Forunderligt

Flot at du erkender din frygt og søger viden for at kunne overvinde den. Jeg har født 3 børn, alle født "naturligt", rimelig hurtigt og uden smertestillende eller indgreb, og venter mit 4. barn nu. Jeg ved ikke om jeg kan hjælpe dig men deler gerne af mine erfaringer. Jeg syns at føde er noget af det mest fantastiske jeg i mit liv har oplevet, utrolige uforglemmelige oplevelser som jeg ikke ville ha været foruden. Det er også en rejse ind i noget helt ukendt og uforudsigeligt, hvor man ikke kan kontrollere hvad der sker og hvor man bare må stole på at kroppen ved hvad den skal, og at de folk som er omkring en vil en det bedste og kan hjælpe en igennem. For der er bare ingen vej uden om, barnet skal ud i livet, og for de fleste er en naturlig fødsel den bedste måde for både mor og barn. At fødslerne også har været det absolut mest smertefulde jeg har oplevet vil jeg ikke nægte, men jeg har ikke været bange for smerten undervejs og det har hjulpet mig at jeg forventede smerten og vidste at der var en mening med den, nemli at åbne min livmor så mit barn ku komme til verden. Jeg oplevede smerten som startende som menstruations smerte agtigt, som så tiltog med veernes styrke gennem udvidelsesfasen, til de aller sidste udvidelsesveer som var de mest smertefulde. Derefter en kort overgangsfase, hvor barnet begynder at synke ned, det gør ikke ondt som udvidelsesveerne men strammer og spænder indvendigt, og til sidst presseveer, som jeg ikke syns er rigtig smertefulde, men mere her min krop arbejder. Lidt som at sku rigtig meget på toilettet... det som gør ondt ved pressefasen er når åbningen udvides, det brænder og niver, men slet ikke en smerte som kan sammenlignes med udvidelsesveerne. Min første fødsel startede med at jeg rendte på toilet hele tiden ½ døgns tid, jeg tænkte ikke over at det ku være tegn på noget. Men ud på morgenen vågnede jeg og sku på toilet igen og havde ondt i maven, jeg vil beskrive det som menstruations smerter eller diarre smerter, men jeg opdagede snart at smerten kom og gik, og jeg ku ikke komme af med mere på toilettet. Jeg var ikke sikker på det var veer for jeg havde hørt de sku gøre vildt ondt, og det syns jeg ikke de gjorde i starten. Men smerten blev ved med at komme og gå med ca 3 min mellemrum, hvor jeg ikke havde ondt imellem. Jeg syns mest det gjorde ondt i lænden og det nederste af bækkenet i starten. Vi blev kørt til sygehus i ambulance, en ca 45 min tur hvor jeg lå på siden på en båre, undervejs ku jeg godt mærke at veerne gjorde mere og mere ondt, det var svært at slappe helt af når veerne kom men jeg blev ved med at prøve at slappe af og trække vejret roligt. Efterhånden gjorde de ondt i "hele kroppen" eller det ved jeg ikke om de gjorde, men sådan føltes det, fordi de var så kraftige. Hver ve var lidt over 1 min og der var 2½-3 min mellem hver ny ve på hele turen. Da vi ankom og jeg blev undersøgt syns jeg selv jeg havde nået grænsen for hvor mange smerter jeg kunne klare - men jeg var også 10 cm åben på det tidspunkt, så jeg havde lige de sidste udvidelsesveer i undersøgelses lokalet, så kom jeg ind på fødestuen og presseveerne begyndte så småt. Min søn er født 22 min efter ankomsten, 3½ time efter jeg vågnede op med "mavepine". Jeg tror slet ikke jeg nåede at blive bange eller nervøs for at fødslen var i gang fordi jeg i starten ikke var sikker på det egentlig var veer, selv da vi tog med ambulancen tænkte jeg ved mig selv at vi måske ville blive sendt hjem igen, jeg havde jo hørt at fødsler kan ta meget lang tid - det gør mine så bare ikke. Jeg tror også det tog mig et par dage helt at fatte at jeg allerede havde født fordi det hele gik ret hurtigt. Da hovedet var født gik mindre end et minut til kroppen blev født og så var smerten faktisk væk fra det ene øjeblik til det andet. Min anden og tredje fødsel, der kendte jeg jo ve smerterne og vidste at vi sku rimelig hurtigt afsted. Jeg har hver gang haft sådan en deja vu oplevelse "åh nej, det var SÅDAN det gjorde ondt" for helt ærligt, så husker man ikke smerten så præcist, sådan er vores hjerner indrettet. Men kroppen genkender den og jeg syns slet ikke mine følgende fødsler var mindre smertefulde. Men her var jeg spændt og forventningsfuld da jeg oplevede de første tegn, for jeg glædede mig så meget til at få mit barn. Ved mit 3. barn syns jeg begyndelsen af pressefasen var meget smertefuld, jeg tror jeg må ha været meget øm pga bækkenløsning el.lign, for det gjorde utroligt ondt da barnet sank ned mod åbningen, jeg følte jeg ku mærke hele mit bækken give sig og udvide sig - og det er vel også lidt det som sker når et barn skal ud. Det er dog gået ret hurtigt for mig, mit 2. og 3. barn er født på ganske få presseveer og pressefasen var under 10 min. Håber du får ro omkring din frygt for fødslen og får en rigtig god en når det blir din tur. :balloons

