Nica

Du har fat i noget helt rigtigt. Det har været en meget hård mental graviditet, da vi ikke har vidst hvordan udfaldet ville blive. Altså i hvilken tilstand og hvornår barnet ville komme. Så vi har levet fra undersøgelse til undersøgelse. Ud over det har jeg nogle heftige oplevelser med i bagagen som gør at jeg åbenbart har lidt svært ved at rumme det her.. Så en rolig og og planlagt ks kunne være en idé. Jeg er stadig bange for at en igangsættelse ikke vil virke, men efter samtalen med lægen i går, hvor han virkede ret sikker, forsøger vi med i gangsættelse. Der vil være konstant kontrol med situationen - og han vil være i nærheden. Og da jeg ved 1. graviditet har født selv uden komplikationer mener han at chancen for at det lykkedes med i gangsættelsen er 70 og måske 80 %.. så det synes jeg at der er værd at forsøge. Så det er pt. planen. Jeg bliver ihvertfald indlagt den 16. juli... :o Det er jo lige om lidt.

Teito (dreng) Kastanje (pige- en fra mgp) Vitus (dreng) Melvina (pige)

Jeg blev sat i gang ved sidste fødsel pga. meget svær svangerskabsforgiftning - men det havde desværre ikke effekt hurtig nok i forhold til hvordan min situation udviklede sig. Så igangsættelse har jeg heller ikke en særlig god oplevelse ved. Men jeg har da et lille håb om at kunne opleve en super fødsel - dog er der noget i mig der siger at det ikke kan lade sig gøre. Vi har da overvejet nogle ting - men det er da helt sikkert at jeres besvarelser giver en bedre baggrund til at træffe en godt valg.. Men jeg må indrømme at jeg på ingen måde føler mig tryg. For hver dag der går bliver jeg mere bange - og det ligner mig ellers ikke da jeg "normalt" tænker meget rationelt.. åbenbart ikke denne gang.. Men jeg har heller ikke haft den samme jordemoder endnu selvom jeg er 36 uger henne - så jeg mangler den tryghed der er forbundet ved det. Og lægen.. ja han er sådan virkelig en læge der er svær at snakke med. Han har helt sikkert styr på det faglige men alt det udenom.. det mestrer han desværre ikke. Lige nu ville jeg ønske sådan "trylle trylle" og så var det hele overstået... :rolleyes Hvor fa**** blev mit mod af.. ??:blink

Enig.. har bare meget svært ved at forlige mig med tanken om kejsersnit.. men det er klart, hvis lægen vurderer store chancer for at det ender i kejsersnit igen - så er det måske den bedste løsning at det bliver planlagt på forhånd... men øv hvor er det bare ikke en ønskesituation..

Tusind tak for dine ord. Det betyder virkelig meget. Ja, vi har været meget igennem - og meget mere end blot dette. Derfor har jeg måske sværere ved at tage det som det kommer, end jeg har haft tidligere. Men at det lige pludselig skulle ramme mig så hårdt.. det havde jeg ikke forventet.. Ja, vi har også herhjemme vendt netop at blive sat i gang, og med mulighed for et "aftalt" kejsersnit hvis det ikke fremskrider "hurtigt" nok. For mig er det bare meget vigtigt at have tænkt flere muligheder igennem når jeg skal derind i morgen, og tale med lægen. For ved sidste udmelding fra lægen - ja så er jeg mor inden for et par uger. Jeg får ikke lov til at gå tiden ud.. Jeg har dog været så heldig at den første fødsel gik rigtig fint og var en super oplevelse, selvom han blev taget med kop til sidst. Epidural.. er det også den man får lagt ved kejsersnit??

Dejligt at have med i mine overvejelser.. netop at høre noget positivt om planlagt kejsersnit..:) Er nu også ret spændt på hvad lægen siger i morgen - og ikke mindst hvad de sidste blodprøver fortæller. Det er jo ligesom dem der sætter dagsordnen...

