LHL

Jeg oplever det samme, det gjorde jeg også første gang. Det er kroppens måde at forberede sig til fødslen på. Nogle oplever det mange uger før fødslen, og nogle kun nogle dage inden, og andre lægger næsten ikke mærke til det... Så længe det kun er stikkene fornemmelser en gang i mellem skal i ikke være bekymret...

Jeg kan efterhånden ikke længere være i min skijakke, min normale vinterjakke har jeg for længst lagt på hylden, men min skivinterjakke er nu også begyndt at blive et problem. Jeg har forsøgt at finde et alternativ, men synes ikke rigtig jeg har fundet den gode løsning. Jeg vil rigtig gerne have en, da der jo stadig er langt til marts og vinteren jo først kommer... Hvad gør i??? Hvor køber eller har i købt vinterjakke der kan rumme strutmaven..????

Her er det også en pige..... :loveshower :7himmel

Jeg ligger også i øverste ende. som afdelingsleder i en privat virksomhed ligger jeg med en grundløn her og så med pension, ekstra ferietillæg, og div tillæg som ekstra feriedage, internet, sundhedsforsikring og en bonusordning, så alt sammenlagt ligger jeg uden for skala. Er uddannet ingeniør fra 2006.

Jeg tilføjer endnu en pige..... :balloon

Så kom vores tur til md scanningen. Alt ser rigtig godt ud, og vi venter os en lille pige - en lillesøster til brormand. En rigtig lille party tøs som virkelig drikker en masse fostervand og tumler rundt i maven.... Desværre var alt virkelig grumset på skærmen, så vores billede vi fik med retur var virkelig dårligt.

Ja det kunme man godt hvis vi ikke i forvejen havde 2 efternavne, som tilmed er lane, så hvis vi bruger marie til mellem navn så går det igen hen og bliver meget kongeligt, hvilket min mand bestemt ikke bryder sig om.

Sidst jeg skrev mærkede jeg ikke liv, men nu skal jeg da love for at der er en der holder fest i maven.... :balloon :balloon :loveshower

Min termin er ændret fra den 12 til den 17 marts....

Jeg aner virkelig ikkehvad vi venter, det kunne være sjovt med en pige nu hvor vi har en dreng, men min fornemmelse skifter meget fra uge til uge, vi venter spændt og ser til mandag i uge 43

Bliver det en pige skal hun hedde Dikte, silje, asta eller agnes. Det er der vi er kommet til, Mere enige er vi dog ikke blevet Bliver det en dreng skal han hedde Gustav eller asbjørn. Vi ved vi ikke bliver helt enige før den lille er kommet til verden, det oplevede vi sidst hvor vi begge var meget glade for emil, men det blev altså til Joakim på sygehuset. Jeg har altid sagt at hvis jeg fik en pige skulle hun hedde Marie, men det kan vi ligesom ikke nu hvor vi har døbt vores dreng Joakim,.....hvilket jeg glemte at tænke over da vi navngav ham på det tidspunkt.

Jeg mærler heller ikke noget endnu, eller dvs jeg er lidt i tvivl en gang i mellem om det er små spark jeg mærker. Første gang mærkede jeg heller ikke liv rigtig før i uge 18 og der var det mest bobler, så der er lige en uges tid endnu. Jeg hørte ikke hjertelyd ved første jordmoder besøg. Det gør man åbentbart ikke længere i region syddanmark. Men alt har set godt ud til de 3 skanninger vi har fået. Seneste nakkefold hvor alt var super fint...

:blink Nej hvor synd for dig at du er ramt af det så tidligt.... Det er godt nok ærgeligt, så bliver den søde ventetid man snakker om ikke så sød alligevel.... Øv øv :( Føler med dig....

Jeg har lværet nede i dag for at få en snak med lægen omkring det hele, og hun havde fået oplysningerne fra sygehuset og kunne forklare mig noget bedre hvad der var sket end hvad jeg husker de sagde på sygehuset.... Min modekage ligger meget tæt på livmoder halsen, og derfor har en lille del af den løsnet sig, det er også grunden til alt det blod, da moderne en er fyldt med blodkar, som der så er gået hul på. Blødningen er nu for første dag helt væk, og det er super gode tegn. Desværre har jeg stadig menstruationsagtige smerter, så min læge har for at berolige mig og min mand henvist os til en ekstra kontrol scanning inden NF, så vi ikke skal vente 3 uger endnu på at få at vide at alt er godt og at der er liv... Så nu går jeg og venter på brev fra sygehuset om en tid til scanning.

Jeg har lige noget jeg skal afmed, og her var lige det eneste sted ud over min mand som også er forskrækket endnu, da andre ikke ved vi er gravide ... Nå men for at gøre en lang historie Kort så fik jeg på min cyklerne retur fra bageren her til morgen meget ondt ret pludseligt og så begyndte jeg ellers at bløde fra underlivet i 2 store skvulp. Jeg ringede straks efter min mand som kom med vores barn og hentede mig og så kørte vi på sygehuset. De var heldigvis ret søde, og efter noget ventetid på gynækologisk afdeling blev jeg undersøgt og scanner, og til vores store lettelse så har den lille det godt. Jeg havde en blodansamling bag ved moreels en, men det var stoppet med at bløde igen. Fremtiden er derfor meget mere usikker, de forventede at nu hvor blødningen er stoppet igen så går det i sig selv, men nogle gange så de også at det tog det hele med sig ud og det endte i en abort. Jeg skulle dog forholde mig positivt, da den lille havde det godt og hjertet slog fint... Jg synes bare det er svært, for tankerne flyver godt nok igennem hovedet på en når sådan noget sker...... Men det var en stor lettelse at se den ,ille spire og hjertet slå.... Har fået at vide jeg skulle tage det med ro resten af dagen, så.nu har vi sendt vores barn til naboen som leger med deres børn, og jeg ligger nu på sofaen med min iPad..... Jeg ved godt det måske ikke er den fedeste historie at læse for jer, men jeg havde bare brug for at komme af news det....