Forunderligt

Tak for dit svar igen Mistel - det er simpelthen lige spot on! Jeg sidder og tænker om du mon er min lidt klogere tvilling eller hvad :D (også efter at have læst din sidste opdate i din egen tråd - jeg kan virkelig nikke genkendende til rigtig meget!). Det med de 20 min det tager jeg lige til mig, det hjælper rigtig meget at tænke at det bare er en lille bølge man skal over inden det blir lettere, og det passer er jeg sikker på. Det jeg snacker mest er nødder, ost, appelsiner og svesker, så jeg skal jo virkelig holde igen for at passe på kalorierne, som du siger. Og jeg overvejer at give madlog en chance, for hvis det jeg gør ikke virker så er det på tide at prøve noget andet, ikke! Men men men... vægten siger nu 103,9 kg :yay og selv om det ikke er ret meget minus er det så skønt at se et andet tal på vægten. Det gir håb og kampgejst! Sol, smil og kærlighed til alle i dag :7himmel

Åh altså... Hvordan lader man være med at spise for meget (= mere end for lidt)? Hvordan holder man op med at være sulten og tænke på mad hele tiden? Det er blevet bedre, altså den fysiske sult er ikke så stor og min craving efter søde synder er ikke så stærk, men den er der stadig og jeg føler mig virkelig ikke "mæt" mæt, når jeg har fyldt mig med grønt og sundt. Det er bare modvind hele tiden syns jeg. Øv! Vægten står stille og svinger mellem 104,1 og 104,7 kg og det er jo egentlig ikke slemt, mit mål er bare at den skal gå NED! Altså... jeg træner stadig hver dag og jeg spiser sundt og snacker sunde snacks, men jeg er ærligt talt lidt mismodig over det hele for tiden. Jeg vil så gerne af med de næste 5 kg og ramme 99,noget, men jeg syns godt nok det er svært at holde gejsten oppe i den her daglige kamp. Ok det var mine 2 min brok-og-klynk, nu sætter jeg en serie på og træner og smiler alt hvad jeg kan (for det hjælper!)

Har lige et dumt spørgsmål: Kan man lave grill mad i en ovn? Jeg har minimal erfaring med grill mad da det ikke er noget vi normalt selv laver og vi ingen grill har. Men jeg har ved en fejl bestilt en grill menu med nogle kebab spyd som skal tilberedes på grill og min mand mener at når ovnen har en grill funktion må man kunne grille i ovnen. Jeg mener at grill funktionen er til for at få sprød svær på flæskestegen og ikke som sådan noget man kan tilberede grillmad med. Jeg er i tvivl om jeg skal købe en lille stinkende engangs grill eller stege spyddene på panden eller om jeg bare kan grille dem i oven. What to do?

Ej hvor en tarvelig vægt altså - hvis du har det lidt lissom mig (og det ku noget tyde på) skal der lige surmules lidt. Men hepper på du snart føler dig klar til at banke den vægt igen! :glad

Yay for 10 kg og veludført træning :glad Sejt! Og tak for de gode kommentarer i min tråd, du er en perle! 10kg er en flot milepæl, det lyder af noget når man siger det, ikke? Bare husk at 12 eller 14 kg osv lyder ENDNU mere fabelagtigt sejt at blære sig med :D Håber orkanen stilner lidt af for det er da voldsomt, selv om det er omkring dig og ikke inde i dig (og måske man sætter endnu mere pris på det man selv har, i din situation). :kram2

.

Tak søde :kiss Er du stadig i gang med vægttab? Eller går du bare og ruger, krydser fingre for I snart får succes med projekt lille ny. Håber bare min krop var lidt forvirret denne gang og det normaliserer sig.

