Turboline

Vi har lige haft et par lignende dage med Bjarke (har beskrevet det inden under vores mødregruppe). Er slet ikke i tvivl om, at hans mave stod af i forbindelse med opstart af D-vit. dråber. Han er blevet sig selv igen, og er ikke længere utræsteligt ked af det, med tydelige smerter, totalt overtræt, "nægtede" at overgive sig til søvnen osv. Har nu ikke givet det i 3 dage og han er sig selv igen. SP sagde, at nogle bør ikke kan tåle kokosolie som D-vit. ofte er opslemmet i, så skal have fat i nogle dråber i en anden suspension før han får det igen. Men det er vel nogle uger siden I startede på D-vit. så det er nok ikke jeres problem, men det var den eneste ting, der var forandret for Bjarke, derfor jeg ikke er tvivl. Håber Camille bliver sig selv igen meget snart :) PS: Jeg blev også ret ked, for synes jeg gjorde alt, men kunne bare ikke rigtigt trænge igennem til ham, og han var så ked af det og havde tydeligvis ondt :( Men det er jo ikke fordi jeg er en dårlig mor, men "bare" omstændighederne...

Bjarke foretrækker også at sove på siden, og er begyndt at give ham lov, sørger så for, at han ikke kan trille om på maven vha. et lille foldet tæppe foran ham. Ofte triller han selv om på ryggen på et tidspunkt. Han har fra dag 1 selv styret hvad side hovedet ligger til ved selv at vende det flere gange i løbet af søvnen, så har ingen bekymringer ang. fladt hoved. Men når han er faldet i søvn på siden, bliver han rimeligt utilfreds over at blive lagt på ryggen, så derfor for han lov at blive liggende på siden...

Bjarke er ret varm på ben og arme. Men har sindsygt kolde fødder, derfor har han små strik-sokker på i alle dagtimer, men dog ikke ok natten (så koger han over ;) ) I den varme uge vi havde, der havde han typisk en kortærmet body på som det eneste, men nu, hvor det er køligt igen, der har han enten langærmet body og bukser eller kortærmet body, bukser og bluse på. Har tendens til at få det ret varmt når han sover, så det foregår typisk i en kortærmet body. Men generelt mærker vi på ham, og føles han kold får han mere på, eller putter i et tæppe, og er han varm tager vi noget af. Det er jo i nakken man kan afgøre temperaturen, men synes nu det er svært indimellem ;)

Vi har lige haft en skidt lille mand i et par dage :( Er nu helt sikker på, at det hænger sammen med opstart af D-vit dråberne. De første 2 dage gylpede han (hvilket han ellers næsten ikke har gjort)inden for en halv time efter at have fået dem... Spurgte SP om der kunne være en sammenhæng, men det mente hun ikke man kunne sige ør han havde fået dem min. 1 uge. Men hun sagde dog, at nogle børn kan have problemer med at tåle det kokosolie som vitaminerne er opslemmet i. Han fik dem så ydeligere 2 dage. Nat efter dag 3 (mellem torsdag og fredag), sov han praktisk talt ikke, var enormt pylret, ville ikke sove, søgte konstant brystet, spiste lidt, faldt i søvn, for i næste øjeblik at vågne op med et spjæt, græd og hang slet ikke sammen. Næste dag, fredag, kunne han heller ikke fungere, kunne kun sove hos mig, og kun kortvarigt, var konstant sulten, men kunne ikke koncentrere sig om at spise. Havde tynd afføring og gylpede. Rigtig skidt lille mand. Næste nat gik lidt bedre. Ville stadig kun sove i arm og helst ved brystet hele tiden, men græd dog ikke hele natten...hvilket var godt for mig, for var godt nok noget ødelagt efter natten før. Føj hvor er det bare ikke rart, når man bare ikke kan trøste :( Fik heldigvis en god lur, da min mand kom hjem fra sit natarbejde, ellers havde jeg slet ikke kunne klare næste nat alene... Lørdag var han stadig ikke sig selv, men havde dog lidt lettere ved at sove, men stadig kun hos mig. Men fik trods alt en dejlig lang søvn, og spiste også bedre. Vi valgte at tage til min nevøs fødselsdag, da det kun var 10 min. hjemmefra, og der ville være fuld forståelse, hvis vi måtte køre hjem med ham. Han var ikke så frisk, men var heller ikke pylret og urolig, så det gik ok. Men igen, fyldte lige pludselig bleen 2 gange med tynd afføring og gylpede tilsvarende 2 gange stor mængde :( Så fik han noget at spise, og faldt til ro ved brystet, fik en god lang lur hos mig, heldigvis. Da vi kom hjem, var han mere sig selv, fik mad igen og endnu en god lang lur hos mig, hvorefter vi gjorde klar til sengetid.. Vi tog temperatur, 36,8 så heldigvis ikke feber :) Så blev han igen lidt pylret, gylpede 2 gange i streg, så fulgte vi et husråd om at give ham kamillete (bare lidt) og det hjalp! Han fik ro på, faldt i søvn efter en god lang mælketår, og sov i arm indtil midt på natten. Her blev han puslet igen, lidt mere normalt udssende og faldt igen i søvn efter en god lang tår mælk. Virkede meget mere som sig selv. Søndag vågner han op og er helt sig selv. Glad og opmærksom, fylder bleen uden brok, bliver puslet uden brok, ligge og hygger uden tøj på maven i kravlegården og er helt som han plejer. Gylper en enkelt gang, men slet ikke som de andre dage. Får igen lidt kamillete. Spiser igen en god potion mælk, og falder i søvn. Bliver puttet i barnevognen og står ude. Har nu sovet i 3 timer, nøjagtigt som han gjorde inden vi begyndte på D-vit dråberne, men som har været helt umuligt for ham de sidste dage, så det letter virkelig at hans mave tilsyneladende er ved at falde til ro igen :) Nu må vi på apoteket og få fat i nogle D-vit dråber, der ikke er opslemmet i kokosolie, og så prøve med dem. Håber det kommer til at fungere. Og mnu ved jeg, at jeg en anden gang skal stole på min intuition og stole på, at hvad jeg selv ville konstatere og diagnosticere hvis det var et dyr, det gælder også for min egen lille dreng!! Uanset hvad fagfolk indenfir human-området så må have at sige ;)

