Stbaby

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    1,307
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

  • Days Won

    22

Alle besvarelser af Stbaby

  1. Vi havde en forrygende dag - og kan sige at det ikke kun var ungerne der var godt trætte da vi vendte tilbage til sommerhuset ;)
  2. Frida har nægtet sutten, selvom jeg prøvede og prøvede og prøvede. Hun var ikke mange uger før hun lærte at få tommelfingeren i munden, til min store ærgelse. Har jo kun hørt skrækhistorer om 'fingerbørn' med skævt bid, svære at vænne dem fra fingeren osv. osv. Da hun var lidt over et halvt år gammel fik hun influenza og man kan ikke sutte på finger når næsen er stoppet. Efter 4 dage i snothelvede var næsen klar til at hun kunne sutte på tommelfinger igen - men det havde hun åbenbart glemt!! Så siden har hun hverken brugt sut eller tommelfinger, og hun har aldrig brugt nusseklud, bamser eller andet til tryghed - et kram hos mor, så er hun glad igen :) Når hun skal sove får hun lov til at vælge et stykke legetøj og tage med i seng. Oftest storebrors biler. Dukker og bamser gider hun absolut ikke!
  3. Er der nogen der ved hvor store pakkerne er i pakkekalenderen fra Ramasjang? Og hvilken aldersgruppe den henvender sig til? Kan ikke finde noget om den andet end den koster 150,- i Kvicly.
  4. Jeg tror ikke du kan forlænge din barsel på den måde. Som jeg har forstået reglerne kan du forlænge din barsel hvis du går ned i ydelse. Dvs. du stadig får det samme udbetalt, bare over længere tid. Men du må ikke arbejde samtidig med - lige som du heller ikke må arbejde mens du er på alm. barsel. Når du arbejder stopper din barsel og var du på dagpenge ville du kunne få suppleret op til 30 timer. Jeg ved ikke om man kan få suppleret op når man er på kontanthjælp. Som sagt er dette kun noget jeg tror, så ring til din kommune i morgen og hør om reglerne, De er meget svære at finde ud af for de skifter konstant, så hvad der passede for et halvt år siden kan være lavet om flere gange siden, og hvis du finder reglerne på nettet skal du være opmærksom på hvornår det er skrevet, så det ikke er forældede regler.
  5. Linus' kommentar til dit billede: Hvem er han? Måske Fru Heks trænger til at barbere sig? ;) Og så mangler i syngende fugle nogle vers: Og til sidst kom heksefatter med sin store hekselatter Rimme...,. røg.. Sent om natten kom de vilde holdt et kæmpe heksegilde rimme... røg,,, Men til allersidst kom musen lyttede til vindens susen Rimme... røg....
  6. Jeg arbejder i BH / DP og jeg HADER buksebleer. Er det en tisseble bliver den skiftet stående og ved buksebleer skal alt tøjet af, hvor alm. bleer kan skiftes kun med at tage bukserne ned. I Linus BH var buksebleer forbudt da det er en skovbørnehave, dvs. bleer bliver skiftet udendørs - også i snestorm og frostvejr. Ved at have alm. bleer kan de skiftes stående og meget, meget hurtigere end buksebleer. Buksebleer sælger sig selv på at 'så kan børnene tage dem af og på lige som bukser'. Alm. bleer er meget hurtigere og lettere at få af for børnene ift. buksebleer (når de skal skynde sig på wc) så de er klart at foretrække, og bleen er væk med det samme modsat en våd tisseble der hænger om anklerne på barnet mens det sidder på toilettet. Det kan godt være at børnene selv kan få buksebleerne på, men de skal som sagt have alt tøjet af = de sidder på gulvet med bar mås (og selvom vi gør alt for at holde rent er et børnehavebadeværelsesgulv ikke særligt rent til sådan en bar mås). Og er bleen våd skal de jo ikke trække den op igen, men have den af, og en godt tissevåd bukseble som barnet selv skal tage helt af kan være svært. Enten tages den af lige som bukser = tis tværet hele vejen ned af benene, eller også skal den hives op i siderne = svært for et barn uden så mange kræfter som en voksen.
