Stbaby
Medlemmer-
Antal besvarelser
1,307 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
-
Days Won
22
Alle besvarelser af Stbaby
-
Hvis der er nogen, der har en gammel mobil der alligevel bare skal smides ud eller ligger og samler støv, vil jeg gerne aftage den. Krav: Den skal kunne ringes til og fra, lægges musik på (og afspilles) og også gerne kamera. Xander er startet til fodbold og skal selv cykle frem og tilbage da jeg ikke kan nå at køre ham pga. arbejde, og han har derfor fået en mobil så jeg kan få fat i ham hvis han bliver væk på vejen. Købte en i Elgiganten i dag til 299,- men har fundet ud af at der hverken er kamera i eller kan lægges musik på den. Man kan faktisk ikke engang skrue op og ned for lyden når man snakker i den!!! Noget rigtigt skod, men jeg troede faktisk at alle nye mobiler i dag som minimum kunne spille musik, og da han bruger den i stedet for MP3 afspiller er den funktion ret vigtig. Da jeg derfor har smidt 299,- ud af vinduet på en mobil og der ikke lige er flere penge til at købe en ny mobil, tænkte jeg at der måske var nogen mobilsamlereherinde der ofte skifter mobil men ikke nænner at smide de gamle ud, som vil af med en af de gamle. Som sagt skal den ikke kunne meget (men mere end den nye jeg lige har købt), og der må også meget gerne være lader og høretelefoner med. Jeg betaler selvfølgelig portoen :)
-
Hvor er i bare super super søde!!! Xander blev SÅ glad for at få en mobil - og lige så skuffet da han fandt ud af den ikke kunne spille musik. Følte mig som jordens dårligste mor og det ville have været bedre hvis han slet ikke havde fået en og sat forventningerne op :(
-
Jeg synes jeg hørte at Aarhus stoppede med at være smilets by da de skiftede fra Århus til Aarhus (eller var der bare snak om det?) At de ikke ville være en lille hyggelig jysk by men være international storby, og også en af grundende til at skifte til Aa.
-
Jeg er enebarn, opvokset på landet langt væk fra andre børn og blev mobbet i skolen. Ikke det bedste grundlag for at lære sociale spilleregler. Mine forældre kom altid for sent til alting, glemte halvdelen af aftalerne og gjorde at jeg i dag har et stort behov for at komme for tidligt, at have styr på alting og elsker planer, sedler, skemaer osv. Min mand nyder mit planlægningsbehov for det gør han ikke behøver at tænke så meget - han kan bare ringe til mig og spørge, eller kigge i en af de mange kalendere der hænger rundt om i huset som jeg punktligt opdaterer konstant. Men nu er det begyndt at gå galt!! Jeg har prøvet at slappe af her i ferien, for ferien var planlagt for over et halvt år siden, pakkelisterne kunne genbruges osv. Det starter med at jeg glemmer min badedragt da vi tager i sommerhus - og har planlagt dag i badeland! Må ud og bruge mange unødvendige penge på en grim badedragt så jeg har noget at have på. En lille ting for nogle, men for mig en unødig stressfaktor. Vi var hjemme nogle dage efter sommerhuset hvor alt tøjet blev vasket og pakket igen til turen til Sønderjylland. Denne gang huskede jeg badedragten og pakkelisterne blev nøje gennemgået flere gange!! På vejen derned tænkte jeg over hvad jeg mon havde glemt denne gang, for jeg glemmer altid noget, selvom mine pakkelister efterhånden er ret perfekte (så glemmer vi en af taskerne, eller ting jeg har lagt frem har en anden taget op af tasken igen). Kunne ikke komme på noget og blev mere og mere stresset over ikke at kunne finde ud af hvad det var jeg havde glemt - til stor morskab for manden der mente jeg bare skulle slappe af og nyde at jeg for en gang skyld