Maustique

Jeg har fortalt min mor det. Sidste gang ventede jeg til efter 2. tryghedsscanning i uge 10 - fordi jeg bildte mig selv ind at jeg så bedre kunne "glemme det" hvis det ikke blev til noget. Det VED jeg denne gang at jeg umuligt kan så hvis jeg skulle miste, så ville jeg fortælle hende det alligevel. Vi napper en ts og så fortælle vi nok tøserne at de skal være storesøstre igen. Kollegaer og facebook får det først at vide senest muligt - jeg vil godt have lov til at holde den slags for mig selv så længe som muligt. Har ikke noget behov for at skulle gå og fortælle andre at "det blev ikke til noget". Jeg har vænnet mig til tanken - chokket er væsentligt mindre end sidste gang. Jeg forsøger at passe på mig selv og tage mine vitaminet og så ellers slå koldt vand i blodet indtil vi har set hjertet slå. Jeg har kun ganske lette symptomer. Murren i underlivet, en meget tydelig metalsmag i munden og lidt ømme bryster.

Det kom af sig selv lige omkring et år i forbindelse med, at han startede i dagpleje. Vi holder det dog stadig så frit, at han af og til får to lure hjemme, hvis han er træt til det.

Det kan jeg ikke se, hvorfor du ikke skulle kunne? Det handler bare om at lytte til sin krop og stoppe, hvis det bliver for meget.

Navn: Pernille Alder: 31 Termin: 15/10 Fødested: Hjemme (ligesom med den første) Bor: Næstved Børn: Alexander på 1½ og to bonuspiger på 14 og 18 Civilstand: Gift

Hej tøser. Så melder jeg mig også. Efter et par dage med tydelig metalsmag i munden har jeg 2 streger her til aften. Efter mine beregning er jeg 3+2 (vidste faktisk slet ikke at man kunne teste positivt så tidligt) men en anslået termin omkring 15/10

Nej - det vidste jeg faktisk heller ikke. Med Alexander kunne jeg først teste positivt 4+0 med morgenurin...

Jeg havde sørme ret i min fornemmelse tøser. Jeg har to streger lavet på eftermiddagsurin 3+2. Jeg viste faktisk ikke man kunne teste positivt så tidligt...

Hos mig plejer det at være modsat. Jeg oplever øget sexlyst i forbindelse med ægløsning (som man jo ikke får på p-piller) - og p-piller har også en tendens til at gøre mig kronisk "tør".

Øj - det var en spændende tabel du fandt der. Utroligt så stor forskel der er i niveauet. Gad vide om det har noget at gøre med, hvor meget kvalme de forskellige gravide har?

Og lige en lille note, jeg næsten ikke tør tilføje. Jeg har ømme bryster - ikke meget, men mere end sædvanligt. Og det er lige gået op for mig, at det jeg i de sidste dage har troet var en grim smag i munden skyldtes hvidløg, MÅ skyldes noget andet, fordi vi ikke har spist hvidløg i næsten i uge... Hmm... Jeg tror jeg kommer til at snydeteste denne gang. Jeg må være 3+2 idag - hvor tidligt ville I indlade jer på en snydetest?

Så skidt da - jeg vil gerne på på lørdag d. 7/2...

Jeg købte ingenting - men kiggede af og til lidt ;-) Her var det også frygten for, at det ikke lykkedes, der gjorde udfaldet. Jeg var så langt henne at det kunne ses tydeligt, inden jeg begyndte at købe noget som helst. Ellers føltes det simpelthen for fjollet ;-)

Sædceller kan leve op til 96 timer i dig - og ægget i 24. Du burde være dækket ind :-)

INGEN bamser, små nuttede sko eller tæpper... Det bliver ikke brugt. Af de bedre gaver har vi fået blæksprutten fra Lamaze (den var et hit fra 4 måneder til 12 måneder - uden undtagelse) og en ramme med plads til 12 månedsbilleder og et årsbillede af barnet.

Altså jeg har en dreng på 18 måneder som konsekvent bare græder HVER gang vi går og har gjort det i månedsvis. Vi har verdens dejligste dagplejemor, prøver at være positive og lave en god aflevering osv. - men intet hjælper. Det jeg tænker er to ting: 1) Hvis det er i forbindelse med en aflevere/hente situation, så synes jeg sådan set det er vigtigt, at dagplejemoderen lige tager sig tid til barnet/forældrene. Men uanset hvad, så SKAL der jo være plads til flere børn hos en dagplejer. Derfor vil de altid komme ud for, at der nogle gange ikke lige er tid til at hænge på arm (Men sådan er det jo også derhjemme :)) 2) Hvis I derimod har en fornemmelse af, at jeres barn bliver nedprioriteret, eller at mikset af børn ikke er godt for jeres barn - så synes jeg at I først og fremmest skal tage en snak med dagplejeren. Hvis ikke det giver jer ro i maven - så synes jeg at I skal reagere på det. Vores børn har kun os til at varetage deres tarv, og vi har ofte kun vores mavefornemmelse at gå ud fra, fordi vi kun er der i få minutter i løbet af dagen.

