Turboline

Vi ved ikke, hvad køn vi venter, synes det er sjovest sådan. Vi er ikke rigtigt nået til det med navne for alvor. Har i forvejen Bjarke på næsten 2, og det betyder "bjørn", så jeg er ret vild med pigenavnet Birla som betyder "lille bjørn", men...det kan min mand ikke lide :-( Men er gået lidt brot fra ideen med navne fra familien på pigesiden, som vi ellers havde i spil sidste gang: Christa, Jenny, Erna... Så risikerer vi ikke at ræde nogen over tæerne. Og så synes jeg bare det klinger godt med endnu et nordisk navn, når nu vi er gået den vej. Og Bjarke var lige ved at hoppe fra jordmoderen da hun skulle veje og måle ham, 1 time gammel, så et vikingenavn var det helt rigtige til ham :-) Nu må vi se. Jeg har efterhånden fået lavet en liste med mulige navne, nu skal manden så lige i gang, og så må vi have udvalgt nogle stykker til hvert køn, og så ellers se, hvem der kommer ud til os ;-)

Jeg har prøvet at få en spontan abort i uge 6, så da vi ventede Bjarke fik kun mine forældre det at vide før NF. .. denne gang er der et par kolleger der ved det allerede da der er nogle funktioner i mit job der ikke er så sunde for et foster. .så må nok snart sige det generelt på jobbet Venter på en god lejlighed til at fortælle mine forældre det, men ellers går vi nok lidt stille med dørene indtil efter NF.....

Tillykke :-) Jeg melder mig også ind i gruppen, med termin midt juni. Skal dog først til første lægeundersøgelse 3. december, så der bliver det jo nok mere præcist;-) Jeg døjer primært med kvalme, sådan ca hele dagen. ..men i modsætning til da Bjarke var på vej kan jeg dog stadig spise det meste mad :-) Og så er jeg monster træt og skal tisse flere gange i løbet af natten :-/ Men det er jo fantastisk at Bjarke skal være storebror:-) Så det er det hele værd! !!

Bjarke trillede tidligt fra ryg til mave og omvendt. Men pt er han for doven til at gøre det herhjemme;) Ihvertfald fra mave til ryg.. (i dagplejen kan han godt, derfor jeg kalder ham doven), så når han synes det bliver kedeligt på maven, bliver han bare hysterisk. Og selvom man venter lidt med at hjælpe ham, når han et tidspunkt, hvor ansigtskuløren antyder, at nu går det nok ikke at vente længere... Så her i huset kan vi godt nikke genkendende til hysteriske anfald ;) Til gengæld er han supergod til at sidde op selv, og vælter sjældent... Han er begyndt gerne at ville hive sig op at stå fra siddende, men endnu med mest succes når hzn får en lille støttende hånd. Han er endnu ikke begyndt at forsøge at komme fra liggende til siddende på egen hånd. Han bliver lidt forskrækket, hvis han vælter bagover, forover, til siden osv. Vi gør det så lidt til en "god oplevelse", så han ikke kommer til at opfatte det som noget farligt. Og endnu er han ikke begyndt at se ud som om det er hårdt for ham, det er til gengæld det blik vi får, når vi lader ham ligge på maven ;)

For det første er du ikke pyldret! Hellere ringe en gang for meget end en gang for lidt. Og hvis man er utryg, er man også nødt til at søge hjælp, ellers fungerer tingene jo slet ikke! Og når I nu alligevel skal derhen, så burde de kunne finde tid til lige at lytte på lungerne, så lang tid tager det heller ikke! Kan godt høre jeg skal være glad for mit lægehus! Jeg har et par gange haft ringet, for bare lige at spørge om, hvordan jeg skulle forholde mig i forhold til noget hoste den ene gang og snot/forkølelse den anden. Var ikke selv specielt stresset, da Bjarke havde appetit, men dog var noget slatten.. Begge gange fik jeg den besked, at de gerne ville se ham, for børn under et år tog de altid ind, hvis der var feber eller anden grund til bekymring. Så han er blevet tjekket 2 gange, hvor han har været "alm. banalt" syg, vel at mærke på lægens anmodning!! Jeg er meget positivt overrasket over behandlingen. Begge gange er jeg gået derfra om morgenen med beked om, at ringe hvis jeg havde brug for det i løbet af dagen, og med en åben mulighed for endnu et tjek om eftermiddagen om nødvendigt. Og som andre skriver er det jo bare dejligt, når man har en god kemi med lægerne :-)

