Mette A.

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    6,313
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

  • Days Won

    1

Alle besvarelser af Mette A.

  1. Hej alle, Det er ved at være rigtig lang tid siden, at jeg har været herinde, men da det måske ikke er alle der følger med på FB, synes jeg lige at I bør vide, at Camolette (Camilla Smed Thomsen) herindefra døde natten til søndag, sandsynligvis af en blodprop i lungerne mens hun sov. Hun efterlader sig sin mand Rasmus og hendes to børn Laura 5 år og Sofie 1 år. Jeg havde den ære at lære Camilla at kende, da vi var på barsel samtidig (mig med min yngste Simon) og hun blev min faste filmbuddy, da vi havde samme filmsmag. Hun havde verdens mest fantastiske humor og kunne ALTID få mig til at grine. Oveni var hun et utrolig varmt og omsorgsfuldt menneske, der tog sig af alle omkring sig og gik meget langt for sine venner og familie. Til dem der kendte hende eller kunne være interesserede i at støtte hendes begravelse og hendes to piger, så har jeg startet en indsamling til en bårebuket med bånd med personlig hilsen fra os, samt to bamser til Laura og Sofie som jeg pakker fint med en lille besked og sender hjem til dem. Hvis man vil være med, kan man sende et lille beløb over MobilePay til box55634, så sørger jeg for det hele. Vedhæftet er billeder (ikke i samme rækkefølge): - Min søn Simon sammen med hendes ældste pige Laura, mens vi var på barsel - Fra hendes polterabend, hvor jeg også var med - Buketten som jeg sender til begravelsen, påskrift på båndene "Tak for humor og omsorg <3" "Pigerne fra BabyKlar forummet" - Bamserne, som jeg sender til hendes piger. De har selv en golden retriever, derfor faldt valget på sådan en. Bamserne er meget små og passer lige i en barnehånd, de er desuden fyldt med små kugler, som giver dem en vis tyngde. Kh Mette Wellendorph Frederiksen
  2. Jeg ved det ikke 100%, men mit bud ville være, at det kan I ikke - da I jo deler udgifter til bolig og dermed ikke har de samme udgifter som hvis I var flyttet hver for sig. Og ked af at høre om din situation
  3. Jeg fortæller aldrig hvornår jeg henter - jeg fortæller til gengæld, hvis det er en anden person der henter (fx mormor). Mine arbejdstider er ret ens og derfor også det tidspunkt jeg henter, derfor tænker jeg ikke det er nødvendigt at fortælle. Pædagogerne på stuen har efterhånden en ret god fornemmelse af hvad tid jeg plejer at hente. Jeg har dog intet imod hvis de skulle spørge - det er dog ikke rigtig noget jeg har oplevet at de gør, også derfor jeg tolker det som at så er behovet der ikke hos dem for at jeg melder mere ud. Jeg ville aldrig føle det som at de gerne vil af med barnet hurtigst muligt, men som du ville jeg have fuld forståelse for at det hjælper dem i deres planlægning af dagen.
  4. Vi har altid haft pusleplads på en kommode i soveværelset - med den første benyttede vi os også af en skål med vand, men her i anden omgang er vi gået over til vådservietter. Det er 100 gange nemmere og hurtigere - og så undgår man alt det vandplaskeri. Så har vi en pedalspand ved siden af med pose i, som bliver skiftet så snart der er en "prutble" så den ikke kommer til at stå og lugte. Jeg ville selv foretrække at have toilet på samme sal som børnene, da jeg netop ikke ville være vild med at de skulle ned af trappen om natten for at tisse. Men man kan jo have lært barnet at det skal komme og vække en først fremfor selv at gå ned af trappen alene (og så kan man sætte et gitter for hvis man ikke stoler på at barnet vil hente en først) - eller hvis trappen ikke er voldsomt stejl og farlig, så er det måske ikke så slemt og man kan have øvet gode måder at komme ned af trappen på med barnet. Så helt umuligt er det ikke, som Kia siger er det jo blot en luksus og så må man prioritere hvad der er vigtigst for en og hvad man bliver træt af på sigt.
