Jeg har 3 børn og jeg hører altså til dem der ik ka holde mund, så de fleste omkring mig har fået besked ca 5 minutter efter testen var positiv. Jeg har altid tænkt, at hvis det sku gå galt vil jeg hellere ha opbakningen end lide i hemmelighed. Til gengæld har det kun været den nærmeste veninde eller to som har vidst at jeg ønskede/prøvede at blive gravid, nok fordi det er noget jeg ikke havde lyst til at debattere med andre, når nu jeg selv og partneren havde taget den beslutning.
Dybest set har jeg stadig rigtig svært ved at forstå at folk ikke ønsker at nogen skal vide det før scanningen selv om jeg respekterer det, vi er jo forskellige. Men fx var jeg eneste i familien som vidste da min svigerinde havde en spontan abort sidste år og det syns jeg var synd, oveni at hun havde det svært, at skulle prøve at skjule det. De fortalte heller ikke noget anden gang før maven ku ses (De har en dejlig lille bebs nu). Tanken om at det sku være flovt eller pinligt hvis man siger at man vil ha barn og så ikke kan eller det ikke går som det skulle syns jeg er underlig gammeldags. Samtidig er det selvfølgelig en nem måde at slippe for at argumentere for noget hvis man ikke taler om det. Man kan jo risikere at alle mulige mennesker pludselig har en mening de syns man skal høre. Så ja, hver må vælge hva de har det bedst med.
Kh Sofie
