-
Antal besvarelser
11,896 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
-
Days Won
6
Alle besvarelser af Forunderligt
-
Jeg har faktisk en tilføjelse til din liste: Små håndklæder (str. gæst) baby kan ligge på når den blir puslet, der blir ofte spildt lidt så de skal skiftes ofte.
-
Tak, printer lige Sh*t... jeg har vist 14 babyhuer... det ser ud som om det er lige i overkanten :D
-
Hvis man ønsker at bruge søskende sæde er det forresten også vigtigt at vognen er understøttet af stel under hele kassen og ikke bare "hægtet på" et sted. Men nu har jeg set min nabo bruge søskende "scateboard" til sin 2 årige, det så ud til både at være smart og fungere godt til små ture, og belaster jo ikke vognen, det passer vist til de fleste vogne.
-
Jeg er heller ikke høj, 161cm, men har aldrig tænkt over at vognen var for stor, styret indstiller man jo så det blir behageligt at køre med. Vores første barnevogn var en brugt, har ikke set mærket før eller siden og den holdt kun til et barn, stellet kollapsede simpelthen en dag. Anden vogn blev en Scandia Atlanta (jeg ved faktisk ikke om de stadig sælges?) valget stod dengang mellem den og Odder, fordi vi skulle bruge søskende sæde på og det netop krævede en ekstra stabil vogn; det var en lækker, stor, klassisk vogn og jeg elskede den! Desværre blev den stjålet fra et kælderrum nogle år senere. Min nuværende er en Odder Basic fra 2005 og har været brugt til min datter på 7, jeg syns den er flot og ser næsten ud som ny. Den har aldrig stået ude, men jeg syns ikke jeg har været fanatisk med at passe på den og har brugt den rigtig meget, så syns stadig den var et godt køb som holder længe. For mig var det vigtigt at vælge en stabil vogn som ikke fjedrer for meget, og som du selv siger syns jeg hurtigt det snævrede sig ind til Emmaljunga vs Odder, og så syns jeg bare Odderen var mere klassisk, dansk og pæn, men det er vist bare en smagssag da jeg kender mange som er glade både for den ene og den anden. Det er rigtigt at prisen er høj, men der kunne man jo enten vælge at købe brugt, da de holder rigtig godt, eller at sælge sin vogn når man ikke skal bruge den længere, for de mærker er stadig noget værd hvis man passer lidt på dem.
-
Shepherds pie! http://sondagsavisen.dk/2009/45/saadan-laver-du-den-perfekte-shepherds-pie.aspx (Gordon Ramsay) Det er nemt og jeg har gjort det før men tog opskriften af menuen for en tid fordi jeg bare er så vild med det jeg ikke kan holde op med at æde :sandie :D Men nu MÅ jeg altså ha den. Det blir godt nok med oksekød, det syns vi også smager bedre her i huset, og ved ikke lige hvor friske mine krydderurter er efter frost og sne, men pyt det blir lækkert!
-
Jeg syns også netop det så ud til de har prøvet at vælge så bredt som muligt, godt nok ikke geografisk men aldersmæssigt, uddannelsesmæssigt, enlige og par, flergangs og førstegangs fødende. At mange af fødslerne så krævede lidt ekstra må jo være lidt tilfældigt. Men hallo, vi fik da også en ambulancefødsel :rolleyes hvor vildt var det! Og syns også det var fint de havde valgt et par som skulle ha pks. Jeg glæder mig til flere udsendelser, men kan godt være jeg ikke syns de er så relevante til efteråret, desværre...