Da jeg så den her tråd var min første tanke: Åh nej, endnu en ting man skal presses til at købe/have dårlig samvittighed over ikke at give sit barn fordi "alle" de andre får det. Det er en ting jeg ikke har hørt om før, derfor er det vel ikke en tradition, men hvis "alle gør det" så kan det jo hurtigt blive sådan det "skal" være. Selvfølgelig skal man gøre op med sig selv hvad for en fest man vil holde for sin konfirmand, og så ha det godt med det. Jeg ville da gerne hvis pengene var så rigelige gøre alt muligt ekstravagant, fest på et slot, chokoladefontæne, cirkusheste og overdrevent dyrt tøj, hvad ved jeg, og det skal folk have lov til syns jeg. Der er jo forskel på hvad man har råd til og det ved børnene på det tidspunkt også godt, men jeg vil vove at påstå man godt kan holde en fest der gør konfirmanden glad selv hvis den ikke kræver et par kviklån. Jeg syns i øvrigt en Lilly kjole er helt ekstravagant dyr når man kun skal gå med den en dag, man kan sagtens få en smuk kjole til en rimelig pris, så vil jeg hellere bruge ekstra på et lækkert blå-mandag sæt tøj. (Jeg er også hende som brugte 800,- kr i materialer og selv syede min brudekjole, jeg kunne aldrig drømme om at bruge flere tusinde på et stykke tøj, og sådan er vi så forskellige). En lille kommentar om konfirmation - er det en fest for penge og gaver? Jeg syns det er mere end det. Det er et overgangsritual og det har også social betydning, fordi de fleste i 7. klasse holder en fest og også fejrer det sammen til et blå mandag arrangement. Ved dåben (eller navngivning) holder vi en fest for at fejre at vi har fået et nyt medlem i familien. Vi viser vores barn frem, præsenterer det for alle der er vigtige for os. Ved konfirmation (eller nonfirmation) fejrer vi at barnet går fra barn til voksen (i vore dage vil man nu nok mene at det går fra barn til teenager og at voksenlivets ansvar ligger mange år fremme endnu, ikke desto mindre et overgangsritual, barnetiden er forbi, voksentiden kommer). Det er også min grund til ikke at gøre forskel på konfirmation og nonfirmation - selv om jeg som kristen egentlig mente, at hvis man ikke blev konfirmeret, hvad skulle man så fejre? Da det blev praksis her, og mine børn traf forskellige valg, så følte jeg det rigtigst at støtte dem, og at holde en fest alligevel. Jeg har haft en konfirmand, og en non-firmand, og jeg er helt sikker på at de begge i dag stadig er glade for det valg de traf dengang. OG de har begge haft en dejlig men helt nede på jorden fest, med flot tøj, penge og gaver. Må også lige komme med en lidt offtopic kommentar til trosbekendelsen - jeg har været kirke(kor)sanger i mange år, jeg har arbejdet forskellige steder og vikarieret her og der også, og det er faktisk ret almindeligt at synge trosbekendelsen. Den har (mindst) to forskellige melodier, som ligner hinanden ret meget. Det kommer an på kirken og præsten hvad "man" bruger. Jeg har i øvrigt sunget til et hav af konfirmationer, jeg har nu aldrig rigtig lagt mærke til om de blev kørt i specielle køretøjer. Nå ja, min søster blev kørt i hestevogn i sin tid da hun blev konfirmeret, men det var fordi hun var fast inventar på rideskolen dengang at de gav hende turen... Jeg har selv et fint foto af mig som konfirmand ved siden af mine forældres grønne Skoda så den har jeg nok kørt i :D

I går var en møg dag, så er det sagt. Jeg fik min mens næsten en uge før forventet (og jeg har ellers de sidste år været meget regelmæssig på 27-29 dage) men det gav også ligesom en forklaring på de sidste dages moodswings, og i går var jeg decideret rasende det meste af dagen. Så jeg skippede træningen og grovåd noget is og gav lige det hele fingeren for en aften. Det er sku egentlig ret tosset at blive gal på sin egen krop på den måde... jeg ku slet ikke sove om aftenen pga alt det sukker :blink Her til morgen fik jeg heldigvis trykket på "genstart knappen" :rolleyes Så jeg har trænet og gjort hele huset rent og har stort set erstattet måltiderne med masser af salat i dag, jeg har stadig lyst til at spise is men jeg har mere lyst til at bevise at jeg kan det her slanke-halløj. Det skal nok blive til noget! :glad

