Forunderligt

En længere affære var det nu ikke. Blev forelsket over nogle uger og lod det udvikle sig, det kulminerede i en nat hvor jeg ikke kom hjem, og et par dage efter gjorde jeg mit forhold forbi og flyttede ud kort tid efter. Men der var mange tidspunkter jeg ku være stoppet, i stedet for at gå hele vejen... Men tror nu jeg har oplevet lidt det samme som dig, følelsesmæssigt, nøjagtig som du beskriver det var jeg jo dybt ulykkelig i det forhold jeg var i og vidste ikke længere hvordan jeg skulle løse det eller få det bedre.

Jamen velkommen (igen) hvor er det dejligt at høre at du tror på graviditeten og kan glæde dig nu :balloons

Umiddelbart NEJ! Men jeg syns egentlig ikke man kan svare enkelt på så kompliceret et spørgsmål, og eftersom jeg ikke har været i en situation hvor jeg skulle ta stilling til det, må jeg nok ærligt sige at svaret nok snarere er MÅSKE... Men I får lige en lille historie, for jeg har selv været utro. Og det kunne jeg ikke leve med, jeg fortalte aldrig om det, men jeg forlod min partner. Jeg vil egentlig ikke sige at der er to skyldige i forholdet når den ene er utro, men jeg tror da næsten altid, og i hvert fald for mit vedkommende, at det er resultatet af at der er noget galt i forholdet, som man ikke kan finde ud af at håndtere (på en ordentlig måde). Min egen historie er at jeg levede i et forhold hvor gnisten efterhånden var fuldstændig uddød og min partner afviste sex, selv om jeg syns jeg havde prøvet alt muligt. Jeg blev i forholdet i flere år, men forelskede mig pludselig vildt og ja, var så utro. For det var ikke bare sex jeg ikke fik hjemme, det var omsorg, opmærksomhed, følelser! Jeg følte stadig noget for min partner, men det mindede mere om venskab, der skulle bare en ny forelskelse ind i mit liv før jeg så det i øjnene. Set i bakspejlet var det en bitter erfaring, for jeg har sort samvittighed over utroskaben og syns det var en meget forkert måde at håndtere parforholdskrisen på, og jeg tror på jeg har lært så meget jeg aldrig ville lade det komme så vidt igen. Hverken i et forhold eller med en evt flamme. En ting jeg har lært er, at hvis jeg begynder at kigge til anden side (og jeg mener virkelig bare kigge) er det fordi der er noget jeg føler jeg mangler derhjemme. Og det kan man jo vælge at prøve at gøre noget ved i stedet! Nu håber jeg ikke I dømmer mig for hårdt :unsure

Jeg har haft kobberspiral i mange år, 3 stk i alt. Man kan få lidt kraftigere og længere menstruationer når man har den, men fordelen er jo så man ikke får hormoner, for dem som af forskellige årsager ikke ønsker eller kan tåle det. Første spiral jeg havde måtte jeg få fjernet efter ½ år da jeg begyndte at ha rigtig mange pletblødninger. De to jeg har haft siden har siddet tiden ud som er 5-6 år afhængig af mærket. Den sidste fik jeg fjernet lidt før tid da jeg syns mine menstruationer var lige lovlig voldsomme, men faktisk ændrede mine blødninger sig ikke ret meget efter den kom ud, så det er nok bare mig. Det gør i øvrigt ikke ondt at få sat spiral op eller få den fjernet. Men det kan godt gi lidt ubehag at livmoderen blir "rumsteret" med, for mit vedkommende svimmelhed og kvalme, men det er helt kortvarigt. Man skal selvfølgelig af og til tjekke at spiralen stadig er der, ved at mærke de tråde der sidder fra livmodermunden. Men ellers behøver man ikke tænke på den. Jeg hader ideen om et fremmedlegeme i min krop. Men i forhold til alternativerne syns jeg det er den nemmeste og bedste sikre præventions løsning, indtil jeg engang er klar til at blive steriliseret. Sidst jeg spurgte min læge om hormonspiral fik jeg at vide at den var mest velegnet til kvinder som ikke skulle ha flere børn, men udfra jeres indlæg går jeg ud fra at det har ændret sig siden. Så vil da overveje at få sådan en, når min baby er født. For jeg har ikke fuldstændig sluppet drømmen om de 5 børn, yep, jeg er tosset med børn :7himmel

