Mistel

Jamen helt klart. Det er også lidt sent at lave om på det nu. Og en uge går jo hurtigt :)

Hov, skynd dig at sende en sms - lige nu inden du tænker for meget over - hej skat, i aften bliver vi nødt til at sætte os ned og snakke baby sådan lidt alvorligt. Hep - så er katten ude af sækken!

Stort tillykke - og ingen grund til at spilde tiden, hva?! ;)

Jo, men det der med 1 år er jo gammel skik, så der ikke lige pludselig dukkede babyer op på nogle mærkelige tidspunkter, og det er i jo ligesom ud over. (Selvom jeg SIMPELTHEN ikke kan forstå, hvordan det har kunnet lade sig gøre, når nu I ikke er gift! ;)) Jeg tror også, jeg ville prioritere, at amningen var i hvert fald næsten færdig og at baby var så gammel, at den kunne blive passet måske noget af tiden... Og tillykke igen - det er bare så stort! :)

Åh ja, den slags ideer kender jeg godt. Jeg tror faktisk bare, det er sådan (men jeg er ikke jurist), at man rent lovmæssigt ikke kan stille dig ringere end det loven siger - nemlig 4 uger - kun bedre. I forhold til ferieloven (og det ved jeg, for det har jeg undersøgt) er det f.eks. både ulovligt for arbejdsgiver og arbejdstager at aftale mindre end 5 ugers ferie... Det er måske lidt sent nu i forhold til barsel, men taget i betragtning at du har så ondt og er så besværet, så tror jeg lige, jeg ville prøve at undersøge det - evt. hos kommunen, og så er det altså hjem med dig du, hvis jeg har ret. Synes jeg altså :)

Ja hvorfor kan du kun gå fra 3 uger før? Mig bekendt har alle ret til mindst 4 uger - sådan by law..

Neeeej, tillykke! :)

Mjo, men jeg tænker bare - I to er jo sammen. Og så må man jo finde et kompromis. Hvis han virkelig siger om 4 år, og du siger helst i morgen, jamen så er der måske et kompromis, der hedder 1-2 år. For eksempel. Der er selvfølgelig en meget stor faktor, der handler om parathed, men jeg synes faktisk ikke, man har lov til at bestemme, at der skal gå 4 år, lige så lidt som du har lov til at bestemme, at det skal være i morgen. Så må man arbejde lidt på sin parathed (og sin tålmodighed ;)) Men altså, jeg har nu en eller anden ide om, at den samtale måske ikke bliver så slem, som du frygter, fordi det lader jo til, at din mand er begyndt at arbejde med ideen - joker ganske vist med det, men alligevel. Og så vil jeg lige minde om - jeg tror ALDRIG, man bliver 100% parat. Som min mand sagde i morges, da vi vågnede - puh, jeg har ikke sovet ret godt i nat. Jeg har haft stressdrømme hele natten om, at vi overhovedet ikke kan finde ud af det med den baby. Jeg aner simpelthen ikke, hvordan det skal gå! Hvor længe til termin, spørger du? Kan du sige 6 dage? ;)

Jamen, vi har besluttet, at det bliver allerede 7. december. Det er ret tidligt - han vil være ca. 2 måneder. Men det hænger sammen med, at vi for det første har en MEGET lille dåbskjole - ingen i min familie har været ældre end 2½ måned ved dåb ;) For det andet har min mand meget lidt familie, så det er ret vigtigt, at de alle sammen kan komme, og hans niece har termin d. 27/12... Så - det ene med det andet. Men altså, dåben skal jo ikke finde sted på noget særligt tidspunkt. I princippet kunne I jo sagtens vente og så holde en sommerfest.

Ihh, altså - tillykke!