ikke havde glemt noget. Vi nåede campingpladsen hvor der var middagslukket men en seddel om at man bare skulle køre ind og tage en plads hvis man havde campingvogn og havde man lejet en hytte ville den være låst op og nøglen på bordet. Vi fandt hytten - og den var optaget!! Kiggede på mine papirer og fandt ud af vi var kommet en dag for tidligt!!! Ikke særlig smart med 5 trætte børn, mange timers kørsel bag os og højsæson = alt optaget!!!! Campingmutter havde heldigvis et pulterkammer vi kunne få lov til at overnatte i, og på det tidspunkt var alt bedre end at skulle køre hjem igen og komme igen dagen efter. Fandt ud af at det med at slappe af og ikke tjekke, tjekke og tjekke igen ikke er godt, så nu er jeg gået i gang med at sætte hjernen i planlægningsmode igen. Næste mandag starter skolen og fritidsaktiviteter og jeg har derfor siddet og opdateret kalenderne - og NU er jeg stresset!!!! Manden arbejder 8 - 16 og har en halv times kørsel hver vej. Derudover har han telefonvagt ca. hver 3. uge hvor han skal passe telefon hjemme til kl. 19 hver aften + i weekenden, dvs. han kan ikke køre børn til aktiviteter de uger. Linus og Frida skal hentes og bringes i BH + DP. Mandag 16.30 - 17.20: Frida musik Tirsdag: 17 - 18.15: Xander fodbold 17.30 - 18.30: Pernille svøm (i den forkerte ende af Randers, dvs. 45 minutters transport hver vej i bil) 18 - 19.15: Kristoffer bordtennis (skal køres da det er i nabolandsbyen) Onsdag: 16.30 - 17.30 Jeg går til gymnastik med Frida og Linus og er træner 19 - 20: Jeg er træner på et gymhold for damer 20.15 - 21.15: Jeg er træner på et powerhoop hold Torsdag: 16 - 18 Pernille svøm (igen med 45 min transport hver vej) 17 - 18.15 Xander fodbold 18 - 19 Kristoffer bordtennis 20 - 21.30 jeg er instruktør i gymnastik ved FOF (lønnnet) Mit arbejde er vikararbejde mellem 6.30 og 17 + en times kørsel hver vej. Jeg kender kun arbejdstiderne en uge af gangen så langtidsplanlægning er ikke muligt. ARGH!!!! Jeg ved godt vi selv har valgt at have mange børn og vi også selv har valgt at ungerne skal gå til fritidsaktiviteter (de SKAL gå til en sport når de begynder i skolen og bliver stillesiddende) men sidste år passede deres træningstider med at de lå forskellige dage og tidspunkter hvor de i år er oven i hinanden :( Xander har altid været bange for fremmede mennesker og steder så sport uden jeg var med har været helt umuligt. Nu har han endelig fået en god ven som går til fodbold og vil derfor gerne prøve at gå til fodbold. Et MEGET stort skridt for ham. At han så er den eneste der har relativt kort derhen ift. de to store gør at han bliver den der selv skal cykle derover, da vi ikke har mulighed for at køre alle tre på en gang :( Han skal så have lange dage i SFO og så cykle til fodbold derfra (og huske alle tasker, fodboldtøj mv) og forhåbentlig kan jeg så hente ham derover. Har det lidt skidt med at han selv skal cykle tværs gennem byen når han ind til nu kun er gået til skole gennem vores lille byskov. Han skal heldigvis kun krydse en enkelt vej da resten er stisystem, men der er alligevel ret langt. Overvejer om han skal have en mobiltelefon så jeg kan få fat i ham.... han er jo ikke gammel nok til at kunne skrive sms endnu. Men mon han kan passe på den eller bliver den væk efter en uge? Og husker han at tænde den når han får fri fra skole? Nogle gange ville jeg ønske jeg ikke havde børn og kun skulle tænke på mig selv. Sikke mange problemer og bekymringer jeg ville være foruden... men så ville jeg jo også være foruden alle de dejlige ting som en stor flok unger giver.
