haft mærketøj og har heller aldrig lært at sætte tøj sammen så det er pænt (men jeg prøver). Dette har jeg med i bagagen og er derfor opmærksom på at Xander ikke skal udsættes for det samme. Han får dog ikke mærketøj men det er stadig pænt og ser sejt ud (med spiderman, McQueen osv). Mit problem er at hans far ind imellem køber noget tøj til ham. Altid tøj der er et nummer for småt - dvs. det stumper på ærmer og ben. Far er selv ret kikset ang. tøj (også med for kort på ærmer og ben) og det er der Xander har lært at sætte strømperne uden på bukserne - for så slipper varmen ikke ud af buksebenene. Xander ser meget op til sin far og alt hvad far gør er rigtigt. Måske fordi han kun er hos ham hver anden weekend og når far ind imellem har lidt ferie - og fordi far aldrig skælder ud men er rigtig tivoli-far med slik, kage og 100% hygge op opærksomhed HELE tiden (som jeg på ingen måde kan gøre med en hverdag hvor man skal tidligt op og i skole, andre børn i huset osv). For nogle måneder siden købte far en vinterjakke til Xander. Meget grim og meget brugt (genbrugsbutik) men Xander syntes den var SÅ god, så han fik lov til at bruge den. Men nu er lynlåsen gået i stykker, vi fandt en af Kristoffers gamle vinterjakker i kælderen og den har Xander brugt de sidste par uger. Den har været god (ingen brok med lynlåsen som den gamle fra far gav hver gang han skulle have den af og på) og det har gået fint. Her til aften kommer Xander hjem fra far - uden Kristoffers jakke men med men neongul jakke med lyserød skrift og MEGET piget!! Den blå drengejakke har de glemt i Aalborg. Jeg har her kl. 3 om natten været på loftet og gennemgå det gamle vintertøj fra sidste år og fundet et par flyverdragter. Jeg håber Xander kan passe en af dem - for jeg nægter altså at han skal i skole med en SÅ piget jakke!!! At den er meget brugt, for kort på ærmerne og ser noget laset ud kan jeg (næsten) gå med til - men ikke at den er så piget :( Jeg ved godt at jeg måske er hys - men jeg har ikke lyst til at give ungerne i skole (endnu) en grund til ikke at ville lege med ham :( ved godt at mange drenge i den alder måske ikke lægger mærke til det, men der er nogen der gør, og disse drenge er sjovt nok alfa-hannerne, så hvis der bare er en enkelt der kommer med en kommentar om at Xander går i tøsetøj - så gør alle de andre også. Over for Xander er jeg den dumme - at han ikke må have jakken fra far på (for da det er far der har købt jakken så er det jo hans yndlingstøj). Hvordan får jeg forklaret Xander om at den måde man ser ud og er klædt har noget at gøre med hvordan andre opfatter en og har noget at gøre med om de vil lege med ham? Ind til nu har jeg bare sagt at han skal tage bukserne ud over strømperne, at tøjet skal smides ud når der er hul i / til vask når det er beskidt. Har ikke haft brug for forllaringer - sådan er det bare! Men i morgen tidlig (om 3 timer) skal jeg på en eller anden måde få ham forklaret hvorfor han ikke må have jakken fra far på i skole :( Jeg vil heller ikke skræmme ham til at gå alt for meget op i sit udseende (det skal nok komme helt af sig selv når han bliver teenager ;)) eller at han skal begynde at se på andres tøj og vælge kammerater ud fra deres tøj. Jeg vil gerne lære ham at man skal være sammen med folk pga. det de gør og ikke pga. udseende og tøj - men samtidig vil jeg skåne ham for de børn der ikke har lært dette og ikke give dem mulighed for at drille ham fordi han har pigetøj på. ...og samtidig vil jeg ikke fortælle ham at hans far er et fjols. Det ville jo være det letteste: At sige at far ikke er ret god til tøj og derfor har købt en pigejakke til ham - og at drenge altså ikke går i pigetøj (og så håbe han ikke spørger hvorfor drenge ikke går i pigetøj, for hvis han spørger om det bliver jeg alligevel nødt til at komme ind på at det gør 'man' ikke fordi det er forkert, og når man gør noget forkert så risikerer man at andre driller en eller ikke vil lege med en :() What to do?