Jeg var 34, da jeg mødte min mand, og han var 40. Så vi var jo voksne mennesker, og jeg stod jo også i den situation, at jeg jo ikke bare kunne vente i en evighed på det der med børn, hvis det da skulle være. Jeg kunne så ret hurtigt mærke, at jeg blev ret glad for ham, og det faktisk var alvorligt det her. Så vi satte os ned en dag og tog snakken. Dels om børn, dels om hvad vi gerne ville her i livet, hvad ønskede vi os af et parforhold, hvad var uacceptabelt osv. For mig var det noget med, at hvis han svarede, at han 100% bare ikke skulle have børn, så vidste jeg, at så måtte jeg videre, og det ville jeg gerne, mens jeg kunne. Jeg vil sige, at jeg fik ikke et rungende klart JA, men snarere et tjoh, hvis du virkelig synes... Det var så godt nok til mig ;) Nu ved jeg ikke, hvor længe I har kendt hinanden, men når du ligefrem har lægens ord for, at du ikke skal vente for længe, så synes jeg altså, at du om ikke andet skylder dig selv, at I snakker. Hvordan kommer man så elegant ind på det emne? Det tror jeg sgu ikke, man gør! ;) Men jeg tror, man bliver nødt til at kaste sig ud i det, og bare gøre det, og hvis man så ikke får formuleret sig helt perfekt - ja, så er det sådan. Så mand dig op, kvinde ;), og held og lykke!

Ih, hvor er det bare godt! Hurra for flere gode historier!

I dag har jeg fået verdens bedste nyhed! For 14 dage siden blev min kære veninde opereret for brystkræft. I dag fortalte hun, at al kræften er fjernet. Tak himlen! Hun skal stadig igennem kemoterapi, men lige nu er hun faktisk rask. Et seriøst spark i nosserne til kræft! HA!

Jeg tog rigtig meget væske på, så kan det ikke være det? På et tidspunkt tog jeg 100-200 g. på i døgnet og var vildt ked af det, men det forsvandt igen :)

Helt enig med louisevibe. Selvfølgelig er det i orden at tage nogle børnefri dage i ferien, hvor du ordner forskellige ting, hvem ved, måske endda spiser frokost med en veninde. Uh! Hvis der er nogen der har ondt af det, kan de rende og hoppe, for de kender ikke dig og din hverdag. Nemlig! :)

Min veninde gennemgår en ualmindelig modbydelig skilsmisse lige nu, så min umiddelbare tanke er noget med - hvordan kommunikerer man (omkring børnene) når man ikke kan kommunikere? Hvordan holder man hovedet koldt i forhold til samvær med børnene, når den anden er jordens største nar og ens følelser er enormt sårede. Hvordan skelner man mellem ens egen smerte og børnenes tarv? Hvordan undgår man at tage hævn, når det er det eneste, man ønsker? Sådan noget tænker jeg.... Det er ikke sikkert det er til nogen hjælp - men held og lykke under alle omstændigheder :)

Er enig her.

Ved det godt - jeg er totalt ikke til at stole på! ;)

Ork ja, ved det godt. Jeg synes også, det er SÅ tarveligt med dem i vores terminsgruppe, der allerede sidder med deres små i armene. Totalt unfair! :D

Bemærker at jeg er nede i 1-cifrede dage til termin.....:)

Mja, for mig har de siden 35+3 ligget hver anden uge... Mht. jordemoderens skøn - det er altså virkelig kun et SKØN. Ikke for at tage noget fra jordemødrene, og det er klart, at en erfaren JM ved, hvad hun taler om. Men de siger her er hovedet, her er rumpen og så tæller de magarinepakker - og ikke noget som helst andet. Det giver en ide, men ikke andet, og man jo hørt om skøn, der rammer et helt kg ved siden af. Så hold du dig til scanningerne - som jo heller ikke er helt præcise, men alligevel.... Nu skal du til lægen med mulig svangerskabsforgiftning - det er fandme dødssygt - men det er bare rigtig godt, de holder øje med dig! :)

1000 tak :)

Først nu??

Jeg har 18 hvide, som er til numsen og 12 farvede/mønstrede, som er til alt det andet. Jeg ved ikke, om det er nok, men nu prøver jeg med det til en start.

Tillykke! :)