Mistel

Hollandske kanelkager er også ondskabsfulde, altså!! Det er skidesvært at navigere i sådan nogle situationer. Mit råd er, at du lægger en strategi, som giver mening, som du kan holde, og så gør det. Her er nogle forslag - men gør det, der passer dig. 1) Jeg synes, det er så flot du motionerer så meget. Hold fast i det - og så må svigermor altså finde på noget andet at lave lige der. Eller også opdager du, at det ikke er så slemt alligevel, at hun er der. Mht. slik, kager osv. kan du f.eks.: 1) Hvis du ved I skal have dessert om aftenen, så hold kuren i løbet af dagen, så du ikke tænker - pyt, nu spiser jeg bare løs, for denne her dag er alligevel tabt. 2) Beslut hvor meget du må få. Er det 1 stykke kage, 1 lille stykke kage, lige så meget du har lyst til eller slet ikke noget - og så hav det godt med det. 3) Må du få hvad du vil på kærestens fødselsdag hele dagen - og så er det no go resten af tiden. Eller vil du hellere have lidt hver dag? 4) Alle mulige andre kombinationer! ;) Her i påsken var vi i sommerhus, og der besluttede jeg simpelthen at lægge kuren på hylden, og det havde jeg det fint med. Da det så blev hverdag igen, jamen så fortsatte jeg kuren igen. Det er lidt det samme i denne her uge. Vi skal en masse ting, som jeg gerne vil være med til... Så de dage er lidt pillet ud, men så holder jeg "aftalen" resten af tiden. Så jeg forventer ikke at se noget særlig imponerende resultat på vægten i morgen - men jeg ved jo hvorfor. Som min kloge læge sagde (eller rettere hendes sygeplejerske), så er det jo sådan livet er. Også når man har nået sin ønskede vægt. Man skal på ferie, det bliver jul, påske, pinse og fødselsdag. Og det er fint nok - man skal bare huske, at det ikke er juleaften hver dag ;) Så på den måde flugter det fint med den "livstilsændring", som alle de kloge siger en slankekur skal være. Du skal nok nå dit mål, hvis du husker at komme tilbage til de gode vaner, når svigermor er rejst hjem! :)

Galaxy S4

Jeg er begejstret for min Samsung. Jeg synes den er pæn - sådan helt banalt. Kritikpunkt? Kameraet er måske ikke sådan helt optimalt. Især når man prøver at tage billeder af en sprællemand af en søn, så er det lidt lang tid om at reagere :) I øvrigt er jeg helt i samme båd som Henriette - nægter at eje en Iphone! ;)

1000 tak! :) Aftenens zumba og FF er i øvrigt overstået. Det var skisme hårdt i dag. Og jeg blev lidt ufrivilligt nødt til at opgradere til en 5 kg bodybar til fræk fitness. Av min arm! Sådan helt bogstaveligt! ;) Helt off topic er det bare sådan en underlig tid. Jeg synes, jeg befinder mig i orkanens øje,og der sker en helt masse dramatiske ting omkring mig. Jeg har en rigtig god kollega, som har været i fertilitetsbehandling, bliver endelig gravid, får en ELENDIG NF på alle 3 trisomier (1:9, 1:66, 1:88) klarer det igennem med moderkagebiopsi, men har stadig dårlige papp-a tal, så nu skal hun følges tæt. En anden kollega skal skilles, har hun betroet mig, og de har et barn på 3 - så superlækkert. Og så er der så også lige en anden veninde, der er blevet "truet" med skilsmisse af sin mand. Hvad sker der altså?!?! Den sidste her tror jeg nu på, de kan løse, men det er da voldsomt at melde sådan ud. Pyh. Ganske vist kan min egen mand indimellem være UFATTELIG dum, men måske er jeg nu nok bare meget godt gift alligevel... :(

Taaak! :kram2

Haha, ok. Jamen status er uofficiel fordi det jo var helligdag i fredags. Men min egen vægt sagde lige præcis minus 10 kg lige ud!! :o Nu går vi en lidt "dum" uge i møde, hvor vi skal nogle ting, som jeg ikke vil melde fra. (Vi skal f.eks. fejre min mands sidste arbejdsdag i det gamle firma på onsdag - det er lidt vigtigt) Og sådan... Så jeg forventer ikke at det rasler af mig i denne uge, men jeg skal da klart til zumba i aften, på torsdag og en ekstra omgang på lørdag. Så I'm all in! ;) Jeg er PISSESTOLT over at have tabt 10 kg. Og så skal jeg til at passe på, at jeg ikke bruger det som en sovepude, for det er fristende og klassisk mig at snuble på mållinjen....

