Født d. 25.10.2010 kl. 18:01
Jeg lå i sengen og så tv sammen med kæresten og kl. 23 var vi trætte og ville ligge os til at sove, uheldigt for mig fik jeg min første ve kl. 23:30 og HEEEEELE natten havde jeg veer ikke nogen stærke men nok til at jeg ikke kunne sove den nat. kl. 06 vækkede jeg kæresten og brokkede mig over at jeg synes det var snyd han bare lå og sov og jeg skulle ligge og havde det træls. så vi stod op og lavde kaffe og jeg ringede til min mor som kom med brød. kl. 09 ringede jeg til fødegangen og de bad mig om at komme ind. de undersøgte mig og jeg var 4 cm. åben, da de fortalte mig at jeg kom til at føde i dag blev jeg nærmest lammet af panik - fordi jeg havde gået i 9 måneder og nu var det sgu nu !!.
der gik rigtig mange timer hvor jeg kun havde åbnet mig til 5 cm. efter 5 timer valgte de så at sprænge vandet, og så kom der ellers gang i det hele. jeg fik "bistik" av for søren det gør bare ond, og så virker det kun en time. jeg havde ellers besluttede mig for at jeg ikke skulle have noget smertestillende men efter de sprang vandet fik jeg rigtig ondt, så jeg bad om Epidural-blokade men narkoselægerne var optaget så det var forsent, jeg måtte føde "naturligt"
kl: 17:20 fik jeg presse veer og havde det i 40 minutter, hold op hvor var det en befrielse at få lov at presse det gjorde overhovedet ikke ondt på samme måde som de veer min kæreste og mor har snakket til mig imens jeg pressede men jeg har overhovedet ikke hørt dem, jeg lukkede mig nærmest ind i mig selv jeg var 100 % fokuseret på at få Frida ud. så siger de at hovedet er ude og så tænker jeg "nu skal hun bare ud !" så jeg pressede alt hvad jeg kunne. og så kom hun ud, og hun blev lagt op på mig.. min verden gik i stå, jeg kigger op på min kæreste og græder og kigger på min smukke datter, men så bliver mit blik sløret og jeg kan ikke rigtig se folk omkring mig. så kommer der en masse læger og sygeplejersker ind på stuen og tjekker mig forneden. min mor er helt hvid i hovedet og græder en smule.. jeg forstår ikke hvad der sker jeg kigger bare på min datter, så får jeg noget antibiotika og 2 mænd løfter mig over på en anden seng og kører mig afsted til barselsgangen (og på barselsgangen må pårørende ikke overnatte. og jeg troede at jeg skulle føde vores datter og bo på patienthotellet og nyde at være en familie. men nej)
men jeg kommer på barselsgangen og siger at jeg skal tisse, og sygeplejersken spørger om jeg kan selv.. "ja selvfølgelig kan jeg det" men mine ben var som gelé, jeg fik kæmpet mig på wc og sygeplejersken holder øje med mig. pludselig besvimer jeg og vågner op 5 minutter efter i en seng og masser maskiner rundt om mig.
det viser sig at der var gået hul på noget inde i mig, så jeg mistede RIGTIG meget blod. dagene derefter måtte jeg ikke komme udad sengen, jeg blev vækket mange gange om natten for at få medicin, målt infektionstal, få målt temp. og så fik jeg 5 liter blod, heldigvis måtte Frida være hos mig hele tiden, jeg kunne ikke stå udad sengen så jeg skiftede hende ikke før efter 5 dage. men jeg kom mig efter 5 dage, men skulle i 3 uger blive ved med at tage medicin derhjemme og måtte ikke gå tur med barnevognen, jeg måtte ikke lave noget fysisk i lang tid fordi så besvimede jeg.
Selvom jeg var så syg så er det stadigvæk det bedste og største der er sket i mit liv.
jeg skal havde flere børn, men jeg ved ikke om jeg tør føde, eller om jeg skal vælge kejsersnit.