Vi er nu også glade for den. Dels fordi, der så er styr på Bjarke, hvis han lige er nødt til at være alene et kort øjeblik. Og dels, når han lige skal "vågne færdig" i ro og fred efter en lur udenfor..vores store dejlige labrador vil nemlig så gerne hilse på ham med det samme, men det kan godt være lidt overvældende, hvis man ikke er helt vågen. Og så nyder han at bruge tremmene/siden som træningsbænk...når han øver sig i at rejse sig op ;) Så jeg ville nok vente lidt endnu med at sælge...

Bjarke sutter på kanten af sin knyttede hånd. Derfor bliver hans hud helt rød, tør og sprækker. Så vi kæmper en hård kamp med at give ham sutten, legetøj eller lignende i stedet. Mest for hudens skyld. Og så smører vi ellers creme på. Hvis det er lidt "jeg smager lige på den sjove dims"-agtigt, ville jeg bare lade hende gøre det, hvis det er "dejligt at have lidt trøst/hygge lige ved hånden", så ville jeg give sutten i stedet. Og hvis hendes hud bliver påvirket ligesom Bjarkes, så ville jeg selvfølgelig forsøge at forhindre det.

Er der nogen, der oplever natteskræk hos deres babyer?? Bjarke er slem til at "vågne" skrigende op. Umiddelbart dybt ulykelig, men slet ikke vågen. Alle kloge ord siger, at man "bare" skal hjælpe barnet videre i søvnen, og helst ikke vække det... Det er bare ikke muligt!! Vi bliver nødt til at tænde lys, og få kontakt til ham. Så kan vi starte putteritualet forfra og normalt sover han igen inden for ca en halv time. Hvis ikke vi vækker ham skriger han bare den halve time, og vi er lige vidt. Det er ikke til at holde ud at se på, og han bliver jo også helt ødelagt i halsen af det. Det skal siges, at min mands ældste datter også har lidt/lider meget af det. Da hun var lille (omkring de 3) startede det op. Hun krøb sammen i et hjørne af sengen, skreg op "nej nej nej" "Nej, lad være", "nej, jeg vil ikke" osv. Meget modbydeligt første gang vi oplevede det. Vi kunne jo ikke lade være at tro, at nogen måske udsatte hende for noget grimt?? Men når hun var vågen, var hun ligeså tillidsfuld, glad osv. som før, og var ikke ked af børnehaven, nogen voksne eller noget... Jeg talt emed vores læge, og han konstaterede, at det svarede til, hun gik i søvne, og at så længe hun ellers opførte sig som vanligt, skulle vi ikke være nervøse. Min mand talte med sin eks, der tilsyneladende havde oplevet det før (rart hvis hun havde fortalt den slags), og hun plejede at sætte XX på toilettet. Denne helt normale handling kunne få hende ud af det. Hos os, har det ikke altid været nok, vi har måtte vække hende indimellem. Hun havde det faktisk sidst her til jul, hvor hun løb rundt og skreg op. Måtte holde hende "fast" på mit skød i en kæmpe krammer, da vi var bange for, at hun skulle løbe hen og falde ned af trappen. Men nu er hun en stor pige på 9½ og ikke nem at holde, når hendes instinkt siger hun skal løbe sin vej :( Så det ligger desværre nok lidt i blodet, men i modsætning til den store som vi kan lave en "fornufts-handling" med, så er det sværere med Bjarke.. Ville blive glad, hvis andre med erfaringer, ville komme med et godt råd :)

