KatrineK

De danske bedemænd har udgivet en bog der hedder "hvor går man hen når man går bort" Den fangede ikke helt min søn som var 4 1/2 år, da min far døde. Men den er skrevet i et rigtig godt sprog og giver anledning til mange gode samtaler om døden. Ellers så er der rigtig godt udvalg på de fleste biblioteker. Der er skrevet mange bøger om emnet. Vi endte med at klare det ved en snak om, at morfar var meget, meget syg og at lægerne ikke kunne gøre ham raske. Og at hans hjerte derfor holdt op med at slå, og at det lignede at han sov. Og at han sidder i himlen og vinker ned til os. Da han spurgte om jeg en dag dør sagde jeg Ja, men at det forhåbentlig først skete når jeg var meget, meget gammel, men at vi alle dør en dag. Jeg tror ikke du skal være så bange for at græde foran din datter. Det viser hende bare naturligheden i det at være ked af det, og viser at voksne også godt kan græde og være triste. Min børn på hhv. 4,5 og 1,5 år var med til begravelsen. Det var for mig ganske naturligt og det gav en god afslutning på det hele.

Har du været ledig inden du gik på barsel? Hvis du har det, så tæller de uger med i det samlede regnskab. Hvis du har været ledig i eksempelvis 2 måneder inden barsel vil du skulle i aktivering ca. 1 måned efter din barsel er slut.

Men du raskmelder dig jo bare når du kommer dertil. :) Det vigtigste er at du kommer i den rigtige kasse. :) Men ring til din a-kasse eller dit jobcenter og forhør dig om dine muligheder. :)

Hvis du er delvist syg skal du sygemeldes fuldt ud som ledig. Det er kun når man er i et ansættelsesforhold man kan delvist sygemeldes. Når du er fuldtidsforsikret skal du stå til rådighed for 37 timers arbejde om ugen.

Lige præcis. :) Så længe du svarer på de henvendelser du får fra jobcenter/a-kasse og fortsat kan komme til møder og tage arbejde med dags varsel, så er der ingen ko på isen. :D

Du skal ikke videresende post. Alt bliver sendt til din e-boks. :) (i hvert fald fra din kommune) Ellers kan det i mange tilfælde også ringe til a-kasse og kommune og melde ferie. Du skal dog lige være opmærksom på at du som nyuddannet ikke har ret til feriedagpenge, så du får ingen ydelse for de dage du afholder ferie, med mindre du har feriepenge fra en arbejdsgiver du kan få udbetalt.

Hvis du skal noget og vil være forhindret i at deltage i møder med a-kasse og jobcenter, så skal du melde ferie på jobnet. Det skal gøres 14 dage før. Derudover er det et krav at du tjekker din e-boks dagligt, det kan anbefales at du tilmelder dig deres sms/e-mail service så du får besked om der er kommet post. :)

Ja det viser bare hvor stor forskel der kan være på fødsler. Første gang stod han dog skævt i bækkenet, så det påvirker jo også forløbet noget.

1. gang ca. 36 timer 2. gang ca. 3 timer :)

