Mistel

:kram jeg kan godt forstå, du er bange - det er jo en ret stor ting, du er ude i. Jeg kan ikke fortælle dig, hvad der er rigtigt at gøre. Men jeg kan fortælle dig, at alle bliver bange under deres graviditet. Gør jeg det godt nok. Kan jeg overhovedet finde ud af det. Kan man overhovedet byde nogen at have mig som mor ;) osv. Og det uanset hvor gammel man er, hvor planlagt det er og hvor ønsket det er. Jeg tror, det er en del af forberedelsen. Det er jo en ekstra komplikation, at du har svært ved at blive gravid. Men du er også meget ung. Nu ved jeg ikke, hvorfor det skulle være svært for dig, men hvis du har en god læge, kunne det måske være en god idé at tale det igennem med vedkommende. Man kan blive mor på mange måder - måske er din tid nu. Måske ikke. Held og lykke! :-)

Du kan også kigge på de kunstneriske fag. Der er udpræget tradition for interessetimer - eller i hvert fald forventning herom. Lige fra - vil du komme og synge denne sang. Ej, skal du have noget for det? Men du kender den jo i forvejen. Ja, men en blikkenslager skifter jo heller ikke en vandhane gratis, bare fordi han på forhånd ved hvordan han skal løse opgaven. Til - seriøse "jobannoncer" fra seriøse teatre der hedder - vil du underholde i pauserne i vores forestillinger. Vi kan ikke tilbyde løn, men du får mulighed for at afprøve dit repertoire foran et live publikum og udvide dit netværk. Vi forventer, du er uddannet på konservatorie niveau. Nu bare for at tage et eksempel fra det virkelige liv...

Jeg ville lige smutte derop :)

Lidt afhængig af, hvad I tænker der skal være i de højbede, tænker jeg, det måske kunne give mening at lave dem, så de passer til kapilærkasser, som man ellers har i drivhuse... :-)

Nu læste jeg lige lidt videre på SF's hjemmeside, og jeg tror, jeg med ret stor sikkerhed kan sige, at I ikke skal betale. De har et eksempel, som så vidt jeg kan se, beskriver jeres situation: Eksempel 1 Carina bor ved sin far. Forældrene har fælles forældremyndighed. Carinas mor og far taler ikke så godt sammen. På konfirmationsdagen holder Carinas far en fest. Carinas mor og morens familie er ikke med til festen. Carinas mor har derfor besluttet, at hun ugen efter konfirmationen også vil holde en fest for Carina, hvor morens familie er inviteret. Carinas mor bliver ikke pålagt at betale konfirmationsbidrag, da hun selv holder en fest for Carina i anledning af konfirmationen.

Jeg tror helt bestemt godt du kan regne med, at der er interessetimer i kokkefaget - i hvert fald på de meget prestigefyldte steder. Noma, Geranium og sådan noget, men om de vil være med til sådan en undersøgelse, ved jeg ikke... Jeg var engang studentermedhjælper på Haldor Topsøe. Der måtte man have opsparet flex til 37 timer - derefter var det interessetimer. Men det er så mange år siden, jeg var der, så jeg kender ikke nogen derude mere.

Jeg har ikke forstand på det som sådan, men som jeg læser det her, så kan hun ikke få konfirmationsbidrag, da I også holder fest. Hvis I har fælles forældremyndighed, kan I som forældre selv vælge, hvordan I vil opfylde forsørgelsespligten, når jeres barn skal konfirmeres. Det betyder, at Statsforvaltningen ikke fastsætter konfirmations- eller beklædningsbidrag, hvis den anden forælder (samværsforælderen) opfylder sin forsørgelsespligt ved for eksempel at holde en fest for barnet i anledning af konfirmationen eller tager barnet med på en ferierejse i anledning af konfirmationen. Det er dog ikke nok at give barnet en stor konfirmationsgave. http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=7351