-
14. april er en vidunderlig dag - der har min Frida nemlig fødselsdag Tillykke med både bryllup og baby, så har du da noget dejliget at tænke over når det ser lidt trist ud med undersøgelser og arbejdsløshed :)
-
Det ser ud som om vi klarer det :) Tirsdag skal Xander selv cykle til fodbold og har derfor fået en mobil et par år for tidligt. Han får den kun med i skole de to dage han skal til fodbold og det er en gammel skrammel-mobil som ikke kan andet end at ringes til og fra, og hvis han beviser han kan passe på den får han lov til at ønske sig en lidt sejere til jul. Vi håber at mormor vil køre P til og fra svømning tirsdag og så passer det med at jeg kan køre K til bordtennis kl. 18 og hente Xander kl. 18.15 på vej hjem. Hvis jeg først får fri kl. 17 må jeg håbe på medvind og meget lidt trafik for at nå det, eller også må K klare at komme 10 minutter for sent. Torsdag skal P selv tage bussen til Randers for at svømme. Dette er en STOR ting for hende da hun kun har kørt med offentlig transport da hun gik i børnehave og skulle på tur og en enkelt gang med toget med en veninde til Århus for at gå i biffen sidste år. Men hun er 13 år, og vi har ikke mulighed for at bruge 45 minutter 6 gange om ugen + at sidde de 4 timer hun svømmer og 3 timers omklædning der er hver uge. Så hvis hun vil svømme bliver hun nødt til det. På tirsdag tager jeg første tur med hende i bussen så hun ikke bare bliver kastet ud i det. Xander kører selv til fodbold og K har morfardag dvs. han er hos mormor og morfar og de kører ham til bordtennis. Enten skal P selv tage bussen hjem (kommer lidt an på hvor pyldret hendes far er ;) Jeg mener godt hun selv kan, men han er lidt nervøs for at det jo er mørkt til vinter). Jeg kører fra arbejde kl. 17 og kører direkte op og henter Xander til fodbold. Derefter direkte til Randers for at hente P, tilbage til nabolandsbyen og hente K fra bordtennis. Både P og K kommer til at vente 15 - 30 minutter da der er lang vej mellem de to (hvilket gør at jeg synes det er bedst hun tager bussen hjem). Så er vi hjemme omkring 19.30 og jeg har lige en halv time til omklædning og kaste lidt mad i hovedet inden jeg skal op og træne. Torsdag bliver så en dag hvor jeg ikke får set de to små, så dem må jeg sørge for at nyde lidt ekstra en af de andre dage.
-
Når der hverken er lus eller æg mere.
-
Tag til børneloppemarked hvor børn kan sælge deres legetøj (med hjælp fra forældre :))
-
Da min bonusdatter var den alder havde hun også været blefri et godt stykke tid, og kom og bad om at få bleen på når hun skulle lave stort. En dag da jeg var alene hjemme, overskuddet var i minus, alt var øv og hun havde været umulig hele dagen, blev jeg sur da hun kom og bad om at få ble på - og sagde nej!! Hun løb rundt om sig selv i 5 minutterstid for hun skulle jo, og jeg nægtede at give hende ble på. Det endte med at hun gik på wc og lavede, for hun kendte jo wc'et fra når hun skulle tisse så det var ikke det der var 'farligt'. Stolt kom hun ind og sagde det, og når hun fremover bad om at få ble på fik hun et nej og gik så på wc. I løbet af en uge spurgte hun ikke efter en ble mere.
-
Samsung Galaxy 2 :) Jeg har den første og er super glad for den, så næste mobil bliver nok 2'eren (med mindre der er kommet en 3'er på markedet når jeg får sparet nok op ;))
-
Her i byen starter de mandag den 15. men på den skole jeg arbejder i Grenå starter de først torsdag den 18. Sommerferien startede samtidig så jeg tror det er juleferien der er forskel på.