Er der andre herinde, der har problemer med at Allomin 2 og Allomin 1 syrnet bliver sur?? Ved ikke lige, hvad der går galt hjemme hos os, men det bliver surt? Bjarke er normalt glad for sin flaske, og vil også gerne have den, men vi er ikke i tvivl, når mælken pludselig er dårli, for så slår han fra meget hurtigt, og nægter at tage den igen. Han kan godt række ud efter flaske, men når den så kommer hen til næsen/munden skuber han den væk igen. Iflg. pakningen skal de jo kunne holde sig i 4 uger efter åbning ved tør og kølig opbevaring. Vi har det til at stå i køkkenskabet, der er tørt, men selvfølgelig alm. sturetemperatur.. Har lige åbnet dels en syrnet og dels en alm. pakning, hvor den opblandede mælk både smager og lugter surt allerede ved første flaske??? Har haft sendt 2 pakninger retur til Semper, og fået en flot behandling af dem, men det er da et meget mærkeligt sammentræf, at vi lige nu står med et konstant problem??? Vi vasker og skolder vores flasker på nøjagtigt samme måde som vi har gjort siden november, hvor han som 4 måneders begyndte at få flaske... Hvis andre har oplevet noget lignende, hører jeg meget gerne fra jer :)

Det skal lige nævnes, at vi har fået en utrolig flot behandling af Semper. Meget fin service, og flot kompensation. Så vi bruger fortsat Sempers produkter med fuld tryghed :)

Jeg ville helt klart vælge en blid opstart pr. d. 1/6. Og så netop, som du selv skriver, starte med korte dage og lytte til DP, så har hun lært stedet at kende til efter ferien. Vi startede op allerede da Bjarke var 5,5 md d. 2/1, netop for at kunne give en rolig start, så jeg ku starte job når som helst. Nu blev det pr. 1/2 jeg startede op, så det passede helt perfekt :) Han er også meget social, og savenede helt klart legen med de andre børn her i vinterferien (uge 8), så gætter på han nyder det i dag :)

Fantastisk nat!! :yay Bjarke sov fra 21.30 til 06.30 uden en eneste lyd :yay Har med stor succes fået indført nye putteritualer, så han ikke længere behøver os for at falde i søvn, men kan sove roligt videre sammen med sine bamser :)

Nøjagtigt det samme her. Bjarke nyder den frihed til at komme omkring som stolen giver ham. Han har endnu ikke knækket kravlekoden, og bliver enormt frustreret når han ikke kan komme omkring, så hos os er den guld værd :) Den bruges som legetøj i korte perioder. Aldrig uden opsyn, så ligeså snart han selv siger slut, og ikke vil mere kommer han op, så er overbevist om, at vi ikke skader noget ved det. På nøjagtigt samme måde bruges hoppegyngen, som han også elsker :) Og det er desuden ikke hver dag, at vi bruger nogen af delene, så er slet ikke bekymret.

Ok :) Altså jeg drikker ikke mælk selv (kan ikke tåle det) så alt mælk smager og lugter surt for mig ;) Men min mand smager på det, og der er tydelig smagsforskel på de her pakker og andre.. Tænker at det måske er butikken, der har opbevaret forkert eller sådan noget.. Nu tager vi ihvertfald kontakt til Semper igen, for måske er der noget de skal have fat i ude i distributionsleddet?? Nu er der indkøbt en ny pakke Allomin 2 i en anden butik, og den er der foreløbigt drukket 4 x 235 ml af uden brok, så det er jo perfekt :) Ved også godt, ay han vil kunne svinge i indtag, og det er også fint nok, men i det her tilfælde afviser han typisk efter 2 mundfulde, og ikke efter 70-100 ml... Rent vægt-mæssigt tager han ikke skade af, at få lidt mindre, og desuden er han også rigtigt godt i gang med at spise "rigtig" mad, men kan godt blive lidt bekymret for hans væskeindtag :huh