Kejsersnit er bestemt heller ikke min kop the, men det er jo baseret på sidste gang, hvor det var virkelig akut, og ret voldsom - men nødvendigt for at jeg ville overleve.. så der har jeg alle ulemperne. Det var slet ikke nogen god oplevelse. Og derfor er jeg måske også så meget i mod... Det eneste positive ved planlagt kejsersnit er at der er ro på. Men bagefter skal man passe på med løft osv. Og det synes jeg heller ikke lige passer ind i min dagligdag med 2 skønne unger. Så vil en del af tingene afhænge af at skulle have hjælp af mand eller familie.. og jeg bryder mig ikke om at være afhængig af andre.. Jeg kunne også håbe at igangsættelsen vil virke, da det er på en anden måde end sidst - meeeeen jeg har efterhånden været så meget igennem hvor intet er forløbet som det skulle - så jeg tænker jo også: hvorfor skulle det så lykkedes denne gang.. Men det er dejligt at få flere vinkler på end dem jeg selv har - så tusind tak for det.. :loveshower

Det er helt klart at jeg skal have vendt med lægen hvor stor sandsynlighed der er for at ende i kejsersnit - for er der meget stor risiko for det - så hælder jeg nok til planlagt kejsersnit, netop for at der er ro omkring det. Samtidig kan jeg huske perioden efter kejsersnittet, som bestemt ikke var rart. Hold da op hvor er man hæmmet... Jeg er bare i "krise" omkring valget - og det påvirker mig enormt. Selve graviditeten har været mental hård pga. de komplikationer der er pga. rhesusimmunisering - og glæden ved at være gravid er ikke-eksisterende. Derfor virker valget måske også ekstra svært, da der intet er gået som planlagt. tusind tak for besvarelsen :kiss

Stort tillykke. Lyder som en dejligt fødselsforløb.. :balloons

:loveshower Stort tillykke. Hvor dejligt for jer. :glad

Stort tillykke og hvor fantastisk med en god og hurtig fødsel.

Har været til jordemoder i dag - og vendt situatíonen med vand i kroppen..og den tidligere svære svangerskabsforgiftning med HELLP. Vandet i kroppen er heldigvis ikke så slemt i dag. Det var en virkelig - VIRKELIG god samtale. Desværre var mit blodtryk blevet ret højt - det lå lige på grænsen til at de måtte sende mig hjem inden jeg fik svar på de blodprøver jeg skulle have taget. Vi aftalte at de skulle ringe, da jeg skulle hjem og hente børn.. Så nu venter jeg på at og om de ringer.. Ringer de - skal jeg indlægges i dag.. ringer de ikke.. tjaa så skal jeg til samtale med lægen på Riget på mandag. Jeg synes godt nok at det er en følelsesmæssig rutchetur..

Weeee tillykke med det.

Ejjj hvordan multiquoter ì? Jeg kan godt se (og trykke) på knappen.. men synes ikke at der sker noget... Ja, da jeg både danner antistorffer (rhesusimmunisering) mod barnet og havde en heftigt forløb med svær svangerskabsforgiftning, så bliver jeg fulgt tæt. Har direkte kontakt til overlægen på riget. Jeg er ikke nervøs endnu.. men jeg er særdeles OBS. Inden jeg blev indlagt sidste gang (ved sidste fødsel), og ved adskillige kontaktforløb til både læge, jordemoder og fødeafd - og blev afvist alle gange, havde jeg lidt vand i kroppen, følelsesløse og trykken i arme, sorte prikker for øjnene, trykken for brystet og havde svært ved at trække vejret... og der er jeg heldigvis ikke endnu - og skal heller ikke nå dertil. Men jeg er også svimmel og har været det gennem længere tid - men kan skyldes et ret lavt blodtryk. De sidste gange til tjek har urinen været fin - og så længe der ikke er noget i den, er der ikke svangerskabsforgiftning, blev jeg oplyst.. Nå, men dagen i morgen går på nye blodprøver for antistoffer, for derefter at skulle til jordemoder.. hvor jeg helt sikkert vil vende hele situationen med hende. Jeg har desværre ikke haft det bedste forløb i denne graviditet - og det har medført at jeg på ingen måde har nydt denne graviditet og faktisk er bange for fødslen og de komplikationer der er. Jeg har endnu ikke haft den samme jordemoder og jeg er altså 35 uger henne.. Nå det blev da vist et længere indlæg - det beklager jeg. Har vist lidt for meget at tænke på..

Uhh jeg kan ikke finde ud af at multiQuote.. øv but here goes: Jeg er ekstremt vågen overfor svangerskabsforgiftning. Havde det i meget svær form med HELLP syndrom ved sidste graviditet, akut kejsersnit,lå på intensiv afd og måtte INTET. Ikke engang tage mit eget barn op, skifte hende, lægge hende ned, vende hende ved amning mv. Jeg havde sygeplejerske på 24/7.. i en hel uge..Det er en længere historie.. Skal til jordemoderen i morgen at have svar på de blodprøver der er blevet taget for svangerskabsforgiftning.. meeen de er taget for en uge siden og der kan jo være sket meget siden. Så jeg er meget opmærksom på symptomer.. men det er ret vildt som jeg er "eksploderet" med vand - inden for de sidste 2 dage.. Så er det altså svært at føle sig "lækker" som gravid..