Jeg lader Bjarke ligge så længe som han vil, dvs. så længe der er "sug" på. I starten skiftede jeg bryst ca. halvvejs, hvor han lige var oppe og se om han kunne bøvse i mellem.. Tænkte at det jo var smart at få "malket begge kirtler ud" hver gang, set i forhold til brystspænding, brystbetændelse osv. Læste så, at det er vigtigt at lade dem amme "færdig" ved det ene bryst pr. gang, da de ellers kun får "formælken" og ikke kommer til den virkelig fede/nærende mælk. Talte med SP om det, og hun bekræftede, at det var meget vigtigt, at bruge et bryst pr. gang. Så det gør vi nu. Han drikker typisk i min. 30 minutter. Holder nogle pauser indimellem, men opretholder vakuumet og slipper ikke frivilligt. Til gengæld er det nærmest piskefløde han får til sidst :) På trods af dette, føles det ikke som om brystet er tømt. Men så længe det ikke spænder, må det være godt nok. Han drikker hver 3-5 time døgnet igennem. Min mælk løb til allerede på anden dagen og tredie dagen løb det nærmest bare ud af mig ;) Især om natten er der nærmest frit løb, hvilket er dybt irriterende <_< Men skal jo ikke klage over, at der tilsyneladende er rigeligt :)

Jeg nynner "Jeg plukker fløjlsgræs" for Bjarke. Den nynnede jeg for ham inden for det første kvarter efter han var kommet til verden :-) På den måde kunne jeg nemlig nynne mig selv gennem de få smerter, der var forbundet med de få sting jeg fik efter fødslen ;) På en eller anden måde har den bare plantet sig hos ham, for den kan berolige ham, når han bliver ked af det. Også " I skovens dybe stille ro" og "Nu er jord og himmel stille" virker ganske beroligende.. Glemmer af en eller anden grund altid børnesangene når behovet for en sang lige opstår ;)

Vi havde sundhedsplejeske dag 4, og da fungerede amningen ikke rigtigt.. Kunne til nøds få det til at fungere når jeg lå ned. Har store, løse bryster med bløde brystvorter, som især ved venstre bryst gerne vil krænge sig indad, især når det bliver lidt for ømt.. Hun anbefalede så ammebrikker, og det var fantastisk! Pludselig kan jeg sidde op og amme. Han får så godt fast, drikke trygt og længe, og ingen tvivl om, at han når helt frem til "fløde-stadiet, hver gang han spiser. Han er til gengæld overhovedet ikke interesseret i at drikke når der ikke er brik på, så foreløbigt fortsætter vi med det. Han danner et rigtigt godt vakuum, så tvivler på, at der bliver suttet for "svagt" og mælkeproduktionen nedsættes. Har talt med sundhedsplejesken om, at vi på sigt gerne skal af med brikkerne, men at det ikke haster, og at det er vigtigt at det fungerer ordentligt. Har pt 4 brikker, og så er det nu ikke noget problem at have rene hele tiden, og synes nu ikke det med at skolde dem er så bøvlet endda... Slet ikke sammenlignet med at have ømme brystvorter med sår på og en ulykkelig dreng, der ikke kunne få rigtigt fat, der er det så rigeligt det værd!