Vi startede med hirsegrød, men det ville han absolut ikke have!! Kartoffelmos evt. med gulerod i også, var lidt bedre. Æblemos, det rene guf. Det viste sig at rismel-grød godt kunne bruges. Så fandt jeg majsgryn (troede det var majsmel ;)) og det vakte succes, især med gulerodsmos i :) Siden gik vi over til hirseflage-grød, dernæst havregrød, grød af boghvedegryn, idag har han fået blandet grød af quinoa+byggryn+majsgryn og så med gulerodsmos til. Han elsker også ærtepuré og mango-mos. Generelt har han lige fra starten nægtet at tage grød, der var for fin...der skal struktur i maden for at han vil have det. I dag har han for første gang fået nøjagtigt det samme som os. Kylling dampet i ovn (i alu-bag) med masser af grøntsager. Som tilbehør ris. Hans portion blev så blendet, og hold da op hvor han spiste :) Kun det allerførste hirsegrød har været færdigproduceret. Alt andet hjemmelavet. Dog har han fået et glas "Lasagne" fra Semper, og det vakte stor succes. Det er bare lidt nemmere at have med i byen, da det ikke skal være på køl osv.

Kan sagtens se, hvad I mener. At man også skal skue indad. Det føler vi også bare, at vi har gjort rigtigt meget. Men vi føler heller ikke vi kan holde til, at skulle have ondt i maven flere uger omkring samvær med dem. Og vi føler også, at vores lille familie trods alt er vigtigere for os, end min mands familie, selvom vi helst ikke vil skulle fravælge dem.. Men det er bare hårdt, når man aldrig føler man gør det godt nok, og når man så endelig tror man har fået delt sol og vind lige, har fået takket dem behørigt for at de har været sammen med børnebørnene osv, så lige pludselig for at vide, at det hele har været helt forkert, så er det dælme svært at se fremad... Vi har også prøvet at mødes på neutral grund på en restaurant for at tale tingene igennem. Derved håbede vi at forhindre at svigerfar råbte af min mand og svigermor brugte "tude-trikket". Det lykkedes, men desværre viste det sig, at vi ligeså godt kunne have sankket med en dør, der ville det have trængt ligeså godt ind... Der er ingen tvivl om, at en del af problemet bunder i, at vi tydeligvis "taler hvert sit sprog", men det tror jeg ikke vi kommer til uden professionel hjælp, og det har vi ikke råd til, og det tror jeg heller ikke svigerfar vil bruge penge på. Efterhånden dukker der også mere og mere op fra min mands side, med ting fra hans barndom, hvor han nok aldrig har været den søn hans far ønskede sig. Han spillede ikke fodbold og var ikke vild ;) Så i virkeligheden er der nok meget mere begravet end jeg (og han selv) vidste.. Men en stor del af problemet bunder også i total mangel på respekt for os og vores familie, og de traditioner vi gerne vil skabe for den, fra deres side. Når vi er hos dem, kommenterer vi ikke alt. Uanset om vi synes noget passer os eller ej tier vi stille, man behøver jo ikke altid ytrer sig. Jeg hylder stærkt Stampe's fars (Bambi) princip om, "at hvis ikke du kan sige noget pænt, så ti stille"! Jeg bryder mig ikke om deres indretning af hjem og have. Jeg kan ikke se noget interessant i deres fritidsinteresser osv. men det behøver jeg da ikke fortælle dem, jeg kan da fint lade som om... Men det er ikke noget min svigerfar evner, og heller ikke helt min svigermor, omend hun er langt bedre til det. Så jo, selvfølgelig skal man se indad, og selvfølgelig skal man række hånden frem, vise storsind osv.. Jeg synes bare, at det bør gå begge veje, det er for opslidende, når det kun er os...

Bjarke er nu 6 mdr, så jeg laver grød med sødmælk fremfor MME, og så passer en "grydefuld" til det han spiser i løber af 24 timer og derfor er det bare i køleskabet. Så er det klar til at komme i mikroen :) Men gjorde nu det samme da det var med MME og det brokkede SP sig ikke over...