  7. I Netto kunne man få en pakke med 5 små marmelader i - så er der til 5 dage. Derudover kunne man få små flasker med madlavningsolie (chili, citron mv) - også 5 i en pakke, så det var 5 dage mere :) Derudover har jeg købt nogle vandresokker, hans yndlings-te, lidt slik og nogle bøger.
  8. Mht. tissemanden ville jeg nok have været vildt pædagogisk og startet en snak om hårfarve og længde, hudfarve, højde, tykkelse, skæve tæer og at nogle har tissemænd mens andre ikke har :)
  9. Eneste frustration over svigermor er at hun har produceret min mands søskende og især hans søster. Men det må være en anden tråd galden over hende kommer ud
  10. Jeg arbejder i en børnehave og har tidligere været i en vuggestue og tænker at det er super synd for din datter men samtidig må personalet være vildt frustrerede over ikke at være mandskab nok til at kunne opdække det bidende barn 100%. Med den nomering der er så er det umuligt at kunne mandsopdække et barn så man er sikker på at det ikke bider, og især hvis biddene er uden grund er det svært at nå at stoppe inden det sker. Jeg er sikker på at personalet i din vuggestue gør alt hvad der er muligt for at forhindre det og at de har PPR inde over tyder på at de har reageret hurtigt for at få bugt med problemet. Tror desværre ikke der er noget du som mor kan gøre (andet end at flytte institution - men måske er der også bidebarn eller slåbarn det nye sted) :( Prøv at tænke positivt - om lidt er det flyverdragtsæson og så kan der ikke bides helt ind til huden ;)
  11. Har du prøvet at rense filtet (vores sidder bag samme låge i bunden af maskinen som slangen man bruger til at tømme den for vand)? Det fik vores til at virke igen efter at nægte at centrifugere :)
  12. Jeg ville også sige oplevelser. Eller hvis folk kender hinanden så kan de gå sammen og give dig en større pengegave så du kan komme ud og rejse (jeg har lige bestilt 5 dage i London i vinterferien. 2 personer incl. fly og lejlighed for under 5000,-)
  13. Linus var lige blevet 1 år og kom i køjeseng (nederste køje). Babydynen blev for let sparket af i den store seng. Frida får en juniorseng til jul hvor hun er 20 mdr. og får samtidig en juniordyne. Xander var vist også 1 - 1½ år da han kom i stor seng og derved også fik stor dyne. Jeg ville ALDRIG putte en juniordyne i en tremmeseng. Kvælningsfaren er for stor!! Xander fik forresten voksendyne i 3 års fødselsdagsgave mens Linus får en til jul et par måneder før han bliver 4.
  14. Som Banshee skriver så synes jeg også i skal prøve at finde ud af hvorfor han er blevet så pyldret, om det er institutionen eller noget helt andet. Mht. afleveringen tænker jeg (jeg arbejder selv i en børnehave): - har du mulighed for at aflevere lidt tidligere så han bliver en af de første? Så er der for det meste meget mere ro på til at sidde og spise morgenmad. - har du mulighed for at aflevere lidt senere? Så er der mødt endnu en voksen på arbejde og derved kan der være mere ro på at få dig sendt afsted (snak med dem om hvornår nr. 2 kommer på arbejde). - måske bruger du for lang tid på at aflevere? 10 - 20 minutter er i mine øjne MEGET lang tid, som ofte trækker pinen ud for barnet. Det de har brug for er faste rutiner: Tøjet af, madpakken i køleskabet, et (kun et - ikke 117) kys og et kram og så går mor. Hvis han kan se dig gå (f.eks. hen over legepladsen) aftaler i at du vender dig om en gang (ikke 117) og det er henne ved lågen, så han VED hvornår du vender dig og vinker og ikke bliver overrasket når du pludselig er helt væk og du kun har vinket 116 gange i stedet for 117 som han forventede. Hvis han kun har jakke og sko på vil jeg tro at 5 - 7 minutter, så sidder du i din bil igen. Dette uden at du skal stresse (for det kan han også mærke og vil reagere på). Det skal være stille og roligt men uden en masse snak og forslag. Den voksne skal nok finde ud af hvad han gerne vil når du er gået og hjælpe ham i gang, men ved at du stiller en masse forslag (hvad med lego, eller tegne en tegning - nu skal jeg nok finde farverne, jamen hvad så med at finde en bog, den bog plejer du godt at kunne lide.....) trækker bare pinen ud, for han VED jo at du skal gå og det er det han går og venter på at du gør. Mange spørgsmål om ting han skal lave kan han ikke rumme for han tænker kun på afskeden. Så det bedste du kan gøre er at lave en fast afleveringsrutine - bum, bum, bum og så afsted. Og som så meget andet - det tager tid at lære, men når i først i er inde i rutinen vil det hele være meget nemmere :) (og husk hver gang du ændrer rutinen tager det en uge at komme tilbage på rette spor igen, så selvom du har vildt lyst til at vende dig om og vinke 2 gange i stedet for 1 som aftalt, så lad være med at give efter for lysten, for det gør kun tingene værre)