  5. Efter forespørgsel fra Barbamama kommer jeg her med beretning og billeder fra mit bryllup d. 28.05.16 Så nu får I lige hele den lange smøre og de 1000 billeder vi fik taget. Jeg kommer til at tage det lidt i etaper, da jeg ellers kan sidde her hele natten Billederne er en blanding af forskellige gæsters, samt en ven af min søster som er fotograf på hobbyplan, som vi hyrede til at følge os hele dagen fra i kirken til vi gik i seng og tage en masse stemningsbilleder + portrætbilleder af brudeparret. Det var et helt igennem fantastisk og uforglemmeligt bryllup fyldt med varme, glæde og kærlighed fra start til slut! Jeg er så taknemmelig for alle der har været med til at gøre det til den oplevelse, det var - og jeg kan heller ikke komme mig over hvor heldige vi var med alting - inklusiv vejret, som bare var perfekt! Vi havde valgt temaet sort/gul til vores bryllup, da både Per og jeg er rollespillere og det er farverne på vores uniform, når vi leger med i Krigslive (et live rollespil med formationskamp i store hære mod hinanden). Og så havde vi lavet et våbenskjold, som gik igen på flere ting gennem hele dagen, sværdet og legoklodserne symboliserede naturligvis Per, imens ulven symboliserede mig (kæmpe ulvefan og har kørt med slædehunde igennem mange år): Våbenskjoldet var også på invitationerne, som var holdt i samme tema: Vi starter beretningen lørdag morgen på selve bryllupsdagen. Min mand Per havde overnattet på godset, hvor vi skulle holde festen - deeeejligt sted, der hedder Sonnerupgaard Gods og ligger naturskønt i skovene ved Hvalsø. I mine yngre dage havde jeg drønet rundt i skovene og trænet med mine slædehunde, så jeg kendte godt stedet. Jeg havde mine brudepiger (min søster og Pers søster) til at overnatte hjemme hos mig sammen med børnene. Min mor kom forbi op ad morgenen om lørdagen for at hjælpe til og tage Simon (min yngste på dengang 1,5 år) med til kirken i hendes bil. Lise (min ældste på dengang 4 år) kørte sammen med mig og mine to brudepiger i limousine Lørdag morgen gik stille og roligt til at starte med. Jeg havde bestilt frisør til at komme hjem til mig og lægge makeup og sætte hår, så jeg ikke skulle stresse ud af døren. Det fungerede super godt, han var smadder dygtig og rigtig sød! Han hedder Sonny og ejer firmaet Nordic Beauty - kan kun anbefales Jeg havde været hjemme hos ham i KBH tidligere for at afprøve opsætninger og blive enige om det endelige valg, og han er bare så hyggelig altså! Så bød han på et glas rosé vin, imens vi fik en god sludder, kiggede billeder og efterfølgende legede lidt med mit hår. Da Sonny så kom hjem til mig lørdag morgen foregik det lidt på samme måde. Vi hyggesnakkede, grinede og drak chai latte, imens jeg først fik lagt makeup og efterfølgende sat hår - og det blev lige som jeg ville have det og havde drømt om! Jeg fik også brugt lidt af tiden mens jeg fik sat hår til at få skrevet min tale til Per, som jeg slet ikke havde fået kigget på endnu - ups! Dejlige Sonny brugte også lige lidt ekstra tid på at sætte et par curlere i Lises hår og gøre hende lidt fin med en hårnål magen til mors - uden beregning. Så var det tid til at komme i kjolen! Min kjole havde jeg fået vores skønne nabovenner til at opbevare (så ikke Per så den) og jeg skulle derfor derover for at få den på efter min makeup og hår var færdigt. Men selvfølgelig var tiden skredet fra os... mine to brudepiger skulle i bad og have sat hår og lagt makeup, samtidig med at ungerne skulle gøres klar. Og lad mig bare sige det ligeud - de var ikke skide hurtige! Så nu begyndte jeg at få lidt stress på! Der var nu kun ca. 10 min til limousinen ville komme og hente os og Pers søster var langt fra færdig, så jeg løb over til naboen (som allerede var taget afsted til kirken) med min søster for at få kjolen på. Og hvor var det ærgerligt at vi ikke havde bedre tid, for mine naboer havde overrasket os ved at være så søde! De havde gjort klar til os med et glas champagne og nødder, som vi desværre ikke havde tid til at nyde. Min søster og jeg kastede kjolen på mig og havde ikke tid til at lukke den ordentligt, da det er en lidt langsommelig proces (knapper op af hele ryggen, hvor man skal bruge en lille hæklenål eller hårnål for at få løkken rundt om hver knap) - så vi snuppede lige et par nødder i farten og løb ellers hurtigt ud af