Haha Mistel ja de stakkels mænd, jeg syns godt nok også jeg tar mig selv i at være en lidt sur kone, især når min kære sidder og guffer grovboller i helt enorme mængder mens jeg bare er sulten. Hvad bilder han sig ind hva. Tak for hep! Jeg kigger på babybilleder... det er der jeg finder lysten til at bakse videre med det her besværlige projekt. Mine egne babyer især :kuller og lidt andres. Og så fokuserer jeg helt overdrevet på følelsen af at være let, sund og tilfreds med mig selv. Den har jeg allerede en lille snif af hver gang jeg har trænet ;) Jeg forestiller mig livagtigt den dag jeg kan valse ind i en lækker tøj forretning og smutte i en str medium. Jeg fantaserer om de øvelser jeg vil imponere min kæreste med i dobbeltsengen :D I det hele taget så prøver jeg at bygge et indre fremtids billede af mig selv som sund, slank(ere), energisk og glad! :7himmel En klog mand har sagt at det man fokuserer på, er den retning man også bevæger sig i. Jeg fik den ide efter at ha skrevet mit sidste indlæg at hypnose måske kunne hjælpe. Altså ikke alene, men når jeg nu allerede er i gang forestiller jeg mig det måske kunne hjælpe med at gøre det lidt nemmere at ha lyst til de sunde ting osv. Det hjælper jo på rygestop har jeg ladet mig fortælle, så hvorfor ikke... Jeg googlede det og ja, der er mange, især hypnotisører, som mener det hjælper til vægttab. Men efter at ha kigget på nogle behandlere/klinikker og deres priser er jeg nok lidt nået frem til at grunden til det hjælper må være man slet ikke har råd til at købe mad efter man har gået der. Er det bare en vanvittig dyr uddannelse de har eller hvad... jeg gir under det halve for zoneterapi, og de her folk skal ikke engang ha hænderne op af lommen. Så fik jeg også tanken om at tro nok flytter bjerge eller hvad det hedder... hvis man har betalt så meget for noget så må man også tro på at det virker ikke? Altså jeg syns stadig ideen lyder god men jeg tænker om der ikke er nogle lidt mere økonomiske muligheder.

Mathilde har været til svømning for første gang i dag - hun elskede det! De andre børn var rigtig søde og der blev grint meget.

dba? Genbrug? Jeg plejer at købe et billigt sæt termotøj i Føtex, bruge jakken 5-10 gange og bukserne til de er helt slidt op :rolleyes

Tak piger, hvor er jeg bare fantastisk glad for jeres kommentarer til mig :kiss LM det er også hvad jeg tænker mht operation. Babyønsket må komme først, og hvis det så ikke lykkes, eller hvis det gør, og jeg stadig er hvor jeg er nu vægtmæssigt, så kan jeg jo stadig overveje at undersøge mulighederne nærmere. Mistel jeg er rigtig glad for at høre om de tanker du gør dig, og hvad der virker for dig. Det får mig (igen!) til at tænke over og værdsætte de ting som nu trods alt virker for mig, og tænke at der altid er flere ting man kan prøve. Hvordan får man så lige hovedet/psyken med...? Måske kan man godt "programmere" sig selv til succes. Jeg bruger jo fx med held at smile med vilje eller powerpose til at ændre min sindsstemning, og jeg er helt overbevist om at det vi tænker betyder noget. Men det kan være virkelig svært at tro på det, sådan helt inde i... ja maven, vel :rolleyes det er jo der følelserne sidder... ikke? I dag er en god dag! :7himmel Jeg spiser salat med perlebyg og feta. Ang motion: Min kloge moster, som er afspændingspædagog bl.a, fik forklaret mig så jeg lige forstod det. At grunden til det er så godt at styrketræne samtidig med man taber sig er, at når man bruger(spænder) sine muskler øger man sin forbrænding, musklerne skal jo bruge energi som de snupper fra depoterne. Åh jeg ved ikke om jeg forklarer det lige så godt som hun gjorde, men altså, det gjorde mig glad at tænke at det jeg gør ikke bare føles godt, men også virkelig gir mening. At det bedste jeg kan gøre er at fortsætte som nu, med ½ cardio og ½ styrketræning ca så jeg får fordelene ved begge dele. Go mig! :D