Vi holdt navnet hemmeligt til han blev født og så blev han præsenteret for familien ved navn. Så undgår man nemlig den der 'man kan da ikke kalde et lille uskyldigt barn for...' hans mellemnavn var til gengæld top hemmeligt indtil vi stod ved døbefonten, for det er nemlig min fars fornavn, så det var lidt sjovt at se min fars ansigtsudtryk :)

Smag på den alkoholfrie vin før du hælder det i. De gange jeg har smagt har det været meget sødt. Meget mere som saft/juice end som vin.

Jeg laver nu også mad med vin i til Vitus... men alternativt ville jeg bruge vand eller bouillon og så evt justere med lidt citronsaft, hvis retten kommer til at mangle lidt syre.

I øvrigt tænker jeg at det er en meget god juice-regel. Du må få juice når de andre får vin. Sådan var det med sodavand, da jeg var barn ;)

Det var godt, søde du, for jeg tænkte måske godt lidt, det kunne være sådan. :kram

Jeg kan sørme godt forstå, at du bliver lidt piv-agtig over at få sådan en besked! Og jeg har ikke noget godt svar på, hvorfor nogen får graviditetssukkersyg og andre ikke får. Det der med at ligge lige på grænsen - det kan man jo i hvert fald godt med f.eks. diabetes 2, som stort set hele min familie lider af (og trods dette havde jeg ikke selv graviditetssukkersyge, go figure!) Da min mor fik det, fik hun at vide, hun skulle tabe sig, for så kunne det være, det forsvandt igen. Nu var min mor ikke kæmpestor, og da hun havde tabt 7 kg, fik hun at vide, at nu måtte hun endelig ikke tabe sige mere, for så blev hun undervægtig! Så man kan godt balancere og have held til at styre udenom. Lige med graviditetssukkersyge, vil den jo som regel forsvinde igen efter fødslen. Det kniber med dit overskud, så gå efter de lavthængende frugter, og det tænker jeg er din juice og kakao. At skifte det ud med light - ja jo - det er jo ikke sundt heller. For mig personligt, som drikker masser af light normalt, kunne jeg simpelthen ikke lide det, da jeg var gravid. Det smagte som en blanding af kemisk, hvinende sødt og bittert. Så hellere rigtig juice/sodavand/andet sjældnere. Det er godt at skrue op for det grønne og ned for kulhydraterne. Du nævnte at skifte et lag lasagneplader ud med auberginer. Du kunne evt. lave moussaka. Der skal jo kartofler i - men i virkeligheden ikke så mange (når jeg laver den i hvert fald ;)) og nu kommer der jo nye kartofler lige om lidt, som i hvert fald er sundt - og jo ernæringsmæssigt også bedre end "gamle" kartofler, bagekartofler osv. Under alle omstændigheder - HVIS det ender med en sukkersyge, så er det ikke fordi du er en dårlig, uansvarlig gravid! (Det ved du jo godt, men nu minder jeg dig lige om det ;)) Og HVIS du har sukkersyge, så er det bare rigtig rigtig godt, det bliver opdaget, for så kan man passe på dig og baby, så ingen af jer kommer i fare. Så hurra for opmærksom læge og hurra for at man og du kan få denne viden, så du i virkeligheden ikke behøver bekymre dig. :kram

Du ER go! Mega meget go!!! :glad Og hvordan man "programmerer sig selv til succes"? Det ved jeg dæleme ikke... Hvordan man bliver på slankekuren. Tja... en blanding af pisk og gulerod. Nogle gange fordi man er motiveret og man kan se, det virker og man føler sig bedre tilpas. Nogle gange fordi man siger til sige selv -. NU gør du BARE som der bliver sagt! IKKE noget chokolade - IKKE mere mad! PUNKTUM!! Og når ingen af de ting virker...? Overvejer hvad man helst vil. Vil jeg helst have den der vildt lækre helt fantastiske kage, som gør mig glad nu og de næste 10 minutter, eller vil jeg hellere være glad om x antal mdr, når jeg har tabt mig - og forblive sund resten af livet. Problemet er nok, at kagen er ret konkret - og det der sund og slank engang - ja, det er sådan ret luftigt. Men det er jo det, der et eller andet sted er problematikken - tilfredsstillelse nu og her eller på længere sigt. Du kan ikke få begge dele. I går aftes var jeg bare sur og sulten og lækkersulten og bare så metaltræt hvad den her skide slankekur angår og rasende på min mand, som gik i fast rutefart ud til køkkenet efter leverpostejsmadder (ja, det er de underligste ting man craver, når man ikke må!) at jeg bare gik i seng kl. 20.30. Jeg GAD ikke mere, og hvis jeg sov kunne jeg i det mindste ikke spise. Detvirkede jo - men jeg fik da godt nok vrisset af manden i processen! ;)