Uff altså, det er ikke sjov læsning det her. Jeg kender dig ikke, og jeg kan på ingen måde afgøre, om skilsmisse er det rigtige for dig og jer. Mine tanker er: Man er max presset, når man står med et lille barn. Der er ingen i verden, der kan presse en så meget, som en baby. Og uanset hvor meget man tror, man er mentalt forberedt på det, så aner man ikke en skid, før man står i det! Min klippe af en mand begynder pludselig at opføre sig som en forkælet 5 årig, når Vitus lige pludselig ikke lige gider sove. Altså!! Det er en baby - hvad fanden vil du gøre, når han kan svare igen?!?!?!?! Jeg har 2 veninder, som begge er blevet alene med deres børn. Den enes ex har ikke set sine børn i 3 år (hans valg) og han er nu immigreret til USA. Retten har tilkendt min veninde fuld forældremyndighed fordi faren har forladt landet... Min anden veninde blev forladt, da hun var i uge 16 med deres andet barn. Faren har så efterfølgende tilbudt hende fuld forældremyndighed, hvis hun gav ham 50.000 kr. (!) Bare for at understrege at der virkelig er tale om nogle præmieeksemplarer af nogle mænd! Samstemmende siger begge mine veninder, at selvom de aldrig ville drømme om at tage deres ex'er tilbage, er det frygtelig, frygtelig ensomt at være alene med de børn. Der er engagerede bedsteforældre, men at der ikke er en far at dele sorger og glæder omkring de børn, er bare - ja,mere ensomt end man kan forestille sig! Jeg har ikke opskriften på det gode ægteskab eller lykken eller noget andet forkromet. Men det, jeg tror, jeg ved, er, at man skal være enige om, hvad det gode liv er. I min verden er det mindre vigtigt, om man har fælles interesser. Men man skal være enige om, hvad der gør livet værd at leve. Om det er villa, volvo og vovse, eller om det er rejse rundt i Indien med rygsæk 6 måneder om året - eller hvad det nu kan være. For hvordan skal man ellers kunne arbejde for fælles mål og fælles lykke? Jeg tænker lidt, at I trænger til at sætte jer ned og få talt ud og få afstemt jeres prioriteringer - ikke bare økonomisk men måske også på et mere åndeligt plan - eller følelsesmæssigt. Jeg kan godt forstå, at du blev vildt skuffet over det med telefonen, det var jeg også blevet. Omvendt, så er der også en del af mig, der godt kan forstå, at man bare trænger til et eller andet, som er et lille fristed, eller sådan noget... Ja, det var så et lille virvar og tanker og input. Måske kan du bruge noget af det, måske ikke. Under alle omstændigheder, håber jeg, I kommer frem til en god løsning...

Kort efter Vitus fyldte 4 mdr. begyndte vi så småt at give ham lidt grød. Det var måske lidt tidligt, men han var vanvittig interesseret i det, vi spiste, og så holdt han op med at sove igennem fra den ene dag til den anden. Så... Nu har vi så øvet os i omkring 3 uger, og jeg må sige, at jeg synes ikke, det går særlig godt. Omvendt ved jeg ikke helt, hvad jeg skal forvente. Han kan ikke finde ud af at få grøden ned (og ikke ud). Han synes helt klart at det er temmelig ulækkert, og han bliver hurtigt frustreret. Jeg gør mig meget umage for at være MEGET begejstret, rose ham og sørge for det er sjovt og hyggeligt. Vi skifter lidt mellem ske, vand af kop (som han synes er ok, og hvor det også lykkes rent teknisk rigtig mange gange) og så flaske, så han også får noget ned og ikke bare er sulten. Men jeg kan mærke, at jeg er begyndt at være lidt frustreret over det, og det er jeg sørme godt klar over ikke hjælper! Som min kære mor siger, så har hun altså aldrig hørt om et barn, der ikke har lært at spise fast føde, og nej, det kan hun selvfølgelig have ret i! Men hvis der er nogen, der har et par gode råd til, hvordan Vitus får en god oplevelse, og hans mor ikke bliver stresset, så tager jeg meget gerne imod dem! :balloons

Jeg er opmærksom på, at han ikke er hugsulten, når det er grødtid. Har en flaske parat, som han også får af indimellem skefuldene, måske lidt som "belønning". Men det kan godt være, at jeg kommer til at presse ham lidt uden at ville det....

Næh, det skal det sådan set ikke. Har overvejet sød kartoffel - er vist bare ikke nået til det endnu. Eller nu for at være helt ærlig - gad ikke, da han spiser så lidt ;) Giver du så det som en slags dessert eller er det oven på kartoffelmosen? Og smager kokosolie egentlig af kokos?