  15. Jeg er blevet undervist i tørsvømning som barn. Svømmede konkurrencesvømning og der foregik der faktisk træning på land, hvor læreren kunne rette armtag, strække ankler osv. når vi lå på gulvet i svømmehallen, så man kan faktisk lære noget af det ;) Men dette var jo konkurrenceplan og ikke skolesvømning, hvor jeg mener at fokus burde være at gøre børnene fortrolige med vandet, kunne flyde, svømme 50 meter så de kan redde sig selv i land (og gerne også lære at svømme med tøj på der jo er tungt - det gjorde jeg som barn til skolesvømning). Og alt dette kan man ikke lære på land!! Måske skulle svømning være et valgfag, så de børn der KAN svømme kan bruge energien på håndarbejde, sløjd, ekstra dansk / matematik / engelsk eller hvor der ellers er huller. K. går til svømning i skolen nu og har kunnet svømme i mange år. Ser ikke helt fidusen med at han skal køre i bus 1½ time for at svømme en halv time, når han nu har problemer med de boglige fag og det at koncentrere sig. De 2 timer om ugen ville være meget bedre hvis han kunne få lov til at sidde i fred og ro og lave alle de lektier han er bagefter hver eneste dag fordi han ikke koncentrere sig i klasseundervisningen. Men det er selvfølgelig god motion og sjov og et afbræk fra skolebænken, så på det punkt er det godt (men det ville 4 x ½ times fodbold om ugen lige uden for klasselokalet også være)
  16. Prøv noget andet mos...
  17. Frida er MEGET stædig og MEGET selvstændig dvs. hun vil IKKE hjælpes!! Hun bliver stik fornærmet hvis jeg tager hendes ske for at hjælpe hende eller bare hvis jeg vil vende skeen så maden ikke falder af - og er sur i 5 minutter, så nu har jeg opgivet at hjælpe hende. Til gengæld har jeg en ekstra ske, for hun er jo mega madglad og altid sulten, så hun bliver også frustreret hvis der går for lang tid mellem mundfuldene. Når hun så har prøvet et par gange med sin egen ske giver jeg hende en mundfuld som hun så kan gumle på mens hun prøver videre og ind imellem kommer der også en skefuld helt op og IND i munden før maden falder af :)
  18. Mht. at kaste op er der flere grunde. Der er dem der får kvalme (og det har sikkert også kæmpet med kvalme i meget af graviditeten) og det er det der gør at de kaster op. De kaster ofte op flere gange. Og så er der dem der kaster op en enkelt eller to gange, og ofte er dem der også tisser eller værre... og det er fordi veerne trykker på mavesækken så den tømmes (enten den ene eller anden vej - eller begge). Disse har ofte ikke kvalme og når de kaster op er det meget spontant. Husk skiftetøj til manden.... Sådan en nybagt far er ikke så charmerende hvis han er smurt ind i efterladenskaber fra den nybagte mor. Og selvom mor ikke griser far til kan fødslen trække ud, han sveder fordi han er stresset over ikke at kunne tage smerten fra mor osv. og så er en ren t-shirt og en deo lykken :)
  19. Nu har jeg fået 3 x KS men bare det at blive rodet i skrævet af så mange forskellige gennem det meste af graviditeten var meget overskridende for mig. Da jeg endelig havde veer (de to første fødsler) var de eneste tidspunkter jeg var fuldstændig ligeglade med hvad de lavede 'dernede' bare de fik det til at holde op med at gøre ondt. Ved mit første KS husker jeg desværre alt for tydeligt kommentaren fra den anden side af forhænget om hvor stor en hæmoride jeg havde Af pinlige ting er der kun episoden fra mit første KS som var akut. De begyndte at skære før jeg var bedøvet og da jeg skreg fik jeg MEGET bedøvelse MEGET hurtigt - hvilket gjorde jeg var noget omtåget da knægten endelig kom ud. Da de stolt kom hen og viste mig ham var min eneste kommentar: Ja ja det er en dreng - jeg vil hellere have en kold cola!! NU!!! I situationen var det ikke pinligt, men efterfølgende synes jeg det er pinligt hellere at ville have en cola end sit barn... skyder skylden på alle de medikamenter jeg fik!!