Vitus gad heller ikke rigtig kartoffelmos - og har det i øvrigt stadig sådan. Så mit råd er at give hende noget andet - f.eks. gulerodsmos, ærtemos, blomkålsmos eller andet.

Vi har alle forskellige holdninger til hvad der er vigtigt og hvad der ligger os nær. Min søn er så lille endnu, at pottetræningen slet ikke er begyndt endnu (men vi har dog talt om at vi skulle have en, så han ligesom kunne vænne sig til den - eller sådan noget), så det er ikke noget, jeg som sådan har erfaring med. Det er i virkeligheden kun dig selv, der kan svare på, om du føler pottetræningen er så vigtig, at du ikke føler tillid til DP ved hun ikke følger jeres aftale. Hvis pottetræningen er så stort et kardinalpunkt for dig, jamen, så kan det godt være, du skal finde en DP hvor der er større fodslag omkring det. Jeg tænker, det måske kunne give mening at tale med hende om det igen og fortælle om, hvordan I gør, så hun måske kan se en måde, hvor det ikke bliver vildt stressende og presset for hende. Hvis det alligevel ikke kan løses på en måde, hvor alle er glade, så skal du/I nok til at overveje om der er fordele (nok) til at opveje denne ene ting, som betyder meget for jer.

Det er jo et antihistamin. Som jeg fik at vide jeg kunne bruge i yderste nød... det hjalp ikke på min allergi i de mængder jeg måtte tage det og så lod jeg helt være. Jeg synes ikke du skal tage det..

Altså, jeg er jo ikke læge eller psykolog eller vægttabskosulent eller noget som helst andet, men nu får du alligevel mine tanker :) Det er tilladt at springe dem over ;) Først og fremmest minus 2 kg på 2 uger er skideflot og lige efter bogen! Man anbefaler slet ikke, at man taber sig mere end 1 kg om ugen, og det er altså temmelig meget, faktisk. Lav det der klassiske billede inde i hovedet af 8 pakker smør - så kan du se at 2 kg faktisk er en hel del! :) Jeg synes, du gør dig nogle rigtig gode tanker, og jeg synes, det er rigtig godt, at du gør dig dem! Det er mit eget personlige mantra, som jeg vist også har sagt til dig før. Man skal finde sin egen vej. Jeg tror ikke (længere) på, at man kan kopiere en eller anden opskrift og så taber man sig. Man kan sagtens lade sig inspirere, det er klart - men sæt din egen metode sammen af det, du ved. At tabe sig 30 kg, eller som i mit tilfælde 20-25 kg, er en KÆMPE opgave. Sådan er det bare. Og hvis der er NOGEN der NOGENSINDE kommer til mig og siger, ja, så skiftede vi lige eftermiddagskagen ud med en der havde lidt mindre smør i og vupti havde vi tabt 7 kg - så skal de bare i den grad regne med at forlade samtalen med jordens største blå øje!!! Jeg personligt oplever, at det er rigtig, rigtig skrappe regler, der gør forskellen. Men de giver så også plads til fri leg i weekenden, som jeg behøver, hvis jeg skal kunne holde hverdagene. Jeg gik i gang med det her 15/1/15 og jeg har stadig ikke vænnet mig 100% til de mindre portioner. Jeg er stadig sulten en del af tiden - men det er altså blevet bedre. Især kan jeg mærke, at jeg bliver hurtigere mæt, når jeg ikke spiser mad, der er vejet af på forhånd. Så det gør altså en forskel omend det tager tid. Jeg har en rigtig god læge, som jeg gik til og bad om hjælp til det her projekt. Hun sagde, jeg skulle komme og blive vejet 1 gang om ugen. Jeg havde selv sådan tænkt hver 14. dag, men sagde at det var hendes erfaring, at hver uge i hvert fald i starten fungerede bedst, og jeg må sige, at det giver jeg hende ret i. En uge ad gangen er sådan lidt mere overskueligt. Også sådan - nej, vi skal ikke have pizza til aftensmad i dag, for du skal vejes i overmorgen - fremfor pyt - så bliver det pizza - jeg skal først vejes om 10 dage. Sådan er det i hvert fald for mig... Så på den baggrund kan jeg helt klart anbefale, at man bliver stillet til regnskab hos lægen (det er jo gratis!) eller en diætist eller vægtvogterne, eller hvad det nu skal være. Hos en du har respekt for, og hvor du gerne vil have ros! :) Sådan er det i hvert fald mig. Jeg var også glad for at være med i taberdysten her på siden, men det var alligevel ikke helt forpligtende nok. For mig. Fedmeoperationer ved jeg ikke ret meget om, men jeg tror bestemt ikke, du skal tænke på det, som "den nemme udvej". Jeg tror stadig, det er benhårdt, og man skal stadig have psyken med, hvis problemet for alvor skal løses. Men jeg synes, det er fint at vende det med din læge, så du kan få en fagpersons holdning til det. Til sidst vil jeg bare gentage, at du er så mega, mega sej med al den motion. Det er SÅ flot. Og ret beset tænker jeg, at det er bedre at dyrke motionen og så evt. "spise kalorierne op" end ikke at dyrke motionen og så spare kalorierne.

