Mistel

Jeg fik en mail fra amazon.co.uk i april, hvor der stod at de ikke længere sendte gratis til Danmark. Fragt startede ved øh...7 pund (måske) og så 10 pence pr kilo derefter. Jeg har ikke set, at jeg stadig har kunnet få gratis fragt ved f.eks. at bestille for et bestemt beløb. Men det kan jo bare være fordi, jeg ikke har opdaget det ;) Amazon.de har jeg ikke prøvet...

Nu har vi verdens sureste kat, der må lide den tort at dele hus med os! ;) Hun behandler Vitus (og os) med en blanding af foragt og ligegyldighed. Det er kun over for gæster hun er totalt kælen og indladende!

Amazon har bare indført nogle ret hampre porto-priser, så jeg tror næsten ikke, det kan betale sig længere....

Du kan evt. kigge på notanshop.dk. Der har jeg købt til Vitus. Det er sørme ikke gratis, men det er lidt mere til at have med at gøre end småfolk etc. Jeg er dog lidt ærgerlig over, at jeg ikke havde tænkt på, at det ikke kunne holde til at Vitus kravlede rundt på vores fliseterrasse - det ene sæt er nu helt frønnet på maven og lårene... øv.

Æh, hvordan var det nu. Min jordemoder var ikke fan - mest fordi det var svært at tage de blodprøver fra navlestrengen de skal - vist nok. Eller den der ph værdi. Så på Roskilde afnavler de hurtigt. Jeg havde ellers besluttet mig for, før jeg havde talt med hende, at jeg ville have sen afnavling. Så besluttede jeg, at det kun skulle være, hvis barnet havde det godt. Og det havde han så faktisk ikke, da han kom ud, og så blev det alm. hurtig afnavling. Sådan som jeg forstod det, da jeg læste om det, var der vist bevis for, at det var gavnligt for tidlig fødte og ikke skadeligt ;) for alm. børn. Jeg tror, du vil finde forskellige holdninger til det, så jeg synes afgjort du skal tale med JM om det.

Jeg måtte kassere vores Rømertopf fordi den pludselig mugnede for mig. Jeg TROEDE den var helt tør - den havde tørret et døgns tid, men det var den så tydeligvis ikke. På nær den ene gang, som jo så var rigeligt (!) har jeg ikke haft problemer med den, men det tager altså længere tid for den at tørre, end man lige tror. - Men altså,hvis man respekterer det, er det en rigtig dejlig måde at lave mad på.

Vitus får sine d-dråber sammen med morgenmaden. Det fungerer her. De står på spisebordet og så får han dem, efter 4-5 skefulde mad - inden det der pjat med at spise begynder at kede ham ;) Jeg synes, det er nemmest at huske om morgenen + der er vi altid hjemme. Så skal man ikke huske at pakke d-dråberne også, hvis vi skal ud af huset. Måske kunne det fungere for jer også?

Hmmm ja, den diskussion igen. Jeg må indrømme at jeg er meget ambivalent overfor det. Til dels fordi jeg ikke helt ved, hvad jeg taler om... Det har ikke været 100% lykkeligt for mig at gå hjemme på barsel. Jeg har følt mig reduceret til kokkepige og barneplejerske. Det har intet at gøre med kærligheden til min søn. Alligevel er det med frygt og bæven at jeg starter på arbejde igen om ca 10 dage. Ligeledes tror jeg min mand er lidt bekymret over at han nu skal tage over ;) Vitus vil være ca 10 mdr når han starter i vuggestue, og det glæder jeg rigtig meget til.Jeg tror, jeg bliver godt for ham. Han elsker når der sker noget og er vildt nysgerrig! Og så har jeg bare svært ved at forestille mig, at jeg ikke har følelse med, hvordan han har det. For mig personligt er livet som hjemmegående ikke særlig attraktivt.

Vitus mellemnavn bliver heller ikke brugt. Det er kun noget, der står på sygesikringsbeviset. Jeg synes I skal gøre det, hvis det føler det er rigtigt. Så følger familien efter :)

Jeg kan heller ikke huske, hvor meget jeg tog, men jeg var ikke meget plaget af bivirkninger. Men lægerne giver dig den dosis de mener er rigtig og i forhold til ivf drejer det sig jo om at modne mange æg.?

Vores søn hedder det samme som min far til mellemnavn. Min far lever heldigvis og vi havde holdt det hemmeligt, så det først blev afsløret ved dåben. Min far er ikke sådan en der viser sine følelser særlig meget, men han blev vildt overrasket, glad og stolt. For mig er det fint at have historien med på den måde, så hvis du føler, det ville være en fin måde at ære din far, så synes jeg, I skal gøre det :)

Der er en bog, der hedder Astrid er donorbarn, som vi fik anbefalet på Riget. Vi har altså ikke kigget i den, så jeg kender den ikke, men nu ville jeg lige give anbefalingen videre.