Min 1. fødsel var en lang, hård fødsel. Jeg fik opstartsveer kl. 7 tirsdag morgen, forinden var der kommet en lille smule tegnblødning. Veerne tog så småt til i styrke i løbet af dagen, men var meget spredte og fortsat ret svage (fandt jeg senere ud af ;) ) omkring kl 23 om aftenen, lige da vi havde lagt os i sengen for at sove, fik jeg pludselig en rigtig ve, og så gjorde de pænt nas derfra. ;) Vi tog ind på fødegangen, fordi jeg havde så ondt, men jeg var kun 1½ cm åben. Vi fik dog lov at blive og jeg fik noget morfin. Natten gik med hyppige, smertefulde veer (så meget for morfin ;) ) Kl. 7 blev jeg tjekket og var 3 cm åben og kom på fødestue. Victor blev født med hjælp fra en kop kl 18.44 - næsten 1½ døgn efter første ve. Min 2. fødsel var noget anderledes. ;) Jeg vågnede kl 9, da jeg er ude at tisse opdager jeg en hel del tegnblødning. Jeg går ud og spiser morgenmad og kan mærke noget mensmurren. Men af erfaring fra sidste fødsel lægger jeg ikke rigtig noget i det. Omkring Kl 12 får jeg den første ve, og så kommer de med ca. 10. min. interval og tager langsomt til i styrke. Så vi ringer efter min mor som skal passe Victor, hun er dog taget i sommerhus, så gode råd er lidt dyre. Kl. 13.30 ringer jeg til fødegangen, da jeg har taget tid på veerne igennem en halv time. De kommer med 2-3 min. mellemrum og varer mellem 45 sek. og 1½ min. i starten, og det falder hurtigt til et mellemrum på 1-1½ min. Jeg skal pludselig tisse og da jeg når der ud begynder vandet at sive og veerne tager til i styrke. Vi kan ikke vente på at min mor kommer, så nabokonen henter Victor så vi kan komme afsted. Vi kører på sygehuset, og min mand får smidt bilen ind på parkeringspladsen liger foran indgangen, hvor man må holde 30 min. Jeg får mig bakset ind på fødegangen med virkelig væmmelige veer og ender så med at stå klistret op af en mur med grumme, grumme veer. Vi nåede ikke engang at ringe på klokken, førend der var en JM ud på gangen og råbte efter en briks :D og så blev jeg ellers kørt direkte på fødestue. 15 min. senere var Lærke født. :) Så man må sige at det var to fødsler i vidt forskellig ende af skalaen. :) Min JMs teori er, at Victor stod skævt i bækkenet og det derfor betød at veerne var så smertefulde og at fødslen gik i stå. Hvis han ikke havde gjort det, så ville jeg nok også have født ham noget hurtigere end jeg gjorde, da det tyder på jeg nok er en hurtigføder. Så selvom jer med lange 1. gangsfødsler ikke helt tror på det, så kan det sagtens lade sig gøre at have en rigtig god og hurtig fødsel 2. gang. :)

Vi tog hjem efter de obligatoriske 3 timer. Vi var egentlig klar efter en times tid, men var nødt til at vente til de havde observeret hvad de skulle og vi var blevet informeret om det vi skulle være OBS på. Det var så skønt at kunne tage hurtigt hjem med guldklumpen og vise hende til de stolte bedsteforældre og den stolte storebror. Og så at komme hjem i vante omgivelser. :)

Glædelig jul allesammen. :) Håber I havde en rigtig god jul. Her opdagede Lærke næsten ikke det var jul, da hun blev puttet til normal tid. Synes det har været lidt hårdt at være hjemmefra i så mange dage, så vi nyder alle at være hjemme igen. Lærke kvitterede med at sove fra 17.30-01 i nat, og så igen fra 01.25-04.30 og så vågne helt kl. 5.45. Så hun har simpelthen været træt det lille myr, og har bare nydt at komme hjem til ro og fred. :)

Han er simpelthen bedårende! :kuller Det lyder virkelig som en hård omgang. Presseveer er virkelig ikke nemme at kæmpe imod. Kroppen overtager jo nærmest selv.

Endelig blev det tsecrets tur til at møde guldklumpen. :stork Robert kom til verden i mandags, efter en noget hård fødsel. Endnu engang tillykke med ham. :loveshower Billeder og andre detaljer må hun selv få æren af at dele med jer, men kan afsløre at han er en lækker, lækker baby :kuller

29. september 39+3 kom Lærke til verden, 3638g og 53 cm :)

Årh hvor er hun skøn! :kuller Her er min lille mus. :loveshower

hun regner da med at hun skal med på fødestuen.. :/ Mon ikke det er en god ide at sige til personalet når I kommer på fg, at de ikke må oplyse nogen om, at I er der? Ellers så står hun der da pludselig..

det er vist svigermor i en nøddeskal! Hold op hvor er det uforskammet...

Når engang I alle er færdige med at føde :) så kan jeg klart anbefale, at I får de små poder forbi en kiropraktor, for lige at give dem et tjek, om der er noget der sidder fast. Lærke havde svært ved at komme ordentlit af med afføringen og var generelt lidt urolig. Og så havde hun en tendens til at se mest mod højre. Jeg tog hende til en kiropraktor, for lige at tjekke, at der ikke var noget som sad i klemme. Hun var låst i nakken, mellem skulderbladene og i det ene bækkenled. For en uge siden var vi afsted 1. gang, og det hjalp rigtig meget på nakken og hun har været meget mere gad for at ligge på maven osv. Desværre er hun virkelig låst i bækkenet endnu, så det kommer nok til at kræve nogle gange ved kiropraktoren, inden det er helt væk. Sådan et ophold i maven, hvor der ikke rigtig er plads og efterfølgende en ret trang og voldsom tur ud i det fri, kan godt give nogle låsninger hos de små pus.