-
1 gang. Min store pige var 5 og ude og køre på sin nye brugte cykel sammen med storebror, pludselig kan jeg høre dem komme ind og med det samme bare høre at den er gal, min søn er i panik og min datter skriger vildt. Hun er faldet så hun fik styret drejet og slået munden ned på enden af styret, hvor metallet stak lidt ud af gummi håndtaget. Blodet fosser jo ned af hende og en kæmpe flænge i læben og hendes fortænder mangler, så jeg greb et rent viskestykke og puttede i kold vand og gav hende, og så ringede jeg ellers 112. Fik heldigvis ros for jeg havde gjort det rigtige, og de sendte en ambulance uden blink, fordi de ku høre jeg var forskrækket og alene med de to børn. Min datter fik fire sting, og tænderne var "bare" slået op i gummerne, de kom tilbage efter et par mdr, i dag kan man kun se et tyndt hvidt ar, ikke noget man lægger mærke til, men hold op hvor blev jeg forskrækket den dag, og syns også det er ok at ringe 112 når man blir så forskrækket, selv om en tur på skadestuen var alt hvad vi sku bruge, lige når det sker kan man bare godt ha brug for en hurtig professionel vurdering.
-
Syns de sagde det var sidste afsnit i aften? Øv, jeg ku da godt fortsætte med et par fødsler om ugen... Syns bare de fædre i aften var så søde. Mig totalt tudemarie i aften :kuller :D
-
Ih det med overtro kan jeg altså godt forstå irriterer dig lidt. Kan du ikke sige til din far at det ikke er jeres problem at han er overtroisk og I gerne vil gøre tingene på jeres måde? Her i huset er en masse ting klar til baby efterhånden, og jeg er helt SIKKER på det ikke på nogen måder skader augustbabyens helbred! Hvad angår pastelfarver, syns jeg bare du skal benytte så mange lejligheder som muligt til at slå fast at du ikke bryder dig særligt om dem. Og gerne sig hvilke farver du evt er vild med. I kan nok ikke helt undgå at folk farer ud og køber noget lyserødt/lyseblåt så snart de hører I har født, men hvis du sørger for at nævne dine farvepræferencer jævnligt kan du forhåbentlig minimere det. Personligt elsker jeg knaldrød til piger og klare blå og grønne farver til drenge. Bare jeg får lidt af det gør det mig ikke så meget at det vi har er pastelfarvet også. Man sku faktisk tro jeg var dødtræt af det efter 7 år med en prinsesse i huset, som STADIG elsker lyserødt og glimmer og tyl osv :rolleyes
-
Spændende tanker I gør jer her. Det med reglerne: Det er sandt som en skrev man skal ha mindst 2 og højest 5 faddere til barnet. Formelt set er de dåbsvidner (ligesåvel som der også skal være vidner til en vielse) og det de lover i kirken er, at hvis forældrene dør før barnet er voksent skal de sikre at barnet blir opdraget kristent, altså lærer om den kristne tro. Det er en moralsk og ikke juridisk forpligtelse. Gudmor/far er der formelt set ikke noget som hedder, men traditionelt set er det jo den som bærer barnet og svarer præsten under dåben. Hvis det ikke er en af forældrene tæller personen som en af fadderne. Jeg syns ikke det gir mening at bede en person som ikke er kristen, dvs i det mindste døbt og konfirmeret, om at stå fadder. Til min ældste valgte vi, at min mor skulle bære (det var vores bryllups dag, så ingen af os kunne) og resten af fadderne blev 3 af vores næreste venner. Mine søskende var børn dengang og faderens familie var ikke særlig nære i vores liv, så det virkede som det bedste valg for vores barn. Til min næste valgte vi, at min mor igen skulle bære og resten af fadderne blev 3 nære venner, af samme grunde som sidst. Mit 3. barn har en anden far, og vi valgte denne gang at bede vores tilsammen 3 søskende være faddere, farmor bar barnet. Sidste år gjorde min bror endelig gengæld, da jeg fik lov at bære hans datter over dåben :kuller elsker min niece og er så stolt, men hold da op hun skreg. Men jeg ved ikke hvad vi gør mht dåb af augustbabyen... Min kæreste er ateist men jeg har fået lov at bestemme at vores barn skal døbes da det er vigtigt for mig. Men vi er slet ikke nået så vidt som at snakke om faddere, og jeg er ikke sikker på der er nogen "kandidater" i hans familie overhovedet.
