Nummer4

Og tillykke til jer andre :D :D

Fedt :yay :D :D Klamt heksebesøg er bare det bedste :yay :yay

Men da det jo uanset hvad, kan blive svært at overgå dit yderst klamme naturlige look - så er der jo også muligheden for, tage en lille hekselærling med, og gå efter at vinde på cute-faktoren: Nu ved alle jo, at de fleste hekse æder børn - så her er det nok en god ide at være opmærksom på, at dine med-heksesøstre er klar over, at lærlingen er en del af kostumet og IKKE en medbragt lækker snack til edderkoppekaffen .... Ellers får du med garanti problemer med hekselærlingens grumme heksemor:

... Eller det noget vovede look, som nok skal vække opsigt:

Hvis du ikke allerede har fundet den perfekte udklædning og sminke, så er her et par bud: Det klassiske filmlook:

Vi fik også sådan en pakke - og der var stor jubel hos børnene, da de lukkede kassen op :D TUSIND TAK til den rare heks :loveshower: :loveshower:

Det gør jeg :D - tusind tak! Beklager, at jeg ikke kunne få linket til at virke ... Hmm :(

http://www.babyklar.dk/forum/25254/vi-har-for-sjældent-sex-help.html/

Denne tråd - indlæg nr 4 :) http://www.babyklar.dk/forum/25254/vi-har-for-sjældent-sex-help.html/

Men han søger vel også arbejde? Så hvis det først er til december, så kan der jo være sket meget inden da :)

Jeg ville koncentrere mig om, at få afklaring på mit forhold først. Og hvis det kom dertil, så at hjælpe det barn, som allerede er der, godt igennem en skilsmisse og flytning - inden jeg overvejede at få flere børn. Beklager, hvis det ikke lige var det svar, som du søgte. Men jeg synes, at dit ansvar ligger hos den datter, som "aldrig har haft det spor nemt", som du skriver :) - så efter min mening, skal der styr på hjemmefronten, før der kommer flere børn. Han lyder ikke helt som om, at han ser jer i sin fremtid - men det er naturligvis kun baseret på, hvad du skriver.

Sådan en drengedukke har vores drenge også haft. Og en dukkevogn.

Jeg synes deres kundeservice overfor folk, som ikke (fx pga alder) magter at bruge hjemmesiden, er ELENDIG! Jeg kender et par ældre mennesker, som uafhængigt af hinanden har forsøgt at komme i kontakt med skat pr telefon. Jeg har hjulpet dem begge, Det er tæt på umuligt. Der er et hav af valgmuligheder - alt for mange til at en ældre borger kan overskue det. Mange af valgmulighederne ender ydermere med henvisning til nettet, og til sidst ender man måske i en ventekø .... forever. Det er endnu ikke lykkedes mig at komme igennem på under 30 minutter. Og den person man så omsider får i røret, er ikke altid den mest venlige. Var det enhver anden virksomhed, så tog jeg aldrig nogensinde kontakt til dem igen. Jeg mener, at de udnytter til fulde, at folk ikke har andre valgmuligheder, og hvis det ellers var muligt i praksis, så trænger de gevaldigt til lidt konkurrence på servicefronten. Så min opfattelse af skat som virksomhed er desværre negativ, og i bedste fald neutral, da jeg ind i mellem faktisk har fået en venlig og hjælpsom betjening. Men ventetiden og telefonslusesystemet er stadig til grin. Selve det at betale skat er jeg positiv overfor. Dog er jeg enig med indlægget længere oppe, der sammenligner med Tyskland og velfærd. Jeg tror godt, at midlerne kunne udnyttes bedre, så skatteprocenten kunne sænkes. Men det er en helt anden sag.

Sikke dog et sprog :( Jeg håber det bedste for din graviditet - og hvis du læser svarene igen, så tror jeg faktisk, at folk bare forsøgte at hjælpe dig, fordi du ikke lod til at vide så meget omkring bl.a. beregning af graviditetsuge. Formentlig er der bare tale om en "langsom starter", men det finder du jo ud af ved de kommende skanninger. Held og lykke.

Enig :) Og mht graviditetens længde, så regner man ved fertilitetsbehandling ægudtagningsdagen som dag 14 - og altså var du på dagen for ægudtagning 2+0. Hvor langt det så betyder, at du var ved de to skanninger - og ved positiv blodprøve og graviditetstest skal jeg ikke kunne sige. Men umiddelbart skal du jo som minimum have været omkring 4+0, altså ca 14 dage efter ægudtagning, da de tog blodprøven i Skive. Det er i hvertfald det mest normale. Men det er sådan, at man regner det ud i forbindelse med fertilitetsbehandling, da man ikke altid kan bruge den normale fremgangsmåde med menstruationens første dag :)

Åh, hvor træls ! :(

Se det er jo også noget helt andet. Men nu kan vi jo fx ikke vide, om den mor i grøntafdelingen ikke måske har forsøgt ALT, og gjort maden så spændende som muligt, for at få sine børn til at spise grøntsager, men har tabt kampen. Børn kan være ret så stædige. Den ene af vores drenge fx kan bare ikke lide ret mange grøntsager. Og det er ikke fordi, at vi ikke har forsøgt, på alle mulige tilberedningsmåder - eller han ikke er blevet tilbudt det ofte. Og han smager også jævnligt på tingene igen. Det møder bare fra i munden på ham, og jeg mener ikke, at der kommer noget godt ud af at tvinge ham. Sådan var det ikke, da han var helt lille, men er tilkommet, da han blev ældre. Jeg føler ikke, at kampen er tabt, og det bedres da også.