Øv :( forhåbentlig sker der snart noget.

Kiropraktor er uden henvisning, men der er tilskud til behandlingen alligevel. Det er lidt dyrere end ved en fys, men ikke meget..

Jeg var så heldig, at jeg fik lov til at sove længe søndag morgen. Jeg var begyndt at sove rigtig dårligt pga. bækkenløsning, så at få sovet on/off indtil kl 9 var guld værd. Da jeg stod op kunne jeg mærke, at jeg havde murren i lænden, men det kunne lige så godt være fordi jeg havde sovet så længe og dermed havde fået ømme muskler. Da jeg var på toilettet kunne jeg se at slimproppen var begyndt at gå og der var tegnblødning med. Så jeg varskoede Per om, at han nok skulle på barsel meget snart, så han måtte hellere få ordnet de ting han skulle have klaret nu. Omkring kl. 12 begyndte de første veer at komme, de var svage, men de kom med et nogenlunde kort mellemrum. Min første tanke var, at det da så nok var i aften/nat vi blev forældre igen. Efter vi havde spist frokost, lagde jeg mig ind på sofaen, for at samle lidt kræfter til fødslen. Veerne begyndte at tage lidt til i styrke, og jeg tænkte at jeg hellere måtte ringe til min mor, og sige at det var i dag de skulle komme og passe storebror, og at de gerne måtte komme inden aftensmad. Hun fortæller så at hun er i sommerhus, men at hun vil køre hjemad nu. –der er 2 timers kørsel derfra og hertil, så det var jo meget fint. Mens jeg ligger på sofaen kommer storebror hen til mig, og han vil gerne op at ligge på mig og putte, mens vi ser en tegnefilm sammen. Det får han selvfølgelig lov til, for veerne gør ikke rigtig ondt. Omkring kl 13.30 begynder veerne at komme ret regelmæssigt og bide noget mere til. Nogle af dem er også ret lange. Jeg begynder derfor at tage tid på dem, selvom jeg tænker at det er alt for tidligt. Jeg kan dog hurtigt se, at de kommer med 2-3 min. Mellemrum og har en varighed på 45 sek. – 1½ min. I løbet af en halv time falder intervallet til 1-1½ min. I mellemtiden har jeg fået sendt Per og Victor ned for at handle til aftensmad og lidt proviant til fødegangen. Da de kommer tilbage, er der ca. gået ½ time siden jeg begyndte at tage tid på veerne. Jeg ringer til fødegangen, da jeg begynder at blive lidt utryg ved at være hjemme. Kan mærke at veerne tager til hurtigt, og at de gør mere og mere ondt. Tegnblødningen er også taget til, så jeg er ikke i tvivl om, at der sker noget nu. Per har ringet til mine forældre og har sat dem ind i sagen, og min far, som heldigvis ikke er med i sommerhus, er kørt af sted herop. Min mor var kun nået til Vejle da hun fik besked om, at jeg havde født.. Jeg kan på et tidspunkt mærke at jeg skal tisse, men inden jeg får sat mig, så går vandet. Der var ikke meget, men jeg er ret overbevist om at det var det der gik, for veerne tager pludselig ret meget til i styrke, og de kommer pludselig væltende. Per skynder sig over til naboen, om ikke de kan have Victor indtil min far kommer, for vi skal af sted på fødegangen nu. Det kunne hun heldigvis, så han bliver sendt derover og vi skynder os ud i bilen. Veerne tager mere og mere til på turen derind, og da vi har ca. 5 min. Tilbage af turen kan jeg meddele Per om, at det er begyndt at presse lidt, og jeg kan egentlig mærke at det hjælper lidt på smerten, hvis jeg bare presser en lille smule med, dog holder jeg noget igen, da jeg ikke rigtig har lyst til at føde i bilen. Da vi kommer til sygehuset, beder jeg Per holde lige foran indgangen, hvor de har af- og pålæsningspladser med 30 min. parkering, jeg orkede simpelthen ikke at skulle gå fra p-pladsen og til fødegangen. Jeg får mig bakset ud af bilen med veer, som ikke rigtig har nogen pause længere. På vej ind, må jeg stoppe op under en kraftig