Jeg har pakket to tasker: En til når vi skal afsted og en til når vi skal hjem. Som det ser ud lige nu skal vi regne med at være indlagt 12-24 timer efter fødslen til obs pga sukkersygen, og så kan kæresten ta hjem og hente hjem-tasken til undervejs. Fødetaske indhold: asti + champagneglas (til at skåle efter fødslen) chokolade frugtkiks juicebrikker amme bh + ammeindlæg strømper ren tshirt til far kamera + oplader toilettaske med: tandbørste + tandpasta hårelastikker læbepomade min håndtaske indeholder: vandrejournal sygesikringsbevis mobiloplader telefon Til hjemturen: autostol (vi kører taxa eller blir hentet) babytøj papirsble stofble babytæppe tøj til mor: rent undertøj bløde leggings kjole trøje Det er vist det? Hvis vi mod forventning blir indlagt længere tid må jeg jo sende en stafet hjem efter det jeg mangler. Det sku ikke være så svært, da vi bor meget tæt på hospitalet.

Hvor er det altså en sød liste med mange gode og vigtige ting. Tror altså lige jeg låner den til udgangspunkt for et par snakke om forventninger af forskellig slags vedrørende fødslen. Jeg er nok ikke den som gir min kæreste sådan en liste, med mindre han selv ber om den sådan som din mand :blush

Jeg vil også anbefale jer at vente en smule længere, bare for at være sikker på du er langt nok til man kan se hjerteblinket, så du ikke risikerer en unødig forskrækkelse, hvis det bare er for tidligt og man ikke kan se bebsen endnu. Jeg blev scannet i uge 9+1 og var bare så glad fordi det gav mig noget ro til at vente på NF scanning og tro på det hele nok var fint selv om jeg mærkede meget lidt til graviditeten i starten. Jeg har efterhånden desværre hørt og læst så mange historier at jeg samtidig vil sige, sådan en scanning kan man desværre ikke ta for meget mere end et øjebliksbillede, at baby har det fint lige den dag, det er langt fra nogen garanti. Så tja, jeg er ikke imod tryghedsscanning og jeg syns det gav mig noget, men man er nok samtidig bare nødt til at prøve at finde den der indre tro på at det hele nok skal gå hvis det er meningen. Tillykke med graviditeten og held og lykke til! :balloons

Sikke en flot og grundig beretning, tak fordi du ville dele den med os. Hvor er det flot at du bevarede din ro til sidst så du helt ved egen kraft fik født jeres smukke datter :loveshower endnu engang tillykke!