Pasta (opskriftens nok mest chokerende ingrediens...), rucola, radiser, feta, - alle salatgrøntsager, du kan lide - f.eks. agurk, tomat, ærter... Kyllingebryst i tern ristes på panden. Tilsæt en skefuld honning, som smelter over kødet - og noget salt. Dressing - en god olivenolie, citronsaft, salt, peber, soya, sennep evt. lidt honning eller sukker eller andet sødt for at skabe balance. Jeg synes, det giver en rigtig god blanding af salt, sødt, surt og sprødt :)

Helt enig - uanset beløbet. Og godt klaret du sagde nej :)

Jeg synes altså også 150 kr. er en del. Til sammenligning stopper en af mine kolleger i dag - jeg giver 40 kr. til fællesgaven. Nogle giver 20, nogle giver 50. En gav 75 - så gjorde jeg hende opmærksom på, at det var lidt mere end os andre og så fik hun 25 kr. tilbage... 150 kr, synes jeg er ikke bare er en bagatel.

Det synes jeg da slet ikke, I er. Vi har et rigtig godt forhold til vores ene sæt naboer - et ældre ægtepar. Og resten er vi på venlig hilsefod med. Ægteparret kom med et sæt natdragter fra H&M, da Vitus blev født. Det var for mig helt uventet, og jeg blev rigtig glad og rørt over det. Derudover har de givet os f.eks. deres aflagte sandkasse og en høj stol, de ikke skulle bruge mere, fordi deres ældste barnebarn er vokset fra det. Vi har så kvitteret med en god flaske rødvin nogle gange, men ikke hver gang.. Men vi er altså ikke på fødselsdagsgaver overhovedet. Jeg er vist den, der er fyldt rundt mens vi har kendt hinanden. Jeg fik ikke noget og forventede heller ikke noget. Næh du - ret du ryggen og sig nej tak til at deltage. Hvis f.eks. guldbryllupper falder indenfor der, hvor det giver mening for dig at være med i en gave/arrangement, så er det, du gør. Og et eller andet sted, så tror jeg måske hun gør det, for I ikke skal føle jer ekskluderede? Så svaret kan være - tak fordi du spørger - det er sødt af dig at tænke på os. Men vi ikke lige mulighed for at deltage i fællesgaver til fødselsdage her på vejen. Og så behøver du sådan set ikke forklare yderligere.

Kræftknuder er hårde og kan ikke smuttes med. Men da du er bekymret (og jeg ikke er læge) så få lige en tid i morgen. Men det ville overraske mig meget, hvis vi taler kræft. Så vær ikke bekymret :)

Hvor er det flot! Taljen sidder mellem hoftebenet og nederste ribben.

Har prøvet en MA hvor jeg fik en medicinsk abort. Jeg blev gravid i næste cyklus.

Du er bare den bedste juhu-pige!:D