lill88

Arh det må du undskylde... så har jeg nok mixet to forskellige ting sammen! Men ramt behøver du ikke føle sig, da det var en ærlig fejl... jeg har selv tourettes syndrom og synes det til tider er ret belastende når folk misforstår min sygdom, så det sidste jeg ville var da at jokke nogen over tæerne!

Jeg må nok sige at jeg står på den side hvor jeg er i mod. Det er nok fordi jeg ikke har haft samme tanker at jeg ikke kan sætte mig ind i hvordan der er at ønske et bestemt køn så brændene at man ikke kan "nøjes" med det man har (sagt i mangel af bedre formulering og ikke for at ramme nogen). Jeg er selv mor til to piger. Behovet for en dreng har aldrig været der, heller ikke under anden graviditet. Jeg kan godt forstå dem som vælger køn fra grundet sygdomme som knytter sig til et bestemt køn. Jeg ville nok ikke selv gøre det før at jeg var sikker på at fosteret havde sygdommen. Når man f.eks. læser om Turner syndrom, som rammer piger, kunne jeg ikke lade et lille menneske gennemgå de lidelser som følger med sygdommen. Hvis man ved at man er bærer af sygdommen er det værd at få tjekket hvad chancerne er ved at blive gravid med at bestemt køn.

Sif på 4,5 år skal være sort kat Saga på 2,5 år skal være sort kat, fordi at storesøster vil være det

Jeg har to piger med lidt specielle navne. Deres far er ret begejstret for den nordiske mytologi, så de hedder Sif og Saga. At jeg så hat mødt utroligt mange mennesker som fnisende har spurgt om vi er færge entusiaster er lidt pisse irriterende. Så når man vælger at give sine børn navne der falder lidt uden for normen må man nok tage blinkende og de små drillerier, for de vil komme.

I følge min datter var jeg da den dummeste mor i verden fordi jeg flere gange bad hende stoppe med at pille næse på hendes lillesøster. Det stak så helt af da lillesøster fik nok og pandede hende en og jeg så ikke ville skælde lillesøster ud (hun fik selvfølgelig at vide at det ikke var okay at slå, men helt ærligt ville jeg sgu også selv blive lidt mulden hvis en person hele tiden insisterede på at stikke fingeren op i gønteren på mig)

Det der cirkus mascot kommer i storcenteret i skaldborg hele næste uge! Det er gratis og ret sjovt! Min den store på 4 elsker det

Da min den store var 2 år havde jeg samme dilemma... jeg gav hende en sort body og sorte strømpebukser. Jeg klippede en af hendes fars gamle sorte t-shirt til en tyk lang strimmel og syede med et par enkelte sting på strømpebukserne (hale), købte en hårbøjle i hm med katteøre på og gav hende den på. Til sidst tog jeg en af mine sorte makeup blyanter og malede næsen lidt sort og med knurhår hen af kinderne. Vupti så var hun en kat. Hun var vældig begejstret!

Vi gik til kontrolvejning hos egen læge da min den yngste tog meget lidt på og endte til sidst med at begynde og tabe sig... Dette var trods pæn fødselsvægt på 4030g... Så synes du skulle prøve egen læge et. Jeg gik til egen læge netop fordi min mand ikke havde de store fiduser til sp....

Vi har (som tidligere nævnt) en Sif som i dag er tre år... Og på onsdag for et år siden kom lillesøster Saga... Begge er fra den nordiske mytologi... Manden fik lov til at vælge navn til den store (efter at jeg havde plantet navnet Sif i hovedet af ham) og så skulle jeg vælge for nummer to. Jeg valgte Maja og det var også bestemt i lang tid. Vi skulle jo så også lige finde det der drenge navn hvis det nu var sådan en vi skulle have. Begge endte vi på listerne over pige navne og faldt i staver over navnet Saga. Jeg vendte mig om til manden og sagde at jeg havde ombestemt mig og jeg ville gerne forslå Saga, hvilket manden var ret forundret over for han skulle lige til at forslå det samme... Så sådan blev det! :yay

Den dag den ældste pige på 2 år stoppede op midt på gaden og råbte høj "eeeeeej se mor, en abe!!!!!" Samtidig med at hun plejede på en somalisk mand... Han blev mildest talt ret mopset og vi måtte hjem og snakke om hvordan nogle mennesker har en anden hudfarve end hendes egen!