Uh, jeg gør virkelig mit bedste for at være glad og rose og lege og alt det der. Men puh, det er svært nogle gange ;) Jeg synes, hirsegrøden han får lige nu er glat nok... Det er jo nærmest pulver man rører ud i vand. Jeg har 2 typer skeer. Har ikke registreret at han foretrækker den ene over den anden, men det kan være jeg skal prøve en tredje. Måske en der er blødere. Det har jeg hørt skulle være godt. Måske skulle jeg prøve at tilføje noget af min hjemmelavede æble/abrikosmos til hirse-banan grøden.

Lige nu får han hirsegrød med banan fra Änglemark. Det hænger sammen med, at han spiser så ufattelig lidt, at det er meget nemmere lige at veje 7 gram af og 1/4 dl vand som kommer nogle sekunder i mikro'en. Jeg prøvede først med hjemmelavet majsgrød, som smager hæsligt. Så risgrød, som smager marginalt mindre hæsligt. Så lavede jeg æble/abrikosmos og blandede i, hvilket jeg synes gjorde det ok. Hirsegrøden har nogenlunde samme sødmegrad som det. Den hjemmelavede grød var meget tyk og klistret. Hirsegrøden er mere - ja, luftig. Jeg synes, det har en ok konsistens....Men jeg er jo heller ikke baby... Men det kan da godt være, jeg skal prøve med en smule mindre vand.

Regner med vi taler mens. Jeg har et par gange oplevet lige pludselig at bløde i nogle uger. Måske 2-3 uger. Ikke kraftigt men ret konstant. Det var "ikke noget". Jeg tror måske, det var stressbetinget, men når cyklus er mærkelig og man bløder uden for nummer, skal man altid søge læge. Så af sted med dig :)

Jeg har ingen gode råd, men Vitus har også droppet sine lange lure. Forleden sov han 3 lure inden kl. 12. Den længste var vel 40 minutter. Den korteste 10. Jeg gør ikke noget andet end at lægge ham, når han er træt, og så håber jeg, der kommer så meget ro på, at han begynder at sove i lidt længere stræk igen om dagen...

Tak! :)

Jeg skal lige ud med det her! Jeg blev mor for godt 4 måneder siden. Det har hele tiden været min intention at amme mit barn, og det har jeg gjort. Det har endda været utrolig nemt - ingen smerter, ubehag eller noget. Faktisk skulle man tro, at min lille søn og jeg aldrig har lavet andet. Men - han har altid vært en lidt lille en sådan ren vægtmæssigt, og da han blev 3 måneder, måtte jeg indse, at jeg simpelthen ikke havde nok mælk til ham. Jeg lagde ham til dag og nat, Der var dage, jeg simpelthen ikke lavede andet end at tilbyde ham mit bryst, og alligevel øgedes mængden af mælk ikke noget særligt. Så jeg stod med min lille, sultne søn og tomme bryster og havde ikke andet valg end at give ham flaske, hvis han - i sådan helt yderste og dramatiske konsekvens - skulle leve og overleve. Det var altså lidt hårdt. Jeg synes, det var virkelig uretfærdigt at have så "teknisk" let ved at amme, og så bare ikke kunne. Det rammer også ned i nogle virkelig dybe instinkter, når man ikke er i stand til at give sit barn noget så basalt som mad. Så jo, jeg har været rigtig ked af det, selvom jeg har fortalt mig selv om og om igen, at de 3 første måneder er de vigtigste, og han har fået alle de gode ting fra mig på nuværende tidspunkt. Og så er jeg da også begyndt at nyde, at flasken giver mig lidt mere frihed til både rødvin og venindeaftner, fordi far nu også kan give mad. Nu er jeg så i en anden sammenhæng faldet over lovgivningen ang. markedsføringen af modermælkserstatning. Og det er simpelthen forbudt at anprise MME som lige så godt eller bedre end amning, (Ja ok til det sidste, men altså..) Ikke alene er det ulovligt at sælge MME på tilbud, det skal også være forsynet med en mærkning om "amningens uovertruffenhed." Min kæbe ramte lige gulvet. Jeg er virkelig, virkelig vred. Aldrig i mit liv har jeg følt mig så decideret diskrimineret imod, som jeg gør lige nu! Jeg føler virkelig, at jeg ved lovgivning er stemplet som en dårlig mor og en ringe kvinde! Jeg er vred, såret og rystet i min grundvold! Sådan helt inderst inde. ØV!