Jeg syns før jeg har læst om kvinder som havde pigmentforandringer som nogle af de første graviditetstegn - selv om de for de flestes vedkommende først kommer senere i graviditeten. Har du lagt mærke til om dine brystvorter har forandret sig eller om området omkring dem er blevet mørkere? Jeg kan sagtens se linien på din mave. Jeg har aldrig selv haft linea negra, men jeg er også meget lys hudet (rødhåret), men når jeg ikke er gravid er der næsten ingen farve forskel på "det mørke" område omkring brystvorterne og huden udenom, nu er området tydeligt markeret (lyserødt). Held og lykke! :balloons

Pyha her var da lige et eksempel på hvad man IKKE skal gøre. Ret hårdt at du selv måtte håndtere alle de følelser så tidligt :kram2

Jeg har ikke direkte fået den besked fra mine børn. Jeg har i forvejen en dreng på 17 og piger på 15 og 7. Den ældste kan jeg godt mærke er ikke sådan begejstret eller særlig interesseret, så jeg er egentlig lidt spændt på hvordan han vil reagere overfor sin nye lillesøster når først hun er her. Min store pige er for det meste interesseret og spørger til graviditeten og mærker på maven osv. Min 7 årige var den som umiddelbart blev mest begejstret over nyheden, hun har længe ønsket sig små søskende og blev især glad da vi fik at vide det blir en pige. Men der har været lidt "kriser" for hende, hvor hun blev ked af det og ikke syns vi sku få lillesøster alligevel. Så har jeg talt med hende og spurgt ind til hvad der bekymrede hende, og hun har været ret god til at sætte ord på - for hende handlede det om at hun var bange for at blive overset og at alle ville syns at lillesøster var sød og glemme hende. Så vi har talt meget om hvad vi ku gøre, så hun kan lave ting som en stor pige kan og at jeg fx godt kan tale med hende og læse historier selv om lillesøster skal ammes, og at babyer sover meget, så der også blir tid til at lave noget store piger syns er sjovt. Det som var den bedste opmuntring for hende var dog da jeg sagde til hende, at små babyer faktisk syns at børn er meget mere spændende og sjove end voksne, så lillesøster helt sikkert gerne vil lege med hende, og hun kan få lillesøster til at le og kan hjælpe med at passe hende, når hun har lyst. Det glæder hun sig meget til, mærker jeg. Jeg tænker at vejen frem for jer også blir at snakke meget med jeres søn om det som skal ske, og hvordan I kan sørge for at han ikke føler han mister noget ved at få en lille bror/søster. :goodluck

Åh hvor er det dejligt når svigermonstret blir menneske og man kan tale om det. Håber det her er starten på et bedre og mere ærligt forhold mellem jer. Sød sød kommentar fra din søn :loveshower

Ved ikke om det er nogen trøst at sige, men fordelen ved at vente lidt længere på sin NF scanning er jo at baby er lidt større = man kan se alt lidt bedre :kuller Krydser fingre for du snart blir indkaldt. :goodluck

Super debat :lovebk Jeg tror også på at det bedste middel mod noget man frygter er at få information og erfaringer fra andre, og få det talt igennem på forhånd på den ene eller anden måde, så man kan lave en slags "hvad nu hvis" plan, som man ved man kan leve med. Jeg kan så godt forstå frygten, jeg kender den, så tak fordi du bragte det på banen Maja og tak til jer andre piger for nogle utroligt gode svar.

Jeg syns også jeg registrerede at baby hoppede mere rundt når jeg havde fået noget sødt tidligere i graviditeten. Nu spiser jeg jo ikke ret meget af det mere pga graviditetssukkersyge, og har stadig en temmelig hyper baby i maven ind i mellem - så jeg tror måske at baby også reagerer på at jeg trækker vejret :rolleyes

Sikke en smuk nyfødt :loveshower ligger der og kigger, fantastisk billede. Dejligt at høre at det går så godt med jeres datter :7himmel

Kram herfra, har ikke så mange ord, det må være ubeskriveligt hårdt det I går igennem for tiden. Håber det bedste for jer! :kram

Jeg ville nok vælge at få børnene afsted med noget familie, måske bare noget af vinterferien. Du er da i god tid med dine tanker, så mon ikke den bedste løsning for jer kan nå at planlægges.