-
Jamen var det ikke en julegave? Så kan du hænge den på juletræet lige som i 'Højt fra træets grønne top' med trommen :) ....og så er det godt den ikke var vildt dyr ;)
-
Det er en rigtig god ide selv at være opsøgende og fremme i skoene. At du selv tager kontakt til steder for at høre om de vil have dig og hvad du vil kunne lave. Ved selv at være opsøgende vil din sagsbehandler på kommunen oftere give dig hvad du har lyst til, hvorimod hvis du bare sidder og venter på at hun finder noget til dig vil hun nok bare give dig det første tilbud hun har i bunken, og om det er som medhjælper i en børnehave selvom du er uddannet til at arbejde med dyr, tjener med sene nattevagter selvom du er enlig mor eller 100 km væk selvom du ikke har bil vil hun være fuldstændig ligeglad med - du SKAL tage hvad hun tilbyder. Så ud og være opsøgende så du kan få noget du faktisk kan bruge til noget. Det eneste du får ud af at være i aktivering er erfaringen. Du skal jo arbejde 37 timer om ugen og får stadig kun dine dagpenge, så ift. din nuværende situation vil det sige at du 'arbejder gratis' uden nogen form for økonomisk vinding.
-
Prøv at se her ca. midt på siden under afhentning af varer. Men måske man kan få en særaftale hvis man ringer og spørger pænt :)
-
Frida er blevet lavet mens jeg havde menstruation.... Den ene gang vi gjorde det mens jeg havde mens (en af de sidste dage uden ret meget blødning - synes nemlig den slags er ulækkert) og jeg var syg + manden ude at rejse = ingen sex resten af måneden blev hun til. Havde ellers prøvet i 1½ år med sex hver anden dag fra mens slut til mens start uden resultat, så jeg ville ikke turde bruge en cyklusberegner som prævention.
-
Vores fra Ampel er den næststørste de har. Det var den største de havde dengang ;) Den står ude året rundt og her på 3. sæson har vi skiftet net og sikkerhedskantpude, men resten er stadig i superfin stand :) Mit råd: Så stor som muligt!! Og husk sikkerhedsnet, også hvis den skal graves ned. Ampel kan man ikke afhente fra mere, så du kan ikke spare portoen :( Jeg vil nemlig gerne have en hængekøje dernede fra og med gratis benzin ville det være billigere for mig at hente (og 'tanke' cola og slik samtidig ;)) men desværre er de begyndt at sende fra forskellige lagre og man kan ikke selv afhente.
-
Jeg har haft forældre-barn hold (1 - 5 år) i 5 sæsoner og de første år kørte jeg meget med fælles lege, sanglege, trille-koldbøtter osv. osv. Det var også godt for nogle, men for langt de fleste var det for 'styret'. Børnene var trætte efter en hel dag i institution med masser af planlagte aktiviteter og forældrene blev stressede af at skulle prøve at få børnene til at lave de ting jeg sagde i stedet for at løbe rundt og lege som de selv ville. Nu er mit hold blevet til et familietonsehold. Vi starter med vores gymnastiksang: Melodi Mester Jakob Gymnastikken, gymnastikken Kan vi li', kan vi li' se hvor vi kan hoppe, se hvor vi kan hoppe hop, hop, hop Og så ændrer jeg tingene vi skal (danse, hinke, klappe, trampe, løbe osv.) Derefter slæber børn og forældre redskaber frem. Vi har to gymnastiksale der hænger sammen og i den ene kommer alle de store redskaber frem, vi laver labyrinter, huler, hoppe ned, kravle op osv. Den anden gymnastiksal blive fyldt med små redskaber som bolde, sjippetove, rullebrædder, hulahopringe, ærteposer osv. og der bliver lavet gynger af tovene der bliver bundet sammen med gamle lagener. Så går børn og voksne rundt og leger som de har lyst. Nogle hygger sig en time med at lægge ærteposer på række mens mor sniksnakker med en anden mor, mens andre storsveder efter at have kastet sig rundt på de store redskaber med far. ...sjovt nok er det ofte mødre der sniksnakker mens fædrene er dem der er aktive med ungerne - desværre. Når der er et kvarter tilbage skal der ryddes op, og alt efter hvor hurtige de er kan vi måske nå en leg inden vores afslutningssang. Min erfaring er at hvis der er mange sanglege og styrede lege er det mødrene der kommer, og de går meget op i at børnene SKAL gøre det på den RIGTiGE måde = en del gråd og trætte børn der er på tværs, hvor når det er fri leg, tummel og tons uden regler er det fædrene der er på banen og børnene får bevæget sig meget mere og er meget mere glade :) Selvfølgelig med undtagelse da der også er sniksnakfædre og tonsemødre imellem :)
-
Når vi er på tur bruger vi de brød fra Pågen. De er grove, smager godt og mætter godt og er lidt lækrere end alm. rugbrød.