Jeg er også uddannet pædagog, men er blevet lidt træt af faget netop på grund af de ting du skriver.. Jeg har også overvejet at sadle om.... Mine tanker har været på lægesekretær, klinikassistent hos en tandlæge og blomster binder... Tror jeg ender pø blomsterbinderen hvis det bliver til noget på grund af det kreative og du stadig har kontakten med mennesker... Så hvis du kan lide det kreative kunne du overveje noget i den dur?!

Sif har et hav af bamser som hun alle har givet et navn.... Jeg kan ikke huske dem alle, men nogen af dem kan jeg huske! Der er Muh/Mulle som er hendes højt elskede ko klud (lige som den W har)... Så er der Anden Muh som er en klud magen til der egentlig var ment som reserve hvis den oprindelige Muh blev væk/beskidt, men hun fandt den i skabet og adopterede den med det samme... Derudover er der store hund, lille hund, vov vov, grissebasse, Alfred, bamse, kylling, ælling, Andrea, kaj, molly, lille mis, hvide, rafraf... Og en hulens masse andre jeg ikke kan huske!

Sif er også rigtig glad for dyr... Specielt hunde... Vi havde selv to i lang tid... Sifs farmor og farfar havde en gammel gravhund, molly, som Sif var svært glad for... Hun blev i foråret meget syg og måtte aflives.., jeg satte mig ned med Sif (hun var et par måneder fra sin 2 års fødselsdag) og fortalte at Molly var blevet syg og derfor flyttet op i himlen hvor hun havde fået det godt igen... Sif blev lidt ked af ikke at skulle se molly igen, men kom ret hurtigt over det! I sidste måned måtte Sifs dagplejer aflive hendes hund og var lidt ked af det... Sif gik hen og krammende dagplejeren og sagde at hun ikke skulle være ked af det for molly passede på fergie oppe i himlen... Jeg har også den holdning at man skal snakkede med børn om tingene og være ærlig... De forstår ret meget af hvad der foregår... Sif spørger ikke til nogen af hundene, men hun har døbt en tøjhund molly som hun engang i mellem krammer og siger savner dig molly...

Den beskrivelse du laver passer uhyggeligt meget på vores situation med lillesøster på 3 uger... Jeg kunne også forstå på nogen af de andre juli mødre at de døjer med det samme... Kan det være en fase man bare lige skal igennem? Jeg kunne også læse at vi var igennem det samme med vores store pige da hun var den alder... Hun fik senere kolik og det var bestemt ikke det samme! Jeg spurgte Sp om det og hun ville også mene at det går over af sig selv og snart! Så tror bare vi skal hænge i og være der mest muligt for ungerne når det står på så vi alle kommer helskindet igennem! ;)

Saga vokser også med lyn fart... Ikke så meget vægtmæssigt endnu, men hun går helt amok i længden og er vokset 4 cm på de 2 1/2 uge hun har været i denne verden!! Vi har også lidt det problem at hun ikke rigtig vil give slip og overgive sig til søvnen uden vi har været igennem en tur med gråd... Her virker det dog ikke at svøbe... Vi har ikke rigtigt fundet løsningen endnu... Hun vil heller ikke rigtigt sutten, men bare gerne spise hele tiden og så igen hvilket godt kan give noget ondt i den stakkels mave når den skal proppes sådan hele tiden! Men vi er begyndt at finde en god rytme her hjemme!

Tillykke Kia!! :)

Man kan åbenbart godt føde på så kort tid! Jeg kan desværre ikke huske retmeget fra fødslen da smerterne var ekstreme.... Jeg vidste dog godt at det ville gå den vej da den store pige blev født på samme måde bare på 3 timer... Jeg har dog valgt at sige at denne fødsel er den sidste... Det var ved at gå galt da smerterne og chokket fik alle musklerne i ben og læn til at spænde så meget at da hoved var lige ved udgangen klappede det hele sammen og der måtte tre mand til at skille dem ad og holde dem adskilte til hun kom ud... Det betød at hun var ved at blive kvalt i fødegangen... Heldigvis skete der ikke noget.... Så vi har det godt alle sammen! :) Håber snart at der sker noget hos dig Kia... Det er dæleme træls at gå over tid!

Tak for omtanken! :) Lillesøster kom bragende igår i en lynfødsel på 53 minutter, så vi slap forigangsættelsen! Det er ret fantastisk at være mor til to! :kuller

Ja det er lidt øv... Er ved at indstille mig på igangsættelse på onsdag... Jeg har ikke turde det sex halløj i et par uger nu på grund af svær bækkenløsning... Det hele knager og brager bare jeg rejser mig fra sofaen, og har svært ved at bruge mine ben i forvejen! :angry Så nu venter vi bare til onsdagen...