døren igen med åben ryg på kjolen, så jeg måtte holde godt fast og ud til vejen, hvor limousinen allerede holdt og ventede på os Lise og Pers søster var heldigvis allerede ude ved limousine, men Pers søster havde stadig ikke fået sat sit hår, så hun endte med "bare" at vikle håret en gang rundt om hånden, op bag på hovedet og en elastik omkring og så var hun klar til kirken! Jeg misunder hende stadig i dag hendes evner til lynhurtigt at fikse noget som ser ganske præsentabelt ud - hvor jeg selv altid ville ende med løst hår, da jeg er håbløs til det! Resten af turen med limousinen gik med højt humør, lukning af kjolen på ryggen og en del champagne! På godset gjorde Per sig imens klar og havde rigtig god tid - han nussede lidt rundt, tog imod tjenerne og satte dem ind i deres opgaver og stedet. Hans forældre kiggede også lige forbi, inden de tog videre til kirken. Jeg tror det var rigtig godt for ham at han fik en rolig morgen uden stress, så han havde mentalt overskud til resten af dagen, hvor han bare virkede glad, velafbalanceret og afslappet! Gommen er klar: Det viste sig så at jeg ikke var den eneste, der ikke havde fået skrevet talen i god tid - Pers mor fik lige taget dette afslørende billede af Per lørdag morgen, der sidder i lokalerne på godset og skriver sin tale Så begyndte de andre at ankomme til kirken - her er det min mor, der ankommer med Simon. Og Per var der også i god tid, så han kunne nå at nyde det helt vildt dejlige vejr sammen med gæsterne og få snakket lidt, inden de skulle ind i kirken og gøre sig klar til at brudepigerne, Lise og jeg ankom i limousinen. Gommen ser heldigvis glad og klar ud til hvad der venter forude! Min mor med Simon venter på bruden ankommer Så blev det tid til at gæsterne og Gommen trak ind i kirken - vi blev gift i Kirke Saaby Kirke, som lå en små 3 km fra godset, hvor vi holdt festen. Per virker til at være forholdsvis rolig og afslappet oppe ved alteret sammen med sin far og bror - man må også sige efter 10 år sammen og 2 børn burde han jo efterhånden vide hvad han går ind til Fortsættelse følger...!
  6. Her er et lille klip fra min mors tale (jeg tænker ikke I gider høre den hele ), hvor man kan høre mig læse op i radioen som 12-årig - det kommer ved 1:07 min inde i videoen
  7. Ja, jeg er virkelig glad for at vi fik bestilt fotograf! Det gør bare at man husker hele dagen på en anden måde og med flere detaljer. Rigtig fin ide han fik omkring biografbilletterne Det er ret sjovt at kigge tilbage på hvilke film vi har set sammen (der tegner sig hurtigt et mønster ). Jeg kunne fx ikke huske at den allerførste film vi var i biografen sammen og se var Harry Potter og Fønixordenen i 2007.
  8. 4 skønne tøser! - Min søster, Pers søster, min bedste veninde og min søsters bedste veninde hygger på terrassen. Efter vi havde spist lidt kage, blev der tid til at åbne gaver - egentlig havde vi oprindeligt tænkt os at gemme det til søndag morgen, men det viste sig at der var god tid til det alligevel under receptionen og gæsterne ville virkelig gerne have at vi åbnede der frem for at vente. Det var nogle meget fine gaver vi fik - og rigtig mange søde og hjertevarmene kort/hilsner Som afslutning på receptionen fik vi lige taget nogle fællesbilleder af hele selskabet. Børnene var dog her blevet hentet og kørt afsted - Lise blev hentet af sin hjerteveninde fra børnehaven, som hun skulle overnatte hos, hun glædede sig rigtig meget! Og Simon blev som sagt passet hjemme hos sin yndlingspædagog fra vuggestuen som havde været med på godset hele dagen til receptionen. Han overnattede også hos hende til søndag og det gik super godt! Her er så hele det fantastiske selskab fuld af sjove, varme, skønne og dejlige mennesker, som var med til at gøre vores dag helt perfekt og uforglemmeligt Så kunne vi gå til bords! Toastmasteren, Pers bror, byder velkommen Der gik ikke ret længe før de første tramp kom i gulvet og vi måtte ned og kravle Og så blev det min mors tur til at holde tale som den første Hun klarede det super godt og fik bragt mange smil frem hos os alle. Det meste af talen var naturligvis henvendt til mig og omhandlede mig. Så drillede hun også Per lidt kærligt med hans særheder, som vi alle kunne grine lidt af Men alt i alt fik han ros for at være en god svigersøn, der passede godt på mig. Og så var der