Kære Michelle og Mie,
Sikken et spændende emne I har valgt, - det kunne være fint at få lov at læse Jeres opgave på babyklar.dk hvis det kan lade sig gøre?
Jeg er gravid i 7. uge og har det sidste år aborteret 3 gange, men håber at det lykkes denne gang... Har i forvejen en søn på 10 år.
Min mand og jeg har været enige om fra starten ikke at fravælge et barn med Downs syndrom. Har man oplevet ufrivillige aborter kan tanken om en frivillig abort føles umulig. Desuden er børn/mennesker med Downs syndrom de gladeste og kærligste man kan møde. Jeg tror personligt de er sat på jorden som engle, der skal lære os alle at være bedre ved hinanden. Læg også mærke til dem, der har valgt at arbejde med mennesker med Downs syndrom: de er allerede blevet smittet med engle-energi! Jeg vil føle mig beæret, hvis jeg skal have lov at lære af sådan et barn.
Desuden er der meget lidt fokus på, hvordan det er for et foster at opleve en scanning. Downs syndrom kan konstateres ved triple-testen, som er en blodprøve. Man ved at gentagne scanninger kan have indflydelse på barnets fødselsvægt, og være med til at stresse fosteret unødigt.
Da jeg skulle have min søn for over 10 år siden blev jeg scannet, for "det blev alle jo". Jeg græd i 4 timer efter scanningen: følte jeg have været grænseoverskridende overfor mit barn, en voyeur, og jeg kunne mærke at mit barn ikke kunne lide scanningen. Der er jo en grund til, at der ikke sidder et vindue under navlen! Min jordmoder bad mig skrive om min oplevelse, da hun var fortaler for at man ikke uden særlige grunde skulle have tilbudt scanninger.
Vi kan så mange ting i dag rent teknisk, men derfor er det jo ikke sikkert vi skal benytte os af dem alle sammen.
Mange undersøgelser og "hardware" tror jeg fjerner ens mulighed for at mærke sig selv og have tillid til sin krop. Det føles efterhånden som om at "naturen, det billige skidt" er 2.rangs i forhold til div. opfindelser som ofte giver masser af unødige bekymringer og forkerte svar.
Jeg synes rent etisk at fravælgelse af mennesker med forskellige handicap giver fattigere samfund, og at det rent historisk giver meget uheldige associationer. Jeg kan godt forstå at der kan være andre hensyn som fx. en allerede stor søskendeflok, men så er valget måske i stedet ikke at få flere børn frem for, helt materialistisk, at fravælge det barn man er gravid med?
Håber I kan bruge mit indlæg til noget!
Kærlige hilsner
Julius' mor