Lise - de mænd de er sku så praktiske og tit ikke så gode til at pakke tingene ind. Jeg har lært mig selv at lægge mærke til de ting min kæreste gør, som "beviser" han elsker mig, og så bare grine lidt af de formuleringer der lige kommer af og til. Min kæreste er fx virkelig dårlig til at sige han elsker mig eller give komplimenter, eller give udtryk for han værdsætter min indsats der hvor jeg selv ville have sagt noget anerkendende til ham i den omvendte situation. Men når han pludselig syns jeg skal kildes midt i jeg laver mad, eller syns jeg er overdrevet sexet fordi jeg har lagt mig på vores seng og læse, eller han sidder og finder køkkenmaskiner på nettet fordi jeg har beklaget mig over rivejernet, eller han bare er nærværende og kærlig hvis jeg har en dårlig dag. De her små "beviser", dem samler jeg på, og finder frem hvis jeg har været rigtig godt gal på ham. Nå nu kom jeg lige lidt ud af en tangent :D I dag er en god dag! :7himmel Jeg vejer næsten 2 kg mindre end for 2 uger siden. Lidt men rigtig godt! Jeg træner HVER DAG i knap en time, hvis jeg ikke når det om dagen træner jeg om aftenen når børnene er i seng. Jeg har kun sprunget en dag over siden påske. Jeg er så sej når jeg selv skal sige det :box Jeg spiser rigtig meget salat, og det smager godt! ;) Det svære: Jeg syns det er svært med kosten. En daglig kamp mod sult/lækkersult/vaner/...? Jeg tænker meget over om jeg mon går den rigtige vej med alt det jeg gør, om der er noget jeg kunne gøre bedre eller anderledes. Nogle dage syns jeg det er svært at bevare optimismen. Syns ikke jeg kender så mange gode historier om stort, varigt væggtab. Og jeg stoler ikke rigtig på alle mulige historier på nettet, jeg syns der er så mange som prøver at udnytte overvægtige til at prøve alle mulige smarte produkter. Jeg overvejer (stadig) om jeg skal gå til min læge og bede om råd, blive undersøgt, få en aftale med diætist eller... jeg ved det ikke. Jeg føler at en del af problemet med overvægt er oppe i hovedet på mig. Jeg har prøvet at granske mine følelser omkring det, og stille nogle spørgsmål (men jeg ved ikke om det er de rigtige spørgsmål?) Hvorfor blev jeg så overvægtig? Hvad er der "godt" ved at være overvægtig? Hvad holder mig tilbage i forhold til et vægttab? Har jeg brug for en "coach"? En vægttabs psykolog eller hvad ved jeg... findes det? Jeg har virkelig svært ved at forestille mig mig selv som normalvægtig. Eller bare som mindre end nu... jeg ved ikke om det er fordi jeg ikke syns jeg fortjener det eller fordi jeg bare har svært ved at tro på mig selv eller hvad. Jeg er faktisk nået så langt at jeg har overvejet en fedmeoperation. Jeg ved ikke om jeg kvalificerer - jeg har læst reglerne, men hvordan min læge ville vurdere mig, det ved jeg ikke. Det virker bare som om at vægttab via motion og kost er en rigtig rigtig svær opgave. Jeg har fundet ud af at jeg er rimelig god til at holde min vægt stabil, men at tabe mig, altså komme i negativt kalorie indtag, det er rigtig svært. Og jeg skal gøre det rigtig længe hvis det skal blive til noget. Der er bare det at jeg nok ikke både kan få en operation og et barn mere, som jeg virkelig ønsker. HVIS jeg kvalificerer til en operation, og HVIS ventetiden ikke er særlig lang (aner det ikke!) skal jeg stadig helst vente 1½-2 år med at forsøge at blive gravid. Jeg er 41... hvem ved om det overhovedet kan lade sig gøre for mig at blive gravid nu, hvem ved om 2-3 år, det er tid jeg virkelig ikke føler jeg har. Mit store spørgsmål ifht sundhed er egentlig også: hvor meget sundere vil jeg være efter en operation, med dårligere evne til at optage næringsstoffer, men med lavere vægt, end nu, hvor jeg spiser sundt og motionerer og er stabilt stærkt overvægtig? Om det vil være bedre at få barn som 42 årig end som 45 årig? Ligesom med ideer til vægttab er der mange delte meninger om dette også. Jeg ved det virkelig ikke. Og bedst som jeg overvejer... i går sad jeg og spiste en sveske. Og pludselig kom jeg til at huske en... fornemmelse. Hvordan det føles i kroppen at være gravid. En lille, bittelille forskel, på hvordan det føles at "være". Som det ikke føles når man ikke er gravid. Ikke følelsen af ikke at være alene. Eller besværet. Men... i mangel af bedre ord, sommerfuglene, glæden. Ok jeg kan vist virkelig ikke forklare det. Men sad lige og følte mig salig et øjeblik med min sveske, mens jeg mindedes og følte. Jeg ville ha tage en test pga den følelse, hvis det ikke var fordi det ikke er muligt. Eller, mirakler sker selvfølgelig, but still... Jeg håber det blir muligt, inden min tid er gået, at blive fyldt af den fornemmelse igen. PS jeg er virkelig ikke særlig meget "med" på BK lige for tiden, jeg kan vist ikke helt rumme alle mine tanker, samtidig med at følge med andre steder som jeg syns jeg burde. Undskyld. Og tak hvis I alligevel læser med i min tråd, som jeg helt egoistisk fylder med alle de her tanker og overvejelser for tiden. :balloons