naturligvis også de pinlige dele af talen, der omhandlede mig Da jeg var barn skrev jeg mange historier og det lykkedes mig at komme i radioen (programmet Søndags Kvisten), hvor jeg læste mine historier højt. Min mor havde fundet de gamle optagelser i arkivet hos DR og afspillede et klip højt for selskabet til brylluppet hvor jeg læser en af mine historier Selvom jeg synes det var dybt pinligt, så fik jeg rigtig mange komplimenter og imponerede bemærkninger fra gæsterne efterfølgende, der synes jeg havde været ret sej og virkelig dygtig til at læse op - jeg var 12 år på tidspunktet. Og så de rørende dele, der lige trak lidt tårer Til slut havde min mor en gave til mig - hun havde samlet alle mine historier i en bog og dekoreret omslaget med billeder fra mit liv. Virkelig smuk og skøn gave, som siden er blevet brugt til godnatlæsning herhjemme for børnene. Så blev der klinket på glassene/tallerkenerne og vi forsøgte os først med bare at rejse os og kysse Det var dog ikke tilfredsstillende nok for selskabet, så vi måtte op og balancere på stolene Så kom turen til Pers tale til mig Også den var fuld af humor, varme og kærlige drillerier Han havde også en overraskelse - lige siden vores allerførste biograftur for næsten 11 år siden har han gemt vores biografbilletter og samlet dem i en lang kronologisk række. Det er godt nok blevet til mange film igennem årene! Efter Pers tale skulle jeg på toilettet, og damerne var ikke sene til at kaste sig over Per for at afkræve et kys Der gemte sig hvis også nogle lidt mere maskuline typer blandt damerne En del af Pers venner hoppede med i køen og de nøjedes ikke med kindkys! Fortsættelse følger...!
  9. Så blev vi færdige med at tage portrætbilleder og kunne vende tilbage til vores gæster ved receptionen - de var færdige med at spise og jeg måtte lige luske ud i køkkenet for at tiltuske mig nogle rester Og så stod den ellers bare på afslapning, hyggesnak, kroket og velkomstdrinks i det dejlige solskin! Folk havde sat sig godt til rette på terrassen og på den fine søterrasse, som kan ses i baggrunden Per med en af sine ældste kammerater og hans kone. Hygge på søterrassen Min skønne mand Så var det bare med at nå rundt og snakke med så mange som muligt, inden vi skulle til bords og blev mere bundet! Ca 1½ time efter at receptionen startede gjorde personalet bryllupskagen klar til servering Den var naturligvis holdt i de samme farver og med et mønster der mindede meget om det i invitationerne og med våbenskjoldet på. Vi havde naturligvis legofigurer som topfigur, da de jo passede med farverne og så er Per stor legoentusiast som også er afspejlet i våbenskjoldet Velkomst og præsentation af kagen (vi nåede aldrig at byde velkommen ved ankomst til godset, da vi gik direkte igang med portrætbillederne) Simon pilfinger Så skal kagen skæres! Læg mærke til at min hånd er øverst Havde læst at den der havde hånden øverst, var den der styrede i ægteskabet - det undlod jeg så at fortælle Per noget om og sørgede så for at min hånd kom øverst hehe. Læg mærke til de gule kaffekander Uden vi havde bedt om det, havde vores tjenere selv tænkt sig til at bruge dem frem for hvide for at matche temaet lidt mere. Jeg synes det var klasse! Og traditionen tro skulle vi selvfølgelig made hinanden det første stykke Det synes vi begge var lidt komisk Simon godkendte også kagen Så måtte resten af gæsterne også tage for sig! Der blev spist rimelig meget, men vi fik stadig toppen intakt med hjem og ca. halvdelen af den mellemste kage, så der var rigeligt. Et kig ind i kagen - den var lavet af chokoladekage med frisk hindbærmousse og marcipanovertræk. Mums den smagte godt! Folk fordelte sig udenfor igen for at nyde kagen og en kop kaffe i godt selskab med hinanden Pers bror og hans dejlige kone Fortsættelse følger...!
  10. Tak søde Er ikke helt frisk endnu, men giver det lige et skud til en lille fortsættelse af beretningen
  11. Ja det kunne ellers have været rigtig hyggeligt! Og tak skal du have!
  12. Håber I får en dejlig tur Sidst vi var afsted i Billund, var der puslebord ovenpå tremmesengen, men ved ikke om det var fordi det var et særligt luksus hus vi havde (der var også sauna og spa). Vi skal selv afsted igen næsten samtidig som jer, bare i Rødby. Vi tager afsted på min fødselsdag d. 19. - 22. jan, glæder mig også rigtig meget!