-
Jeg har gemt lift, barnevogns og tremmesengs madrasser fra min yngste datter, de var ny købt til hende og har været opbevaret tørt og indpakket, men de lugter altså lidt gemt. Kan de renses og bruges? Og hvordan? Har også en sengerand min mor har syet som er polstret med et tyndt lag skum "madras", den kunne måske presses ind i vaskemaskinen, men kan man overhovedet vaske sådan noget madras skum?
-
Efter min hollandske shopping tur eller faktisk bare til forberedelserne, kan jeg SÅ godt forstå dig. Men må lige spørge dig, er der slet ingen af de italienske barne/klap vogne du syns er smarte eller lækre? Altså, hvis de gør de italienske kvinder glade må der da være noget godt ved dem? For jeg spørger mig selv det samme blot med "hollandske" foran, indtil videre har jeg bare ikke set nogen jeg tænkte "nej den var smart/flot/praktisk/lækker" men jeg er også lidt gammel(dags) og elsker jo min Odder barnevogn, og havde tænkt mig jeg sku ha en Carena Free klapvogn, og det ligner bare slet ikke det de sælger i Holland. De bruger i øvrigt heller ikke den slags stofbleer i Holland men noget som ligner vaskeklude/mini håndklæder til gylpeklude.
-
:super læste lige at ergobaby også anbefales til store damer, evt med en bælte forlænger man kan få (ved ikke om det er opdateret info, syns ikke de skriver meget om den slags på deres side, de går bare op i at den både passer til far og mor...) Edit: Fandt den via dit link, incl bælteforlænger. Butikken ligger dog ca 11 km væk (og er lidt usikker på om det er luftlinie, for det er tværs over en stor sø...) øv.
-
Like prisen! Takker Til gengæld syns jeg barnevognsmadrasser er lidt pebrede så overvejer en snyde løsning med en saks, da jeg alligevel kraftigt overvejer en voksi pose ovenpå behøver den nok ikke være så avanceret.
-
Tak for dit svar. Jeg kiggede bare på billederne og syns sidde stillingen lignede de andre, men hvis de andre mærker er bedre er det nok bedre. De tre store babybutikker jeg har fået links til, og som vi åbenbart skal i, sælger kun babybjörn, chicco og stokke bæreseler, en enkelt har også en skrå slynge, men jeg ved af erfaring jeg får ondt i skulderen af sådan en. Men nu har jeg sendt mail til svigermor med navne og links til de 3 du anbefaler, så må vi se om hun kan finde et sted, jeg er nemli i tvivl om jeg kan bruge dem da jeg har :whistling lidt brede hofter, også når jeg ikke er gravid. Så ville helst et sted hen hvor jeg kan se og røre og evt prøve. I forvejen kan jeg ikke få hjul og madras til min Odder barnevogn i Holland (selvfølgelig), eller den klapvogn jeg har forelsket mig i (de hollandske vogne er nogen sjove små nogen), og Voksiposen har jeg heller ikke lige kunnet finde såeh...
-
Jeg vidste det ikke første gang... jeg var nær kommet for sent da det viste sig at gå hurtigere end "normalt", jeg ankom til føde afd 22 min før min søn blev født, og havde jeg ventet til jeg ikke var i tvivl, jamen så havde jeg da bestemt født hjemme eller i ambulancen. Bare for at sige, at alt kan ske... Det lyder som om din krop er ved at gøre klar, jeg syns de første veer mindede om menstruations smerter. Men prøv om du kan lægge mærke til om de begynder at komme og gå, og om der er regelmæssighed. Et af tegnene fra start af min første fødsel var også jeg havde diarre aftenen før. Hvis du er virkelig usikker så ring til føde afd, forhåbentlig kan du få råd af en af de søde JM derinde. :goodluck
-
Stort tillykke med datteren. :balloon Wau en "normal" sædefødsel, den vil jeg rigtig gerne læse om, jeg forestiller mig nemli jeg vil vælge/ønske normal fødsel, hvis det skulle ske for mig, men har efterhånden indtryk af at "det må man ikke" i moderne Danmark.