  5. Vi startede på solcreme faktor 30 for en måned siden da Linus er meget modtagelig over for sol :( Herhjemme prøver vi at følge rådene: Siesta mellem 12 og 15 (enten inde eller i skygge) Soltøj med faktor ved stranden og ellers helst lange shorts til knæene og t-shirts i stedet for toppe. Solhatte der dækker ører og nakke. Solcreme flere gange om dagen. Skyggesteder i haven. Og så får jeg sms hver morgen med UV-indexet så jeg kan se hvor striks jeg skal være :)
  6. Jeg læser ca. 5 e-bøger om måneden, for det er max antal man kan låne via biblioteket (https://ereolen.dk/) Kan godt lide at have rigtige bøger i hånden, men glemmer altid at få dem med, at få dem afleveret på biblioteket og jeg er for nærig til at købe dem. Med mine e-bøger har jeg dem på mobilen som jeg jo altid har med, og har jeg lige 10 minutter mens jeg venter på et eller andet kan jeg lige snuppe et par kapitler. Eneste minus er at det kan være svært at læse udendørs i solskin på mobilen - der er en rigtig bog bedre :)
  7. Nu kan vi ikke tage den kanal så jeg ser det ikke, men mon ikke hun er udvalgt netop fordi hun er så åbenmundet? Sex og skandaler sælger jo... ;)
  8. Husk at mange børn i 1 - 4 års alderen har en omvendt druknerefleks: hvis de falder og får hovedet under vand bliver de liggende!!! Jeg har selv prøvet det med vores yngste der bare lå i vandet og kiggede op på mig til jeg samlede hende op, og det selvom hun var stor nok til at rejse sig og vandet ikke var ret dybt, så husk opsyn HELE tiden hvis der er vand i nærheden (og ja - de drukner på bare 10 - 15 cm vand hvis de har hovedet nedad)
  9. Det kommer an på hvem der har tid og overskud :) Pt. er vi i gang med at sætte hus og have i stand (, pudse vægge, sætte hegn op, lave terrasse og andre store ting) og det meste kan jeg ikke finde ud af, så det klarer manden - jeg står så for de daglige ting som madlavning, indkøb, rengøring og passe børnene så han har tid til det andet. I andre perioder er det ham der tager det store slæb med huslige pligter hvis jeg arbejder meget / er på kursus langt væk, og hvis vi er syge eller bare har brug for et par dage uden at skulle noget, er vi gode til at den anden så klarer det hele :) Dog er der et par punkter der er 'mine' som han meget sjældent rører ved: Madplan, indkøb, kalenderstyring og til dels vasketøjet. Men det er fordi det er ting jeg hygger mig med og helst ikke vil afgive :) Når jeg starter som dagplejer bliver det ham der henter og bringer de to små, mens jeg kommer til at stå for oprydning og rengøring af stueetagen hvor dagplejebørnene er. Men det gør jeg i middagspausen mens de (forhåbentlig) sover.
  10. Vi skal til at have lavet nye pligter da jeg kommer til at gå hjemme som dagplejemor og derfor gør nogle af de ting som ungerne har som pligter, men efter sommerferien kommer de til at se sådan ud: Xander på 8: Tømme opvaskemaskine hver morgen Kristoffer på 11: Tage af bordet efter aftensmaden, sætte i opvasker og ordne køkkenet (tørre bord af mv.) + støvsuge drengeværelse om søndagen Pernille på 14: Ordne ungernes badeværelse i kælderen mandag og søndag + støvsuge kældergangen om søndagen P og K er her kun hver anden uge, så det er derfor P skal ordne badeværelset mandag og søndag, for så passer det med at det kan holde sig relativt pænt fra søndag til hun kommer igen næste mandag (de er her fra mandag til mandag hver anden uge). De får alle 100,- om måneden og må bruge dem på ting - ikke slik, kage osv. Jo - hvis de skal på tur må de godt tage lidt penge med og bruge til slik og is, men de må ikke bruge lommepengene i hverdagen på at købe slik. Men de mangler ikke noget, så det er sjældent der bliver brugt penge. Pernille får derudover også tøjpenge og skal selv holde sig med tøj (bortset fra overtøj og fodtøj). Derudover skal de (uden at få penge for det): holde orden på deres værelser, lægge deres tøj til vask / på plads når det er vasket, sætte deres service ud efter måltiderne og så generelt hjælpe til når de bliver bedt om det ved at gå ud med skraldespanden, dække bord, se efter de små, rydde op osv. Linus og Frida hjælper for det meste med at dække bord, men får endnu ikke penge for det. De kan dog godt få lidt mønter når jeg har for mange i min pung, men det er ikke i sammenhæng med at de skal gøre noget for dem. De skal også hjælpe når de bliver bedt om det, men det er på et andet niveau end de tre store. Oprydning er f.eks. ikke noget de kan overskue alene men de hjælper mig når jeg beder dem om det.