Et enkelt spørgsmål til alle jeres gode putteritualer :) Hvor meget sover jeres børn i løbet af dagen? Bjarke har indtil nu kørt en "rytme" hvor han er vågnet omkring 7, været vågen i 3-4 timer (evt. med en lille powernap i kravlegården), sovet i 3 ude i barnevogn, bværet vågen i ca 2 timer, sovet 3 ude i barnevognen.. Så skulle vi jo som sådan være ved puttetid, næste gang han er træt, men det virker bare ikke. Han foretrækker endnu en lur ude på 1-2 timer, så er han vågen i 1-2 alt efter kl. Normalt er han puttetræt omkring kl 21.30. Men nu hvor han er startet i dagpleje, vil der nok blive ændret på dette, bl.a. fordi han skal tidligere op. Problemet er, at min mand arbejder om natten og derfor sover frem til omkring kl 17, så vores liv er lidt lagt til at aftensmad osv først er kl 19-20.. Men det er vi også ved at lave om på ;) Her får han så nattøj på, bliver puslet og hygget om. Så går vi op på hans værelse, hvor der er dæmpet belysning, og der får han sin flaske. Far det tidspunkt er der helt ro om ham. Hvis det er mig, der putter synger jeg typisk "I skovens dybe stille ro" mens han drikker. Hvis det er Far, der putter, småsnakker han om, at det nu er sovetid osv. Han bliver bøvset over skulderen ude på trappegangen. Så kommer han med ind i sin seng, får sin sovepose på, og kommer så op på skulderen. Så går vi på trappegangen i mørke, vender inde på værelset, hvor der også er mørkt og Doodoo-bamsen kører. Vi går og nynner for ham, og han falder helt til ro. Når han er helt afslappet, kommer han ned og ligge i favnen og så går vi lidt mere. Det kan tage alt fra 5-20 min. Normalt plajer vi så at sidde lidt inde på værelset med ham for at se om han spænder op, hvis han gør, så går vi lidt igen. Når han er helt afslappet, ligger vi ham ned i sengen, og sidder lidt ved ham, evt. med en hånd let på brystkassen af ham. Lige for tiden har han tendens til at "vågne" og sprælle og blive ked og der er det nødvendigt at tage ham op igen, bare et øjeblik, eller nogle gange gå lidt igen. Virker desværre som om han lider af natteskræk nøjagtigt som sin (halv-) storesøster :( Alt i lat tager det fra en ½-1 time inkl. flasken.. Det ville da være rart at kunne ligge ham, især fordi hans knap 10 kg er lidt tunge at bære på, men der er ingen tvivl om, at han finder utrolig tryghed i det hele... Og som sundhedsplejesken siger, skal vi ikke stresse over det, for man kan aldrig forkæle en baby med kærlighed. Så det læner vi os op ad ;)