Hej Her går det faktisk rigtigt fint :) Bjarke har døjet en smule med lidt mavekneb, men vi startede jo også ud på antibiotika, så skal lige have maven helt på plads...og som sundhedsplejesken siger, så er det jo et stort spring at gå fra fostervand til piskefløde X 2 ;) Ellers er han allerede inde i en rigtig god rytme med at sove 3-5 timer, spise, hygge og sove 3-5 timer igen. Om natten spiser han typisk onkring kl 23, igen omkring kl 3-4 og så vågner han henimod kl 7 og er klar til næste dag, så det kan vi vist ikke klage over :) Han er superstærk, har fået vippet sig selv helt op på siden flere gang nu, tvivler på det varer længe inden han kan vende sig. Løfter selv hovedet fri af tæppet og vender det til den anden side, hvadenten han ligger på maven eller på ryggen. Når han sover behøver vi ikke bekymre os om, hvorvidt han ligger med hovedet til den ene eller den anden side, for det skifter han selv i løbet af søvnen :) Han er rigtig fin til at holde god øjenkontakt, og er begyndt at finde ud af, at han kan bruge sin stemme til andet end gråd, når han er sulten, træt eller ked af det pga. maven. Det er rigtigt hyggeligt når der kommer lidt pludren. Han er meget tryg, og er ikke ked af at blive holdt af andre. Han har været med i byen et par gange, og tager det i stiv arm. Bare han får lov at sove når han er træt og spise når han er sulten, så er han godt tilfreds. Så nyder han bare at ligge i arm hos søde piger, der roser ham og bliver helt skruk ;) Så vi er meget glade og stolte over vores dejlige søn :biglove :7himmel :loveshower :loveshower

Fatter ikke, at en professionel udtaler sig på den måde??? Det er meget muligt, at det er hendes personlige holdning, men den må hun så drøfte bag lukkede døre! Hun har ingen ret til at udtale sig på den måde! Helt ok, hvis hun spørger ind til tingene, at I nu har overvejet det osv. Men den perfekte plan du beskriver, viser da, at I i høj grad har tænkt tingene igennem, og det er jo meget kort tid jeres den lille skal klare sig med én forældre...i modsætning til de fleste af os andre, hvor den ene er afsted en fuld arbejdsdag... Hvis jeg havde været heldig havde jeg fået job pr. 1/8, havde termin d. 18/7... Og havde dte lykkedes, så havde min mand også haft barslen, hvilket han ville have været lykkelig for. Og jeg er ikke i tvivl om, at han havde gjort det mindst lige så godt som mig! Der er bare nogle punkter, hvor han er MEGET bedre end mig. F.eks. at skifte og pusle Bjarke. Han har 2 døtre fra et tidligere forhold, og især den første har ahn en masse rutine fra (nr. 2 fik han ikke lov at være en del af dengang)og nøjagtigt som at cykle, så er det ikke noget man glemmer :) Han har bare et supergodt tag på det :) Så fuld respekt for jeres løsning! Nogle kvinder er bare så snothamrende dumme, og tror kun mødre duer. Tro mig, når man møder dem hos Statsforvaltningen som far til 2 børn, hvor man har fælles forældremyndighed, så kan man ligeså godt opgive med det samme. Far kan ALDRIG gøre det godt nok, og mor er ALTID den forsmåede part som det er synd for, og den ENESTE rigtige for børnene... Så desværre indskrænkede personer findes desværre og de er ikke værd at ofre tid på!!! Men det er svært at lade være :(

Stort tillykke med alle de små til jer allesammen :balloons

Hej Ved I hvor store jeres små er nu?? Her lige været til scanning i dag og blev noget overrasket :unsure Blev scannet for 3 uger siden, da vejede Banditten 1883 gram. Altså hel nomal vægt, endda til den lidt lave side, men alt var ok. I dag vejede Banditten så 2946 gram!! Dvs. at der er taget ca. 350 gram på om ugen de sidste 3 uger!! Det er altså langt mere end hvad alle bøger beskriver... Og hvis det fortsætter, så kommer den "lille" jo til at veje et godt stykke over 4 kg når vi når terminen d. 18/7!! Det er selvfølgelig dejligt med god tilbvækst, og at vide at alt er som det skal være, men alligevel... Så tror da pokker, at jeg lige pludselig er begyndt at blive stor, og føler mig noget besværet... Og oven i det hele, kunne vi ikke engang få gode billeder i dag, fordi den lille bandit holdt en hånd for ansigtet hver gang der lige skulle til at tages et billede "talk to the hand..." jo tak ;)