  20. Pizza fra et pizzaria har jeg aldrig hørt om, men hos os kan de købe drikkeyoghurt, figenstænger og ostehaps og jeg har da set unger der vælger at bruge pengene som de har fået med til dagens ret til 5 ostehaps og en figenstang i stedet, og som mor ville jeg nok hellere have at de så fik pizza fra et pizzaria for det mætter dog mere en hel dag en en håndfuld ostehaps.
  21. Hvorfor har du brug for en kravlegård? Normalt siger man at kravlegård er til folk med hunde (så hunden ikke kan komme tæt på barnet og bide) eller for folk med trapper hvor den lille kan falde ned (personligt mener jeg at et gitter for trappen er bedre). Den lille får brug for at bevæge sig så meget som muligt, og i en kravlegård vil du forhindre den naturlige lyst til bevægelse da den lille ikke vil kunne trille afsted, møve sig frem / tilbage og på den måde øve sig i at krybe og kravle. Det eneste gode (i min verden) ved en kravlegård er at den lille har noget at rejse sig ved som ikke bevæger sig (hvis den lille prøver at bruge en stol kan stolen glide og den lille falde) og mange kravlegårde er hævede så den lille kan komme op og se lidt mere af Verden. Jeg har haft 3 børn og har aldrig brugt kravlegård. De har fået lov til at ligge på gulvet i stuen og så har jeg fjernet farlige ting (lige som man gør ved børn der er for store til kravlegård). Ja de ligger absolut ikke samme sted som jeg lagde dem da jeg gik på wc, men gør det noget?
  22. Jeg kan godt lide 47. Det er de sværeste tal at skrive pænt (synes jeg), er vildt 'skævt' og endda et primtal - så når det er så grimt og anderledes er der sikkert ingen der kan lide det, og det er jo synd - så derfor synes jeg om det ;) (ja - jeg valgte også altid den grimmeste killing i kuldet når vi skulle have kat og den grimmeste kanin da vi skulle have kanin... )
  23. Vil sige at jordemødrene er fuldstændig ligeglade med om der er urskov, ubarberede ben eller om du har morgenhår og mangler make-up. De ser det faktisk slet ikke (er veninde med en JM :)) men koncentrerer sig om arbejdet og det der kommer ud. Husk at fødsler ikke er 'pæne' men noget med skrig, skrål, sved, tårer (og ofte bæ....) så en utrimmet mis er da ingenting :)
  24. Er der nogen der ved hvor man kan købe julegavepapir på denne årstid? Med 95 gaver til pakkekalendere (+ 24 til min mand) så er det godt at gå i gang i god tid, og der er allerede en stak gaver jeg gerne vil have pakket ind. Når de er pakket ind er der ikke helt så stor risiko for at ungerne ser hvad der er i :)
  25. Så blev det sensommer og endnu engang i brudekjolen og ud i det danske vejr. Denne gang i silende regn og storm - nøj det var koldt!!! Men her er resultatet (og kjolen er næsten blevet hvid igen ;))