Vi har lige en ny krise i rækken med Svigerfamilien... Vi har min mands piger hvert andet år til jul. Vi har valgt at sige, at de år vi har dem, holder vi jul hjemme, for at kunne skabe vores egne traditioner (og for at hele deres jul ikke skal gå med at sidde i en bil). Indtil nu, har vi prioriteteret hans familie til de jul, hvor pigerne har været hos os, og de modsatte til min familie. I 2008 var hans forældre inviteret til os. Der gik kludder i det, da de ikke ville acceptere at hans søster og hendes søn ikke var inviteret. Vi boede i en lille 3-værelses med køkken og stue i et, så pladsen var altså meget begrænset. De valgte så os helt fra. Vi havde en fin juleaften, bare os 4, ungerne spurgte ikke efter dem, for de kendte dem knap nok... I 2010 var de inviteret. Henover efteråret, havde der været endnu en krise, fordi de ville bestemme over hvem vi invitrede til den yngstes fødselsdag, men efter et møde på et neutralt sted, genåbnede vi invitationen, men de valgte at blive væk, og holdt i stedet jul med min mands søster, som i mellemtiden havde fåret fast kæreste, så hun nok også står med en jul hvert andet år til svigerfamilien. Heller ikke denne gang spurgte pigerne efter dem... Allerede i løbet af 2011 inviterede vi dem så til julen i 2012. Og regnede egentligt også med at de kom, for det havde de sagt de gjorde. Vi holdt så barnedå i september, og syntes egentligt det gik fint, omend de ikke viste den store interesse for hverken mig eller den lille. Men de gav de 2 store piger en rigtig dejlig dag i zoo om lørdagen, så vi kunne få gjort alt klart til næste dag. Det sagde vi dem pænt tak for, det var en stor hjælp og pigerne havde haft det rigtigt hyggeligt. De bliver inviteret til den ymgste af pigernes fødselsdag i oktober, men melder pænt nej tak, da det bliver for dyrt med endnu en tur til Fyn (De bor i Nordjylland). Det var jo også fair nok, når nu de også skulle herned i december. I november taler min mand så med dem, og fortæller bl.a. at anden er indkøbt. Svigermor spørger til størrelsen, og da hun hører at den er over 4 kg, spørger hun hvem der mere kommer. Tja, det gør mine forældre... De har fra dag et mellem min mand og jeg taget pigerne til sig fuldstændigt som var det dered "egne" børnebørn. Pigerne elsker dem, og tæller helt klart sig selv med, når de opregner mængden af børnebørn, ligesom de tæller deres "fætre og kusiner" her på Fyn med i remsen af familiemedlemmer. Desuden ville vi ikke sidde endnu en juleaften kun os 4, så længe inden Bjarke kom til verden, var de også inviteret. Og så faldt bomben et par dage senere. De føler sig ikke velkomne i vores hjem, bl.a. stod kaffen ikke klar, da de kom på barselsbesøg, det havde vi sagt den ville... Mine forældre havde siddet længere fremme i kirken end dem (de kom først, så de kunne jo bare være gået ind), de var bare blevet palceret ved et bord for dem selv (vi havde ikke lavet bordplan, satte os selv ved venne-bordet for ikke at vælge den ene familie frem for den anden, og min familie atte sig ned til sidst, netop fordi vi vidste der kunne være problemer på dette område...men min mands familie valgteselv at sætte sig samlet ved et bord). Vi havde været på ferie med mine forældre, man havde ikke ville aftsed med dem, siden vi var i sommehus i 2007(nej, for det var ikke nogen succes. Og sammen med mine forældre kan vi være os selv, de accepterer os som vi er). Først fik min mand alt dette hældt i hovedet i telefonen og nogle dage senre kom så en mail, at de ikke magtede at være sammen med os og børnene (nævnt hver især med navn!) juleaften, men de ville gerne komme en af juledagene istedet??!! Helt ærligt, hvis ikke det er hyggeligt at være sammen med os juleaften, hvorfor så den 27. eller 29??? Enten føler man sig velkommen eller også gør man ikke. Og lige netop for børnene (7 og 9) har juleaften da en særlig magi... Vi konstaterede så, at så var der ingen grund til de kom. Vi blev samtidigt inviteret til juleforokost her i januar hos dem/min mands søster i Nordjyland... Man ville altså gerne være sammen med os på egne præmisser og hjemmebane, men ikke komme her... Eller skyldtes det mon at mine forældre også skulle være her?? Jeg overgav mig. Manden havde jo talt med sin mor, og de var blevet enige om at prøve at se fremad... Helt fint, men så tilgivende er jeg dælme ikke!!! Vi tog hele vejen til Ålborg. Pigerne kom med toget fra KBH. fredag aften, vi stod tidligt op lørdag morgen og satte kursen. Det er en lang tur for børn. og især for Bjarke på knap 6 mdr. som kom til at køre hele sine "vågen-periode", og derfor var tæsketræt da vi nåede frem. Her greb svigermor ham så snart vi var indenfor døren og valsede rund med ham og præsenterede ham for hele familien. Åh, det var så vidunderligt at se børnene, hvor var det hyggeligt, hvor var de vokset og bla bla bla... Hold kæft jeg havde det skidt med at en fuldstændig, or Bjarke, fremmed rendte rundt med ahm til en masse, for ham, fremmede mennesker. Nu tog han det pænt, men alligevel.. Men havde jeg sagt nej, så havde fanden været løs. Men jeg synes bare det er så falsk!!!! Vi var ikke gode nok i julen (hvor de med meget stor sandsynlighed var sammen med hans søster, da de lige år nu er blevet hendes jul og de ulige hendes kærestes), men i januar, der er det så deligt at vlre sammen med os???? Jeg kunne brække mig!!! Hele denne farce, har kostet os en elendig tid fra november og frem til nu... Det er træls, for det slider på os, og det er jo også nu vi skal nyde vores lille mand... Hold da op, den familie har kostet mig mange tårer!!! Jeg så gerne ta vi brød kontakten helt i en periode, men det gør tilsyneladende for ondt på min mand, selvom de også sårer ham dybt gang på gang...