Jeg siger bestemt heller ikke, at det aldrig vil lykkes at føre det videre, eller at det altid forholder sig sådan og sådan. Jeg tænker bare, at der måske sidder nogle læsere bag skærmen og føler sig lidt mislykkede og "vattede", hvis deres børn ikke er så altspisende og det hele ikke går så nemt, som der lægges op til i denne tråd :) Men du er da velkommen til at mene, at det er noget sludder :) Og mht nul sukker, så tror jeg måske du misforstår mig :) Jeg siger ikke, at man ikke kan (og bør) lære gode takter i barndommen, men med mindre slik og søde sager aldrig findes i hjemmet, så tror jeg (og det er naturligvis bare min erfaring), at det er sværere at holde de mindre søskende fra det, hvis den store får lov at smage. Det er jo ikke det samme, som at sige, at de små søskende vælter sig i fredagsslik og søndagskage fra dag 1 - groft sagt. Vi får masser af grøntsager og frugt her hos os, og jeg ser børn, der i perioder er meget selektive. Især der omkring 4 år og nogle år frem, og så bedres det igen. Vil de smage det, så er det fint. Vil de ikke, så vælger de bare noget andet den dag :)

Hvis jeg vil have hjælp, så beder jeg om det. Min mand kan ikke gætte sig til, at jeg gerne vil have hjælp til fx at sætte frokost frem, hvis jeg ikke siger det. Beder jeg om hjælp, så gør han det altid uden brok. Til gengæld kan han sagtens af sig selv tage støvsugeren eller sætte en vask over. Og siger han fx, at han lige sætter en vask i gang, så spørger jeg heller ikke, om han vil have hjælp til sortering eller til at lægge sammen e.l. Men det er synd, at du føler dig taget for givet - og at I har skændtes om det. Hvad nu, hvis du beder om hjælp? Er der så sure miner, eller fornemmer du, at de ikke rigtig gider?

Det er rigtig fint med alle de gode intentioner. Jeg kan bare ikke lade være med at bemærke, at bortset fra et par enkelte indlæg, så er samtlige enige indlæg skrevet af mødre med 1 barn under 2 - 2 1/2 år. Uden at være negativ eller andet, så vil jeg bare sige, at der altså er stor forskel på at være mor til en 2 årig, som naturligt har nysgerrigheden med sig - og så et skolebarn eller en teenager, som har "smagt verden" udenfor hjemmet. Af en eller anden grund, så smitter kammeraternes holdning altså af. Og så kan du som mor prædike alt det du vil om gevinsten ved broccoli, for hvis bedstevennen synes det smager grimt, så er det altså faktum :D - ihvertfald for en stund. Og sidder der så en mindre søskende og hører det, så kan man være ret sikker på, at h*n mener præcis det samme som storebror/søster. Så på den måde er det altså nemmere med det første barn, og især mens det er lille. På samme måde, som det er meget nemt at undgå sukker osv med første barn, men så uendeligt meget sværere med de efterfølgende børn. Trods alle gode intentioner, så vil de før eller siden stifte bekendtskab med de søde sager. Det er i hvertfald min erfaring. Og jeg kender meget få (om nogen overhovedet), som ikke er enige i, at aldersgrænsen for, hvornår det er ok at smage det, rykker nedad med næste barn - men der er naturligvis undtagelser. Det værende sagt, så er det klart, at introduceres grøntsager ikke, og er de ikke en naturlig del af maden i hjemmet fra starten, så bliver det formentlig sværere at få det ind i kosten senere. Men jeg forsøger bare at sige, at det alligevel måske ikke er så nemt, som det lyder i tråden. Og at svarene måske vil være anderledes, hvis vi springer 5 år frem i tiden, og beder folk svare igen :)

Enig i dette :)

Jeg var 41, da jeg fik nr 4 - og det var den nemmeste af mine graviditeter. Også fysisk - så det behøver ikke hænge sammen med alderen. Der er 10 års forskel fra ældst til yngst i vores flok, så jeg var jo også en "halvgammel" mor med mine 31, da den ældste blev født. Men jeg har ikke fortrudt et sekund, at vi ventede. Jeg føler, som en anden også er inde på, et meget større overskud og ro og er mere "sat" qua alder og generel livserfaring og som par har vi "slebet kanter" og overstået alle begynderbump i et forhold - men selvfølgelig er det også en realitet, at jeg vil være 55 år, når den yngste skal konfirmeres. Og bliver ikke ligefrem en ung bedstemor, når den tid kommer - kontra hvis jeg havde fået børn 10 år før. I vores vennekreds er det dog meget normalt, at man først får børn, når man er sat med mand, hus, uddannelse og job osv - så på den måde er vi meget gennemsnitlige aldersmæssigt der. Så som jeg ser det, så er både ulemper og fordele ved at blive mor i en moden alder. Men flest fordele faktisk efter min mening :) Og endelig stort tillykke med maverne til de gravide, der har skrevet i tråden :)