  11. Det vigtigste må være at der ikke er nogle store ting han kan kravle op på så han ryger ud over kanten. Dvs. ikke nogen stol, stor kasse til tingene mv. Og så kan du næsten være sikker på at han på et tidspunkt vil eksperimentere med at smide tingene over kanten (især når du vender ryggen til ;)) så det skal være noget der er holdbart. Men ellers vil jeg sige at du kan bruge alt det du har indendørs på altanen. Nogle ting skal tages ind om aftenen eller ikke tages med ud i regnvejr.
  12. Jeg har arbejdet i vuggestue og må indrømme at det var frustrerende så meget tid der blev brugt på møder, planlægning, dokumentering og praktiske gøremål som rengøring efter hvert måltid, putning, skifte ble osv. Især det at skifte ble og putte var en 'sur pligt' og noget der foregik på samlebånd - ikke en hyggestund som det ellers kan være i f.eks. dagpleje med færre børn og derfor mere tid til hver enkelt. I vuggestuen gik jeg ofte hjem med en følelse af at ikke alle børn blev set. Dem der var vilde og skulle have skæld ud blev set (men kun negativt) og dem det gik ud over og græd blev set når de blev trøstet. Men alle dem der bare tullede rundt selv og ikke gjorde opmærsom på sig selv blev ofte overladt til sig selv - hvilket jeg havde det meget svært ved, men da der ikke var tid til andet, hvad skulle vi så gøre? Jeg var heldigvis kun vikar og kendte min periode, men at komme tilbage i en vuggestue har jeg ikke lyst til - selvom det er den aldersgruppe jeg brænder for at arbejde med. Har af samme årsag valgt at blive privat dagpleje med en anden 'dagsorden' og for mig mere tid til hvert enkelt barn hver dag :)
  13. Er det muligt at se sin profil som ens venner ser den eller som ikke venner ser den? På vores hjemmeside er der en fin lille knap så jeg kan få vist siden som den ser ud for andre (for mig selv er der jo en masse andre ting så jeg kan redigere). Men findes det også på facebook? Eller skal jeg lave en helt ny profil med en ny mailadresse og bruge den som en ikke-ven for at se hvordan min profil ser ud? Det er fordi jeg har lagt rigtigt meget på min tidslinje men er ikke sikker på at jeg fik skiftet alle de offentlige ting (som den automatisk gør) til 'venner må se'. Og i stedet for at læse mig igennem det hele ville det være lettere hvis jeg lige kunne se den som ikke-venner gør det.
  14. Fantastisk :) Det havde jeg ikke fundet selv (havde ledt men opgav :()
  15. Jeg undres også tit. Frida var i januar i gæstedagpleje hos Lis og den sidste dag lavede hun et armbånd. Hun var meget stolt og som en pyntesyg lille dame har hun en del af den slags, så armbåndet røg i 'smykkeskufffen'. Her til morgen finder hun armbåndet frem og udbryder: Lis! Selvom det er 3½ måned siden hun lavede det og ikke har set eller snakket om det siden, kan hun huske hvor hun lavede det :)
  16. ....hvor finder jeg 'rediger profil'? ARGH jeg hader når der bliver lavet om på ting jeg lige har fundet ud af så jeg ikke kan finde det!!