Ej hvor dejligt.. Så krydser vi fingre for at blodprøverne er som de skal være..:)

Har haft det en smule længe, men nu kan jeg ikke passe klipklapperne mere.. Det er noget rod... Fingrene kan ikke bøjes - og har mistet kræfterne i dem.. godt der ikke er så længe til..

Har i den grad fået vand i kroppen.. uarghhh..

Vi havde foruden barnevognen en babydan paraplyklapvogn, hvor der lige kunne være en lift i. Det er en model med kaleche og hvor ryglænet kan lægges ned.Jeg mener den kostede omkring 900 kr i babysam. Derudover har vi en emmaljunga klapvogn som blev brugt da de blev lidt større - den kunne liften også være i. Mener vi gav omkring 3000 kr. for klapvognen. Den blev jo brugt længe og skal nu bruges til vores 3. barn. Det gælder også for paraplyklapvognen, Så det her var 2 andre forslag :P

Den har jeg også fået anskaffet mig fra dba.dk Den er brugt men i fin stand. Det eneste minus er at det er den "lille" model på 74 cm og ikke på 83 som de nye. Men jeg fik leandervuggen med madras, himmel, 2 leanderlagner og stativ + ekstra kroge for 700 kr. Skal du investere i en helt ny koster vuggen 1495,- himmel 400,- , 2 leanderlagner 150,- og stativ 800,- Nu er alt vasket og klar til babyankomst.. Skønt

Det blev ikke til denne pusletaske, men derimod en gaia og ko. Jeg fandt en på babyhome.dk i brun parasuit sat ned til 250 kr + 35 kr. i forsendelse. Det kan jeg sagtens leve med. Glæder mig til at få den i brug - hvilket er lige om snart :0)

Man kan bestille mærker med navn som skal stryges i, men jeg synes at det var for dyrt. Og jeg kan selvfølgelig ikke huske hvem der laver dem, men det kan jo googles. Jeg skriver faktisk bare navn i tøjet med en kuglepen - og det holder helt fint. Mange hilsner Nica

Vi har været igennem det samme. Inden vi startede projekt baby, mærkede vi stemningen af - ikke for at de 2 andre skulle bestemme - men for at vi kunne være forberedt på en situation. Og ganske rigtigt, vores dreng (på 9) som havde gjort indsigelser, blev rigtig ked af det - da vi fortalte om den lille ny der var på vej. Vi var meget imødekommende for hans måde at reagere på. Vi spurgte ind til hvilke følelser han havde omkring det, og accepterede at han havde det sådan. Vi fandt ud af at det hele bundede i, at han synes vores familie var perfekt som den var og derfor ikke skulle ændres. Jeg sagde at jeg så godt kunne forstå at han blev ked af det, og at det var ok at han havde det sådan. Vi fik en rigtig god snak ud af det - og efter bare knap 10 minutter, hvor han ligesom havde slugt nyheden, vendte hans humør sig. Og efterfølgende er han virkelig glad for at der kommer en lille ny. Jeg ved at han kan have det lidt svært ved forandringer - og ved at have den viden kunne og kan vi møde ham hvor han er. For hans følelser og tanker er jo helt ok, vi som forældre skal bare møde ham hvor han er og acceptere det, og hjælpe ham igennem. :)

Mange tak. Det gik bedre end forventet. Dog var der 1,5 times ventetid fra vores oprindelige tid. Men denne gang bød de på både kaffe og p-billet. Og der skulle egentlig ikke mere til for at bløde lidt op på irritationen. :P Ja, jeg er måske nem at købe.. :D Der bliver stadig holdt godt øje - men nu er det fastlagt at hvis blodprøver og div. prøver er som de skal være bliver jeg alligevel mor før tid. VIIIIILDT.. så jeg er mor (igen) om 4-5 uger.. men vi skulle være forberedt på at det hurtigt kunne ændre sig.. og at vi skulle være klar til babyankomst nårsomhelst. Men summasumarum så så det ok ud. Jeg venter dog svar på de blodprøver jeg fik taget i går. Nu skal jeg så lige mande mig op til en samtale med den praktiserende læge på torsdag om udfyldelse af sygemeldelsespapirer fra kommunen - og jeg magter det bare ikke.. Vi har ikke de bedste samarbejdsevner... Hun er så "stejl" så det bliver lidt spændende at se hvad hun siger..

:kram :kram