Den nederste ville jeg reagere på. Regner faktisk med at de tager vare på mit barn, så det IKKE kommer til at fryse - uanset omstændighederne. Hvis der mangler tøj i en skuffe, eller tøjer bliver vådt/hapset eller andet der gør, at det ikke kan bruges. Så FORVENTER jeg da SELVFØLGELIG at mit barn enten låner noget eller ikke kommer udenfor. Eventuelle komplikationer som følge af det, kan de så bagefter tage til mig - men jeg var blevet edder rasende, hvis mit barn var udenfor i frostvejr uden hue f.eks. bare fordi der manglede en hue i skuffen.

Jeg var stort set ikke adskilt fra Alexander andet en 15 min for at handle før han var en 4-5 måneder gammel. Jeg havde SLET ikke lyst til at forlade ham før. På den anden side af de 6 måneder var jeg holdt op med at amme og jeg kunne sagtens have lavet alt muligt - startede også arbejde på deltid mens manden gik hjemme. Men som sagt så ændrer prioriteterne sig en del - og meget af ens tid forsvinder til andre ting.

Jeg blev STÆDIG og ville fandme vise dem, at jeg ikke ikke blev gravid for at lægge mig syg (meget mandsdomineret arbejdsplads fuld med fordomme). Jeg havde faktisk også dårlig samvittighed overfor direktøren fordi jeg netop godt vidste, at han var lidt lost uden mig, og han ikke havde en backup. Derfor så havde jeg ikke en eneste sygedag under min graviditet. Jeg havde dog også en forholdsvis ukompliceret graviditet og havde mulighed for at arbejde hjemmefra, de dage hvor det var allerværst. Men jeg HAR brækket mig på arbejdet mere end een gang ligesom jeg faktisk har præsteret at falde i søvn på toilettet... Men nu har jeg også en lidt dum arbejdsmoral (lagde budgetter i tre uger for hele divisionen hjemmefra via videokonferencer med de øvrige chefer da junior var 2 måneder gammel). Min grænse går ved hvornår det decideret skader mig eller baby at arbejde - og der skal jeg nok sige fra.

USA er MEGET anderledes på børnefronten. Jeg har boet derovre i 4 år - og i løbet af den tid blev det ihvertfald klar for mig, at det ikke var det land, jeg ønskede mine børn skulle vokse op i. Daginstitutionerne er afsindigt dyre, fordi der ikke er tilskud til dem. Der er ikke noget der hedder dagpleje eller "barns første sygedag". Der er kun ganske lidt ubetalt ferie om året - og stort set ingen barselsorlov. Men det ved du sikkert allerede :)

Ej - det klarer jeg selv. Han skal nok få at vide så snart den er positiv - og sidste gang nåede jeg endda ud og købe en lille overraskelsesgave til ham :) Faktisk har jeg her denne gang opdaget, at han faktisk helst ikke vil involveres FOR meget før jeg faktisk ER gravid. Han sagde direkte til mig forleden, om jeg ikke ville lade være med at fortælle ham, når jeg har ægløsning - fordi han synes det ødelægger hans sexlyst lidt, at det bliver så mekanisk...

Min mand træner ca. 2 gange om ugen om aftenen af ca. en times varighed (han har en rygskade som han genoptræner). Derudover spiller han af og til en fodboldkamp eller er en time på skydebanen. Så det er ikke voldsomt. Når vi ser venner eller er ude, så er det faktisk altid sammen, ligesom vi af og til har gæster. Ingen af os gider at gå i byen eller drikke med venner. Min mand har en lille virksomhed ved siden af sit fuldtidsjob - og det arbejde æder nogle gange af vores weekender. Det betyder, at jeg er en del alene med Alexander. Til gengæld er det de penge der har gjort, at vi har kunnet købe vores drømmehus og det er en fælles beslutning.

Du skal have en god grund. Kejsersnit er et voldsomt indgreb for både dig og baby - og medfører en risiko for alvorlige komplikationer. Hvorfor spørger du?

Hej Tøser Vi er begyndt at arbejde på spire nr. 2 - og i den forbindelse er der et spørgsmål, der er begyndt at spøge hos mig... I forbindelse med sidste fødsel fik jeg en voldsom underlivsbetændelse, der resulterede i indlæggelse og antibiotika i drop i 4 døgn. Jeg spurgte på det tidspunkt overlægen om, hvorvidt det kunne skabe problemer for mig i forbindelse med evt. lukkede æggeledere ved pb2 - og hans svar var, at det kunne man i princippet ikke vide, før senere og at han havde flere patienter, der efterfølgende havde fået barn igen (riiiimelig sølle svar synes jeg faktisk). Nu har vi så prøvet i tre cyklusser (ved godt at det absolut ikke er lang tid - det tog 5 at lave Alexander) og min kæreste synes vi skal vente min. 6 måneder endnu inden vi kontakter lægen, men jeg har bare svært ved at slå det ud af hovedet. Er der nogen af jer andre, der har haft underlivsbetændelse efter fødslen (alvorligt) og fået et mere brugbart svar ud af en læge?

Hvis du forventer mens imorgen kan du teste imorgen - det er ikke for tidligt...

Lige en lille update. Jeg har spurgt Svend inde fra Copenhagen Fertility Centre. Hans svar var ligeud, at jeg, efter hans mening, skulle have en henvisning til and vandscanning hurtigst muligt, da jeg kunne have lukkede æggeledere. Nu ved jeg selvfølgelig ikke, om det er fordi han lever af at lave den slags - men jeg har ihvertfald bestilt en tid hos min læge. Så må vi se, hvad hun siger.