:stork Så kom Bjarke til verden i søndags, d. 15/7, kl. 8.00 på OUH. :yiepie :loveshower Han målte 54 cm og vejede 3720 gram. En lille velproportioneret, bomstærk dreng :glad Der gik desværre over 24 timer fra vandet gik til han kom ud, så vi måtte indlægges til obs. for infektion og forebyggende bahandling med antibiotika :( Kom derfor først hjem sent tirsdag eftermiddag...efter et par lidt hårde døgn med masser af usikkerhed :( Men nu er vi hjemme, har det godt og nyder bare livet :wee

Jeg havde det ligesådan i sidste uge, hvor jeg så kom ind og blev tjekket, netpo med henblik på svangerskabsforgiftning. Der var ingenting, borste fra at fødslen måske var ved at gå i geng...det var den så ikke...men var nu glad for lige at få et tjek. Nu har du selvfølgelig været afsted i dag, men til I andre, de er mægtig søde, når man ringer, og vi følte os ikke til besvær. Og man kan jo trods alt nå at tænke mange tanker selv, så et opkald og evt. et tjek er bestemt en god ting. Kan godt forstå dit valg mht. morfin. Pøj pøj med det hele, kunne jo være fint, hvis det hele løser sig helt naturligt her hen over weekenden :)

Tillykke med guldklumpen :) Hvilket sygehus fødte du på?

Gad vist om det er nu det hele er gået i gang?? Har talt med fødegangen, og de mener det lyder som om jeg er i gang, men i de tidlige stadier endnu.. Er virkelig en spade til det med smerter, for foreløbigt føles det mest som halvkraftige mens-smerter, som dog er begyndt at komme mere i system, med en livmoder der er vildt hård og spændt og derefter slapper mere af igen... troede det gjorde mere ondt allerede fra start af.. Tænkte da det begyndte først på eftermiddagen, at det nok bare var lidt mavekrampe, så tog da kækt ud for at handle... Det var ikke nogen synderlig behagelig oplevelse :( Hold da op, det gku gøre avs indimellem, og så føles det som om, jeg er nødt til at knibe sammen konstant, for ellers vil "det hele" ryge underud... Det gør det jo så nok ikke... Men talte med FG. Blev anbvefalet at spise, hvis jeg ku. Det har jeg så gjort. Nu skal jeg så bare finde ro til at få hvilet mig, så der er flest mulig kræfter, hvis/når det starter op for alvor. De var så søde at sige, at det jo kunne gå i sig selv igen <_< Nu må vi se, skulle bare lige have lettet mit hjerte ;)

Ih, det er bare så træls!

Update: Der sker ikke en S...! :( Har bare en pokkers masse kraftige plukveer i samme øjeblik jeg så meget som overvejer at lave noget, og ind imellem også selvom jeg slet ikke laver noget... Banditten møver rundt og forsøger ihærdigt at bøje mine ribben udad eller gøre min blære helt flad... Hvis det skal være sådan her i små 2 uger endnu (eller tør næsten ikke at tænke det, endnu længere) så ender jeg med at bide hovedet af nogen i min nærhed! Stakkels min fantastiske og meget tålmodige mand. Det er selvfølgelig ham, der står nærmest for.. Og ham, der må ligge skulder til, når gråden presser på fordi det bare gør ondt og er megatræls... Men hvad, ved jo det går over inden for en overskuelig tid, selvom det kræver mere fornuft end følelser at se det sådan lige nu ;)

Hold da op, jeg kunne fylde denne tråd op helt alene med frustrationer og svigermor og svigerfar!! Men holder lige lidt igen.. De kommer på besøg i morgen så der bliver nok en masse nye frustrationer!! Så skal jeg nok læsse af herinde ;) Vi bliver så tit sårede af dem, og har været ekstremt tæt på at bryde al kontakt! Har vi faktisk lige gjort med min svigerinde... Så en superherlig svigerfamilie at have. Heldigvis har både jeg og min mand et rigtigt god forhold til min familie :) Men må sige, at jeg ikke er ked af, at svigerfamilien bor i den anden ende af landet!