Det var da så lidt!:) Ja, det er en stor beslutning - Ingen tvivl om det! Og man anbefaler at barnet ved besked fra starten...

Hehe ;) Jeg vil sige - ikke endnu. Men Vitus er også kun knap 8 mdr. Det kan sagtens være det kommer. Det har jeg faktisk ikke tænkt på :) sjovt nok er der alligevel nogle, der ikke kender historien, der har sagt, at de synes han ligner min mand! Der er så også andre der har sagt, "at de ikke rigtig kan se hvem han ligner". Neeeej..... Men den slags behøver jo slet ikke betyde noget. Man er jo i et eller andet omfang selv herre over, hvor meget det fylder i hvert fald. Når jeg hører dig fortælle, lyder det som om at donor måske kunne være en god løsning for jer fremfor al den medicin..?

:D Cool! Jamen, lad ham endelig blive i troen! ;)

Jeg tror godt, du kan finde historien - formentlig flere steder herinde ;-) Men altså - det viste sig, at min mand er så godt som steril, så chancen for at der var levende sædceller "på dagen", så vi f.eks. kunne hjælp ved icsi, var så usandsynlig lille, at hospitalet faktisk sagde, at de ikke ville tilbyde os flere forsøg med ægudtag - vi prøvede dog 1 gang. Lægerne mente at det simpelthen var for hårdt for min krop at tage al den medicin, når vi højst sandsynligt alligevel ville ende med et donorbarn, fordi der ikke ville være sæd hos min mand. Og det ER hårdt at være i behandling - sådan som du også oplever det. Selve det at komme fra A til B - altså, chokket over at min man er steril til at det er "ok" at få et donorbarn var en meget lang proces, men det er ikke der, jeg fornemmer, I er? Fordi din mand jo har sine "egne" børn? Men ellers er det nok lidt svært at rådgive om det, fordi det er sådan en individuel ting. Min mand var meget nøgtern omkring det - han sagde, man kan ønske at himlen er grøn og græsset er blåt nok så meget, men det kommer ikke til at ske af den grund. Jeg har været meget følelsesmæssigt påvirker af det - har grædt og raset... Men jeg vil sige, at da jeg først var gravid, var de følelser væk. Og Vitus er VORES søn. Det som kan være et lille stik i hjertet engang imellem er, at han tilsyneladende ligner sin far. Sin biologiske far. Og det er en ting, man bliver nødt til at være forberedt på - at det barn man får ikke ligner nogen af jer. Igen er det jo individuelt, hvor meget det betyder for en. Men det kan i hvert fald være en realitet. For mig var det så vigtigt at vælge en donor med blå øjne, da vi begge er blåøjede og så derfor ikke kan producere en brunøjet barn - så det er mit lille forsøg på at styre hvor meget andre ved ;) Derudover bliver man nødt til at gøre sig nogle tanker om, hvordan man fortæller barnet om sin oprindelse - man anbefaler, at man er åben om det. Og sidst men ikke mindst - det meget store spørgsmål - skal det være en anonym donor eller ej? Lovgivningen blevet lavet om lige omkring den tid, hvor jeg blev gravid, og det blev pludselig muligt for os at vælge en åben donor. Det var så en hel ny krise - vi har valgt en lukket. Dvs. at Vitus aldrig kan finde ud af, hvem hans biologiske far er. Jeg håber, det er den rigtige beslutning, for den kan ikke laves om - men igen er det jo helt individuelt, hvad man mener og tror er godt og rigtigt. Nu får du lige link til min behandlingstråd - der står en del. Du kan jo skimme lidt i den, hvis du har lyst. Men ellers er du velkommen til at spørge/sige til, hvis du har tanker, du gerne vil vende - her eller på pm. Jeg kan fortælle om mine egne erfaringer, men det er som sagt ikke sikkert, at du/I har det ligesom mig :) http://www.babyklar.dk/forum/7608/sa-er-det-min-tur.html/

Vores søn er donorbarn. Det er en lang historie, som jeg nu gerne vil fortælle dig, hvis det er. Men summarum - det betyder intet i hverdagen. Min mand elsker sin søn - jeg tror nærmest aldrig han tænker over det. Men det har sørme også været en smertefuld proces for os begge, ingen tvivl om det.

sådan gør vi også :)

Dejligt! :)

:kram

:kram

Kryds kryds kryds!:)

Jeg håber i hvert fald, du får en god date! :) glæder mig til at høre, hvordan det er gået.

Jeg kender sgu ingen mænd, der har strategier for at få den gamle jargon op at køre. Han vil have sex. Punktum. Det er imo helt fint, hvis I begge har det sådan, men som andre også skriver, er du vist ikke helt der. Mit råd er du melder pas og slikker sårene lidt endnu, for jeg tror, du ender med at blive såret.

pokkers altså! Men jeg bøjer mig i støvet! ;)