  13. Beklager der aldrig kom en opdatering som lovet, men bihulebetændelse, snot og feber hos mig og Simon kom lige i vejen Jeg kommer med en opdatering så snart overskuddet er der igen og vi er blevet lidt friske.
  14. Ja vi var VIRKELIG heldige med vejret! Det kunne vitterlig ikke have været mere perfekt. Det var også et af mine store bekymringer for det er jo bare ikke noget man er herre over uanset hvor meget man end forbereder sig. Tak Tak skal du have - jeg havde virkelig også knoklet og brugt milliarder af timer på det. Og lavet alting selv - designet på computer, printet og klippet og klistret det hele sammen. Ja jeg gjorde Våbenskjoldet var Pers ide (men mig der har lavet det) og jeg var også ret vild med det Og tusind tak skal du have for de (meget!) rosende ord! Tusind tak skal du have Der kommer en fortsættelse af beretningen lidt senere i aften - går igang med den næste lange post med billeder nu
  15. Ude foran hovedbygningen på Sonnerupgaard Gods, hvor vi holdt vores bryllupsfest Så er vi rykket om i haven bagved hovedbygningen På den lille søterrasse, der lå nede ved søen i haven. Vi forsøger at se heroiske ud, men det fungerede vist ikke så godt Vi går en tur i haven - dette er et af mine yndlingsbilleder, da det faktisk ikke er opstillet, men vi egentlig bare bevægede os videre til det næste sted vi skulle stille op til billeder og så fangede fotografen os bare lige på vejen, mens vi hyggesnakkede Der blev kysset utrolig meget den dag! Per med hans typiske nonchalante udtryk/positur "I'm too hot for this place!" Elsker at buketten virkelig kommer i fokus her. Og så kan man se oldemors fine kniplinger tydeligt - hun var for gammel og dårlig til at kunne være med til brylluppet, disse kniplinger var noget af det sidste hun lavede inden hendes syn blev så dårligt at hun ikke kunne strikke/kniple længere. De var en overraskelse til mig fra Per, så vi følte at hun alligevel var med til brylluppet på en måde. Igen prøvede vi at stille op alle 4 til et familiebillede, men Simon den bandit var på ingen måde samarbejdsvillig Han vristede sig fri... ... Og løb over til sin yndlingspædagog fra vuggestuen Hun var med for at tage ham med hjem efter receptionen, så han kunne overnatte hos hende mens de voksne festede. Så vi måtte nøjes med et billede med Lise En stille mor/datter stund Simon og far siger farvel og går en tur. Mine to mænd Her prøvede vi at fange refleksionen i vandet, men det blev ikke helt så godt som håbet Per skal lige vise sit fine lommeur frem Det var alle portrætbillederne Fortsættelse følger...!
  16. Da vi kom fra kirken af, holdt limousinen pænt og ventede på os. Vi havde en meget spændende personlighed til chauffør (han var lidt speciel, men virkelig hyggelig og rar ) og så havde han det mest fantastiske overskæg! Indeni var der hvide lædersæder (selvom de ser grå ud på billedet) og blødt gulvtæppe. Og så var der åbnet en ny asti til os (den første drak jeg med brudepigerne på vej til kirken ). Meget lækker limo. Så bliver der lige stillet op til fotografering, inden vi drøner videre Vi prøvede også lige at få ungerne med, men de var ikke så samarbejdsvillige og vi kiggede aldrig den samme vej alle sammen! Lise øver sig dog gevaldigt i at gøre sig til for kameraet Der var service på, så chaufføren hældte lige op til os inden vi tog afsted. Vi endte med at tage Lise med i limousinen sammen med os - Simon skulle køre med mormor igen, da man ikke kunne sætte autostol ind i limousinen, men Lise kunne være på en selepude. Det viste sig dog senere, at vores nabo var kørt med min mors bilnøgler, så de var endt med at have ventet på parkeringspladsen ved kirken med Simon i en times tid, inden der var nogen der opdagede det og kørte ud med nøglen til dem Der var nemlig ingen, der hørte deres mobiltlf, når min mor prøvede at ringe efter hjælp. De var dog alle ved godt mod, da de endelig sluttede sig til os andre på godset - i det mindste var det et godt vejr at stå og vente udendørs i! Så er vi ankommet til godset. En glad gom Vores herlige chauffør! Vores fotograf ville gerne lege lidt med kameraet og prøve nogle ting af, så han tog dette billede af vores refleksion i ruden på limousinen. Så er receptionen skudt i gang! Gæsterne fik lov at gå ind og gå ombord