SÅ enig! :)

Hvor er I gode, Top-tabere! :toot Jeg er bare glad for, at jeg er gået ned i vægt i denne uge - for jeg har da helt opgivet at blande mig i medaljerækken! :D

Åh, det har været et par dramatiske dage i slankeland! ;) Jeg holder ret skarpt på at vejedag, det er altså tirsdag og ikke alle mulige andre dage. Det har med at gøre, at jeg ellers bliver sådan lidt manisk omkring det, og ender med at veje mig 20 gange om dagen, og det har mit hoved bare ikke godt af. Men i går havde jeg det lidt sådan, at jeg jo kan se på vægten, at det går ned af, men jeg synes ikke sådan, at jeg for alvor kan mærke det på mit tøj, og havde jeg nu overhovedet tabt mig og bla bla bla. Summa Summarum - mig op på vægten. Og så havde jeg kraftedmer taget 400 gram på!!! :o :o :o Jeg blev altså virkelig ked af det! For det første kunne jeg med hånden på hjertet ikke se, hvordan denne uge har været anderledes end alle de andre uger, så som absolut minimum havde jeg forventet at gå i nul, men sørme da ikke at tage PÅ! Jeg har passet min gåture og spist fornuftigt pånær det sædvanlige festivitas i weekenden, men sådan er det jo altid her hos os. Men jo, det var ikke noget, jeg bildte mig ind; + 400 gram på vægten. Suk... Så tænkte jeg, ok, jeg har så åbenbart ramt muren lidt tidligere end forventet og håbet. Jeg ved godt, der kommer et tidspunkt, hvor jeg kommer til at justere på det, jeg gør, hvis jeg skal blive ved med at tabe mig. Og det blev jeg også ked af, for mht. motionen er det altså virkelig bekvemt at gå en tur med barnevognen, når man har en lille baby. Uanset hvad jeg laver, bliver jeg nødt til at have ham med, så den synes jeg faktisk pt er lidt svær at pille ved. Så måtte jeg så kigge på maden, og jo, der kan man sagtens være skrappere. Jeg synes bare, det er så fantastisk, at der er plads til faktisk en del "synd", og så jeg stadig taber (eller rettere tabte - i datid) mig. Og så havde jeg det sådan, at jeg for første gang i alle de omgange jeg har tabt mig, har et klart billede af, hvordan jeg skal leve, når jeg engang er kommet af med alle de overflødige kilo. Jeg har haft sådan et rigtigt "heureka-moment" og kan se, hvordan, der kan være plads til at alle de gode ting, hvis det bare ikke er hver dag og hele tiden. Og nu måtte jeg så se i øjnene, at jeg måske havde taget fejl her og skulle gentænke alt det. I går var IKKE en god dag! Så da jeg stod op i morges, tænkte jeg, at nu får jeg sgu bare det vejningspis overstået. Den er alligevel helt gal, så op i R..... med det! Og så havde jeg sgu fra i går til i dag tabt 800 gram!!! :o :D Tænk at væske, for det må det jo være, kan gøre sådan en stor forskel. Jeg har så meldt et vægttab ind til TD (taberdysten) på 400 gram. Helt hæderligt uden at være prangende og i hvert fald bedre end at tage 400 gram på! Men hold da op, hvor har jeg bare været ude i tovene pga det. Så kan jeg lære det! Der er en GRUND til, at der er vejedag tirsdag og ikke alle mulige andre dage! :klap Og nu går jeg så ind i store fødselsdagsuge! Jeg bliver simpelthen 40 på torsdag, og jeg glæder mig HELT vildt! :D Og så har jeg meldt afbud til vejning på tirsdag, for det kommer der nok ikke noget godt ud af, når nu man som mig sørger for at blive fejret MANGE dage i træk! :D Men så er det bare op på hesten igen bagefter. 2014 vil være året, hvor jeg blev slank! Nemli' makkker! :13: Nu 16,4 kg framål - min vægttabsticker er tilsyneladende gået i udu...

