Maustique

Jeg ville klart vælge den lange - synes den er mere classy. Og så i en farve andet end sort eller hvid selvfølgelig...

Min mand var klar helt fra begyndelsen - og sagde det også.. Jeg ville bare gerne lige have lidt tid til at finde os selv og giftes først. Og så blev det bare sådan at vi aftalte at smide præventionen efter brylluppet. Jeg tror faktisk stadig han er mere skruk end mig ;-)

Jeg bruger Clinique og er meget glad for dem... De er også fri for parfume og andet bras...

Vi flyttede sammen efter at have kendt hinanden i tre år og været kærester i halvandet. Han friede på vores 2 års dag og gift på vores 3 års dag... Vi har vores første bryllupsdag om halvanden måned og venter vores første barn om ca. 3 måneder...

Det havde jeg skudt en stor, fed, hvid pil efter - sorry to say... Jeg kunne slet ikke forestille mig at være væk fra et måned gammelt spædbarn andet end max et par timer - og er stensikker på, at om så det var en liveoptræden af Vor herre selv, så ville jeg slet ikke have lyst på det tidspunkt. Bedsteforældrene kunne selvfølgelig godt passe barnet, men det skulle være noget akut og uundgåeligt, hvis jeg skulle gøre det... Vi har aflyst sommerrejse, bryllupper og stort set alt andet de første 2-3 måneder efter fødslen. Jeg vil have ro til os selv og vores baby, og jeg synes ikke om lange køreture, fremmede mennesker og stress. I hvert fald ikke før jeg har en fornemmelse af, hvilken lille sjæl det er, vi får ud til os og hvordan jeg bliver som mor. Så kan vi altid booke kalenderen igen, hvis det viser sig at der er plads.

Jeg tror ikke så meget det er hende men dig selv, du skal tænke på. Hun kan sikkert fornemme lydene og det kunne måske være en fordel, hvis du ikke har placeret jer lige ved en højtaler eller lige ved scenekanten. Jeg tænker nærmest at du skal overveje, om du kan klare den mængde stå/gå, der hører med til at komme igennem sådan en koncert (selvom I har numrede sidepladser) Derudover - stolen er sikkert både hård og ukomfortabel at sidde på, og det det er ikke sikkert, at den levner dig ret mange muligheder for at skifte stilling. Jeg ville i hvert fald, hvis jeg var dig, sikre mig at jeg havde en plan B og en anden, der kunne tage med hende. Du kan risikerer at være rimelig besværet af din graviditet på det tidspunkt - og du kan faktisk også risikere at være gået i fødsel, så du ikke har en fysisk mulighed for at være der...

Sove igennem om natten - og dyrke (højlydt) sex... :-D

Det er slet ikke sikkert vi er begyndt når baby bliver født. Han skal jo ikke bruge det til noget som helst det første halve års tid...

Sikke mange drenge vi skal have :)

Jeg har en meget aktiv baby, som også ligger lige ud imod maveskindet - men jeg har endnu til gode at opleve, at han har hikke :)

Sørg for at din chef er afklaret og så vent med resten af dine kollegaer... Det er og bliver nu engang et privat emne - og det KAN potentielt gå galt mange gange før det lykkedes... Jeg er også privat - og folk skal ikke snage ;)

Jeg tror det er lidt ligegyldigt. Har fået fortalt at baby agerer som en parasit - så længe moderen ikke er ved at dø af sult, så tager baby hvad den skal have først. Jeg tror nærmest at argumentet for ikke at gå igang med en slankekur under projekt baby skulle være at det kunne gå ind og forhindre ægløsninger - men her tror jeg blot det handler om ikke at gå på nogle af de der helt sindssyge diæter, hvor man stort set ikke spiser - og blot gøre alt med måde :)

Det KAN også være iskias nerven der sidder i klemme... Meget tidligt i graviditeten begyndte den at drille mig, og jeg frygtede jeg var på ret kurs til en bækkenløsning. Men efter jeg fandt ud af, hvordan man strakte den ud (hurra for graviditetsyoga), har jeg kunnet styre det, og jeg har været heldig nok til (endnu) ikke at have nævneværdige problemer...