i maden med det samme, imens Per og jeg fik taget bryllupsportrætter i haven af vores fotograf. Bordet her i velkomsthallen blev brugt til både receptionsbuffet, bryllupskage, buffet ved middagen og til sidst som bar om natten. Spisesalen hvor vi holdt middagen senere på aftenen. Borddækningen Menukort og velkomstsang i samme stil som invitationerne. Bordkort var som våbenskjold på glassene - på bagsiden var der små søde/sjove citater fra børn om kærlighed og bryllup. Det viste sig at være et stort hit, da hver gæst havde fået et unikt citat, så gik der lidt sport i at komme rundt til alle og læse deres bordkort. Folk brugte også bordkortene senere på aftenen som navneskilt til at sætte på brystet med den lille klemme der fulgte med. Og så tog rigtig mange gæster bordkortet med hjem som minde fra brylluppet. Et closeup af centerpiecen, som stod på hvert bord i spisesalen og dette enkelte eksemplar som stod ude på bordet i velkomsthallen, hvor vi havde receptionbuffeten. Bordplanen hang på væggen i spisesalen - bordene på planen kunne roteres rundt. Vi havde valgt udelukkende at placere venner ved vores eget bord, så blev der ikke uenighed i blandt familien om hvem der skulle sidde hos brudeparret, da vi ikke ville have haft plads til alle søskende osv ved bordet. I stedet placerede vi vores forældre og søskende ved andre borde sammen med andre aldersvarende gæster, som vi vidste de ville kunne snakke godt sammen med. Det fungerede super godt, der var ingen sure miner, snakken gik lystigt ved alle borde og der var ingen, der bare sad og så ud som om de kedede sig! (inklusiv os selv ) Så havde jeg også lavet en lille sjov detalje, som var hvem-er-hvem kort i form af stjerner for singler og hjerter for dem i forhold. De hang i lange snore på dørene ind til spisesalen. På den ene side var der et billede af hver gæst og på den anden side en lille beskrivelse af personen, hvad de lavede, interesser og sjove fakta/pinlige episoder. Det var et kæmpe hit, folk var vilde med det og sagde bagefter de synes det var super fedt at de lige kunne tjekke kortene, hvis de nu var i tvivl om hvem en bestemt person var og så gav det folk en indgang til samtale, hvis de opdagede nogle interessante informationer om nogen. Pejsestuen, der stødte op til spisesalen. Blev også meget populær hen ad aftenen, hvor folk trak herind for at hyggesnakke/drikke kaffe. I et andet lille sidelokale, der hed herreværelset, havde vi stillet op til en photobooth med forskellige props lagt klar på bordet. Det var en kæmpe succes og folk gik virkelig til den hele natten igennem, hvilket gav nogle fantastiske sjove billeder! Vi valgte at kræve af alle gæster, at de kom forbi photoboothen minimum 1 gang i stedet for at få fotografen til at tage opstillede fotos af hver enkelt gæst/par. Langt de fleste gæster var forbi photoboothen 3-5 gange og enkelte kom op over de 10 gange Hovedbygningen set fra haven, hvor havedøren fører direkte ind i spisesalen. Der blev løbende spillet kroket i haven hele dagen imellem reception, bryllupskage og festmiddagen og folk hyggede sig rigtig fint med det. Vi var spændt på om det var noget folk gad, men det havde vi ikke behøvet bekymre os om, for der var godt gang i kuglerne hele dagen igennem! Her kan man også se lidt af den smukke have på godset Per og jeg står lidt afsides for at gøre os klar til at få taget portrætbilleder, da en gæst lige fanger os på kamera. Og så er vi i gang - her sammen med vores skønne fotograf som bare gjorde et fantastisk stykke arbejde! Vi synes selv at vi har fået nogle helt fantastiske billeder, men i stedet for at betale i dyre domme til en professionel fotograf, kunne vi slippe meget billigere ved at bruge ham her og stadig få fantastiske billeder ud af det! (synes vi selv i hvert fald - det må I jo så selv bedømme i den næste post, hvor jeg viser portrætbillederne ). De fleste fotografer vi kiggede på tog omkring 10.000,- for det, hvor ham her (Dennis Kristensen hedder han) kun tog 2000,- for at følge os fra kl. 13 i kirken indtil vi gik i seng omkring kl. 4 - inklusiv portrætbilleder undervejs og han redigerede alle billeder efterfølgende og gav os dem løbende online via dropbox efterhånden som de blev redigeret. Fortsættelse følger... med bryllupsportrætter!
