Jeg kender det bestemt godt. For 8 dage siden havde jeg det helt perfekte og ideel liv med tre dejlige børn, drømmejob i en spændende virksomhed, lækker lejlighed osv., men nu er jeg gravid med nr 4. Og det er bestemt ikke det mest praktiske lige nu, og min mand er IKKE glad for det. Men inderst inde er det simpelthen det jeg gerne har villet hele tiden, også selv om jeg risikerer at miste mit top job som jeg netop har fået en forfremmelse inden for, og selv om jeg igen kan se frem til en tid hvor jeg ikke kan være i mit bedste tøj, ikke få fredagsdrinks med mine bedste venner, ikke drikke gode vine i voksenselskab på gode restauranter, ikke løbe Marathon og måske for alvor sætte min kometkarriere på spil - så kan jeg slet, slet ikke få det over mig, at skulle væge en abort - simpelthen fordi jeg gerne vil have det her barn!
Jeg er vildt nervøs for hvad jeg gør, og jeg er også bage for at min mand føler sig presset, men hvad pokker gør mand? I al hemmelighed har jeg faktisk gået og håbet på, at dette ville ske.