Jeg er ikkeryger og har aldrig røget og ærligt talt hader jeg røg og syns det er virkelig ulækkert at nogen folk ryger (sorry, men det er det altså!) Desværre elsker jeg en mand som har røget siden han var 13... jeg håber meget han vælger at stoppe men har indset, at det ikke er en beslutning jeg sådan for alvor har indflydelse på. Da jeg snakkede med skolesundhedsplejersken i går (egentlig i andet ærinde) foreslog hun, at kæresten når han går ud og ryger skulle dække sig til med en rygetrøje/regnslag lignende ting, som så bliver udendørs, så lugten ikke i så høj grad blir hængende i hans tøj, og selvfølgelig vaske hænder og ansigt når han er færdig, for at baby ikke skal få de skadelige stoffer fra røgen når han tar den op. Egentlig et rigtig godt forslag jeg ikke lige havde tænkt på. Undskyld hvis jeg væver lidt udenom emnet, men det jeg tænkte på var, at hvis du fx dækker din altan barnevogn til når den ikke er i brug, vil den nok heller ikke komme til at lugte af røg (så meget)? :btopic så syns jeg egentlig det kommer lidt an på omfanget og mængden af rygere der kommer i jeres hjem. Her hos mig ryger en stor del af familien, så når vi er samlet til fx børnefødselsdage skal en 5-6 stykker ud og ryge, og selvfølgelig helst sammen :rolleyes så det ville nok blive lige voldsomt nok for en altan. Omvendt hvis en enkelt gæst lige vil ha en smøg i løbet af en aften, ville jeg ikke syns det var så stort et problem. Måske er det lettere for jer at ha en fast regel, men jeg tror nok jeg selv ville sige til folk, at jeg ville foretrække de begrænser altanrygningen af hensyn til barnet og naboerne. Der er mange måder man kan sige ting på, men i sidste ende syns jeg ikke gæster kan tillade sig at blive fornærmet over at man helst er fri for røg i disse tider.

Hvor er det dog en fantastisk solstrålehistorie. Stort tillykke med graviditeten og den fine NF scanning :balloon

:kram sikke en svær beslutning og hvor er det modigt du har taget den. Håber du kommer godt igennem de kommende uger og har mulighed for også at finde nogen der kan ta sig lidt af dig, hvis du har brug for det, en god veninde eller familie, nogen der kan få dig til at slappe af og græde ud, så du kan vende stærkt tilbage og være en glad mor igen for de børn du har. Held og lykke, og forhåbentlig på gensyn i bedre tider :kram2

Jeg syns der måske næsten er skyggen af en streg... sådan så min første test også ud, og den var fint svag positiv to dage senere. :goodluck spændende!

Det sør'me godt vi har BK og hinanden! Så vi kan få snakket om alt det vigtige med andre som syns det er lige så vigtig :lovebk Min kæreste er også til det tekniske og har en app der hedder noget i retning af "pregnant dad". Han lægger øre til og støtter og hjælper det han kan, og er også mere bekymret for mig end før, meget sødt og omsorgsfuldt. Men det er mig som kan snakke løs i timevis om baby emner, udstyr og hvad har vi, det har altså ikke hans store interesse. Jeg er sikker på han blir en skøn far, men sådan er det nok bare lidt ukonkret for de fleste mænd på det her tidspunkt, det er da godt der er ca 9 mdrs leveringstid så de kan nå at indstille sig på det også.