  17. Det var det også! Kunne ikke have bedt om noget der skulle have været bedre Tak søde! Det VAR også meget romantisk alt sammen og tænk at man stadig kan føle sådan efter 10 år sammen Tak søde!
  18. Ude foran kirken gjorde vi os klar til at gå ind. Mine to brudepiger skulle gå foran sammen med Lise og Simon - min søster først med Lise og så Pers søster bagefter med Simon. Lise havde ligeledes fået opgaven som ringbærer, så Per havde syet en lille pude i form af et våbenskjold og selvfølgelig i vores farver gul/sort og så nogle snore, hvori ringene var bundet fast. Jeg skulle så komme ind til sidst sammen med min mor, som skulle føre mig op. Min far døde for 12 år siden og der var ikke rigtig nogen anden jeg kunne forestille mig til opgaven. Så det virkede som det mest rigtige at det var min mor, der førte mig op. Hun blev også virkelig rørt og beæret over at få lov til dette Lise med ringpuden i hånden sammen med sin moster Simon med sin faster bagved og tilsidst kommer jeg så med min mor Mig og min mor kommer ind og jeg har fået øje på Per for enden Og så nåede vi helt op til alters - her kan man også se mit slæb Til at starte med skal vi jo sidde på hver sin side af alteret over for hinanden - og det var svært at skulle sidde der pænt at vente på at man måtte kramme og kysse sin mand, så vi sad og sendte øjne og små søde smil til hinanden under hele ceremonien. Noget som Pers bror (vores toastmaster) kommenterede senere i sin tale, da han synes det havde været så dejligt at se Lidt salmesang Vores præst var fantastisk - intet mindre! Han har virkelig meget humor og der var ingen i kirken, der kedede sig et øjeblik - tværtimod fik han kirken til at bryde sammen af grin op til flere gange! Og vi fik så mange rosende ord om ham efter ceremonien fra alle gæsterne, der virkelig havde nydt det og var overraskede at de ligefrem havde følt sig underholdt til et bryllup Lise og Simon sad på forreste række med faster og moster og var bare så dygtige under hele ceremonien! Her kan I også se vores våbenskjolds-ringpude lidt bedre. Så blev det endelig tid til at vi skulle vies! Lise ude til venstre rejste sig tit op under salmesangene og stod og dirigerede hele salen med viftende arme til stor underholdning for mange gæster. Så kom Lise op til os med ringene Lise klarede jobbet som ringbærer rigtig fint - Per kæmpede så lidt med at få bundet snorene op, så vi kunne få ringene fri, men det var jo ikke Lises skyld Og så fik vi os et godt grin over det! Per gav mig ring på først - det gik fint Og så var det min tur til at give ham ring på - det viste sig så at være lidt mere besværligt, da jeg ikke rigtig kunne få den over hans kno Men det lykkedes til sidst, så vi kunne blive velsignet! Og så var det tid til at kysse! Igen her overraskede præsten ved at opfordre til trampen, piften, klappen og hujen, imens vi kyssede hvilket folk ikke var sene til at gøre! Det gav lige lidt ekstra! Det kan være svært at fornemme stemningen gennem billeder - så I får lige en video her, så I selv kan høre hvordan det lød! Nu var vi formelt gift, så nu måtte vi godt sidde ved siden af hinanden, imens vi sang en sidste salme. Kirke Saaby kirke er meget smuk Så sluttede ceremonien og vi måtte gå ud som mand og kone Følte jeg var ved at boble over af glæde Et lille farvel til kirken efter den blev tømt Udenfor fik Per lige lejlighed til at sige ordentlig hej til Lise, som han ikke ellers havde haft mulighed for Simon skulle dog heller ikke snydes for lidt opmærksomhed En glad brud Vi slap selvfølgelig ikke for at få ris Vi endte med at få en hel del ris, som vi gjorde et ihærdigt forsøg på at børste af - men det viste sig senere at jeg havde ris nok til at fodre alle børnene i Afrika inden i min kjole (mellem brysterne, på maven og i alle folderne i stoffet), hvilket jeg opdagede da jeg skulle have kjolen af på mit værelse senere på natten og det flød med ris ud over hele gulvet på vores værelse Så skulle der krammes og hilses på alle de dejlige gæster! Lise viser sin kjole frem for sin faster Se den kan svinge! Sure børn og deres mødre "Se min kjole!" Gommen og hans bror Og med deres far Simon og farfar Simon og faster - han ser bare kronisk sur ud på alle billeder Os alle ude foran kirken Fortsættelse følger... Vi skal nu ud til godset og feeeste!
