Mistel

Vi tog til kiropraktor med vores søn, som faktisk endte med at have et ret skævt baghoved. Nu er han 11 mdr, og når hans hår er vådt, og man kigger i den rigtige vinkel, kan man godt lige ane, at der er en smule skævhed tilbage. Jeg regner med det retter sig helt i forbindelse med at han og dermed hans hoved vokser. Hvis du har sådan en kornpose, kan du prøve at lægge den ved hans hoved. Den er relativt tung og ikke helt så nem at flytte. Alternativt kan du bare pakke en pose ris ind i en stofble.

Hvor ser du godt ud! :)

Altså - skift, for pokker! Så dårligt skal du ikke gå og have det! Og ved du hvad? Chancen for, at pågældende JM tænker - ej hende der, jeg kunne slet ikke trænge igennem. Det var som om vi talte forbi hinanden hele tiden - den er bare overvældende stor! :) Så bare få skiftet uden dårlig samvittighed. Personligt er jeg ikke enig med Barbamammas indlæg ovenfor - det sker ellers ikke så tit ;) Men jeg er altså blevet mødt med meget venlig interesse og "du ringer bare ved den mindste bekymring" igennem hele min graviditet. Men inden for det felt har jeg også mødt sundhedspersonale, hvor jeg har tænkt. Ja, det kan sgu godt være, men det bliver fandme ikke til dig jeg ringer!! Hold nu op et par kegler jeg har været udsat for!! Jeez, altså! Men - dårlig kemi går begge veje, så ikke mere mavesår over det, bare ny JM :)

På kontoruddannelsen i Københavns Kommune er der en obligatorisk studietur til Bruxelles, og der skal virkelig tungtvejende grunde til ikke at tage med. Jeg havde en kontorelev, som pludselig blev skilt og var alene med et lille barn. Hun fik lov til at blive hjemme og skulle så skrive en opgave i stedet for - så jeg vil mene, at ja, det kan de godt. Selvom jeg måske ikke synes, det er helt rimeligt.. Men jeg synes, din kæreste skal høre, om det ikke er muligt, at få lov til at tage hjem om aftenen, når de obligatoriske aktiviteter er slut.

Vi var til barnedåb hos nogle venner, og der var balloner til børnene et stort hit. Nu var der ikke helt små børn ud over dåbsbarnet, men både almindelige balloner og sådan nogle til ballondyr. Farver og papirsdug, synes jeg lyder rigtig godt. Er det helt vildt langt ude at sætte en tegnefilm på en computer, eller sådan noget..? Til vores barnedåb blev der serveret frokost - og der blev ikke drukket ret meget alkohol. Jeg ved ikke, om din svigerfar alligevel vil "falde i". Ellers synes jeg brunch er en god ide, hvis det ellers passer med tidspunktet, for der er det efter min mening helt naturligt ikke at servere alkohol. Ellers kan det måske være en god ide helt generelt at tænke, hvordan skulle den her fest være, hvis du udelukkende skulle tænke på dig selv og i øvrigt kunne svinge en tryllestav. Når du så har fundet ud af det, så kan du måske bedre afgøre, hvordan alkohol, uvorne unger, sprogbarrierer og meget andet godt passer ind i det på den bedste måde :) Bare så du får lidt fokus på dine og jeres ønsker og ikke alle andres.

Nej ok, det havde jeg misforstået, men mon ikke det er meget godt at tale med ham alligevel? Han vee noget om det samtidig med, at han trods alt er lidt mindre følelsesmæssigt involveret, tænker jeg, end moren.

Jeg må også melde mig under den fane, der hedder, at du bliver nødt til at invitere de børn. Jeg synes, du skal gøre som JustMe foreslår. Tal med din bror om, hvordan det kunne fungere for datteren. Og tal med din farmor, om hun tror, hun kan magte at komme, og hvad der evt. skal til for det kan lade sig gøre. Måske kan hun overskue kirken og så komme hjem til jer en anden dag, hvor der ikke kommer andre? Bare en tanke.. Og helt bestemt - sæt den udenlandske familie sammen med dem, der kan tale med dem. Var til bryllup i Polen for nogle år siden. Der sad alle polakkerne sammen og alle danskerne sammen, og det fungerede rigtig fint. Det var måske ikke så socialt - men alle havde en god fest, fordi alle havde nogen at tale med :) I øvrigt gik det sådan for os til vores barnedåb, at vi havde sørget for at vælge en restaurant med legerum og børnemenu, som børnene bare kunne vælge på dagen og ALT muligt! Og så blev vel 2/3 af alle børnene hjemme, fordi deres forældre ikke lige synes.... ;)