Jeg ved ikke, hvor meget tilskud der er til medicin, der hvor du er, men da de fjernede (eller i hvert fald sænkede) medicintilskudet til fertilitetsbehandlingen i en periode, kom egenbetalingen op på 15.000 kr. Det blev da heldigvis lavet om :)

Jeg har som trådstarter lige lyst til at indskyde, at jeg sådan set aldrig har følt mig som en dårlig mor i forbindelse med, at jeg blev nødt til at stoppe med at amme. Og det var som udgangspunkt ikke min følelser omkring at amme/ikke amme, der er mit problem. Der er ingen tvivl om, at det skar mig i hjertet, at min i øvrigt fuldstændige uproblematiske amning ikke duede - og det stressede mig helt vildt, at min SP for 3. måned i træk ikke kunne diske op med andet end mjaaaaa, naaaarh, tjooo, han vejer godt nok lidt lidt...meeeeen nu ser vi lige tiden an igen! Jeg er ikke et menneske, der er usædvanligt afhængig af andres holdninger til den måde, jeg lever mit liv på - udover det naturligvis altid er rart med anerkendelse og opbakning :) Jeg synes ikke, jeg som sådan er tyndhudet - jeg føler mig i det hele taget sådan ret voksen og i ganske god balance. Jeg synes, heller ikke, at en MME producent må skrive, at MME er bedre end MM. Det står der faktisk også i mit første indlæg (men ok, ikke sådan særlig tydeligt, så det kan jeg sagtens forstå, at man kan misse). Men jeg kan edderbrandbrøleme garantere for, at jeg er RYSTET over, at MM ved lov skal anprises som "uovertruffen" i forhold til MME. Jeg synes, det er grotesk, at det ved lov er forbudt at sælge på tilbud i supermarkedet. Var det lovligt ville det reelt betyde, at jeg sikkert ville købe et lille ekstra lager, ligesom jeg køber en ekstra pose kaffe, når det er på tilbud. Men det drejer sig ikke om, at jeg kan spare en 5'er hist og her, men hvorfor skal jeg straffes for noget, som ikke engang har været et valg? Jeg havde jo ikke noget valg - ved mindre vi antager, at lade mit barn dø af sult som et reelt valg, og det er der vel trods alt ingen - ikke engang myndighederne - der synes, er en god ide. Jeg skriver, at jeg føler mig diskrimineret imod. Og det er lige præcis det, jeg gør. Jeg synes, jeg fra officielt hold er blevet stemplet som andenrangsmor. fordi jeg ikke - KAN - amme. Ikke af nogen herinde, føler jeg. Ikke af min familie eller pigerne i min mødregruppe. Men af myndighederne. I Danmark. I 2014. Jeg synes, det er fuldstændig vanvittig langt ude. Det er min mening og min holdning. Det er i øvrigt denne tekst her, som har gjort mig så rasende, hvis det har nogen interesse ;) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/Ernaering/Ernaering%20til%20boern/Sider/Hvad-skal-jeg-vaere-opmaerksom-paa-ved-markedsfoering-af-modermaelkserstatning.aspx Udover det er jeg virkelig overrasket over, at det er så svært at få kvalificeret hjælp til at vælge den rette MME fra sundhedspersonalet. At "prøv dig frem" er det bedste råd, man kan opdrive, er virkelig ringe. Tænk at man vil være det bekendt i vores ellers så gennemregulerede samfund. Jeg fristes til at sige, at det tangerer mobning på meget højt plan! Og det var så den stålsatte holdning herfra en søndag aften, hvor jeg ikke har noget bedre at tage mig til end at hidse mig op! :)

Han skal en tur til lægen - sådan er det. Læs gerne her: http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/snork.htm Og jeg fremhæver især: Hvad er risiciene ved søvnabnø? Ubehandlet søvnapnø er en stor belastning af hjerte og kar. Det øger risikoen for forhøjet blodtryk. På langt sigt kan det give en øget forekomst af hjerneblødninger og blodpropper i hjertet. Risikoen for disse komplikationer mindskes ved effektiv behandling. Trætheden/søvnigheden kan desuden føre til ulykker, dels under arbejdet, dels under bilkørsel.

Vi bruger ske. Og nu hvor VItus er gået over til at være flaskebarn, sidder jeg parat med den, så den kommer i munden med det samme, og så glider det som regel ned. Med undtagelser... Jeg regner med, at han i det store hele får det, han skal have.

Jeg har lige fået sådan et skål-sæt, hvor skålen kan stå fast på bordet med en sugekop. Jeg har ikke indviet det endnu, for vi er også lige kun begyndt, og Vitus kan ærlig talt ikke se pointen med at synke mor'ens gode hjemmelavede, økologiske med æbler fra haven og jeg skal komme efter dig æble og abrikos-mos. Men jeg forudser at det bliver smart! :)