Har ikke skrevet så meget her inde, men her er vi gået ret meget på overtid... 41+2 helt præcist....

Jamen jeg har ikke helt endnu indfundet mig med at jeg har et problem omkring operationen, men jeg er også personen her hjemme som lukker af for tingene for at der er en støtte pæl i familien der ikke bryder ned... Det var specielt omkring operationen da vi sad i københavn alene og familien sad i nordjylland... Min mand tog det hele meget hårdt og havde det svært, så jeg fik ligesom samlet alt hvad jeg havde og har ikke sluppet den hårdhed endnu... Men når jeg hører psykologen sætte det hele i perspektiv kan jeg godt høre at jeg måske godt kunne bruge lidt luft....

Prøv.... Nogen gange bliver man overrasket! Jeg blev ved med at søge arbejde selv om jeg vidste at jeg var gravid (har termin i morgen faktisk). Da jeg var 7 måneder gravid blev jeg kaldt til samtale (jeg havde skrevet det i min ansøgning) og jeg tænke "hva kan jeg tabe?".... Så tog til samtale med en meget stor mave, kørte hjem og tænkte ikke mere over det indtil sidst på eftermiddagen hvor de ringede og tilbød mig arbejdet! Jeg er pædagog, så ikke det job med flest stillinger..... Slet ikke i Nordjylland! Tag chancen!

Det er dæleme ligemeget hvor dansk navne er, hvis ikke der lige er 7 andre børn i folks bevidsthed der har navnet så kan opleve en del rynkede næser... Vores piger hedder Sif og Saga hvilket er meget (som i VIRKELIG gamle) nordiske navne, men alligevel har folket rystet på hovedet og kommenteret negativt... Min gamle farmor nægter pure at kalde dem ved deres navne, men opfinder kælenavne til dem fordi hun synes at det er for mærkelige navne... Så skid hul i hvad andre mener! Synes det er et super smukt navn!!!

Hej marylou... Jeg har ikke et barn med hypospadi, men et barn med ganespalte som gennemgik en rimelig hæftig operation i en alder af 6 måneder, så jeg kan ihvertfald nikke genkendende til det hele omkring at stå som forælder til et opereret barn... Det er ikke sjovt lige meget hvor gamle de er, men slet ikke når de er så små... Vi havde heldigvis et godt forløb på Rigshospitalet og følte os rigtig godt informeret og behandlet, men hold da op det var hårdt da de 6 dage efter pillede sonden ud og annoncerede at nu kunne vi godt tage hjem! Vi bor i Aalborg og Rigshospitalet er det eneste sted de har med det at gøre, så vi kunne ikke lige svinge inden om hvis der skulle opstå noget... Kan i eventuelt undersøge om hvorvidt i kan få behandling på et andet sygehus? Alfa omega for mig er at jeg er helt tryg ved at lægge mit barn i de lægers hænder... Hvis der bare er en smule utryghed for de ikke lov til at røre hende! Vi slipper so far for flere operationer, men fik det først at vide for et par måneder siden (hun er 2 år nu).... Det har været trælse 1.5 år i uvished... Der er dog chance for at hun skal igennem en større tandregulering (med operation) da hendes mælketænder i overmunden sidder helt forfærdeligt! Det kan jeg godt blive noget så ked af at tænke på! Jeg håber at i får løst det hele på en god måde og at han kommer igennem det på en god måde! Husk på at de er virkelig hårdføre som små og de glemmer det hurtigt! Få evt snakket med en prof om jeres forløb og hvordan du har haft det... Jeg troede ikke at jeg havde nogle kvaler ved det hele indtil en psykolog sad overfor mig for små to uger siden og sagde at på hende lød det ikke som om at jeg har haft det godt med det hele...

Hej Gitte... Vil bare sige at farvel legene ikke nødvendigvis har noget med hendes mange skift at gøre... Sif her hjemme på 2 år leger fuldstændig det samme både med bamserne og os... Sif har altid været meget hjemme sammen med os og er sjældent blevet passet, men hun kan køre lange lege hvor hun kommer hen og siger farvel mor, giv krammer og så går ud af døren til haven mens hun vinker og siger ses i morgen... 2 min efter kommer hun ind helt overvældet med åbne arme og råber heeeeeej, savnet dig! For derefter at gentage det hele igen... Sif er måske i dp 3 dage om uge og holder tit fri 1 - 2 uger om måneden hvor vi har hende her hjemme... Det kan være at det bare lige er det som har fanget Camille og ikke andet! :)