ve, og læne mig ind over et rækværk mens jeg stønner med på veen. Kan huske jeg tænker, at det egentlig er vildt pinligt at stå der og brøle som en brunstig elg, men at jeg egentlig er pænt ligeglad, for hold da kæft hvor gør det ondt! Jeg kan slet ikke få vejrtrækningen til at fungere, smerten er simpelthen alt for intens. Heldigvis går veen over, og vi får skyndt os ind på afdelingen. Halvvejs oppe mod fødegangen kommer der en ny ve, så jeg læner mig op af en væg og brøler videre. –Det får en jordemoder til at komme ud og se til os, og med det samme kalder hun så på en briks, så de kan få kørt mig på en fødestue. Min tanke var, at jeg da heldigvis slap for at blive sendt hjem igen. De havde lidt deres hyr med at få mig fra væggen over på briksen, da jeg slet ikke kunne bevæge mig pga. smerter. Men de fik mig da tvunget derover og så blev jeg hu-hej kørt på fødestuen. Jordemoderen var rigtig sød og forstående, og sagde heldigvis til mig, at jeg fødte lige om lidt, allerede inden hun fik undersøgt mig. Jeg kom med møje og besvær over på fødelejet og hun fik mig undersøgt. 10 cm. åben med en lille kant fortil. Den ville hun gerne have væk inden jeg gav mig til at presse, og av for hulen hvor gjorde det ondt! Kunne slet, slet ikke have at hun havde fingrene deroppe under en ve. Og veer havde jeg hele tiden. Jeg tror jeg havde 2 reelle pauser mellem veerne i den tid jeg var på fødegangen. Jeg får lov til at presse lidt, men jordemoderen beholder fingrene oppe, for at få kanten væk. –fik råbt temmelig meget af hende, at hun skulle flytte de fingre nu, for det gjorde ondt! Det ville hun dog ikke, nøjh hvor var jeg gal på hende! Pludselig blev jeg ret dårlig, så jeg fik en maske med ilt jeg kunne trække vejret i. Det hjalp på utilpasheden, men slet ikke på smerterne, hvilket jeg ellers havde oplevet under sidste fødsel. Pludselig gik resten af vandet i et ordentligt plask, og så kunne jeg for alvor mærke presseveerne. Og så var det bare med at presse til og få hende ud. Den her gang var jeg meget mere med under pressefasen, og kunne mærke at hun stod i spænd og at hun kom ud. Og så pludselig, efter 2-3 presseveer så var hun ude, og så holdt smerten op på mirakuløs vis. Fra vi ankom på fødegangen og til jeg havde født, gik der 15 min. så vi nåede rent faktisk en fødsel, inden tiden udløb på vores parkering. Efterfølgende havde jeg det rigtig godt, jeg var slet ikke kvæstet på samme måde som sidst, hvor fødslen jo havde taget meget lang tid, næsten 12 timer i aktiv fødsel, og hvor jeg jo havde fået al den smertestillende jeg kunne få. Den her gang nåede jeg slet ikke at få noget. Lærke blev født kl. 15.00, og var 53 cm lang og vejede 3638 g

Ja, det var ret vildt at vi ikke var derinde længere tid. Min far kom heldigvis et par min. efter vi var kørt, så havde vi ventet på ham, så havde vi også nået det :) Jeg tror ikke jeg havde født i bilen på vej derind. Veerne tog til da jeg kom op at sidde i bilen, men tog først for alvor fart da jeg kom op at stå på vej ind på fødegangen. Så jeg tror godt jeg kunne have strukket den.

Jeg har oftest en baby på armen, så har ikke så meget tid til at komme herind forbi mere.. Håber snart I får født, jer som venter. Mon ikke I bare venter på at det bliver d. 23. den bedste dag overhovedet at blive født på. :D -og nej, jeg er da slet, slet ikke farvet af, at det er min fødselsdag den dag. :balloon Har skrevet min fødselsberetning ned, overvejer at lægge den herind, men ved ikke om der er lyst til at læse den?

Havde lige Lærke med en tur på vægten, da jeg syntes hun var blevet så tung. På en uge har hun så taget 600 g på! Så tror da pokker hun vejer godt til når jeg løfter hende. :D