Min umiddelbare tanke er, at du straffer ham for det stadig. at du synes det er "retfærdigt" at han også skal lide... Og så længe den følelse spøger inden i dig - så kommer I aldrig videre. Jeg tror han har ret, når han siger, at hvis I ikke på en eller anden måde kommer videre derfra, så overlever I ikke sammen som par. Det han gjorde var utilgiveligt - men hvis I skal fortsætte med at være sammen, så bliver det nødt til at blive et fælles projekt at komme over det. Dvs. at det er lige meget jeres begges ansvar, at finde noget nyt at bygge på. Du bliver nødt til at tvinge dig selv til at stole på ham, du bliver nødt til at tale med ham om, hvad du har brug for (nu - og ikke for 3 år siden. Det ved han jo godt) og han bliver nødt til at indse, at de ting, I har været igennem som par gør, at der er nogle ting han ikke bare kan tage for givet i dag. At komme sig over utroskab i et forhold er en næsten umulig opgave efter min mening. Prøv at lægge mærke til, hvor stor en del af dit indlæg (som i virkeligheden burde handle om hormoner) der handler om, hvad der skete for tre år siden. I bliver nødt til at få hjælp - og I bliver nødt til at få den sammen. I bliver nødt til at anerkende, at det her er et "par-problem" langt mere end det handler om en psykisk lidelse.

Jeg kan næsten ikke holde ud at sidde i røg - kommer til at hoste som et helt alderdomshjem dagen efter... Og vi har heldigvis ikke nogen i vores omgangskreds, der synes det er ok at sidde og ryge andre ind i hovedet. Jeg ville have det skidt med at tage et lille barn med ind og sidde i røg, når nu jeg ved hvor skidt jeg selv får det af det...

Jeg tror også jeres eneste chance er at tale med jeres bank. Alternativt kan I kontakte jeres gamle udlejer, fraflytte hurtigt og så håbe at de kan leje den ud mere eller mindre med det samme. Så slipper I for at betale husleje efterfølgende.

Bestemt ikke livmoderhalsen - for han bevægede sig slet ikke. Vi var færdige og lå bare og hyggede lidt inden han trak sig ud... Jeg er 100 procent sikker... Jeg mærkede tre meget kraftige spark ned mod min blære. Jeg kommenterede det efter de to første at han godt nok havde gang i den derinde og så mærkede vi begge nr. 3.

Implantationsblødning er en MEGET mild blødning. Jeg noterede mig faktisk at den var der - men kun fordi jeg tilfældigvis bemærkede en lille farve, da jeg havde været på toilettet. Der kom ingenting i mine trusser...

Min mand fik et spark indefra... under sex.... på et meget følsomt sted - her den anden dag. Det var en mood-killer af dimensioner...! :lolhit

Hej tøser... Nu er MD scanningen heldigvis for længst overstået - med en sund og rask lille babydreng i vente... :adopt MEN - både til nakkefolden, kønsskanningen og MD scanningen er det blevet kommenteret, at min moderkage ligger op af ryggen men lige med den nederste del dækkende for livmoderhalsen. :blink Nu har jeg fået en tid til en ekstra skanning i uge 32, men tankerne er alligevel begyndt at vandre. I min glæde over at se baby, har jeg faktisk helt glemt at spørge, hvad man gør hvis en snip af moderkagen dækker for livmoderhalsen. Foretager man et kejsersnit - og hvornår? Hvor stor en chance er der sådan rent praktisk for at moderkagen "rykker sig op" efterhånden som livmoderen vokser - når nu ikke den tilsyneladende har bevæget sig mellem 11. og 20. uge. Er der nogen der har erfaringer? Der er lige pludselig læææænge til uge 32, når man begynder at spekulere... :prik

Noterer mig lige definitionen og den korrekte betegnelse :whistling Jeg har ikke haft blødninger af nogen art... HVIS det skulle ende med kejsersnit - venter de så med at foretage det til terminen eller er det noget de gør før?

Jeg startede graviditeten ud med at være vild efter alting surt - for at stille den lille snigende kvalme. Dvs. frugter af alle afskygninger. Især ananas, melon, appelsin og vindruer - og så friskpresset juice. Nu er jeg til gengæld begyndt at lide lidt af sure opstød, så for at lindre dem så meget jeg kan, så er jeg sprunget ud i mælk, yoghurt og kakaomælk :klap Ellers spiser jeg normalt og det har jeg faktisk gjort hele graviditeten...

Det er "bare" ligamentssmerter... Jeg har haft dem hele graviditeten og jeg synes faktisk, at de tager til nu, efterhånden som baby begynder at vokse hurtigere. De kommer på siderne af livmoderen. Nogle gange kun den ene side og andre gange begge. De kommer mest hvis jeg nyser, hoster eller vender mig på en speciel måde - varer ganske få sekunder, men kan godt være så kraftige at jeg næsten må bukke mig forover (har af samme grund gjort meget ud af at fortælle manden, at jeg ved hvad det er - og at han slet ikke skal være bekymret).

Øv altså! Krydser fingre for det bedste...

Jeg har også hørt om dem - men har ikke set dem nogle steder...