sallys

Min datter vil være alt, bare hun kan klædes ud :) Den ene dag vil hun være dinosaur (arvekostume fra storebror), den næste dag pippi langstrømpe... Men sidst snakkede hun om at hun ville være smølfine... nå nej, så ville hun være gammelsmølf... eller måske var det faktisk gargamel hun helst ville være... Hun er 4 år, og ELSKER udklædning... kunne det ikke være fastelavn en gang om måneden :)

Vi sidder på kontor, og hun virker til hun helst vil "arbejde sig ud af det", hvilket selvfølgelig ikke er vejen frem. Hun har desværre haft mange "gode" undskyldninger for at udskyde sine psykologbesøg på de sidste, så hun har ikke været afsted et godt stykke tid. Lægen har hun været hos i forbindelse med regulering af pillerne. Tak for dine råd, jeg vil prøve i det omfang jeg har mulighed for det aflaste hende lidt, hendes børn ville kunne lege med mine, så hun fik lidt luft der, f.eks., vi har bare ikke som sådan haft noget privat sammen - og som hun fortæller det har hun ikke rigtig åbnet op over for sin familie og sine tætte venner om, hvor slemt hun egentlig går og har det.

Jeg ved ikke om jeg lægger dette emne det rigtige sted, men så må det flyttes... Jeg har en kollega, der igennem et langt stykke tid har haft det rigtig skidt. Hun er stresset og har fået konstateret en depression, hun får nogen piller og hun går til psykolog. Hun arbejder fortsat, dog har hun været deltidssygemelt et stykke tid nu. Hjemme får hun ikke meget opbakning, hun har 3 børn fra 2-5 år som hun skal tage sig af, og en mand der arbejder rigtig meget. Hun ønsker ikke at være sygemeldt, men der er egentlig stor forståelse for hendes sygdom hos chefen. Jeg snakkede med hende i dag, og kunne mærke, at hun havde fået det mere dårligt på det sidste - selv siger hun, at hun havde en dårlig dag. Hun har åbnet sig overfor mig, vi snakkede ellers ikke rigtig før, men jeg har støttet hende gennem hendes stress periode, da jeg tilfældigvis var den, hun brød sammen overfor. I dag virkede hun meget nede, ligeglad med alt, ligeglad med om hun blev fyret (har aldrig været på tale), nærmest ligeglad med børnene, hun kunne slet ikke overskue dem osv osv. Hun sagde at alting også bare kunne være ligemeget (i mine ører blev det forstået som at hun ikke gad leve...) Jeg lyttede, fortalte om egne erfaringer og forsøgte at komme med gode råd, men meget svært. Mit spørgsmål er, om jeg overhovedet kan gøre andet end at lytte? Hun virkede selvmordstruet i dag, jeg ved hun sagde, det var fordi hun havde en dårlig dag, men jeg ved ikke hvor slemt det er alle dage, og jeg vil meget nødig bare se til, hvis hun virkelig er selvmordstruet. Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg bedst støtter hende, så er der nogen, der evt har været i samme båd som mig eller hende, som har nogle gode råd, hører jeg gerne nærmere...

Jeg kan heller ikke rumme, når mine børn kommer til skade. Det gør så ondt, og ville til enhver tid selv tage smerten, hvis jeg kunne.

Kan man se rabatten med det samme ?

Synes altså også de er helt normale i størrelsen ;)

Hvem har vundet ? ;)

Hvis nogen har lyst til at shoppe lidt ekstra aftager jeg gerne: Dreng: Haj bluse str 116 Lastbil t-shirt str 116 Eller lignende fedt print i den str Pige: Tullesæt str 104 (Print lige meget da nattøj) Margurit kjole eller bluse str 98 / 104 Leggins stjerne eller lignende str 104 ;)

Tror ikke hun er for lille til at lege køkken, vores har leget med fra før de blev 1 år, så tror det vil være et hit ;) Og duplo, ja...

Ok ja, ikke så lidt ;) Puslebord til dukken, køkken med køkkenting, kælk (hvis nu sneen skulle komme ;) ... hmm

TAK :biglove Hvor er du god til at vende det hele, alle mine argumenter imod kan jo sagtens bruges som det omvendte! Tak!! :gp

Min datter fik en corolle dukke, 30 cm til sin første jul (hun har fødselsdag i januar). Mon din datter har fået en dukke ? Det var denne (mon linket virker)? Corolle I øvrigt en lille dukkevogn, og tilbehør til dukken. Men dukken har fulgt hende overalt hver dag siden hun fik den, og hun elsker den! Selvom hun nu har mange flere dukker, er det hendes "lille glade dukke" der er bedst ;) Ellers er der play2learn huset (støvlehus) mv har været populært her...

Jeg ved ikke om dette emne ligger forkert, men så må det jo flyttes.... Sagen er vi har en dejlig dreng på 4 og en skøn tøs på snart 3... og jeg er SÅÅÅÅÅÅÅ skruk igen, men men men... vi skal jo ikke have flere børn. Det har hele tiden været "planen" om man vil, at vi skulle have to børn, vi har to børneværelser, alle babyting er givet videre, har hænderne fulde med familie, arbejde osv.... og alligevel så har jeg så mega irriterende meget "lyst" til en 3'er... en lille "efternøler"... ;) Tror dog ikke manden vil høre tale om det, så jeg skal godt nok have argumenterne i orden... men vi er jo glade og tilfredse som det er nu! Ingen blebørn, de kan det meste selv, vi har lettere ved at tage ud, vi kan sagtens være i den bil vi har nu, for ikke at tale om huset der passer lige præcis nu... vi har to sunde og raske børn, vi er ikke ligefrem levet yngre (jeg bliver 30 næste gang - huh), bedsteforældrene mener vist også de har børnebørn nok... osv osv... Men jeg har den her lille bitte drøm om endnu et barn... og føler pludselig at mange omkring mig nu skal til at have en til, om det så er nr. 2, 3 eller 4 - jeg bliver så skruk når jeg hører om det. Jeg har haft to hårde barsler, med ombygning og udflytning med midlertidigt hjem, barske dødsfald i nær familie, og en hurtig opstart på arbejde, så jeg føler slet ikke jeg har nydt mine barsler - dog har jeg nydt mine børn, men ikke fået samlet den energi, der kan være brug for, når man starter op igen... men alligevel... Jeg ved slet ikke hvorfor jeg så inderlidt ønsker endnu et barn, når jeg ser på de to store - de har jo så meget glæde af hinanden, og er meget tætte, mens en 3er nok altid vil være lidt udenfor ? Ej jeg har så mange tanker om det, og har haft det læææænge!!! Men har egentlig sagt slut, ville bare lige ud med mine "jeg er total skruk - øv frustrationer".... Andre der har haft denne tvivl - og hvad er udfaldet blevet ? ;)

Spændende :)