Forunderligt

Lilly er jo henvist til en børnepsykolog ved PPR som vi ikke har hørt fra endnu. I sidste uge var Lilly syg, men da vi kom fredag lå der en post-it i hendes rum hvor der bare stod at Lilly skulle være der inden kl 9 på mandag fordi talepædagogen kommer. Jeg blev lidt forvirret og spurgte stuepædagogen, som henviste til lederen, som ikke lige var der... Og så havde jeg et travlt program med zoneterapi og fik ikke ringet senere. Så nu er jeg stadig forvirret og noget i tvivl om hvad der skal ske i morgen. Mon vi forventes at deltage i mødet, eller er det bare talepædagogen der vil se Lilly? Altså jeg har ikke noget imod det, hvis de syns det gir mening, men aftalen ved sidste møde var egentlig at det var børnepsykologen der skulle se Lilly, og at talepædagogen måske skulle inddrages senere. Så ja, jeg forstår faktisk ikke hvad formålet præcis er og ærgrer mig over jeg ikke nåede at ringe og bede om en uddybende forklaring. Vil de teste Lilly eller er det bare for at talepædagogen selv kan danne sig en ide om hendes sproglige niveau (og kan hun det uden tests?)... Lige nu har jeg bare sådan en fornemmelse af at PPR ikke rigtig selv har styr på hvad højre og venstre hånd foretager sig. :chin:

Det var mange penge Vinnus :( håber I klarer den til I kan få noget mere ind. :kram

Syns faktisk det er lidt hyggeligt at vågne tidligt søndag morgen til lyden af plaskregn - og så bare putte i sengen og lade være med at gå ud :7himmel

Du skal ha nedløbsreflexen i gang. Du kan hjælpe den ved at se på eller røre ved dit barn, høre det græde, kigge på billeder af barnet eller forestille dig dit barn eller at du ammer. Slap af, stress modvirker nedløbet. Og ja, selv med de fif er det ikke alle der kan. Men prøv evt at øve dig på et fuldt bryst, eller malk mens du ammer fra det andet bryst.

Åh ja stakkels omgivelser ellers... min mand spørger hvorfor råber du hele tiden af mig. Og så begynder jeg at hyle i stedet :rolleyes Det er jo ikke med vilje vel Åh dumme, onde verden :D

Jeg ved godt min mand ikke egner sig til at købe ind men han sagde selv i morges han ville så jeg har skrevet udførlig indkøbsliste... nu 8 timer senere stadig ingen indkøb men megen klynk over listen er lang (nej mr den er faktisk helt alm!). Klart det er svært når det tager mindst 5 min for ikke-gravide at gå til Lidl.

Åh fjols altså - de smager så godt! Har seriøst overvejet at købe dem på Amazon

Ligger på sofaen mens Lilly leger med nogle bøger. Så laver hun en lille sang: Far elsker mig.... far og mig er bedste venner... også elsker mor... Ok, så gider jeg godt ha en til når de ka være så søde :biglove

Dagens 2. sammenbrud :boo og det er ikke engang middag. Graviditetshormoner yay, tror bare jeg går i seng allerede

Ditto

Jeg har rigtig lyst til efterårsmad - blendede supper, tunge gryderetter og den slags... håber jeg kan finde energien til at lave noget for hjemmelavet er bare bedst.

Åh de der daglige små sammenbrud over "ingenting" :rolleyes hej graviditetshormoner altså

Det lyder fornuftigt Deva. Ville ønske min mand ku acceptere rugbrødsmadder på menuen af og til...

Tror du ikke I lige sku snakke om det? Det kan jo være han tror det er safe eller bare har glemt sin hjerne et sted? - men dejligt selvfølgelig hvis det er fordi han syns I skal prøve lykken :loveshower

Håber det er en kort omgang Lady H god bedering med de små pus :kram2

Det kræver nogengange lidt overvindelse at indse at man har taget fejl - sejt alligevel! - og ih hvor spændende, krydser fingre for positivt svar til dig :goodluck