  17. Jeg har en mor der synes det er spild af penge - hun har jo hvad hun har brug for (mindes dog at hun blev glad da jeg som barn tegnede en tegning til hende, men efter jeg er blevet voksen synes hun ikke om mine forsøg, så nu er jeg holdt op). Min mand gider ikke den slags 'pjat' så hans mor har aldrig fået noget fra ham - og derfor får jeg heller ikke noget fra mine børn, da det jo er ham der skal opdrage dem til denne tradition og ikke mig (se her børn, jeg er jeres mor så nu skal i give mig en gave.. nah vel?! ;))
  18. Kan i også hjælpe mig med hvordan mine venner bliver usynlige for offentligheden? Kan godt skjule opslag og billeder - men ikke min venneliste :(
  19. Super :) Tak for hjælpen :)
  20. -

    Jeg bryder mig ikke rigtigt om dem, da deres funktion jo er at man kan identificere dem selvom kroppen bliver lemlæstet i krig :( (Men på den anden side har jeg intet imod at mine unger har armyfarvede bukser på eller legepistoler... ) Frida fik et blommetræ i dåbsgave og det er vi super glade for. Det er først nu hun er begyndt at forstå betydningen af det, men at se hende gå og vande SIT træ og nusse om det er bare så dejligt :) (det kræver selvfølgelig at de har en have)
  21. Vi skal have flæskesteg med hvide og brune kartofler, sovs, rødkål og ribsgele. Hele ugen har stået på halv- eller heljunk som købesandwich, havregrød, pizza eller rugbrød, så nu har jeg brug for noget 'rigtigt' mad :) ....og med det vejr vi har så passer det fint med 'koldtvejrsmad' ;)
  22. Vores komfur er vist i stykker. Den har varmluftsovn og normalt kører jeg den på det program med 'viften'. Men nu kommer der ingen varme på :( Til gengæld kommer der varme på når jeg bruger programmet med undervarme + 'vifte'. Hvor sidder det der laver varme når jeg kun bruger vifte? Kan regne ud at der må være mindst to, da det ene er til undervarmen og det andet er med kun 'vifte'. Er det noget vi kan skifte selv eller skal vi have en dyr mand ud?
  23. Jeg har fået 3 KS og har ikke haft nogen komplikationer efterfølgende (i hvert fald ikke pga. KS). Ved den første var jeg indlagt en uge, blev kørt rundt i kørestol af en portør osv. Ved den sidste var jeg ude af sengen 4 timer efter og kunne tage hjem efter 1½ døgn. Ja det gør MØG-ondt at skulle ud af sengen første gang, men det er lige meget om du venter en uge eller gør det hurtigt efter fødslen. Men at komme i gang så hurtigt så muligt gør bare helingen så meget bedre og smerterne forsvinder hurtigere, så det er rigtigt nok det de siger derinde. De jager ikke bare en ud af sengen så hurtigt for at være onde, men fordi det er det bedste for en :) Bare spørg hvis du har nogen spørgsmål (og også over PM da jeg ikke er her så tit mere)
  24. Sikke noget øv!!! Jeg prøvede at være i praktik til vandgymnastik for gravide. Da jeg kom samtidig med de gravide og hoppede i vandet da instruktøren ikke var kommet. Som alle gravide jo gør når de mødes første gang bliver der spurgt til graviditeten og hvor langt man er henne..... og jeg fik også det spørgsmål og kunne fortælle at jeg altså ikke var gravid - bare tyk!!!! De fik meget røde ører og det var faktisk synd for dem (kan jeg se i dag) men nøj hvor var jeg ked af det, skuffet og sur i lang tid efter :(
  25. Jeg hopper på vognen med at du skal fortælle ham hvordan du føler - hvis du ikke siger det, hvordan skal han så vide det? Og så tror jeg mange mænd er lige som din mand. At hvis det er vigtigt så tager de med (måske mere fordi det er vigtigt end fordi de synes det er spændende) men sådan en scanning er hverken vigtig eller spændende og så vil han hellere tjene penge (du kan shoppe babyudstyr for ;)) Jeg havde min mand med til de vigtige ting - NF og MD. For der var risiko for at de fortalte noget skidt, og så var det vigtigt han var der til at få beskeden sammen med mig og også være min 'støttende skulder' i stedet for at jeg skulle tude alene. Andre ting kom min mor, svigermor og vores store pige med til og da ingen af dem havde været med til scanninger før var det en meget stor oplevelse for dem som jeg er rigtig glad jeg har givet dem - i stedet for at være alene derinde eller have tvunget min mand som egentlig ikke var ret interesseret.