Afhængig af, hvad din branche er, så kan to år være meget meget lang tid - og det KAN (siger ikke, at det bliver sådan dog) blive sværere end ellers at få job. Jeg kan godt høre, at du er skruk, og jeg forstår det også godt. Jeg stod selv i situationen, da vi skulle have barn nr 2 - skulle jeg have endnu en barsel i mit studie, eller vente til jeg var færdig? Vores ældste var allerede 3 på det tidspunkt, så jeg ville også gerne have et barn mere, inden han blev meget større. Jeg valgte derfor det første, og manglede således 3 mdr af mit studie, da jeg gik på barsel med en lillesøster. Og da jeg så startede op igen, gjorde jeg studiet færdig, og fik job med det samme. Og 4 år senere kom lillebror så, og efterfølgende endnu en lillesøster. Så to børn under studiet, og to børn i (samme) job. Personligt ville jeg være ked af, at skulle gå i to år med et eksamensbevis, uden at kunne søge job. Og jeg ville tænke meget over, om de nyuddannede var mere attraktive og "up to date" - og så er mit fag endda ikke et fag, hvor der er en voldsom udvikling/risiko for forældelse. Men det er så bare min mening :)

Vi mangler følgende - så hvis du kan undvære dem, har jeg 3 meget glade børn: 2 6 8 (2) 9 10 11 12 13 14 (2) 16 (2) 17 (2) 21 (2) 22 23 26 (2) 27 28 29 (2) 31 32 35 (2) 36 38 39 43 44 45 46 48 49 51 52 53 56 (2) 57 58 60 (2) 61 62 (2) 69 (3) 70 71 74 75 77 78 79 83 86 (2) 87 (2) 89 91 92 93 (2) 95 97 (2) 98 99 100 (2) 103 (2) 105 106 (2) 108 (3) 109 (2) 113 (2) 114 115 117 118 Nogle af dem mangler vi x flere, da der er tre samlere. Kan vi evt. købe disse ovennævnte kort af dig? Hvis du stadig har dem :)

Nogle firmaer aflønner med ting, især hvis det er børn, som de finder privat udenom bureauer. Så sparer de også en del penge, da bureauet jo tager sig betalt for at formidle kontakten. Og det kommer oveni modellens løn. Og det tøj, som de forærer væk koster jo ikke meget i indkøbspris for dem. De firmaer, som booker børnene gennem bureauer aflønner barnet med en timeløn, og det er intet problem, da barnet jo har et frikort. Og betaler dermed ikke skat, med mindre barnet tjener virkelig mange penge. Så jeg forstår ikke helt det med, at det skulle være betaling med tøj for at undgå at betale skat? :) Vores store datter har en del jobs bag sig. Og pengene er bundet på en konto i hendes navn, indtil hun fylder 14. Med mulighed for forlængelse. Hun har istedet fået en lille ting af os, fx en bamse eller en cd eller hvad der lige har passet. Og ikke nødvendigvis hver gang. Så for os har det kun været en udgift, da vi jo har betalt de små gaver, mens hele beløbet er gået ind på hendes konto. Men det er ok - og vores valg. Hun har kun været afsted, når hun selv har sagt ja - og dermed har haft lysten til det selv. Hun var også selv med til at tage beslutningen, da hun blev spurgt første gang. Og vi forældre blev inviteret til møde med bureauet og grundigt informeret, inden vi gav lov. Og det er altså virkelig nogle sjove jobs, hvor de (ihvertfald de steder vi har været) gør meget ud af, at børnene har det sjovt og er trygge ved det hele. Og man mærker på ingen måde, at der er en deadline eller at børnene presses. Vi har prøvet både i studie og ude i det fri - og jobs, som er overstået på under 1/2 time, inkl hår osv - og jobs, som har taget hele dagen. Men de er gode til at underholde børnene og de får snacks, drikkevarer osv mellem optagelserne. Og så synes vores datter, at det er ret fedt med stylister, som ordner hår osv - sommetider i nogle ret vilde frisurer :D Hvis det kun er en enkelt gang, så ville jeg ikke have noget problem med at lade en baby være med til et modeljob, men ellers har vi nok det princip, at det skal være barnets valg. Nok noget farvet af alle de tilfælde, som jeg har set på fotosessioner, hvor børnene tydeligvis IKKE gider, men hvor det helt klart er forældrenes ønske. Sorry - og for en ordens skyld, så er den naturligvis ikke møntet på dig, TS :) Og det er jo netop også kun en enkelt gang.