Apgar score er en måde jordemødrene vurderer de nyfødte på hvor de kigger på hudfarven og vejrtrækningen mm og gir mellem 1-10 points, 1 minut efter fødslen og igen efter 5 og 10 min. En nyfødt skal helst score 8-10 første gang og skal helst op på 10 de følgende, ellers vil man nok sende baby til obs el. lign. Nå fandt lige et link om det her: http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/babyhaandbogen/krop-og-sanser/apgar-score/

Det blev en rigtig bevægende og spændende beretning - lyder til det også gjorde noget godt for dig at få den skrevet ned. Stort tillykke med lille Astrid, og tak fordi du ville dele beretningen med os. Jeg syns nu du er lidt hård ved dig selv, for du endte da med at være ret god til at føde, og få jeres datter bragt godt til verden. :gp Håber I får dejlige barselsdage sammen :stork

Jeg fik mine i første graviditet, kan ikke huske hvornår, blot at jeg med få uger tilbage tænkte "det er da ikke så slemt", indtil jeg fødte og ku se det nederste af min mave :D helt lillastribet fra navlen og ned. Jeg gjorde nu heller ikke noget med creme eller olie, for jeg havde fået at vide at det ikke gjorde nogen forskel... tja det finder jeg aldrig ud af. Da jeg blev gravid igen tænkte jeg, det kan alligevel ikke blive værre... men det ku det :D der fik jeg dem bare fra navlen og op. 3. graviditet blev der fyldt ud imellem de gamle nu hvide striber med nye lilla :rolleyes (de blir jo hvide efterhånden) denne gang har jeg faktisk ikke set nogle nye endnu, men jeg kan heller ikke rigtig se hvor der sku være plads. Jeg har jo forlængst vænnet mig mig til at sådan ser min mave altså ud, blød og stribet, jeg er stolt over at være mor og ha gået snart 4 graviditeter ud, disse er mine æresmærker. :7himmel

Vi fik kogt hamburgerryg med små lækre kartofler og flødestuvet spinat, super nemt og lækkert.

Jeg har aldrig været så forelsket i mine børns fædre som de første uger efter fødslerne. Jeg tror det er en del af de følelser og hormoner man går igennem når man knytter sig til den lille ny, at selv om man ikke lige kan det der sex noget endnu og man er helt ved siden af sig selv af afbrudt søvn og overvældethed, så har jeg i hvert fald følt en enorm sammenhørighed med min partner lige på det tidspunkt. Så jeg kan egentlig ikke sige jeg ville ønske jeg havde nydt den der berømte sidste alene tid bedre. Det hører jo nok til de ting man glemmer lidt bagefter, hvor besværligt det egentlig er at være højgravid :rolleyes . Sove, tja måske, hvis man kan finde en god stilling længe nok og man ikke lige skal op og tisse for 5. gang... :whistling men søvn kan man jo ikke spare op. Derimod skal man huske at få hvilet når baby sover i starten, og tillade sig at glemme (eller få andre til) at gøre særlig meget rent osv.

Sakser lige Camillas links ind her håber det er ok. :goodluck

Pyha altså jeg sad også og læste med og blev helt nervøs for jer. Hvor var det godt de fandt ud af hvad der er "galt" og at det var ingenting. Skræmmende tanker man kan nå at få, stakkels jer :kram2 Tror da godt snart du må fortælle jeres søde baby den skal vende sig på hovedet for det er altså den gode måde når man skal ud. Jeg så nogle øvelser Camillat linkede til en anden i går, det så ret smart ud, noget med at ligge med enden i vejret osv, måske du skulle prøve for en sikkerheds skyld?

Åh hvor dejligt med klar besked, stort tillykke med den positive test! :balloons

Tillykke med den gode scanning i dag og mange krydsede fingre for din graviditet går godt så I snart kan få den lille 3'er :goodluck :balloons

Jeg syns altså det er godt at I reagerer og får det undersøgt, bare for at blive tryg. Jeg kan slet ikke genkende det med mindre plads og mindre liv på det her punkt i graviditeten, ved ikke om jeg bare er "stor" fordi jeg er 4. gangs gravid :unsure og det svar kan I andre jo ikke bruge til så meget. I min sidste graviditet var jeg til jeg-mærker-mindre-liv-er-der-mon-noget-galt tjek 2 uger før termin, så det kan jo sagtens ske igen, jeg ville heller ikke undlade at ringe for ikke at være til besvær, hvis jeg var bekymret. :goodluck