Så så man mig stå og lede efter mine ribben... :wacko :rolleyes :D :lol Tak, så fik jeg det snævret lidt ind til formentlig et par cm midt på mig men altså... jeg ved jeg har ribben men hvor dælen.... jeg endte med bare at lægge hænderne på mine hofter og ta en beslutning der! Problemet er så med den blævremave så er det faktisk stadig umuligt at finde ud af hvilken delle der skal måles. Min kæreste var meget hjælpsom - not! :D og mente i øvrigt ikke det gav mening at måle nogen talje endnu. Tak så... godt jeg ved han elsker mig :P Tak! :7himmel

Jaaaaaaaaa :yay et delmål! 104,8 kg :glad Og det efter 2 dage hvor jeg har suppleret min sunde sunde diæt med lidt slik... ved ikke rigtig hvad det beviser :D Jeg træner stadig hver dag, jeg har kun sprunget en dag over siden påske! Jeg har forsøgt at måle min talje, men med alt det blæver kan jeg altså ikke finde ud af hvad er et præcist mål, der kommer noget nyt frem på målebåndet hver gang. Måske det sikreste mål ville være at suge alt ind og stramme målebåndet mest muligt? Det syns jeg bare ikke helt gir mening... Taljen er også svær at finde, det er da ca i navlehøjde jeg skal måle? Jeg er bare smallere lidt højere oppe, tror jeg er udpræget kæmpepære form :rolleyes Det sjove er jeg føler mig lækker og stærk med alt det træning, men når jeg kigger i spejlet er jeg stadig en buddha bamse. Uh næste delmål er kæmpe stort, at komme under 100. Jeg glæder mig!

Fik lige lyst til en uddybende debat efter at have kigget lidt på en tråd et andet sted. Syns tit jeg hører at det er en god ide at blive gift når man stifter familie, for at sikre hinanden. Kan jeg få den skåret ud i pap, be om? Er det rigtig forstået at: Børnene arver automatisk, altså hvis jeg dør i morgen blir min arv delt i 4 lige store stykker lagkage til mine 4 børn, hvis min kæreste dør i morgen går alt hvad han ejer til Lilly alene. Og hvis man var gift, hvad så? Nu er vi ikke gift og har ikke lagt nogle planer, men vi er da sådan grundlæggende enige om at vi nok skal være sammen for altid, eller så længe vi kan, og det er i min verden fint tilstrækkeligt. Et bryllup skulle være for at fejre kærligheden, så at sige, for at samle familien og have en smuk dag. Vi ejer hverken hus eller bil eller andre større ting, jeg ejer en moderat gæld og en livsforsikring, som vil være stor nok til at dække gæld og begravelse. Min kæreste ejer en efterhånden beskeden formue og en livs- og begravelsesforsikring. Er det her med at sikre hinanden ikke mest for folk med hus, eller er jeg lidt naiv der og burde vi faktisk blive gift og/eller skrive testamente eller lave livsforsikringer til hinanden, bare for at være "sikre"?

Tak for svarene. Melissa kan godt blive godkendt som udeboende til SU pga vores trange plads og indkomst, det har vi undersøgt. Jeg vil prøve at se på kollegiekontorets boligside sammen med hende på et tidspunkt.

Melissa kom hjem fra Washington i dag og det var vidunderligt at se hende :loveshower hel, glad og udmattet Og her et par timer efter er jeg allerede klar til at hun flytter hjemmefra for real... :angry Er der nogen der ved hvordan man finder en rimelig billig bolig til en 18 årig i Århus ca? Hun kan få SU. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte men vi er altså nødt til snart at finde på noget inden indtil flere familiemedlemmer går fra forstanden.