-
Fik set nærmere på barnevognsmadrassen, og den er vist ældre end jeg troede... det er en thorn madras og da jeg fik taget betrækket af består den af 4 lag: En slags plastskum, en fast skum kerne, et lag blødt skum og et top lag af uld :unsure hold da op... så jeg har opgivet at gøre noget som helst ved den, den var sikkert fin og lækker engang. Liftmadrassen er en simpel skum madras med betræk, så den får altså en vask sammen med sengerandene, hvis den overlever blir den genbrugt. Regner med jeg køber en billig standard tynd skummadras i Jysk og klipper til i str tremmeseng. Jep, project babyudstyr klargøring skrider stille og roligt frem, i god tid, men sådan som svigermor rykker i mig for at babyshoppe syns jeg det er rart at ha lidt styr på hvad der dur :D
-
Genopliver lige tråden, for jeg leder efter en bæresele jeg kan købe i Holland, da det er der jeg skal babyshoppe (i første omgang) Hvad mener I om denne? Stokke my carrier http://www.stokke.com/no-dk/baby-carrier/mycarrier.aspx?_s_icmp=i9vxWmR0
-
Loke Alexander syns jeg klinger rigtig fint. Men Loke Elias, selv om det lyder fint, fungerer bare ikke for mig pga Loke er et navn fra nordisk mytologi, mens Elias er et kristent navn. Det kan man selvfølgelig vælge at være ligeglad med, men jeg syns bare det virker mærkeligt at kombinere. Ham Loke var i øvrigt en ret skidt fyr, han var godt nok intelligent og sjov men han lavede en masse skidt for de andre guder, og var bl.a far til Midgårdsormen, Sleippner og Fenrisulven, som jo var medskyldige i verdens undergang i Ragnarok. Det kan man jo selvfølgelig vælge at syns bare er et sjovt eventyr, hvis man er vild med navnet.
-
Har besluttet at forære dig et navn fra en nærtstående: Ena Marie (Ena betyder ild) Andre "bløde" pige navne Liva Marie Lily Marie Eva Marie Elina Marie Ilena Marie Ina Marie (Måske for tæt på Ida, som du har i familien) Alma Marie Har ikke lige nogen drengenavne til dig.
-
Nåede lige frem til at det var lidt for offtopic til fy tråden, så nu laver jeg en ny. For en af de ting jeg er lidt "øko" med er nok tv, selv om jeg egentlig syns jeg har fået en afslappet holdning med tiden. Her hjemme har vi i hvert fald nogle regler (mest for hende på 7, teenagerne er ovre den alder hvor jeg kan bestemme) som bunder i nogen holdninger jeg har og gerne vil lade smitte af på mine børn. For det første så spørger man altid inden man tænder tv eller sætter en film på. Og for min datter er der kun 2 "tilladte" kanaler, nemlig DR1 og Ramasjang, og det skyldes at min erfaring siger mig, at børn slet ikke kan kapere reklamer, de tager alt de ser lige alvorligt. Desuden har jeg altid veto ret, og visse programmer er ikke tilladte, fx Hannah Montana og Icarly, som jeg simpelthen syns er for DUMME, og fx smølferne, egentlig kan jeg godt li smølferne og har LÆST dem meget som barn, men stemmerne i tegnefilmene blir man jo vanvittig af efter få minutter. Favorit tv har i flere år været Lille Nørd (børne tv med dyr som tema), det kan både tøsen og jeg li. Hvad angår film så har vi faktisk en del dvd film, så der er altid et alternativ hvis tøsen bare trænger til at slappe af i sofaen, men jeg har også valgt meget kritisk hvad jeg har købt. Fx er jeg ikke særlig stor disney fan, selv om Snehvide og Pocahontas godt nok har sneget sig ind. Jeg er til gengæld kæmpe fan af film som Ice Age, Toy Story og Shrek, (syns stadig de er enormt sjove selv om jeg har set dem 110 gange) og har også fundet et par andre perler som tøsen