Det bliver så ikke en nøjagtig kopi, for det holder sig stadig til mange plukveer og enkelte, der virker mere "rigtige" da de også er der når jeg ligger ned og slapper af. Det burde plukveer iike gøre iflg. JM... Så spændende om der snart sker noget. Vi skal holde 9 års fødselsdag for min store Bonus pige i morgen, så mon ikke det falder sammen med det?? Har nu alt klar og en mor og en far, der er parat til at sørge for at hun får en god fødselsdag ligegyldigt om vi er hjemme eller ej ;) Men er godt nok smadret i forhold til normalt...

Helt enig! Men desværre ses der ikke sådan på det fra myndighedernes side. Det er meget muligt at lovgivningen siger, at der ingen forskel er, men de ssocialrådgivere osv. der arbejder med sagerne, ser klart moderen som den forsmåede part og som den eneste rigtige til at have barnet! Der er utrolig stor forskel på den behandling man får når man kontakter statsforvaltningen alt afhængig af om man er han- eller hunkør. Hvis min mand selv ringer derind, risikerer han korte afstumpede svar, som oftest falder ud til moderens fordel, hvis jeg ringer på hans vegne med de samme spørgsmål, for jeg helt anderledes og uddybende svar, som ikke altid falder ud til hendes fordel??!! Og hvis man en sjælden gang er så utroligt heldig at få en mandlig medarbejder i røret, så er det straks en helt anden form for kommunikation man får. Min opfattelse er, at alt for mange af de kvindelige medarbejdere ved statsforvaltningen, har alt for svært ved at holde sig neutrale og alt for nemt ved at identificere sig med moderen. Der går mange superdygtige fædre rundt i Danmark med et minimum af kontakt med deres børn. Ligeledes er der alt fior mange børn, der må leve hos moderen selvom det kun er næstbedste løsning, fordi det ikke er "normalt" at lade faderen være bopælsforældre.

Den er meget svær. Jeg tror der kan være mange grunde til utroskab, nogle bedre end andfre og ingen helt i orden.. Jeg er ikke i tvivl om, at man kan blive presset ud i det! Hvis man er i et forhold, hvor al kommunikation er forsvundet. Altså hvor man slet ikke kan snakke om tingene og det hele kører mere i hårdknude, så kan det være at man en dag finder en, man kan tale med. Det kan, uden man har til hensigt at være utro, måske føre til at man dummer sig, fordi man er bragende ked af det. Hvis man efterfølgende fortryder det bitterligt, selv siger det til sin kæreste med det samme, og efterfølgende prøver at få forholdet til at fundgre vha. parterapi osv, så tror jeg godt jeg kunne være parat til at tilgive... Kender en, der har været dette igennem, hans kæreste kunne så ikke tilgive, og mente jo ikke de havde haft problemer forud (havde bl.a. "glemt" at fortælle ham, at hun ikke brugte p-piller længere, da hun ville have nr. 2, hvilket han måske ikke lige synes de skulle, når nu det kørte skidt mellem dem... Synes faktisk det er lige så grumt som utroskab, da det ikke kun er manden det går ud over, men også barnet). Hans oplevelser, har helt klart lært mig, hvor vigtigt det er at tale om tingene løbende. Så min mand og jeg, forsøger at få tingene ud med det samme, istedet for at gå og gemme på det, som jeg især ellers er slem til. Kan bygge sammen over måneder, hvis noget irritetrer mig ;) Men helt personligt tror jeg, at jeg ville kunne tilgive det én gang og meget afhængig af situationen. Mener at der ofte skal to til at holde et forhold så dårligt ved live, at den ene ender med at være utro. Hvis man får alt hvad man skal have hjemme, bliver man jo ikke fristet ude (og her tænker jeg absolut ikke kun sex!) Kunne aldrig tilgive anden gang!

:D Ved godt jeg måske træder i noget ved at grine af din kommentar, men synes altså den er fantastisk! :gp Og det er da med garanti den allermest sikre metode! Håber dog ikke det skal være for al fremtid :kram

Tillykke :balloon :balloon

Jeg er heller ikke til flere p-piller. var begyndt at få migræne hver dag før mens-start, så det duer ikke. KOndom funker som sådan fint, det er bare en træls afbrydelse.. Så jeg tænker nok spiral...eller måske at se an, om der kunne tænkes at en lillesøater/-bror havde lyst til at komme ;) Det tog os næsten 4 år at nå frem til resultatet denne gang, og jeg er trods alt 37, så hvis vi vil have flere, skal vi måske ikke holde for lang en pause ;)

Jeg er ligesom nået forbi det stadie igen. Synes der er bedre plads nu, end der var for ca. 14 dage siden... Synes også mere det er mavemuskulaturen og underlivet det kan gøre ondt i, hvis jeg hoster eller nyser, lungerne/brystkassen er ikke påvirket...