  19. Tak skal I have piger Jeg tror heller aldrig jeg har følt mig smukkere end den dag - følte mig som en hel prinsesse Jeg fortsætter beretningen nu, så der kommer mere om lidt igen!
  20. Og her ankommer bruden så til kirken med sit følge Fortsættelse følger...!
  21. En lettere forsinket version 2 af Lise's billedetråd :) Hvis man gerne vil se billeder af Lise fra 0-2 år kan man kigge i hendes babybilledetråd her! EDIT 05.09.14: Lillebror Simon er nu kommet til verden d. 27.08.14 og tråden bliver derfor lavet om fra Lises billedtråd til Lise og Simons! :loveshower Lise kom lige med ind i vores soveværelse imorges, da jeg skulle have tøj på og så lå kameraet der på sengebordet. Hun fik øje på det og insisterede så ellers på at mor skulle tage billeder! :D Det blev til dem her... Først lidt genert Så bløder man lige lidt op Og så kan man ellers godt gøre sig til for kameraet! :lol
  22. Tak søde, og må jo sige at du bestemt også har en skøn en af slagsen! Ser jo lidt billeder af Laura på FB, hun bliver godt nok også stor og dejlig at se på! Tak hvor er I søde piger!
  23. Ok - jeg var vist ikke helt færdig alligevel! Jeg har lige fundet en mappe med billeder jeg havde overset - jeg mente heller ikke det kunne være rigtigt det var de sidste! Jeg tog ungerne med i zoo i nov - bare os tre. Fantastisk vejr og vi havde en skøn dag Lise blev malet i ansigtet og hun bad selvfølgelig om at det skulle være Frost-tema Det synes jeg lykkedes ganske godt! Så legede ungerne også lidt på en gammel safari-bil, der står ved legepladsen hos tigrene. Og de skulle selvfølgelig begge ud at køre en tur! Som jeg fortalte Katrinemus er der også blevet bagt en del julesmåkager herhjemme (skyldig kagegris her!) - denne dag blev der lavet pebernødder <3 Simon er begyndt at have dage, hvor han bare aldrig bliver færdig med at spise! Som fx denne morgen hvor han sad i knap 2 timer og nåede at konsumere 3/4 af en hel liter yoghurt med havregryn på. Så har Lise fået et sæt til neglene med forskelligt neglelak, fil, osv. i sin julesok af nissen - og I tror måske dette er et billede af Lises hænder... men Simon så jo Lise lægge neglelak på og ville også have! Så dette er Simons fine negle efter han har fået lidt at Lises neglelak på Han var meget stolt og rendte rundt og viste dem frem til alle (det er børneneglelak, som kan vaskes af med vand, så det holder ikke så længe). Til sidst kan I lige høre Lise fortælle lidt om vores frække husnisse - han har bl.a. farvet vores mælk blå og lavet andet ballade, som I kan høre Lise fortælle i videoen her
  24. Respekt Og tak søde, jeg kan mærke jeg også selv bliver helt varm af at se dem og huske tilbage på alle de gode stunder der har været - det er godt på en gråvejrsdag! Også dejligt at se dig herinde Ja det var en dejlig tur, som man bare aldrig ønsker ender Jeg fik en del sol over foråret og sommeren og blev faktisk helt overrasket over hvor brun jeg var blevet (det plejer jeg at have svært ved), så det nød jeg virkelig! Nu er jeg tilbage til den sædvanlige maddikehvid Hvor er det også dejligt at høre fra dig søde Katrine har tænkt meget på dig! Tak for de overvældende fine ord om både mig og mine børn Simon har alle dage været en smule atypisk dreng på det område, der elsker koste og støvsugere Det ser så ud til han måske har smittet Lise, der på det seneste har fået rengørings og oprydningsflip. Hun rydder op i stuen, redder mors og fars seng, fejer hundehår op og tørrer støv af ind imellem for at glæde os Jeg nyder det så længe det varer! Lige nu er en lidt hård periode, hvor jeg er sygemeldt med stress fra arbejde, Simon har lige haft høj feber (men blev rask igår) og Lise er pt syg med opkast og tynd mave siden søndag - men det går jo over igen og så ved jeg vi får en dejlig jul Vi har da også nået en del julehygge allerede og har bagt julesmåkager i stor stil! Jeg ønsker også dig al mulig glæde og lykke både i julen og i det nye år - og så beder jeg til at den nyeste lille spire holder ved og vokser sig stor fræk og lækker