Bjarke bliver kaldt for Mini-mand, Bandit (det hed han også inden han kom ud ;)), Røver, Lille-fyr.. Hm og garanteret en masse andet vrøvl :D Men han kender sit navn og reagerer på det, så det er ofte det vi bruger :)

Bjarke er lige begyndt i dagpleje her d. 2. januar. Der er flere grunde til at det blev nu. Dels virker han bare så parat til at der skulle ske lidt mere end bare det herhjemme. Dels mener vi det vil være sundt for ham at være sammen med andre små børn. Og dels har jeg været væk fra arbejdsmarkedet siden august 11, bl.a. pga en langtidssygemelding, og så udløb den stilling jeg var i i feb. 12, og næsten ligegyldigt hvad er det ikke let at få et job fra februar, når man har termin i juli. Men det korte af det lange er, at hvis jeg skal tilbage igen uden at være blevet fuldstændigt hægtet af, så skal der ikke gå meget mere tid. Endnu er jeg ledig, men der er det jo også nødvendigt at have en pasningsmulighed. Og selvfølgelig skal han jo indkøres og være vant til at være der, når jeg lige pludselig står med et job, andet ville være synd. Vi har valgt dagpleje fordi jeg slet ikke kan have vuggestuer. Jeg synes der er alt for mange børn på samme sted! Ofte er støjniveauet også alt for højt. Min mands piger har begge gået i vuggestue, og selvom den vist var udmærket, så stred det bare så meget imod den måde jeg synes børn skal have det på, at det slet ikke var en mulighed for Bjarke. Desuden er der kun 1 vuggestue i nærheden af os, ved faktisk ikke om der er andre i kommunen?? Den har ikke verdens bedste ry, så det var let at fravælge den. Vi har valgt privat dagpleje, og har fundet det mest fantastiske sted. Dagplejemoren, der er jævnaldrende med os, er supersød, behandler børnene nøjagtigt som om det var hendes egne :) Elsker dem tydeligvis. Det er laaaangt ude på landet, i en lillebitte landsby. De har selv et par kalve, et par ponyer, kaniner osv, og naboen er en større kvæggård, hvor de må komme alt det de vil og klappe køer og traktorer ;) Lige den slags oplevelser, som vi selv ville give ham, hvis vi havde mulighed for at gå hjemme, sådan jeg er vokset op :) Vi har fandt faktisk stedet og fik plads til ham inden han blev født ;)

Vi er enige om, at kommer der en lillebror/-søster til Bjarke, så vil det bare være fantastisk :) Nu fylder jeg 38 til maj, så har jo alderen lidt imod mig...derfor lader vi bare stå til og ser hvad der sker... Ikke fordi, lige pt er vi begge ret trætte, så vi får ikke arbejdet så energisk på sagen, som man måske kunne ønske, men hvem ved, nogle gange giver enkelte lodder jo gså gevinst ;)

Tror det er kulsyren, der gør forskellen :)

Jeg skolder flasker og sutter umiddelbart efter at have vasket dem. De kommer i en skål, jeg hælder kogende vand over, rører lidt rundt og fisker dem op og stiller dem til tørre. Kan ikke se behovet for at de skal koge i 5 minutter med den vandkvalitet vi har i DK. Langt de fleste bakterier der vil optræde i hverdagen dør ved temperaturer over 38 grader, og ihvertfald ved temperaturer over 45 grader (gælder bl.a. salmonella), så jeg har følt mig helt tryg ved den fremgangsmåde. Det tager ikke megen ekstra tid ud over at vaske dem, og det skal man selvfølgelig gøre. Vi spiser jo heller ikke selv af en snavset tallerken. Mht. kogt/ukogt vand, så har vi en kande kogt vand stående i køleskabet, den blander vi af, og luner så op i mikroovnen (det er det SP har lært os). Derfor er det ikke besværligt at fortsætte med det kogte vand.