Hej piger. Nu varer det ikke længe før min store lille skat fylder 1 år!!! :blink Hvordan pokker gik det lige til!?! Så nu er jeg ved at planlægge fødselsdagsfest og ville så lige høre, om der er nogen, der har lyst til at fortælle, hvad de har gjort eller planlægger at gøre - som inspiration. Umiddelbart er planen denne, at på selve dagen, som er en tirsdag, holder manden og jeg fri, og så skal vi til cake smash og bare hygge os sammen os 3. Om lørdagen har vi så inviteret familien: Bedstemor og Bedstefar, Mormor, Onkel og kæreste, fætter og svigerfamilien - Tante + kæreste, kusine+mand og barn - altså 14 i alt med børn. Vi inviterer til kl. 13, og så har jeg tænkt, at der skal være noget hjemmebagt rugbrød og franskbrød samt noget pålæg. Laver måske en rullepølse selv og så nogle forskellige kager. Øl, vin, vand, kaffe og te. Der bliver ikke som sådan dækket op, men man kan tage mad og drikke, som man nu har lyst, og så skal det i øvrigt foregå på Vitus OG hans lille kusine Kammas præmisser. Nå ja, og så har jeg et tillægsspørgsmål. Min brors kæreste - de har været sammen ca. 2 år - har 3 børn. De er 5, 13 og 15 - og nogle søde drenge, ingen tvivl om det. Vi har mødt dem, men har ikke specielt meget med dem at gøre. F.eks. sendtevi et beløb da den ældste blev konfirmeret - 500 kr fra mine forældre og så os. Så det er niveauet. Jeg er meget i tvivl om, jeg skal invitere dem. På en måde er dagen tænkt ret uformelt - på den anden side synes jeg godt nok vi bliver mange. Hvad ville I gøre?

Nej, de bor ikke sammen. Vi var sammen allesammen nogle dage i sommerhus denne sommer. Vi ankom dagen efter en af børnenes fødselsdag - vi havde så sendt ham 100 kr, da vi nu skulle være på ferie sammen. Ellers havde vi nok ikke gjort det... Det skal heller ikke være det store drama. Måske skal jeg bare spørge min bror, om de gerne vil have vi inviterer dem. Så kan vi jo sige, at de er velkomne, hvis de har lyst, men dybest set er det jo heller ikke sikkert, at de børn gider sidde sammen med en masse voksne, som de ikke rigtig kender..

Altså, som jeg siger - det er virkelig søde, velopdragne, fornuftige børn. Men de "betyder" ikke noget for mig, nu for at sige det lige ud. Så hvis vi skulle invitere dem er det ligeså meget for min bror og kærestens skyld. For at glæde dem. Jeg har ikke noget imod, at de kommer. Men som sagt betyder det ikke noget for mig - andet end der skal være mere mad... Jeg ved det sgu ikke.. Lyder som en rigtig dejlig dag, I lavede i øvrigt - minder meget om det, jeg havde tænkt mig :) Jeg havde også tænkt mig, at Vitus skulle have noget frugt med i vuggestuen. Har købt sådan nogle små papbægre i blå og hvid, som vist egentlig er beregnet til softice - så kan jeg lave en lille "anretning". :)

Nu har jeg jo selv fået Vitus relativt sent. Det har været/er sgu hårdt, men nu var jeg så alligevel heller ikke superduper top atletisk i forvejen. Men jeg er slidt fysisk - ondt i ryggen og alt sådan noget. Så på den måde tror jeg, at det for mig personligt ikke bliver til flere børn. Hvis jeg havde været lidt yngre, så der kunne være mere tid imellem, havde jeg helt klart fået en mere - og jeg har i øvrigt ikke opgivet tanken helt endnu ;) Så jeg synes, det er enormt individuelt. Jeg oplever at "alder" i meget højere grad har at gøre med sygdom faktisk end et egentlig tal. Tag f.eks. mine forældre. De er begge 77. Min far må støtte sig til en stok meget af tiden, fordi han er så stiv i sin krop og har dårlig balance. Min mor futter rundt og ned og sidde på gulvet og op igen og kravler rundt, når hun er sammen med Vitus. Ikke at man så skulle give min mor behandling, så hun kunne blive gravid igen overhovedet, men hun er altså 77 på en helt anden måde end min far. Det princip mener jeg også gælder for ældre mødre.

Hehe - ja, sådan er man så forskellig. Men hvad med en tur til frisøren og få et godt råd og prøve deres shampo?

Stuhr er god til mit hår - også den uden parfume ;)

Jeg synes JustMe kommer med et rigtigt godt svar. Vi startede med nutramigen pga. allergi. Derefter har vi prioriteret at bruge økologisk MME og har hoppet lidt rundt mellem mærkerne - da det først meget senere gik op for os, at det bør man vist ikke! ;) Men generelt har vi brugt Ænglemark og Arla og en gang imellem Hipp, som fås i Netto. Tror Ænglemark er marginalt billigst af de 3. Men f.eks. Nan er billigere endnu - men så ikke øko...