Nu er det jo også forskelligt hvad vi "stresser" over i hjemmet... (nu bruger jeg lige stress ordet selv om jeg bare mener det i den ret lette form) nogen stresser over rod og uorden, mens andre (fx mig) super nemt ignorerer det, men stresser over tomt køleskab i stedet fx. Jeg er ret cool med støv, men jeg hader sand på gulvet. Hvis jeg kan mærke jeg træder på noget med bare tær/strømper er det på tide at få støvsuget. Støv kan jeg derimod ikke "se". Måske kan det være en hjælp at definere hvad det er i det daglige/ugentlige som er mest besværligt/stresser mest og finde ud af hvor grænsen skal gå - må der fx ligge madrester på gulvet til dagen efter eller må der ligge legetøj/hvor og hvor meget, eller kan man bedst overskue at ordne alt vasketøj på en dag om ugen osv osv. For mig stresser det mere at have en rengøringsplan end bare at beslutte at "nå, i dag tager jeg sku køleskabet" - når jeg har det ok ender her alligevel med at se ok ud, hvis jeg er psykisk presset not so much uanset hvad. For nogle tænker jeg en rengøringsplan måske gør livet nemmere fordi man ikke skal ta stilling til noget men bare lige bruge de 15-30 min på dagens opgave og så færdig. Det samme gælder madplanen - jeg får så meget "stress" af ikke altid at kunne overholde lister og planer at det ikke er en hjælp - men for nogle er det helt sikkert! Vi har i en periode brugt måltidskasser og jeg syns det var skønt ikke at skulle tage stilling til hvad vi sku ha+ købe ind, samt vi fik prøvet nogle ting og nye måder at lave retter på. Men jeg syns vi betalte alt for meget for dem, og tænker man kan gøre det meget billigere ved en gang om ugen at vælge opskrifter og købe det ind som skal i dem, evt med levering. Men så er vi tilbage i noget struktur jeg har svært ved selv at være i. I forbindelse med flytning har vi lejet flyttebil + 2 mænd for ikke at slide familien helt op. Til gengæld har vi fået hjælp til at putte i kasser og pakke ud igen, og sidst endte det også med en aftale med et rengøringsfirma og ellers tror jeg simpelthen ikke jeg havde overlevet.

Jeg læste lige den her: http://www.dr.dk/nyheder/indland/p-piller-oeger-risiko-depression-med-40-procent-hos-unge-kvinder Det er et ret stort studie - og jeg syns egentlig det er skræmmende! Og jeg undrer mig faktisk lidt over at konklusionen IKKE er at man vil fraråde ppiller til især helt unge af den grund. Jeg har kun brugt p piller i ca 2½ år, før jeg fik børn, så det er virkelig længe siden. Jeg husker mest hvor godt jeg fik det da jeg holdt op med at tage dem, og at jeg på det tidspunkt besluttede jeg ikke ville tage ppiller igen. Jeg klarede så fint at få en depression helt uden, men det er jo en anden sag :)

Åh ja jeg er også fan af børnearbejde. ;) Det blir virkelig en hjælp at de blir vænnet og lært jo ældre de blir.

Indkøb på nemlig eller osuma med levering.

I er sku seje :glad

Lader hun bare være med at hente ? :( stakkels pige

Jeg er stolt af at jeg er blevet så god til at small-talke med naboer og andre mødre i bh og "fremmede" omkring mig osv. Jeg har virkelig øvet mig for at overkomme min socialangst på det punkt og det blir lidt nemmere hver gang - ved hver gang jeg møder nogen eller eller i en situation hvor det er oplagt så åbner jeg munden og taler om vejret, deres børn eller hund eller et eller andet ufarligt, eller i det mindste smiler jeg og siger goddag. I starten måtte jeg øve sætninger i hovedet og tænke over hvad man ku sige/ikke sige - men det er blevet meget nemmere, jeg tror ikke længere folk jeg taler med aner at det ikke bare falder mig naturligt. :glad Jeg håber jeg kan blive bedre til at komme til forældrekaffe, skolearrangementer og forældremøder osv - og måske finder jeg en dag modet til at komme til BK træf el lign :)

En praletråd? Yes! :glad Det er godt gået Fru.mor, du har udfordret dig selv og lært en ny færdighed. :super

Så knækkede mit 10km æg endelig - ud kom Snorlax! :glad