Uden at vide smadder meget om det tror jeg bare det er lidt tilfældigt. Jeg ved ikke om man kan tale om rytme, men jeg tror babyerne i maven har aktive og stille perioder og sover en del af tiden. Senere i graviditeten har jeg i hvert fald aldrig været i tvivl om dette, da mine unger fx. altid har syns, at tidspunktet når mor lægger sig i sengen om aftenen er det perfekte til gymnastiktime. Så man bare må indstille sig på at lægge sig ned en time eller to inden man regner med at få noget søvn... Det hænger selvfølgelig sammen med at når man slapper af blir der god plads derinde, men det er jo ikke hele natten de mosler. Når det så er sagt er der ingen tvivl om at babyer fødes med meget forskelligt temperament og personlighed og søvnbehov. Men om der lige er en sammenhæng med det man har set på nogle få scanninger i løbet af ventetiden ville jeg ikke tro man kan sige så meget om.

Ih det ser spændende ud, det skal jeg helt sikkert se!

Jep jep, mere tørst! Jeg tror kroppen ved hvad den vil, når man er gravid! :7himmel

Py heldigvis!

Første gang var jeg 15-16 uger henne. Som bobler mod mit maveskind indefra. Ih hvor jeg glæder mig til at mærke den lille ny spire.

Jeg troede egentlig at foranliggende moderkage var et udtryk man bruger når moderkagen ligger og dækker foran livmodermunden. Det er temmelig farligt og man kan ikke føde normalt hvis man har det. Har du fået konstateret det også? Når moderkagen ligger ud mod maveskindet er det meget rart at vide, så man ikke skal bekymre sig om evt at mærke lidt mindre liv eller senere. Men håber snart den lille bokser til dig så det kan mærkes :)

Så små pletblødninger er, selv om de er skræmmende, næsten altid helt harmløse. Hvis blødningen tiltager og der kommer smerter så er den (måske) gal. Men som du selv siger, der er intet at gøre ved det, selv hvis den var gal. Men det er den selvfølgelig ikke! Nu gælder det om at tænke positivt og være god ved sig selv. :7himmel Jeg syns godt nok det er flot du er så aktiv, syns selv det er vildt svært at finde energien, men noget ku tyde på din krop godt lige vil ha en pause. Her er kvalmen i øvrigt også næsten helt væk, jeg tror bare vi er blandt de heldige der ikke skal lide med det så længe, mig bekymrer det i hvert fald ikke. Hjælper det lidt hvis jeg siger, jeg har haft pletblødninger i to af mine graviditeter, der begge er endt med en lækker unge? :kram op med humøret, vi håber i morgen blir bedre!

Fra august gruppen - jeg vil bare sige, jeg var meget imod alt det "pjat" med scanninger men endte med at vende om og selv få en tidlig scanning, trods der ingen tegn var på noget galt så havde jeg bare så mange mareridts tanker om at det ikke var i orden der inde. Jeg blev scannet i 9+1 og det var fantastisk dejligt at se en lille spire i den rigtige størrelse med hjerteblink, selv om man ikke kunne se alverden udover det. Jeg har desværre læst mange dårlige historier, og måske har det også gjort mig mere hysterisk selv. Men vil sige, jeg har læst en del historier om folk som blev scannet for tidligt, før uge 6+ eller bare ikke var så langt henne som de troede, og der derfor ved første scanning ikke så ud til at være gode nyheder. Tænker det næsten er værre, så at skulle gå og vente en uge eller to på at få afklaret, om det var for tidligt eller det er forbi. Så stod jeg og sku vælge for/imod scanning igen ville jeg nok prøve at vente så længe jeg ku, for at være så sikker som mulig på at der skulle være noget at se derinde. Selv om jeg kender alt til hvor svært det er at vente :whistling Håber du får en super scanning :goodluck

Jeg elsker at min kæreste bare er den mest omsorgsfulde mand jeg nogensinde har kendt. Hvis jeg har en dårlig dag eller har brug for ham er der så ER han der. Jeg elsker den rolige energi han strømmer over af, når vi ligger i arm. Jeg elsker at han er mere huslig end mig og ofte er den der sørger for her blir pænt igen. Jeg elsker at jeg kan stole helt på ham og gi mig hen.