Af dem du nævner kan jeg bedst lide Ibi og Emma. Og så inden jeg havde læst dit indlæg færdig tænkte jeg selv Rebecca - bare et indskud :)

Sådan.

Ja helt sikkert. Man kan lave forskellige mønstre med den elastik. Den der er bare mest konkurrenceagtig. Lidt ligesom st sjippe i bue...

Æh - vi gjorde sådan at der er to der holder elastiken og "hopperen" har den ene elastik mellem benene, hopper over så den anden elastik er mellem benene så skal man stå i midten, første position og så ud - uden at man må røre elastiken. Så flyttes den op til knæene, lår, liv og underarm - afhængig af hvor smidig man er i ryggen tror jeg ;-)

Æh - vi gjorde sådan at der er to der holder elastiken og "hopperen" har den ene elastik mellem benene, hopper over så den anden elastik er mellem benene så skal man stå i midten, første position og så ud - uden at man må røre elastiken. Så flyttes den op til knæene, lår, liv og underarm - afhængig af hvor smidig man er i ryggen tror jeg ;-)

Åh :kram Stakkels dig, altså! Men hør nu. Først og fremmest - ikke undskylde! Godt, så fik vi den ud af verden! Dernæst - jeg kender jo overhovedet ikke noget til dig, din forlovede eller jeres forhold. Jeg synes dog, det er en lidt mærkelig udmelding - "jeg kan snart ikke mere". Hvad betyder det? Er det slut, skal I arbejde på det, hvad tænker han, der skal ske? Måske skal du benytte lejligheden til at finde ud af, hvad du vil. Måske synes du også, at aldersforskellen er stor? (Åbent spørgsmål - jeg har ingen holdning til det). I forhold til et barn mere - jamen, du ved jo, det er et kæmpe arbejde. Med MANGE frustrationer - og glæder, heldigvis. Du ved, hvad du går ind til. Hvad vil du? Heldigvis er det jo ofte så viseligt indrettet at man - som vores gamle dronning Ingrid sagde - kan hvad man skal. Hvad skal du? :) :kram igen for en lortesituation!

Jamen fan - jeg har altid fået god og venlig betjening, hvis jeg har haft et spørgsmål.

Tja - nu kan man jo have et liv, hvor det er nødvendigt, at barnet bliver passet meget - måske rejser man meget i forb. med arbejdet. Hos os har det ikke rigtig været aktuelt endnu, men vi har talt om, at mormor skal hente fra vuggestuen tidligt en gang om ugen - i det omfang hun kan, altså. Vitus synes bare. mormor er et HIT og det ville da helt klart aflaste os en del. Mht. at få passet hver 2. eller 3. weekend - ok, hånden på hjertet - jeg synes også, det er meget. Men hvis man bare fungerer rigtig dårligt uden, så er det måske den bedste løsning for alle. For mit eget vedkommende kan jeg SAGTENS blive totalt HYS over alle de ting, der nu er dødbesværlige og irriterende, og det ER de. Men omvendt så er det jo kun i en periode. Og et par år ud af hele mit liv, som forhåbentligt bliver langt, så er det jo faktisk ikke så meget. Det er sådan min måde at "udholde" det på - altså, se det i det større tidsmæssige perspektiv. Så bliver jeg bedre til at være i nuet og nyde tiden sammen med min søde, dygtige søn - i stedet for hele tiden at tænke, ih, hvor bliver det meget nemmere, når han er så stor at han kan dit og dat :)

Jeg er også rigtig glad for petit bateau, men ellers har jeg faktisk købt bodier i økologisk bomuld både med og uden ærmer i Bilka til bare 15 kr og stykket - og de er altså helt i orden og fine. Jeg kan dog ikke huske, om de har nogle der er helt hvide...

Du er ikke ond. Jeg tror ikke på, at du for alvor ønsker, at eksen eller andre skal gå igennem frygtelige ting. Jeg kan selv - især hvis jeg er i en periode ikke har det så godt - få de mærkeligste modbydelige tanker om mine nærmeste. Min mand, min mor, mit barn.... Som i - det ville være meget nemmere hvis du bare gik ud foran en lastbil og døde. Så skal jeg nok klare det her selv. Det er HELT godnat! Jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre, hvis jeg mistede min mand. Men alligevel popper de ord pludselig op. Det er mine dæmoner - ikke andres. Det har ikke noget med andre at gøre. Kun mig. Det er mig, der prøver at få mig ned med nakken, at skræmme mig. Man skal bare ikke høre efter - det er det hele. Men man kan godt nok blive helt bange for sig selv!

Ja altså, bor i nærheden af Roskilde. Hende vi ville have brugt bor i køge. Kører gerne til kbh ell lign. Men selvfølgelig skal det kunne fungere for Vitus også :)