-
Ved 5 års undersøgelsen fik Xander lavet høre- og synstest. Høretesten med øretelefoner hvor han skulle pege på øret hvor der kom en lyd. Så min tanke er at alle alm. læger har dette udstyr og burde kunne lave sådan en test. Da Frida var lille tog hun sig meget til ørerne og var ret forkølet og der lavede lægen en øretest hvor han puttede en dims i øret og kunne måle nogle svingninger. Hun var jo under et år og kunne derfor ikke selv fortælle noget. Dette apparat burde din egen læge også kunne bruge. Og hvis egen læge ikke vil - så tag til en anden ørelæge!
-
Jeg glæder mig til at slippe for mine egne unger... sådan 3 uger med alle 5 hjemme er noget hårdt og manden og jeg savner alenetid (både helt alene og kun os to sammen), så selvom det har været dejligt bliver det nu også godt at komme tilbage til de lidt mere stille og rolige hverdage igen :)
-
Normalt HADER jeg at få mens. Bløder vildt og voldsomt i mange dage, har meget ondt og en meget kort cyklus. Dvs. jeg faktisk enten bløder eller er vildt PMS'et. Men nu har jeg været hos lægen i sidste uge og få recept på p-piller. Ikke nødvendigt ift. prævention da jeg er steriliseret, men fordi det gør at jeg kan tage 3 pakker i træk og derved kun få mens 4 gange om året i stedet for hver 20. dag Lægen sagde også at p-pillerne kunne gøre at jeg ville bløde mindre og i kortere tid de få gange jeg får mens. En stor win-win-win situation, så for første gang i mit liv er jeg glad for at jeg i dag har fået mens, for så kan jeg starte på pillerne og vide at der går laaaang tid før jeg får mens igen :)
-
Du må ændre dine dårlige og usunde vaner til gode og sunde. Både mht. motion og kost. Du må ikke begynde at træne vildt og voldsomt og heller ikke gå på sultekur, pulverkure mv. men alm. træning og fornuftig kostomlægning er godt - både for dig og den kommende lille. Derudover siges det at det er lettere at blive gravid hvis man ikke er overvægtig, hvis man er i god form og spiser sund kost, så bare kom i gang :)
-
Hvis kvinden får orgasme bliver hun lettere gravid (noget med at sædcellerne 'suges' længere op end hvad manden selv kan sprøjte) Hvis kvinden får orgasme er der større sandsynlighed for at få en pige (eller også er det en dreng - det kan jeg ikke lige huske). Det har noget at gøre med at når kvinden får orgasme ændres ph-værdien og pigesædceller og drengesædceller kan lide noget forskelligt. ...jeg er i gang med at pakke til ferien og kom liiige til at gå på BK som overspringshandling, men må i gang igen. Så må i selv google og finde ud af om det er myte eller fakta :)
-
Her på 3. dagen kan jeg sige at jeg kun bløde halvt så meget som normalt!! Det er en lettelse ikke at skulle på wc hver time og faktisk kan få flere timers søvn i træk om natten :)
-
Jeg har haft lidt kiks, frugt, slik og cola med og det har mest været til dagene efter fødslen. I dagtimerne havde kiosken åben så manden kunne gå derned og spise og om natten - tjae... han spiser jo heller ikke om natten herhjemme så der kunne han klare sig uden :) For mit eget vedkommende havde jeg på intet tidspunkt lyst til mad under selve fødslen. (og de to sidste var PKS'ere, så der havde vi kun slik og cola med ;))