Melissa kommer hjem fra Washington i dag :yay

Haha kalorie-tetris :P ja man må finde det der virker. Tak for ordene! :) Jeg er helt med på kosten skal gøre vægttabet, og jeg syns helt ærlig det er en kamp hver dag, nærmest hver time, åh hvor jeg håber det blir lidt lettere snart for der er langt til mål med det her. Lige nu overvejer jeg 1. Om jeg skal skrive mad dagbog 2. Om jeg skal booke en aftale hos diætist i mit lægehus Ja... jeg kan ikke helt bestemme mig for hvad jeg skal og ikke skal. Tænker lidt at de ovennævnte er noget jeg kan prøve, for jeg har jo langtfra "prøvet alt" selv om det godt kan føles sådan, når man kæmper for et vægttab. Motionen, den holder jeg ved fordi den gir energi, velvære, sundhed og styrke, og så min krop kan klare en evt graviditet. Det er ikke som sådan noget jeg gør for at tabe mig, det er nærmest noget jeg tænker jeg skal... nej VIL gøre, resten af mit liv hvis jeg kan. Måske ikke samme kedelige rutine, og måske ikke 7/7 dage om ugen, men holde mig i gang så jeg kan leve længe og være noget for mine børn, børnebørn, oldebørn haha ja jeg håber jeg lever længe.

Hvad bruger I til menstruation? Jeg bruger tamponer uden indføringshylster for det meste. Lige de første og sidste dage kan jeg godt pletbløde lidt, for lidt til tamponer. Jeg plejer at købe de billigste bind jeg kan få og helst uden "plastik bagside", jeg kan nu ikke finde dem længere, det mærke jeg plejede at bruge er skiftet. Jeg får nemlig nemt svampe lignende irritation af bind. Har overvejet cup men tror af forskellige grunde ikke rigtig det er noget for mig. Så altså, er der nogen der kan anbefale et mærke bind der ikke giver irritation down there? Gerne billigt og de behøver ikke være super tynde, jeg syns faktisk sjældent de helt tynde er rare fordi jeg enten føler mig våd (bindet er ikke vådt, men huden er...) eller de "klæber" til huden.

Tak! I 2 : :kiss Mistel: det der med at regne, det orker jeg altså ikke. Mit regnskab er at hvis jeg har lavet min motion (og det har jeg!) må jeg godt få et lille stykke. Men for hver stykke chokolade går der bare længere før jeg får det resultat jeg ønsker, så det overvejer jeg lige først. Det er jo FØR man åbner munden man skal "slå sig selv oven i hovedet" ikke :D

SÅ har jeg trænet 14/14 dage :yay er ret stolt af mig selv på det punkt og syns jeg kan mærke jeg er blevet stærkere. :box Kosten er desværre lidt af en kamp for mig. Jeg syns jeg gør alt det rigtige, men jeg har så svært ved at være sulten (selv om jeg godt ved det ikke er farligt!). Jeg prøver virkelig, og jeg tror også det virker lidt. Jeg burde nok ha startet med målebåndet, jeg er ikke tilfreds med min vægt, det er en dum dum vægt, og den er tarvelig :prik Så sagde vi bare at det var fordi jeg er blevet så ufattelig muskuløs at vægten ikke har rykket sig ret meget :rolleyes :D eller hvad. NÅ der der jo kun en vej og det er at fortsætte. Jeg har to salater i køleskabet hver dag, med nærmest alt hvad jeg kan spise råt for allergier (ret begrænset desværre, men det blir dog til salat), jeg snacker nødder og ostehapser, der er jo desværre en del kalorier i men de mætter uden at skubbe mit blodsukker rundt, som er (i hvert fald en del af) nøglen til ikke at få de her sult anfald. Jeg trøster mig med at jeg blir sundere for hver dag med alt det sunde mad og motion, men jeg er godt nok utålmodig efter resultater på vægten. Påskeæggene har jeg faktisk spist ganske få af, der blev delt ud til børn og gæster og Melissa fik en pose med til rejsen til Washington så de er næsten væk. Og jeg har næsten glemt dem, utroligt nok.

Jeg syns godt nok Gerda er et virkelig kært navn. Som Kaj og Gerda i Snedronningen, eventyragtigt og hjertevarmt. NÅ sidespor, selvfølgelig må man sige man ikke kan lide navnet, men det lyder som om det er meget følelsesladet pga den elskede onkel, så skriv det da endelig på listen, hvis der er sådan en. Det I ender ud med skal I selvfølgelig begge synes godt om og hvem ved, måske vokser det sammen med den lille i maven, det sker jo. Eller måske indser Søren at det ikke dur, det ku også ske.