elsker, fx Kirikou, Azur og Asmar og de japanske af Miyazaki: Chihiro og Heksene, Totoro, Ponyo mfl. (laver gerne en liste hvis nogen er interesseret i anbefalinger af gode børnefilm). Mine kriterier er nok mest en god historie, hvor jeg ikke føler der blir talt ned til børnene, og stemmerne skal være "naturlige". Jeg har ikke nogen bestemt holdning omkring "højest 2 timer" eller sådan noget, jeg kigger somregel på mit barn, og hvis hun er træt er det ofte en god måde at få hende til at slappe af. I weekenden kan der nogengange blive set ret mange film, men igen kigger jeg på hende og siger det er tid til at lave noget andet, hvis jeg syns hun sidder der for længe. Som regel keder hun sig dog af sig selv når hun begynder at få "krudt i r*ven". Til gengæld syns jeg det er SÅ mærkeligt når folk sætter deres helt små babyer foran tv. Jeg kan ikke se de sku ha brug for at slappe af eller at de blir ordentligt stimuleret af at se tv, helt små børn har brug for at kigge på levende ansigter eller på legetøj de kan række ud efter, det er min mening. Da mine børn var mindre, 1-2 år måske, så de film som de tjekkiske med Muldvarpen, og Cirkeline, hvis de så tv. Syns sjældent der er noget i tv der egner sig til de helt små. Hvad gør I, eller hvad har I tænkt jer at gøre i jeres hjem?
-
Mht maven i vejen, så er mit råd puder, mange puder. Mht lysten kan jeg også sige, at jeg syns også det har ændret sig meget mens jeg har været gravid, fra jeg havde en ret stor appetit før til nærmest ingen de første mdr. Lige nu er den på vej tilbage - hjælper selvfølgelig ikke når kæresten er tilbage i Holland :whistling men tror vores næste gensyn bliver lidt "sjovere" på det punkt. Jeg tror det er vigtigt at bevare nærheden og intimiteten i forholdet, selv om man i en periode ikke har så aktivt et sexliv. At snakke om det kan være godt, eller at gøre "kæreste-ting" der ikke handler om decideret sex syns jeg er en god ide, fx sidde tæt og se en film, gi eller få lidt massage, gå i bad sammen (fører dog som regel til et eller andet her i huset), gå en tur eller tag væk sammen. Og kys længe, det kan altid anbefales. :goodluck
-
Jeg tvivler egentlig på vi vil se noget forskning der viser ret meget om sammenhæng mellem hvad børn ser og hvordan de klarer sig. Der har dog været noget, der gik op i hvor mange timer de tilbragte foran tv og sådan. Og i en lidt anden genre, forskning som undersøger børns brug af voldelige computer/konsol spil som jo har vist nogen negative tendenser. Så jeg er egentlig ikke i tvivl om at det påvirker børn hvad og hvor meget de ser/spiller, men om det reelt har nogen betydning for, hvordan de klarer sig, der tror jeg nok vi skal ud i større ekstremer, og så er der jo en masse andre faktorer som jeg tror spiller en meget større rolle for børn. Så tror da du har ret i, at det ene eller andet (ikke-voldelige) program/film kan være lige så godt/skidt som det andet for børnene. Det er ikke min mening at snobbe, men jeg kan nok godt komme til det. Vil da gerne undskylde hvis nogen har læst det sådan, som sagt syns jeg mine meninger er rigtig gode, men jeg skal måske passe på med at formulere mig som om andre meninger er helt forkerte. Jeg vil gerne debattere og udfordres til selvransagelse. Gregers79: Det er da sjovt at din datter elsker mad programmerne :) jeg syns også de er rigtig hyggelige.
-
Hvor godt! Et lille lyspunkt i mørket :kram Men undskyld mig, i lommen på en taske? Det var da også et godt gemmested! :lolhit :D