Aw det er jo næsten poesi :biglove hvor er kærligheden dejlig når den blir beskrevet sådan, tak!

Yay en brokke tråd! Jeg hader også den måde min kæreste spiser på: først alt kødet, så kigger han på os andre for at se om han ikke kan tillade sig at æde resten af kødet, selv om han allerede har fået over 400g. Så moser han kartoflerne i sovs og spiser dem, inden han surmuler fordi jeg siger han skal spise grøntsager og så tager det mindste man kan kalde grøntsager over på sin tallerken og spiser. NEJ han er ikke 5 år gammel han er 35, Argh altså! Jeg hader at han ryger og at han bliver sur hvis jeg brokker mig over han ryger, hader lugten som blir hængende i hans ånde i timevis så vi ikke kan kysse. Jeg hader når han syns han ikke behøver barbere sig og kommer hen og vil nusse og stikker mig. Ellers elsker jeg min kæreste ret meget og tror faktisk ikke jeg hader noget alvorligt meget. Men skønt at brokke sig lidt :wee

Må indrømme jeg ikke tror på din terminsscanning, så. Jeg har aldrig hørt om nogen som har testet positiv tidligere end 3+1 og det er sjældent. Med mindre det var med Valmed teste for dem behøver jeg ikke være gravid for at teste positiv med. <_< :btopic Jeg kan simpelthen ikke huske hvornår jeg mærkede liv de andre gange, er sur på mig selv over ikke at ha skrevet det ned. Men håber jeg mærker noget omkring uge 15... tror i hvert fald jeg skal over 13 før der er en chance. Det der med overvægten, det er vist noget med at tynde piger tidligere mærker liv fordi...? Fordi flæsket ikke kan mærke noget eller hvordan er det lige :unsure Endnu en grund til jeg ikke forventer så meget :D

Jeg er nu ret sikker på jeg ikke havde en bio da jeg havde svag positive valmed test for prøvede andre mærker samtidig, hverken billige-teste eller Lidl testen gav noget som helst, heller ikke over tid, totalt blanke. Jeg har simpelthen prøvet og hørt så dårligt om valmed testene nu at jeg ikke tør bruge dem mere, for det sidste jeg gerne vil ha er falske forhåbninger, hvis jeg gerne vil vide om jeg er gravid eller ej. Det er alt for følelsesmæssigt udmattende. Jeg testede i øvrigt positiv med billige-teste strimlen 3+4.

Jeg vil sige jeg blev noget overrasket, ikke decideret forskrækket. Jeg havde jo et billede i mit hoved af hvordan mit lille barn sku se ud, og ud kom en blålig skrigende tynd lille en, som hang "i luften" (i hænder selvfølgelig) et minut fordi han lige skulle suges, mens jeg kiggede. Men det var kun de første sekunder jeg lige sku vænne mig til synet, så var han jo min, og fik også hurtigt en pæn lyserød farve, der gik i hvert fald ikke mange minutter før jeg syns at selvfølgelig(!!!) så mit barn sådan ud. De to næste babyer blev jeg så ikke spor overrasket over at se, for de skulle jo ligne den første ifølge mine forestillinger, og det gjorde de såmænd. :biglove

Melder mig i koret: Strimler fra billige-teste er pålidelige og viser tidligt resultat. Valmed har ry for at være følsom, men jeg har et par gange for meget oplevet en positiv streg lige over tid så jeg blev i tvivl - uden at jeg var gravid, så dem ville jeg aldrig stole på.

Tillykke med graviditeten :glad og velkommen. Jo tak bekymringer er der alt for mange af, jeg glæder mig mere end noget andet til at ku mærke den lille, så ved man da at den har det godt. Vi købte en scanning i uge 9 på privat klinik, det var så dejligt at se den lille, selv om man ikke ku se ret meget, bare at der var en spire i den rigtige størrelse og med bankende hjerte. Så blev det pludselig også mere virkeligt for os begge, at vi skal ha barn. Men angsten forsvinder nok ikke helt, en scanning er jo et øjebliksbillede, så venter spændt på næste scanning.